Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2385198_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2848
Doknr.
407422
Dat4
03-05-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 19. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 458 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 458:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke forpligtelser hhv. opholdssted, kommune og
Ungdomskriminalitetsnævnet har i sager, hvor unge anbragt på et opholdssted
indtager stoffer?”
Svar:
Det forudsættes i svaret, at der er tale om unge, der er anbragt efter afgørelse
truffet i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Reglerne om Ungdomskriminalitetsnævnet er fastsat i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, som hører under Justitsministeriets område. Der er
indhentet bidrag fra Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet.
Justitsministeriet har oplyst følgende:
”1. Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse i sager om børn og unge i
alderen 10-14 år, som har opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i
Danmark, og som er mistænkt for personfarlig kriminalitet, eller som er
mistænkt for anden alvorlig kriminalitet og samtidig vurderes at være i risiko for
at begå yderligere kriminalitet.
Nævnet træffer desuden afgørelse i sager om unge i alderen 15-17 år, som har
opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark, og som er dømt for
personfarlig kriminalitet, eller som er dømt for anden alvorlig kriminalitet og
samtidig vurderes at være i risiko for at begå yderligere kriminalitet.
Ungdomskriminalitetsnævnet træffer endelig i visse tilfælde afgørelse på ny i
sager, hvor nævnet tidligere har truffet afgørelse, herunder i sager om
genoptagelse, ændring af anbringelsessted, genbehandling og hjemgivelse.
2. Tilsynet med Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser er beskrevet i ”Ud af
kriminalitet og tilbage i trivsel
–
håndbog til behandling af sager omfattet af lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet”, som er udgivet af Justitsministeriet
og det tidligere Social- og Børneministerium.
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om, hvilke forpligtelser opholdssted, kommune og Ungdomskriminalitetsnævnet har i sager, hvor unge anbragt på et opholdssted indtager stoffer, til social- og ældreministeren
2385198_0002.png
Som det er beskrevet i håndbogen, varetages tilsynet med barnet eller den
unge af ungekriminalforsorgen og kommunalbestyrelsen.
Ungekriminalforsorgen fører tilsyn med efterlevelsen af Ung-
domskriminalitetsnævnets afgørelse. Ungekriminalforsorgen fører således
tilsyn med, at barnet eller den unge efterlever de forpligtelser, der følger af
afgørelsen.
Ungekriminalforsorgens tilsyn består således af et generelt tilsyn med
efterlevelsen af afgørelsen.
Senest syv dage efter mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet afholder
ungekriminalforsorgen det første tilsynsmøde med barnet eller den unge og
forældremyndighedsindehaverne. På dette møde deltager også en
repræsentant fra barnets eller den unges ansvarlige kommune, som fortsat
fører det personrettede tilsyn med barnet eller den unge.
Ungekriminalforsorgen skal endvidere mindst en gang om måneden kontakte
barnets eller den unges ansvarlige kommune med henblik på at udveksle
informationer, der er nødvendige for tilsynet med barnet eller den unge.
Kommunalbestyrelsen vil på samme måde, som gælder for foranstaltninger
efter lov om social service, skulle føre et løbende tilsyn med børn og unge, der
er pålagt en straksreaktion eller er i et forbedringsforløb.
Kommunen fører dermed også i disse sager, hvor afgørelsen er truffet af
Ungdomskriminalitetsnævnet, det personrettede tilsyn med barnet eller den
unge og gennemfører opfølgning i forhold til indsatsen. Tilsynet indebærer
bl.a., at kommunen skal vurdere, om de fastsatte foranstaltninger fortsat
opfylder deres formål, herunder om barnet eller den unge profiterer af
indsatsen.
Kommunens tilsyn med børn og unge, der har fået fastsat foranstaltninger af
Ungdomskriminalitetsnævnet, følger reglerne i §§ 70 og 148 i lov om social
service. Kommunens tilsyn vil således skulle gennemføres på samme måde
som efter lov om social service.
Bliver kommunen i forbindelse med det løbende tilsyn opmærksom på, at et
barn eller en ung har behov for en ændring af indsatsen, kan kommunen
–
afhængigt af, hvad der skal ændres
–
fastsætte supplerende foranstaltninger
eller genindbringe sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet.
Kommunens og ungekriminalforsorgens tilsyn foregår sideløbende, så det
sikres, at barnet eller den unge efterlever afgørelsen, samt at de fastsatte
foranstaltninger til enhver tid opfylder deres formål.
Ungekriminalforsorgen og kommunen vil kunne have behov for at koordinere
tilsynsarbejdet, og ungekriminalforsorgen vil under alle omstændigheder mindst
en gang om måneden kontakte kommunen med henblik på herpå.
Der vil også løbende kunne udveksles oplysninger om barnets eller den unges
trivsel med henblik på at sikre, at indsatsen opfylder sit formål.
Bliver ungekriminalforsorgen opmærksom på, at der er behov for en ændret
indsats, vil ungekriminalforsorgen kunne gøre kommunen opmærksom herpå.
Ungekriminalforsorgen vil herudover også kunne genindbringe en sag for
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om, hvilke forpligtelser opholdssted, kommune og Ungdomskriminalitetsnævnet har i sager, hvor unge anbragt på et opholdssted indtager stoffer, til social- og ældreministeren
2385198_0003.png
Ungdomskriminalitetsnævnet. Ungekriminalforsorgen vil derimod ikke kunne
ændre foranstaltningerne.”
Den af Justitsministeriet omtalte håndbog kan findes på
Ungdomskriminalitetsnævnets hjemmeside her:
https://ungdomskriminalitetsnaevnet.dk/wp-content/uploads/2019/02/ud-af-
kriminalitet-og-tilbage-i-trivsel-haandbog-til-behandling-af-sager-omfattet-af-lov-
om-bekaempelse-af-ungdomskriminalitet.pdf
Det kan i forlængelse af Justitsministeriets svar oplyses, at anbringelsesstedet,
og herunder også opholdssteder, efter serviceloven har ansvaret for den
daglige omsorg, personlige støtte, socialpædagogiske rådgivning og
behandling af det anbragte barn eller den anbragte unge, på baggrund af
barnets eller den unges konkrete behov og efter nærmere aftale med
kommunen herom. Det forudsættes i den forbindelse, at anbringelsesstedet
informerer kommunalbestyrelsen om barnets forhold, herunder barnets trivsel
og udvikling.
I forhold til stofmisbrug, kan personale på opholdssteder efter betingelserne i §
5 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge desuden anvende
rusmiddeltest. Efter § 16 i samme lov kan lederen af et opholdssted, eller den,
der bemyndiges hertil, uden retskendelse beslutte, at der skal foretages en
undersøgelse af et anbragt barn eller en ungs person eller opholdsrum, hvis
der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af
effekter, der medfører at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan
iagttages. Bestemmelserne i lov om voksenansvar skal sikre, at
anbringelsesstedet kan gribe ind over for eksempelvis stofmisbrug, og dermed
sikre barnets eller den unges sundhed og trivsel.
Såfremt personalet på et opholdssted bliver opmærksom på, at barn eller en
ung anbragt på opholdsstedet indtager stoffer, vil det være opholdsstedets
ansvar at sikre, at kommunen og ungekriminalforsorgen bliver opmærksom
herpå, med henblik på, at der kan træffes de fornødne afgørelser, herunder, at
sagen kan indbringes til fornyet behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om, hvilke forpligtelser opholdssted, kommune og Ungdomskriminalitetsnævnet har i sager, hvor unge anbragt på et opholdssted indtager stoffer, til social- og ældreministeren
2385198_0004.png
4