Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2663
Doknr.
402375
Dato
30-03-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 12. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 440 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 440:
”Vil ministeren redegøre for, om en kommune kan udelukke Servicelovens §
95, stk. 3, fra kommunens almindelige kvalitetsstandarder og sige til borgerne,
den vare på hylden har vi ikke? Spørgsmålet stilles i forlængelse af ministerens
besvarelse af SOU alm. del
–
spørgsmål 364.”
Svar:
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde vælge at udbetale tilskuddet, jf. §
95, stk. 2, til en nærtstående person, som passer den pågældende efter § 95,
stk. 3. Bestemmelsen er rettet mod de situationer, hvor kommunalbestyrelsen
skønner, at borgeren ikke selv vil være i stand til at fungere hverken som
arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne, eksempelvis som følge af
udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive funktionsnedsættelser.
Som nærtstående anses normalt ægtefælle, samlever, forældre, søskende
samt andre, som har et nært forhold til den pågældende borger. Det hensyn,
der kan tale for, at kommunalbestyrelsen vælger at udbetale tilskuddet til en
nærtstående i stedet for at yde hjælpen som naturalhjælp, er f.eks. hensynet til,
at familien kan fungere så normalt som muligt på trods af et stort behov for
hjælp og pleje.
Ankestyrelsens principafgørelse 27-17 fastslår, at kommunen som en del af
kommunens politisk fastsatte serviceniveau kan fastlægge, at kontant tilskud
som naturalhjælp eller som udbetaling til en nærtstående som udgangspunkt
ikke er en del af kommunens serviceniveau.
Kommunen skal dog fravige et sådan serviceniveau, hvis kommunen efter en
konkret vurdering kommer frem til, at borgerens støttebehov ikke kan dækkes
på anden vis, hvis støttebehovet overstiger 20 timer om ugen, og hvis der er
særlige forhold hos borgeren, der taler for at udbetale kontant tilskud til
nærtstående eller bevilge naturalhjælp.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1