SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om oversendelse af den analyse på anbringelsesområdet udarbejdet i Social- og Indenrigsministeriet, som ministeren nævnte på samrådet den 22/10-20, til social- og indenrigsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Karakteristik af anbragte

børn og unges forældre

I denne analyse ses der nærmere på anbragte børn og unges forældre, og det undersø-

ges, om der er forskel på forældre til børn, der bliver anbragt som små i forhold til

børn der anbringes sent i barndommen.

Overordnet viser analysen, at anbragte børn og unges familiebaggrund adskiller sig

betydeligt fra øvrige børn og unges: anbragte børn og unge kommer ofte fra mindre

ressourcestærke familier og hjem med betydelige problembelastninger. Derudover vi-

ser analysen, at børn, der anbringes tidligt i barndommen, kommer fra familier med

færre ressourcer, end børn, der bliver anbragt senere i livet. Dette viser sig bl.a. når

man ser på social arv i anbringelser. Halvdelen af anbragte 0-5-åriges forældre har

selv været anbragt som børn, mens det er en fjerdedel af de anbragte 12-17-åriges for-

ældre, der selv har været anbragt. Blandt børn og unge, der ikke er anbragt uden for

hjemmet, er det 7 pct., som har forældre, der selv har været anbragt.

Børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, kommer ofte fra et hjem med en enlig

mor uden uddannelse og med en lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt mødre til

børn, der blev anbragt i 0-5-årsalderen, har omkring 80 pct. grundskolen som højest

fuldført uddannelse, og 57 pct. havde kontanthjælp som væsentligste indkomstkilde.

Blandt mødre til børn anbragt i alderen 12-17 år gælder det hhv. ca. 40 pct. og 30 pct.

Til sammenligning havde under 20 pct. af mødre til øvrige børn og unge grundskolen

som højeste uddannelse, og under 10 pct. modtog kontanthjælp.

Diagnoser, der kan være relateret til et handicap eller en psykisk lidelse, er betydeligt

overrepræsenteret blandt forældre til anbragte børn og unge. Der ses særligt en høj fo-

rekomst af diagnoser relateret til psykiske lidelser blandt mødre til de tidligt anbragte

børn. Omkring 20 pct. af mødre til børn, der blev anbragt i 0-5-årsalderen, har en di-

agnose relateret til en psykisk lidelse, mens det er lidt under 10 pct. af mødrene til

børn, der blev anbragt som 12-17-årige.

Misbrugsproblemer og kriminalitet er ligeledes hyppige blandt forældre til anbragte

børn og unge. Tidligt anbragte børn har oftere forældre, som har haft tegn på mis-

brugsproblemer, end børn og unge, der er anbragt sent i barndommen. Omkring hver

fjerde af de førstegangsanbragte 0-5-årige børn har mindst en forælder med tegn på

misbrugsproblemer, mens det gælder ca. hver tiende af de 12-17-årige førstegangsan-

bragte unge.

www.oim.dk

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om oversendelse af den analyse på anbringelsesområdet udarbejdet i Social- og Indenrigsministeriet, som ministeren nævnte på samrådet den 22/10-20, til social- og indenrigsministeren

Karakteristik af anbragte børn og unges forældre

Førstegangsanbringelser

Hvert år bliver omkring 2.000 børn og unge anbragt uden for hjemmet for første gang.

Siden 2016 har der dog hvert år været et fald i antallet af børn og unge, der er blevet an-

bragt uden for hjemmet, jf. figur 1. Blandt disse børn og unge er størstedelen over 12 år

på anbringelsestidspunktet. Således fandt 60 pct. af førstegangsanbringelser sted blandt

12-17-årige de seneste 5 år, mens 20 pct. fandt sted blandt 6-11-årige og 20 pct. blandt

børn under 6 år, jf. figur 2.

Figur 1

Førstegangsanbringelser blandt 0-17-årige,

2015-2019

Personer

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2015

2016

2017

2018

2019

Personer

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Figur 2

Aldersfordeling blandt førstegangsanbrin-

gelser i 2015-2019

Pct.

0- 5 år

6-11 år

12-17 år

Pct.

Anm.: Omfatter børn og unge i alderen 0-17 år, der fik iværksat en førstegangsanbringelse uden for hjemmet i løbet

af et givent år i perioden 2015-2019, som findes i befolkningsregistret ultimo året. Alderen angiver barnets

eller den unges alder på anbringelsestidspunktet ved første anbringelse. N= 10.970.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Der kan være forskellige årsager til, at børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet,

men fælles for dem alle er, at de pga. udsathed har brug for særlig støtte. Det kan eksem-

pelvis være pga. sociale problemer i familien, som forhindrer barnet eller den unge i at

udvikles og trives derhjemme, eller fysisk funktionsnedsættelse.

Ofte kommer børnene og de unge, der bliver anbragt uden for hjemmet, fra et hjem med

betydelige problembelastninger. De seneste 5 år er mere end halvdelen af førstegangsan-

bragte børn og unge, ifølge sagsbehandlernes registreringer, blevet anbragt pga. om-

sorgssvigt fra forældrene eller anden bekymrende adfærd hos forældrene fx misbrugs-

problemer, jf. figur 3.

