SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 445: Spm., om de fordele og ulemper, der kan være ved at styrke sundhedsdelen af tilsynet på de sociale områder, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

Doknr.

406602

Dato

13-04-2021

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 16. marts 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 444 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen

(SF).

Spørgsmål nr. 444:

Vil ministeren oplyse om de fordele og ulemper, der kan være ved at

samtænke det sundhedsfaglige-, ældre- og socialtilsynet?

Svar:

Jeg antager, at spørgeren ønsker oplyst, hvorvidt der er fordele og ulemper

ved at sammenlægge det sundhedsfaglige-, ældre- og socialtilsynet i ét tilsyn.

Indledningsvist skal jeg bemærke, at tilbud på det specialiserede socialområde

er omfattet af flere forskellige tilsyn, som hver fører tilsyn med udgangspunkt i

forskellige regelsæt med forskellige formål og nok så vigtigt - forskellig

faglighed, De forskellige myndigheder, herunder tilsyn, er faglige eksperter

inden for hver deres område og bidrager til at sikre, at de forskellige regelsæt

med forskellige formål, f.eks. sikkerhedsmæssige, socialfaglige og

sundhedsfaglige, bliver overholdt.

På den baggrund vil jeg være bekymret for at samle alle tilsynene under ét, da

de forskellige formål og fokus ikke vil få samme vægt i ét samlet tilsyn.

Til gengæld er det for mig at se meget vigtigt, at der en konstruktiv og løbende

dialog mellem de forskellige tilsyn, og at der samarbejdes og orienteres om

bekymrende forhold på tværs af tilsynsmyndighederne, så oplysningerne ikke

falder mellem to stole men bliver håndteret. Det er derfor også et element i

forhandlingerne om styrkelse af socialtilsynet.

Særligt i forhold til socialtilsynet kan jeg oplyse om følgende initiativer, som har

til formål at styrke samarbejdet med andre tilsynsmyndigheder:

I 2016 tog Socialstyrelsen initiativ til etablering af et dialogforum for

tilsynsmyndigheder i forhold til sociale tilbud. Formålet med dialogforummet er

bl.a. at styrke samarbejde og koordination på tværs af tilsynsmyndigheder med

fokus på fælles snitflader. Som udgangspunkt deltager Styrelsen for

Patientsikkerhed, Arbejdstilsynet, Ombudsmanden, Styrelsen for Undervisning

og Kvalitet, Fødevarestyrelsen, socialtilsynene, Ankestyrelsen og

Socialstyrelsen i dialogforummet. Der afholdes møder to gange årligt.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 445: Spm., om de fordele og ulemper, der kan være ved at styrke sundhedsdelen af tilsynet på de sociale områder, til social- og ældreministeren

Siden 2018 har Socialstyrelsen initieret et samarbejde med Styrelsen for

Patientsikkerhed og socialtilsynene, hvor der afholdes halvårlige dialogmøder.

Formålet med møderne er

–

gennem drøftelse af konkrete eksempler

–

afdække evt. uhensigtsmæssige snitflader og styrke dialogen mellem de to

tilsynsmyndigheder.

Siden 2019 har Styrelsen for Patientsikkerheds og Socialstyrelsens direktioner

afholdt kvartalsmøder med henblik på overordnet koordinering af

tilsynsopgaverne, drøftelse af eventuelle snitfladeudfordringer og sikre gensidig

orientering om tværsektorielle initiativer og aktiviteter.

I forhold til overvejelser om forbedret tilsyn med ældreplejen kan jeg oplyse, at

vi er i gang med en proces i flere led. Det sker med afsæt dels i

tilbagemeldingerne fra efterårets ældretopmøde og dels i aftalen af 24.

november om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-

og arbejdsmarkedsområdet.

Første led i processen var fremsættelsen den 24. februar 2021 af lovforslag L

170 om videreførelse af Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn samt

indførelse af obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra

Styrelsen for Patientsikkerhed. Formålet med lovforslaget er at understøtte, at

de plejeenheder, som har fået et påbud fra Ældretilsynet, får hjælp til at løfte

kvaliteten gennem støtte til faglig læring og udvikling. Med lovforslaget

imødekommes et bredt ønske fra både organisationerne på området og et stort

flertal af Folketingets partier i forhold til at sætte fokus på læring og udvikling i

tilknytning til tilsynet.

Dernæst er der indledt drøftelser med partiernes ældreordførere for at afklare

partiernes fokusområder i forhold til tilsynet med ældreplejen. Det første møde

med ældreordførerne blev afholdt den 5. marts 2021, og der vil blive inviteret til

yderligere drøftelser i løbet af foråret. Blandt andet bør det efter min mening

drøftes, hvad det er, et tilsyn skal kunne, men også hvad der ikke skal være en

del af tilsynets opgaver. Parallelt hermed forventer jeg også, at vi får et overblik

over den samlede lovgivning på området, herunder praksis på området mere

generelt med henblik på at få det bedst mulige vidensgrundlag for at vurdere,

hvad der fremadrettet skal ske for at forbedre tilsynet med ældreplejen.

Med henvisning til den proces, der nu er sat i gang, herunder drøftelserne med

ældreordførerne, forventer jeg, at vi bl.a. kommer til at drøfte forskellige

modeller for, hvordan tilsynet med ældreplejen indrettes mest

hensigtsmæssigt. I den forbindelse forventer jeg også, at vi kommer til at drøfte

fordele og ulemper ved de forskellige modeller, hvilket jeg vil se frem til.

Med venlig hilsen

Astrid Krag