Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10458
Doknr.
327709
Dato
27-11-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 27. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 47 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 47:
”Vil
ministeren fremlægge evidens for, at tvangsanbringelser af børn i dag fører til
bedre vilkår for de respektive børn? Spørgsmålet stilles i forlængelse af samrådet med
ministeren om tvangsanbringelser og bortadoptioner af udsatte børn den 22. oktober
2020.”
Svar:
Som det fremgik af min besvarelse af samrådsspørgsmål C-D den 22. oktober 2020,
bør man efter min mening være varsom med at tale om evidens og dokumenteret ef-
fekt på anbringelsesområdet. Det er af gode grunde svært at dokumentere, hvordan et
barns liv havde udviklet sig med eller uden en anbringelse. Jeg mener imidlertid godt,
man kan drage konklusioner på baggrund af de tal og undersøgelser, der ligger, og som
viser mig, at der i dag er for mange udsatte børn og unge, der får hjælp for sent.
En registeranalyse fra Social- og Indenrigsministeriet
1
, der sammenligner 25-29-årige,
der blev anbragt første gang som hhv. 15-17-årige og som 0-2-årige, viser, at de sent
anbragte klarer sig dårligere end de tidligt anbragte på en række centrale parametre.
Fx har 63 pct. af de sent anbragte grundskolen som den højest fuldførte uddannelse
mod 52 pct. for de tidligt anbragte. 25 pct. af de sent anbragte har kontanthjælp som
væsentligste indkomstkilde mod 21 pct. for de tidligt anbragte. For unge mænd gælder
det, at 35 pct. af de sent anbragte har en strafferetlig dom mod 25 pct. af de tidligt
anbragte. Dette på trods af, at en ny analyse fra Social- og Indenrigsministeriet viser,
at tidligt anbragte generelt kommer fra mere udsatte hjem end børn, der bliver an-
bragt sent. Alligevel klarer de tidligt anbragte sig bedre senere i livet, i modsætning til
hvad man kunne forvente. Jeg kan henvise til min samtidige besvarelse af SOU alm.
del spm. 44, hvortil den omtalte analyse er vedlagt som bilag.
En undersøgelse fra VIVE af tidligere anbragte 18-årige
2
viser også, at de unge, der
anbringes sent, har alvorlige problemer. Bl.a. har op mod hver tredje forsøgt at begå
selvmord, halvdelen har selvskadende adfærd, og næsten en tredjedel har depressive
symptomer.
Samtidig viser anbringelsesstatistikken, at der var ca. 5 gange så mange 16-årige som
1-årige, 2-årige eller 3-årige førstegangsanbragte i 2018. For over halvdelen af alle
iværksatte førstegangsanbringelser i 2018 var den anbragte 13 år eller ældre. Statistik-
1
2
Social- og Indenrigsministeriet (2020): Velfærdspolitisk Analyse
–
Tidligere anbragte som unge voksne.
VIVE (2020): Tidligere anbragte unge
–
18 år og på vej mod voksenlivet.