Velfærdspolitisk Analyse, november 2020

Karakteristik af anbragte børn og unges forældre

Figur 1

Årsager til anbringelse blandt førstegangsanbringelser i 2015-2019, efter alder ved anbringel-

sen

Pct.

100

Pct.

100

Bekymrende

adfærd hos

barn/ung*

Handicap** hos Sundhedsforhold

barn/ung

hos barn/ung

0-5 år

Omsorgssvigt

mv.***

6-11 år

Handicap** hos

forældre

Konflikt/vold i

hjemmet

12-17 år

Ingen specifik

årsag angivet

Note: *) Bekymrende adfærd hos barn/ung inkl. skoleproblemer, misbrug og kriminalitet. **) Betydeligt eller varig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. ***) Omsorgssvigt eller bekymrende adfærd hos forældre inkl. over-

greb, stof/alkohol misbrug og kriminalitet

Anm.: Omfatter børn og unge i alderen 0-17 år, som fik iværksat en førsteganganbringelse uden for hjemmet i løbet

af 2015-2019, og som findes i befolkningsregistret ultimo året. Årsager til anbringelse er baseret på socialråd-

givernes registreringer i forbindelse med afgørelsen om at anbringe et barn/ung. Socialrådgiverne kan angive

flere udslagsgivende årsager. Alderen er opgjort på anbringelsestidspunktet. N=10.970.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Omsorgssvigt eller bekymrende adfærd hos forældre er oftere en udslagsgivende årsag

for at anbringe små børn, jf. sagsbehandlernes registreringer, end for sent anbragte børn

og unge. Blandt de 0-5-årige børn er det over 85 pct., som blandt andet er blevet anbragt

pga. omsorgssvigt eller bekymrende adfærd hos forældrene, mens det er lidt under 60

pct. blandt de 12-17-årige. Sagsbehandlerne kan registrere flere overlappende årsager til

at anbringe et barn eller ung, og eksempelvis kan et barn blive anbragt både pga. et han-

dicap og omsorgssvigt.

Generelt tegner der sig et billede af, at de bagvedliggende årsager til anbringelse blandt

de yngste børn– registreret af sagsbehandlerne – i højere grad skyldes problemer ved

forældrene (omsorgsvigt, misbrug, kriminalitet eller fysisk/psykisk funktionsnedsæt-

telse). Blandt de ældste børn og unge er problemer hos forældrene stadig meget hyppige

ifølge sagsbehandlernes registreringer, men her bliver der i større omfang

også

registre-

ret selvstændige problemer, der kommer til udtryk hos barnet eller den unge, som årsag

til anbringelsen. Dette er ikke ensbetydende med, at barnet selv er årsagen til disse ud-

fordringer. Eksempelvis er bekymrende adfærd hos barnet eller den unge angivet som

årsag til anbringelse i 70 pct. af anbringelsessagerne vedrørende 12-17-årige, mens der

gælder 34 pct. af anbringelserne af 0-5-årige. Ligeledes ses en højere forekomst af an-

bringelsesårsager vedrørende barnets eller den unges fysiske eller psykiske funktions-

evne, blandt de ældste børn og unge, som er blevet anbragt uden for hjemmet.

Velfærdspolitisk Analyse, november 2020

Karakteristik af anbragte børn og unges forældre

Det bemærkes, at den bagvedliggende årsag til bekymrende adfærd eller andre udfor-

dringer hos barnet eller den unge i nogle tilfælde kan være omsorgssvigt i barndommen

eller andre sociale problemer i hjemmet, mens i andre tilfælde kan den bagvedliggende

årsag eksempelvis være psykisk sygdom, som ikke er relateret til forældrenes omsorg for

barnet.

Familiebaggrund for anbragte børn og unge

I dette afsnit belyses, hvilken familiebaggrund børn og unge, der blev anbragt uden for

hjemmet for første gang i løbet fra 2015 til 2019, kom fra, da deres anbringelse be-

gyndte. Der ses blandt andet på, om der er forskel på børnenes og de unges familiebag-

grund afhængig af deres alder på anbringelsestidspunktet.

Inden første anbringelse uden for hjemmet kommer anbragte børn og unge ofte fra et

hjem med en enlig mor. Således boede under en tredjedel af børn og unge, der blev an-

bragt for første gang, med begge biologiske forældre i tiden op til deres anbringelse. Til

sammenligning boede lidt over 70 pct. af øvrige børn og unge under 18 år med begge

forældre i 2019, jf. figur 4.

Alder på anbringelsestidspunktet hænger sammen med, hvorvidt barnet eller den unge

bor med begge forældre. Det ses eksempelvis, at de yngste børn oftere boede med begge

forældre op til deres anbringelse end de ældre børn og unge. Det skal ses i lyset af den

generelle tendens, at en større andel af forældre er gået fra hinanden, jo ældre barnet er.

Figur 2

Hvem boede de førstegangsanbragte børn og unge hos i anbringelsesåret, efter alder

Pct.

