Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2848
Doknr.
407422
Dato
13-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 19. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 460 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 460:
Vil ministeren redegøre for, hvilke forpligtelser hhv. opholdssted og kommune
har for at kommunikere med forældrene om den unges trivsel i sager, hvor
deres barn er anbragt på et opholdssted?
Svar:
Generelt er det kommunernes ansvar at sikre, at opgaver og tilbud, der
omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og
på en sådan måde at det fremmer barnets eller den unges udvikling, trivsel og
selvstændighed.
Når et barn eller en ung bliver anbragt uden for hjemmet, overtager kommunen
ansvaret for barnet eller den unge, mens anbringelsesstedet i praksis varetager
den daglige omsorg, pædagogisk støtte, behandling mv. af barnet eller den
unge.
Forældrene bevarer forældremyndigheden under anbringelsen, men i praksis
har kommunen en vidtgående adgang til at træffe beslutninger om barnets eller
den unges forhold, når det er nødvendigt af hensyn til formålet med
anbringelsen.
De fleste forældre ønsker indflydelse på deres børns liv, selv om barnet eller
den unge er anbragt uden for hjemmet og mange forældre ønsker også at
samarbejde med kommunen om barnets trivsel og udvikling. Det samarbejde
kan tilskyndes ved så vidt muligt og under hensyn til barnets bedste at give
forældrene indflydelse på væsentlige beslutninger i barnets eller den unges liv
og give forældrene viden om barnets eller den unges daglige liv.
Kommunen har efter servicelovens § 71, stk. 1, pligt til at sikre, at forældrene
får den relevante information om barnets eller den ungs hverdag og til at
bidrage til et godt samarbejde mellem forældre og anbringelsessted. Det skal
sikre, at forældrene har mulighed for at danne sig et indtryk af barnets eller den
unges dagligdag og kan f.eks. omfatte barnets forhold til dagtilbud eller skole,
fritidsaktiviteter eller venner. Det vil i mange tilfælde være naturligt, at
anbringelsesstedet, og herunder opholdssteder, selv informer forældrene i
forbindelse med det løbende samarbejde mellem forældre og
1