Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2371816_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2994
Doknr.
406793
Dato
13-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 24. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 476 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 476:
”Vil ministeren redegøre for, om der reelt findes en klagemulighed til
Ligebehandlingsnævnet, som ministeren nævner i sin besvarelse af SOU alm.
del
spørgsmål 341, når Ligebehandlingsnævnet skriver i sit nyhedsbrev om
mundbind, at de har afvist at behandle en sådan klage på grund af manglende
kompetence?”
Svar:
Ligebehandlingsnævnet behandler blandt andet klager over forskelsbehandling
på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap (handicapdiskriminationsloven). Ligebehandlingsnævnet kan i den
forbindelse udelukkende tage stilling til, om der efter
handicapdiskriminationsloven er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling
herunder chikane, og/eller om en person har været udsat for repressalier som
følge af et handicap. Hvis det er tilfældet kan Ligebehandlingsnævnet tilkende
en godtgørelse.
Ligebehandlingsnævnet kan ikke tage stilling til, om den indklagede har
forvaltet reglerne om brug af mundbind eller visir i overensstemmelse med
reglerne herom, men udelukkende til, om der i en situation
eksempelvis i
forbindelse med brug af mundbind og visir
er sket forskelsbehandling mv. i
strid med handicapdiskriminationsloven.
Ligebehandlingsnævnets kompetence gælder i forbindelse med al offentlig og
privat virksomhed uden for arbejdsmarkedet - dog ikke ved aktiviteter af rent
privat karakter.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om der findes en klagemulighed til Ligebehandlingsnævnet, som skriver i sit nyhedsbrev om mundbind, at de har afvist at behandle en sådan klage på grund af manglende kompetence, til social- og ældreministeren
2371816_0002.png
Bilag:
Bilag 1. SOU alm. del
endeligt svar på spm. 341
2