Begge forældre

0-5 år

Mor enlig

Far enlig

6-11 år

Mor i nyt par

12-17 år

Far i nyt par

Ikke hos forældre

Ikke anbragt*

Note: *) Ikke anbragt omfatter 0-17-årige ultimo 2019, der

ikke

har været anbragt uden for hjemmet.

Anm.: Omfatter alle 0-17-årige, som fik iværksat en førstegangsanbringelse uden for hjemmet i løbet af 2015-2019,

og som har oplysninger om, hvem de boede hos 1. januar i anbringelsesåret. Alderen angiver barnets eller

den unges alder på anbringelsestidspunktet. Antal anbragte børn og unge = 9.480.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Udover at anbragte børn og unge sjældnere bor med deres far end øvrige børn og unge,

er der større sandsynlighed for, at der ikke er registret nogen far. Blandt de anbragte

børn og unge i denne analyse er det knap 13 pct., som ikke har registreret en far, mens

Velfærdspolitisk Analyse, november 2020

Karakteristik af anbragte børn og unges forældre

det er 7,5 pct. blandt øvrige børn og unge. Det betyder, at der for flere af de anbragte

børn og unge ikke er oplysninger om deres fars socioøkonomiske forhold mv.

Forældres anbringelseshistorik

Børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet, har oftere forældre, som selv har

været anbragt i løbet af barndommen, end øvrige børn og unge. Overhyppigheden af an-

bringelser, hos forældre til anbragte børn og unge i forhold til befolkningen som helhed,

er særligt fremtrædende hos børn anbragt tidligt i barndommen. Knap halvdelen af

børn, der blev anbragt i alderen 0-5 år i årene 2015-2019, har mindst en forælder, der

har været anbragt som barn eller ung. Blandt børn, der blev anbragt i alderen 6-11 år er

det 37 pct., og 23 pct. af unge, der blev anbragt i alderen 12-17 år, har mindst en foræl-

der, der har været anbragt. Blandt børn og unge i 2019, der ikke har været anbragt uden

for hjemmet, er det imidlertid blot 7 pct., der har en eller to forældre, der har været an-

bragt i barndommen, jf. figur 5.

Det bemærkes, at hyppigheden af anbringelser blandt forældre kan være en anelse un-

derestimeret, særligt for de sent anbragte børn og unge, da anbringelsesstatistikken kun

går tilbage til 1980. Anbringelser, som er ophørt inden 1980, er derfor ikke med i denne

opgørelse. Selvom der ikke er tvivl om tendensen, betyder det, at der er lidt usikkerhed

omkring den helt præcise forskel i anbringelser hos forældre mellem tidligt og sent an-

bragte børn og unge.

Figur 3

Andel af førstegangsanbragte børn og unge med forældre, der selv har været anbragt uden for

hjemmet som barn eller ung

Pct.

0-5 år

6-11 år

Alder ved anbringelse

12-17 år

Ikke anbragt*

Note: *) Ikke anbragt omfatter 0-17-årige ultimo 2019, der

ikke

har været anbragt uden for hjemmet.

Anm.: Omfatter børn og unge i alderen 0-17 år, som fik iværksat en førsteganganbringelse uden for hjemmet i løbet

af 2015-2019, og som findes i befolkningsregistret ultimo året. Hvis blot én forælder har været anbragt uden

for hjemmet, indgår barnet eller den unge i andelen. Anbringelsesstatistikken går tilbage til 1980, hvormed

anbringelser, der er ophørt inden år 1980, ikke indgår i opgørelsen af forældre, der selv har været anbragt

uden for hjemmet som barn eller ung. Alderen angiver barnets eller den unges alder på anbringelsestidspunk-

tet. Antal anbragte børn og unge = 10.970.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse, november 2020

Karakteristik af anbragte børn og unges forældre

Overrepræsentationen af anbringelser hos forældre til anbragte børn og unge hænger

blandt andet sammen med, at tidligere anbragte børn og unge oftere er udsatte som

voksne, end befolkningen som helhed. Undersøgelser viser blandt andet, at tidligere an-

bragte børn og unge som voksne oftere ender i hjemløshed, har misbrugsproblemer og

oftere begår kriminalitet end den øvrige befolkning

Teenageforældreskab blandt mødre til anbragte

Der er en betydelig overrepræsentation af teenageforældreskab, dvs. at moren fik sit før-

ste barn i teenageårene, blandt mødre til anbragte børn og unge, i forhold til den gene-

relle befolkning. Mens 5 pct. af ikke-anbragte børn og unge under 18 år i 2019 har en

mor, som fik børn i teenagealderen, er det mellem 20-30 pct. af de førstegangsanbragte

børn og unge. Og særligt blandt de børn, der blev anbragt i en tidlig alder, er der relativt

mange, der har en mor, der var under 20 år ved første barn, jf. tabel 1.

Tabel 1

Mors alder blandt førstegangsanbragte børn og unge i 2015-2019, efter alder

0-5 år

Mors alder ved 1. barns fødsel, gns.

Mor teenager ved 1. barn fødsel, pct.

