Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2371446_0001.png
Enhed:
Socialtilsyn og
National Koordination
Sagsnr.:
2021 - 3833
Dato:
24. marts 2021
Bidrag til Social- og Ældreministeriets
besvarelse af SOU 461
Bestilling
Social- og Ældreministeriets departement har bedt Socialstyrelsen om at bidrage til
besvarelsen af SOU 461, der blev stillet den 19. marts 2021.
I SOU spørgsmål 461 spørges Social- og Ældreministeren om følgende:
Vil ministeren sende en oversigt over antallet af magtanvendelser på døgninstitutioner
for anbragte børn og unge i perioden den 1. januar 2017 til den 1. januar 2021, som
endvidere inkluderer følgende oplysninger:
– Antallet af hhv. fastansatte og vikarer på døgninstitutionen,
– Hvorvidt hhv. vikarer, fastansatte og ledelse på døgninstitutionen har en
pædagogisk,
socialfaglig eller specialiseret uddannelsesbaggrund og
– I hvor stor en andel af de indberettede magtanvendelsesskemaer barnet eller den
unge har angivet sin oplevelse af og perspektiv på situationen omkring
magtanvendelsen?
Nærværende notat indeholder Socialstyrelsens bidrag til SOU 461 samt
Socialstyrelsens generelle opmærksomheder og forbehold til bidraget.
Socialstyrelsens bidrag til SOU spørgsmål 461
Socialstyrelsen indsamler data på aggregeret niveau om
magtanvendelsesindberetninger, som socialtilsynene modtager i kopi fra tilbud og
plejefamilier. Formålet er dels at give et billede af omfanget og udviklingen af
magtanvendelser på tilbud og plejefamilier og dels at give et billede af omfanget og
karateren af tilsynsopgaven i relation til magtanvendelser.
Nedenstående tabel 1 viser antallet af indberetninger om magtanvendelser på børne-
og ungeområdet i perioden 2017 til 2019.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om en oversigt over antallet af magtanvendelser på døgninstitutioner for anbragte børn og unge i perioden den 1. januar 2017 til den 1. januar 2021, til social- og ældreministeren
2371446_0002.png
Side 2
Tabel 1: Antallet af indberetninger om magtanvendelse fordelt på tilbudstype, 2017-2019
2017
Antal indberetninger fordelt på tilbudstype
Privat opholdssted
Åben døgninstitution
Delvist lukket afdeling på døgninstitution
Delvist lukket døgninstitution
Sikret døgninstitution
Særlig sikret afdeling på sikret døgninstitution
Ukendt/ikke oplyst
1.910
2.286
0
292
850
169
24
1.291
2.799
367
48
808
39
67
1.845
2.942
178
80
743
53
82
2018
2019
Kilde: Socialstyrelsens rapporter om socialtilsynenes virksomhed 2018 og 2019 samt data fra de fem socialtilsyn.
Socialstyrelsen bemærker, at antallet af indberetninger ikke kan sammenlignes direkte
mellem de enkelte tilbudstyper og år, da der i opgørelsen ikke er korrigeret for antallet
af pladser inden for de enkelte tilbudstyper og år.
Generelle opmærksomheder og forbehold vedrørende Socialstyrelsens
bidrag
Konkrete forbehold i forhold til data vedrørende magtanvendelser
Socialstyrelsen tager forbehold for, at der kan være unøjagtigheder i ovenstående
opgørelse, som bl.a. kan stamme fra fejl eller mangelfuld udfyldelse af indberetninger
fra tilbud, som socialtilsynene ikke har mulighed for at rette, da de kun modtager en
kopi af magtanvendelserne.
Derudover gør Socialstyrelsen særlig opmærksom på, at de historiske data kun i
begrænset omfang er mulige at sammenligne over år. Dette skyldes forskelle i
socialtilsynenes registreringer i 2017.
Afslutningsvist gør Socialstyrelsen opmærksom på, at datagrundlaget vedr. antallet af
magtanvendelsesindberetninger for 2020 endnu ikke er valideret og derfor ikke indgår
i opgørelsen.
Socialstyrelsens adgang til data vedrørende magtanvendelser og supplerende
oplysninger
Socialstyrelsen indsamler data på aggregeret niveau, og har ikke adgang til oversigter
over antallet af magtanvendelser på de enkelte tilbud og plejefamilier, herunder
døgninstitutioner for anbragte børn og unge. Socialstyrelsen kan således kun bidrage
med data på aggregeret niveau vedr. antallet af magtanvendelsesindberetninger.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om en oversigt over antallet af magtanvendelser på døgninstitutioner for anbragte børn og unge i perioden den 1. januar 2017 til den 1. januar 2021, til social- og ældreministeren
Side 3
Det betyder endvidere, at Socialstyrelsen ikke kan sammenholde antallet af
magtanvendelser med antallet af hhv. fastansatte og vikarer, de ansattes
uddannelsesbaggrund eller hvorvidt barnet eller den unge har angivet sin oplevelse af
og perspektiv på situationen omkring magtanvendelsen. Det er udelukkende
socialtilsynene og kommunerne, som har adgang til de konkrete
magtanvendelsesindberetninger (skemaer), og det vurderes derfor at ville kræve en
større, manuel og kompleks analyse at tilvejebringe de nødvendige oplysninger.