Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2752
Doknr.
404604
Dato
31-03-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 17. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 443 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 453:
”Vil
ministeren kommentere artiklen fra Jyske Vestkysten den 4. februar 2021
”81-årige
enke i chok: Betalte 5500 kroner for at få kørt sin døende mand fire
kilometer
hjem i ambulance”, herunder redegøre for reglerne på området efter
serviceloven, og om det
er korrekt, som det fremgår af artiklen, at ”det ifølge
serviceloven er borgeren selv, der er ansvarlig for transport til og fra en
korttidsplads”, og vil
ministeren endvidere oplyse, hvilke muligheder borgeren
har for at få dækket en del af udgiften på 5.500 kr., og såfremt der ikke er
nogen muligheder, mener ministeren da, at der er et hul i lovgivningen?”
Svar:
Jeg kan som minister ikke kommentere den konkrete sag eller de afgørelser
omkring hjælp efter serviceloven, som kommunen har truffet. Men sådan som
sagen er beskrevet i den artikel, der henvises til i spørgsmålet, kan det være
svært at forstå, at borgeren har måtte betale et så stort beløb for at få sin
ægtefælle transporteret den forholdsvist korte strækning hjem fra et kommunalt
ophold. Det er jeg helt enig i.
Ifølge servicelovens § 84 har kommunerne pligt til at sørge for tilbud om
afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende,
der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Derudover
kan kommunen tilbyde personer, der har et behov herfor, et midlertidigt ophold
i en almen plejebolig eller i en plejehjemsplads.
I forhold til støtte til befordring efter serviceloven er der hjemmel til, at
kommunen efter servicelovens §117 kan yde tilskud til personer, som på grund
af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med
individuelle transportmidler. En kommunes afgørelse efter servicelovens § 117
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
For så hvidt angår mulighederne for befordring efter sundhedsloven kan jeg
henvise til sundhedsministerens tidligere svar på SUU alm. del spørgsmål 765
samt sundhedsministerens svar på spørgsmål S 848.
Jeg kan supplerende oplyse, at der i forhold til borgerens egenbetaling for
tilbud efter servicelovens § 84 gælder, at kommunen højst kan medregne
kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, der kan henføres til
produktion og levering af tilbuddet.
1