Population

22,7

30%

2.024

6-11 år

23,4

25%

2.184

12-17 år

24,3

20%

5.966

Ikke anbragte*

27,3

1.075.673

Note: *) Ikke anbragte omfatter 0-17-årige ultimo 2019, der

ikke

har været anbragt uden for hjemmet.

Anm.: Omfatter førstegangsanbragte børn og unge i alderen 0-17 år, der blev anbragt uden for hjemmet i perioden

2015-2019, som har oplysninger om en biologisk mor i fertilitetsregistret. Alderen angiver barnets eller den

unges alder på anbringelsestidspunktet.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Mødres uddannelse og beskæftigelse

Størstedelen af mødre til anbragte børn og unge har grundskolen som højest fuldført ud-

dannelse, jf. figur 6. Særligt har mødre til børn, der blev anbragt i en tidlig alder, grund-

skolen som højest fuldførte uddannelse. For børn, der blev anbragt mens de var 0-5 år,

havde lidt over 80 pct. af mødrene grundskolen som højest fuldførte uddannelse, mens

det samme gælder ca. 60 pct. af mødrene til børn, der blev anbragt i alderen 6-11 år, og

40 pct. af mødrene til børn, der blev anbragt i alderen 12-17 år.

Uddannelsesniveauet blandt anbragte børns mødre er generelt markant lavere end øv-

rige børn og unges mødre. Særligt har mødre til børn, der har været anbragt uden for

hjemmet sjældnere gennemført en videregående uddannelse. I 2019 havde omkring

halvdelen af mødre til børn og unge, der ikke har været anbragt uden for hjemmet, gen-

nemført en videregående uddannelse, det samme gælder færre end 20 pct. af de første-

gangsanbragte børn og unges mødre.

Se fx mere herom i Social- og Indenrigsministeriets Velfærdspolitiske Analyse nr. 23 –

Hvordan klarer an-

bragte sig som unge voksne?,

samt kapitel 8 om unge i hjemløshed i Socialpolitisk Redegørelse 2019, og i VIVE’s

forløbsundersøgelse af anbragte unge (2020):

Tidligere anbragte unge – 18 år og på vej mod voksenlivet.

Velfærdspolitisk Analyse, november 2020

Karakteristik af anbragte børn og unges forældre

Figur 4

Uddannelsesniveau blandt mødre til førstegangsanbragte børn og unge, efter alder

Pct.

100

Pct.

100

Grundskole

0-5 år

Gymnasiale uddannelser

6-11 år

Erhvervsfaglige uddannelser

12-17 år

Videregående uddannelser

Ikke anbragte*

Note: *) Ikke anbragt omfatter 0-17-årige ultimo 2019, der

ikke

har været anbragt uden for hjemmet.

Anm.: Omfatter alle 0-17-årige, som fik iværksat en førstegangsanbringelse uden for hjemmet i løbet af 2015-2019,

og for hvem der findes oplysninger om mors uddannelse. Uddannelsesniveau angiver mødres højest fuldførte

uddannelse, opgjort pr. 30. september i anbringelsesåret. ’Grundskole’ inkluderer også manglende uddan-

nelse. Alderen angiver barnets eller den unges alder på anbringelsestidspunktet. Antal anbragte børn og

unge = 9.679.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Som tidligere nævnt kommer børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet, ofte

fra hjem med betydelige problembelastninger. Dette afspejler sig blandt andet også i, at

deres forældre generelt har en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, end øvrige børn

og unges forældre.

Blandt mødre til anbragte børn og unge har en væsentlig større andel kontanthjælp som

primær forsørgelsesgrundlag end blandt mødre til øvrige børn og unge. Denne andel va-

rierer med barnets eller den unges alder ved første anbringelse. Blandt børn og unge,

der blev anbragt som 0-5-årige, havde 57 pct. af mødrene kontanthjælp som væsentlig-

ste indkomstkilde i året op til anbringelsen. Blandt de, som blev anbragt for første gang

som 12-17-årige, havde 31 pct. af mødrene kontanthjælp som væsentligste indkomst-

kilde, jf. figur 7.

Velfærdspolitisk Analyse, november 2020

Karakteristik af anbragte børn og unges forældre

Figur 5

Socioøkonomisk status blandt mødre til førstegangsanbragte børn og unge, efter alder

Pct.

100

Pct.

100

Beskæftigelse

0-5 år

Uddannelse

6-11 år

Kontanthjælp

12-17 år

Førtidspension

Øvrige

Ikke anbragte*

Note: *) Ikke anbragt omfatter 0-17-årige ultimo 2019, der

ikke

har været anbragt uden for hjemmet.

Anm.: Omfatter alle 0-17-årige, som fik iværksat en førstegangsanbringelse uden for hjemmet i løbet af 2015-2019,

og for hvem der findes oplysninger om mors socioøkonomiske status. Mødres socioøkonomiske status er op-

gjort i året før barnets eller den unges anbringelse. Alderen angiver barnets eller den unges alder på anbrin-

gelsestidspunktet. Antal anbragte børn og unge = 9.679.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Fædrenes socioøkonomiske status og uddannelsesniveau ligner i høj grad mødrenes.

