Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2371900_0001.png
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 768
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 9419
Doknr.
313366
Dato
26-10-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 768 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 768:
”Mener ministeren, at Familieretshuset har de rigtige redskaber til at forhindre, at der
køres chikanesager fra én forælder mod en anden? Vil ministeren samtidig orientere
om disse eventuelle redskaber?”
Svar:
Der har over tid været stort fokus på sager om samarbejdschikane, hvilket også afspej-
ler sig i forældreansvarslovens regler og de redskaber, som systemet har for at kunne
sætte ind over for samarbejdschikane.
Forsøger en forælder uden grund at hindre den anden forælders kontakt til barnet, kan
det således få betydning for afgørelsen om forældremyndighed eller om barnets bopæl.
I de tilfælde tillægges det stor vægt, hvem af forældrene der har bedst evne til at sam-
arbejde og dermed på længere sigt kan sikre barnets samvær med den anden forælder.
Forældremyndigheden vil således kunne tildeles denne forælder. Dette er bl.a. kom-
met til udtryk i en dom, som Højesteret har afsagt for nylig. Her fandt retten, at den
ene af forældrene gennem en længere periode havde udøvet grov samværschikane, og
at det derfor var bedst for barnet, at forældremyndigheden blev tillagt den anden for-
ælder, der måtte antages at være bedst til at kunne sikre barnets kontakt til begge for-
ældre.
I 2015 vedtog et enigt Folketing
den såkaldte ”chikanepakke”,
hvor der blev givet for-
skellige redskaber til at imødegå samarbejdschikane i forældreansvarssager. Med pak-
ken blev der bl.a. indført mødepligt til møder i Familieretshuset, kontaktbevarende
samvær, der skal fastsættes hurtigst muligt og inden 3 uger, og automatisk erstat-
ningssamvær, hvis et samvær ikke gennemføres.
Hertil kommer
og som det også fremgår af min samtidige besvarelse af SOU alm. del
spørgsmål 767
at Familieretshuset efter en konkret vurdering kan indhente en sag-
kyndig erklæring om den forælder, der udøver samarbejdschikane. På denne måde kan
der ved en undersøgende tilgang fokuseres på denne forælders adfærd.
Sager, hvor forældrenes påstande står hårdt mod hårdt, er vanskelige. Familieretshu-
set og familieretten har dog en række gode redskaber til at søge at imødegå samar-
bejdschikane.
Med venlig hilsen
Astrid Krag