Fædre til særligt de tidligt anbragte børn er ligeledes karakteriseret ved ofte at stå uden

uddannelse og være marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet, end fædre til jævnald-

rene ikke anbragte børn, jf. bilag figur 15 og 16.

Diagnoser blandt forældre

Betydeligt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos forældre kan være en

udslagsgivende årsag til, at nogle børn og unge anbringes uden for hjemmet. I dette af-

snit ses der nærmere på hvor stor en andel af forældre til børn og unge anbragt i årene

2015-2019, som har udvalgte diagnoser relateret til et handicap eller psykisk lidelse.

Diagnoser, der kan være relateret til et handicap, inkluderer i denne analyse autisme-

spektrum, cerebral parese, Downs, erhvervet hjerneskade, og udviklingshæmning. Mens

diagnoser relateret til psykiske lidelser i kapitlet inkluderer psykiske lidelser pga. alko-

hol eller stoffer, skizofreni, depression, angst, spiseforstyrrelser og personlighedsforstyr-

relser. Se mere herom i boks 1.

Forældre til børn og unge anbragt uden for hjemmet har i langt højere grad en diagnose,

der kan være relateret til et handicap eller en psykisk lidelse end befolkningen som hel-

hed, særligt blandt forældre til børn anbragt tidligt i barndommen. Eksempelvis havde

12 pct. af mødre til børn, der blev anbragt i alderen 0-5 år, en diagnose relateret til et

handicap, og 21 pct. havde en diagnose relateret til en psykisk lidelse. Blandt mødre til

ikke tidligere anbragte børn og unge i 2019, havde 2 pct. en diagnose relateret til et han-

dicap og 2 pct. en diagnose relateret til en psykisk lidelse, jf. figur 8.

Velfærdspolitisk Analyse, november 2020

Karakteristik af anbragte børn og unges forældre

Generelt har mødre til anbragte børn og unge i højere grad end fædre en diagnose rela-

teret til en psykisk lidelse, mens fædre i lidt højere grad end mødre har en diagnose rela-

teret til et handicap, jf. figur 8 og 9.

Figur 6

Udvalgte diagnoser blandt mødre til første-

gangsanbragte børn og unge, efter alder

Pct.

Figur 7

Udvalgte diagnoser blandt fædre til første-

gangsanbragte børn og unge, efter alder

Pct.

0-5 år

6-11 år

12-17 år Ikke anbragt*

Diagnose relateret til et handicap

Diagnose relateret til psykisk lidelse

0-5 år

6-11 år

12-17 år Ikke anbragt*

Diagnose relateret til et handicap

Diagnose relateret til psykisk lidelse

Note: *) Ikke anbragt omfatter 0-17-årige ultimo 2019, der

ikke

har været anbragt uden for hjemmet.

Anm.: Omfatter børn og unge i alderen 0-17 år, som fik iværksat en førsteganganbringelse uden for hjemmet i løbet

af 2015-2019, og som findes i befolkningsregistret ultimo året. Figur 8 omfatter kun børn og unge, som har

oplysninger om en biologisk mor, N = 10.174. Figur 9 omfatter kun børn og unge, som har oplysninger om en

biologisk far, N = 9.559. Diagnoser der kan være forbundet med et handicap omfatter autismespektrum, men-

tal retardering, hjerneskade, muskelsvind, Downs, cerebral parese. Diagnoser forbundet med psykiske lidelse

omfatter diagnosegrupperne psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol

el. stoffer mv., depression mv., skizofreni mv., angst mv., personlighedsforstyrrelse mv., spiseforstyrrelse mv.

Se mere i boks 1. Alderen angiver barnets eller den unges alder på anbringelsestidspunktet.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Listen af diagnoser inkluderet i denne analyse er langt fra udtømmende, idet der findes

mange andre diagnoser og funktionsnedsættelser, der kan være forbundet med et handi-

cap eller psykisk lidelse. Valget af diagnoser kan således diskuteres. Eksempelvis ville

man identificere langt flere forældre med diagnoser relateret til et handicap, hvis en di-

agnose for ADHD blev inkluderet, jf. bilag figur 17 og 18.

Velfærdspolitisk Analyse, november 2020

Karakteristik af anbragte børn og unges forældre

Boks 1

Diagnoser i analysen

Følgende diagnoser inddrages for at belyse handicaprelaterede diagnoser, der kan optræde blandt forældre

til anbragte børn:

•

Autismespektrum

Cerebral parese (spastisk lammelse)

Downs syndrom

Erhvervet hjerneskade

Udviklingshæmning (mental retardering)

Muskelsvind

Listen er langt fra udtømmende, idet der findes mange andre diagnoser og funktionsnedsættelser, der kan

være forbundet med et handicap. Diagnosegrupperne baserer sig på indlæggelser, ambulante besøg og skade-

stuekontakter på sygehuse i perioden 1995-2018.

Diagnoser, der kan være forbundet med psykiske vanskeligheder, baseres på kontakter til den regionale syge-

huspsykiatri over en femårig periode (2015-2018). Der inddrages følgende diagnosegrupper:

•

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol el. stoffer

Skizofreni

Depression mv.

Angst mv.

Spiseforstyrrelser mv.

Personlighedsforstyrrelser mv.

Misbrug og kriminalitet blandt forældre

Misbrug af alkohol eller stoffer, og kriminel adfærd hos forældre har betydning for hvor-

vidt forældre kan varetage omsorgen over for deres børn. Således kan misbrug og krimi-

nalitet blandt forældre direkte være årsag til at et barn eller ung anbringes uden for

hjemmet.

Oplysninger om, hvorvidt forældre har eller har haft et misbrugsproblem, bygger i

denne analyse på, om forældrene på et tidspunkt har været i kontakt med social mis-

brugsbehandling, at en af årsagerne til barnets anbringelse har været misbrug, eller om

forældrene har haft en diagnose relateret til misbrug, jf. boks 2. Denne opgørelse er

langt fra fuldt dækkende for antallet af forældre, som har eller har haft et misbrugspro-

blem, hvorfor andelen af forældre med alkohol- eller stofmisbrugsproblemer formentligt

er væsentligt underestimeret.

Med disse forbehold viser tallene, at misbrugsproblemer hos forældre er hyppigere

blandt tidligt anbragte børn end hos sent anbragte børn og unge. Blandt børn, der blev

anbragt i alderen 0-5 år i årene 2015-2019, har over 25 pct. mindst en forælder med in-

dikation på et misbrugsproblem, det samme gælder ca. 18 pct. af børn, der blev anbragt i

alderen 6-11 år og 11 pct. af unge, der blev anbragt som 12-17-årig, jf. figur 10.

Velfærdspolitisk Analyse, november 2020

Karakteristik af anbragte børn og unges forældre

Figur 8

Alkohol- eller stofmisbrug blandt forældre til

førstegangsanbragte børn og unge

Pct.

0-5 år

6-11 år

12-17 år

Alder ved anbringelse

Ikke anbragt*

Pct.

Figur 9

Kriminalitet blandt forældre til førstegangs-

anbragte børn og unge

Pct.

0-5 år

6-11 år

12-17 år

Alder ved anbringelse

Ikke anbragt*

Pct.

Note: *) Ikke anbragt omfatter 0-17-årige ultimo 2019, der

ikke

har været anbragt uden for hjemmet.

Anm.: Omfatter børn og unge i alderen 0-17 år, som fik iværksat en førsteganganbringelse uden for hjemmet i løbet

af 2015-2019, og som findes i befolkningsregistret ultimo året. Alkohol- og stofmisbrug blandt forældre bygger

på data vedrørende social misbrugsbehandling, årsager til anbringelse blandt de anbragte børn og unge,

samt data vedrørende diagnoser relateret til misbrug, se mere herom i boks 2. Det bemærkes, at misbrug

blandt de ’ikke anbragte’ er underestimeret ift. blandt de anbragte børn, da det her ikke er muligt at anvende

viden om årsager til anbringelse. Kriminalitet blandt forældre er opgjort på baggrund af om mindst én forælder

har modtaget en fældende strafferetlig dom, opgjort på tidspunktet for barnet eller den unges anbringelse.

Alderen angiver barnets eller den unges alder på anbringelsestidspunktet. Anbragte børn og unge = 10.970.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Forældre til anbragte børn og unge begår derudover langt oftere kriminalitet end øvrige

forældre, jf. figur 11. I alt havde mellem 25-30 pct. af børnene og de unge på anbringel-

sestidspunktet mindst én forælder, som havde modtaget en fældende strafferetlig afgø-

relse, blandt de ikke-anbragte børn og unge i 2019 var det ca. 10 pct. Det er i højere grad

fædrene end mødrene, som har fået en dom, jf. bilag figur 20.

Der er imidlertid ingen tendens til, at forældre til tidligt anbragte børn er mere krimi-

nelle end forældre til sent anbragte børn og unge, eller omvendt, når der ses på fældende

strafferetlige afgørelser.

Velfærdspolitisk Analyse, november 2020

Karakteristik af anbragte børn og unges forældre

Boks 1

Opgørelse af alkohol- og stofmisbrug

Oplysninger om stof- og alkoholmisbrug blandt forældre stammer fra register over personer i social mis-

brugsbehandling (Stofmisbrugsdatabasen), Det psykiatriske centralregister, Landspatientregistret, samt An-

bringelsesregistret.

Social stofmisbrugsbehandling

Kommunerne er ifølge serviceloven forpligtiget til at tilbyde social stofmisbrugsbehandling til borgere med et

behandlingskrævende stofmisbrug. Den sociale stofmisbrugsbehandling retter sig mod ophør, reduktion eller

stabilisering af stofmisbruget med henblik på at afhjælpe og begrænse de sociale, fysiske og psykiske proble-

mer, som følger af misbruget.

Kommunerne indberetter årligt alle behandlingsforløb til Stofmisbrugsdatabasen, herunder ventetider vedr.

behandlingsgaranti for stofmisbrugere. Opgørelsen af misbrug blandt forældre baserer sig således på oplys-

ninger om personer, som har været visiteret til eller været i behandling for stofmisbrug.

De bemærkes, at kommunerne også er forpligtiget til at tilbyde anonym stofmisbrugsbehandling til personer

med et behandlingskrævende stofmisbrug. Personer i anonym behandling indgår ikke i analysen, da der ikke

findes centralt tilgængelige registeroplysninger om personer i anonym behandling. Analysen omfatter heller

ikke personer, som modtager stofmisbrugsbehandling ved Kriminalforsorgen.

Diagnoser relateret til stof- eller alkoholmisbrug

Forældre, der optræder i enten Det psykiatriske centralregister eller Landspatientregistret med en diagnose

relateret til stof- eller alkoholmisbrug, opgøres til at have eller have haft et misbrug. Diagnoser som opgøres

som alkohol- eller stofmisbrug omfatter:

•

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af euforiserende stoffer mv.

Psykofarmaka, morfika, kokain, hallucinogener eller andre narkotika i blodet

Forgiftning med euforiserende stoffer mv.

Alkoholinduceret pseudo-Cushings syndrom.

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol

Nervesygdomme forårsaget af alkohol.

Alkoholisk kardiomyopati.

Fordøjelsessygdomme forårsaget af alkohol, inkl. alkoholiske leversygdomme.

Anbringelsesregistret

Når børn og unge anbringes uden for hjemmet, skal kommunerne indberette hvad, der er udslagsgivende

årsag til anbringelsen. En af de årsager sagsbehandlerne kan angive er ”misbrug hos forældre”. Således an-

vendes oplysninger om anbringelsesårsager blandt de anbragte børn og unge til at opgøre misbrug blandt

forældre.

Dødsfald i familien

Børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet, oplever i meget højere grad end øv-

rige børn og unge at miste en forælder pga. dødsfald tidligt i livet. Dette hænger blandt

andet sammen med, at anbringelser kan være, men ikke nødvendigvis er, forårsaget af

forældres død.

Der er en betydelig overdødelighed blandt forældre til de anbragte børn og unge, der

blev anbragt 6-17-årsalderen, i forhold til alle ikke anbragte børn og unge i 2019, jf. figur

Velfærdspolitisk Analyse, november 2020

Karakteristik af anbragte børn og unges forældre

12. Knap 8 pct. af de børn og unge, som blev anbragt i alderen 6-17 år, havde på anbrin-

gelsestidspunktet mistet mindst én forælder pga. dødsfald, mens det var lidt under 1 pct.

blandt de ikke-anbragte børn og unge i 2019.

Figur 10

Andel af førstegangsanbragte som har en forælder der er død

Pct.

0-5 år

6-11 år

12-17 år

Ikke anbragt*

Note: *) Ikke anbragt omfatter 0-17-årige ultimo 2019, der

ikke

har været anbragt uden for hjemmet.

Anm.: Omfatter børn og unge i alderen 0-17 år som fik iværksat en førsteganganbringelse uden for hjemmet i løbet

2015-2019, og som findes i befolkningsregistret ultimo året. Forældres død er opgjort på tidspunktet for bar-

net eller den unges anbringelse. Alderen angiver barnets eller den unges alder på anbringelsestidspunktet.

Antal anbragte børn og unge = 10.970.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Tidlig død blandt forældre til anbragte børn og unge, hænger blandt andet sammen

med, at denne gruppe af forældre er mere udsatte end befolkningen som helhed. Flere

undersøgelser viser, at udsathed i barndommen eller i voksenlivet er forbundet med tid-

ligere død. Blandt andet har udsatte større risiko for at blive udsat for vold og for selv-

mordsforsøg.

Der er en betydelig overrepræsentation af ikke-naturlige dødsfald blandt forældre til før-

stegangsanbragte børn i forhold til dødsfald generelt, jf. figur 13 og 14. Ses der på foræl-

drenes dødsårsager, blandt de anbragte børn og unge, der har mistet forældre inden an-

bringelse uden for hjemmet, er 66 pct. af dødsfaldende registreret som ’naturlig død’,

mens 16 pct. er registreret som en ulykke, 8 pct. som selvmord og 3 pct. som voldsrelate-

ret, jf. figur 13.

Velfærdspolitisk Analyse, november 2020

Karakteristik af anbragte børn og unges forældre

Figur 11

Dødsårsag blandt forældre til de første-

gangsanbragte børn

Vold

3 pct.

Selvmord

8 pct.

Uoplyst

7 pct.

Figur 12

Dødsårsag blandt alle dødsfald i Danmark

Selvmord

1 pct.

Uoplyst

1 pct.

Ulykke

3 pct.

Ulykke

16 pct.

Naturlig død

66 pct.

Naturlig død

96 pct.

Anm.: Figur 13 omfatter afdøde forældre til førstegangsanbragte børn og unge, der blev anbragt uden for hjemmet i

årene 2015-2019. Personer, som er døde i 2019, har ikke oplysninger om dødsårsager pga. det seneste

dødsårsagsregister går til ultimo 2018. Figur 14 omfatter alle registrerede dødsfald i Danmark i perioden

2015-2018. Figuren summerer ikke til 100 pct. pga. afrundinger.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse, november 2020

Karakteristik af anbragte børn og unges forældre

Bilag

Figur 13

Uddannelsesniveau blandt fædre til førstegangsanbragte børn og unge, efter alder

Pct.

Grundskole

0-5 år

Gymnasiale uddannelser

6-11 år

Erhvervsfaglige uddannelser

12-17 år

Videregående uddannelser

Ikke anbragte*

Note: *) Ikke anbragt omfatter 0-17-årige ultimo 2019, der

ikke

har været anbragt uden for hjemmet.

Anm.: Omfatter alle 0-17-årige, som fik iværksat en førstegangsanbringelse uden for hjemmet i løbet af 2015-2019,

og for hvem der findes oplysninger om fars uddannelse. Uddannelsesniveau angiver fædres højest fuldførte

uddannelse, opgjort pr. 30. september i anbringelsesåret. ’Grundskole’ inkluderer også manglende uddan-

nelse. Alderen angiver barnets eller den unges alder på anbringelsestidspunktet. Antal anbragte børn og

unge = 9.559.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Figur 14

Socioøkonomisk status blandt fædre til førstegangsanbragte børn og unge, efter alder

Pct.

100

Pct.

100

Beskæftigelse

0-5 år

Uddannelse

6-11 år

Kontanthjælp

12-17 år

Førtidspension

Øvrige

Ikke anbragte*

Note: *) Ikke anbragt omfatter 0-17-årige ultimo 2019, der

ikke

har været anbragt uden for hjemmet.

Anm.: Omfatter alle 0-17-årige, som fik iværksat en førstegangsanbringelse uden for hjemmet i løbet af 2015-2019,

og for hvem der findes oplysninger om fars socioøkonomiske status. Fædres socioøkonomiske status er op-

gjort i året før barnets eller den unges anbringelse. Alderen angiver barnets eller den unges alder på anbrin-

gelsestidspunktet. Antal anbragte børn og unge = 8.964.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse, november 2020

Karakteristik af anbragte børn og unges forældre

Figur 15

Udvalgte diagnoser blandt mødre til første-

gangsanbragte børn og unge, efter alder

Pct.

0-5 år

6-11 år

12-17 år

Ikke anbragt*

Diagnose relateret til et handicap

Diagnose relateret til et handicap, inkl. ADHD

Diagnose relateret til psykisk lidelse

Pct.

Figur 16

Udvalgte diagnoser blandt fædre til første-

gangsanbragte børn og unge, efter alder

Pct.

0-5 år

6-11 år

12-17 år

Ikke anbragt*

Diagnose relateret til et handicap

Diagnose relateret til et handicap, inkl. ADHD

Diagnose relateret til psykisk lidelse

Pct.

Note: *) Ikke anbragt omfatter 0-17-årige ultimo 2019, der

ikke

har været anbragt uden for hjemmet.

Anm.: Omfatter børn og unge i alderen 0-17 år som fik iværksat en førsteganganbringelse uden for hjemmet i løbet

2015-2019, og som findes i befolkningsregistret ultimo året. Figur 17 omfatter kun børn og unge, som har op-

lysninger om en biologisk mor, N = 10.174. Figur 18 omfatter kun børn og unge, som har oplysninger om en

biologisk far, N = 9.559. Diagnoser, der kan være forbundet med et handicap, omfatter autismespektrum,

mental retardering, hjerneskade, muskelsvind, Downs, cerebral parese. Diagnoser forbundet med psykiske

lidelse omfatter diagnosegrupperne psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af

alkohol el. stoffer mv., depression mv., skizofreni mv., angst mv., personlighedsforstyrrelse mv., spiseforstyr-

relse mv. Se mere i boks 1. Alderen angiver barnets eller den unges alder på anbringelsestidspunktet.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Figur 19

Alkohol- eller stofmisbrug blandt forældre til

førstegangsanbragte børn og unge

Pct.

0-5 år

6-11 år

Mødre

12-17 år

Ikke anbragt*

Fædre

Pct.

Figur 20

Kriminalitet blandt forældre til førstegangs-

anbragte børn og unge

Pct.

0-5 år

6-11 år

Mødre

12-17 år

Ikke anbragt*

Fædre

Pct.

Note: *) Ikke anbragt omfatter 0-17-årige ultimo 2019, der

ikke

har været anbragt uden for hjemmet.

Anm.: Omfatter børn og unge i alderen 0-17 år som fik iværksat en førsteganganbringelse uden for hjemmet i løbet

2015-2019, og som findes i befolkningsregistret ultimo året. Alkohol- og stofmisbrug blandt forældre bygger

på data vedrørende social misbrugsbehandling, årsager til anbringelse blandt de anbragte børn og unge,

samt data vedrørende diagnoser relateret til misbrug, se mere herom i boks x. Kriminalitet blandt forældre er

opgjort på baggrund af om de har modtaget en fældende strafferetlige dom, opgjort på tidspunktet for barnet

eller den unges anbringelse. Alderen angiver barnets eller den unges alder på anbringelsestidspunktet. An-

bragte børn og unge = 10.970.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse, november 2020