Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2368551_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2653
Doknr.
401802
Dato
08-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 12. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 438 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Social- og Ældreudvalget.
Spørgsmål nr. 438:
”Hvad er ministerens holdning til, at socialtilsynet inddrager
tidligere ansatte,
når de undersøger forholdene på institutioner m.v.? Spørgsmålet stilles på
baggrund af foretræde om socialtilsynets informationsgrundlag og metoder ifm.
tilsyn den 11. marts 2021.”
Svar:
Generelt om socialtilsynets tilsynsmetoder, herunder om inddragelse af
oplysninger fra bl.a. borgere, personale m.v. kan jeg i det hele henvise til min
samtidige besvarelse af SOU alm. del
svar på spm. 439.
Derudover kan jeg oplyse, at der efter de gældende regler i lov om socialtilsyn
ikke er noget til hinder for, at socialtilsynet indhenter og inddrager oplysninger
fra tidligere ansatte i sociale tilbud i det omfang, det er relevant og nødvendigt i
det konkrete tilfælde. Ofte vil det dog være mest relevant at inddrage det
aktuelt ansatte personale, da dette personale kan bidrage med oplysninger om
det konkrete tilbuds aktuelle kvalitet, som socialtilsynet skal foretage en samlet
faglig vurdering af.
Tidligere ansat personale har derudover altid mulighed for at rette henvendelse
til socialtilsynet f.eks. via whistleblowerordningen, som også sikrer den
pågældende tidligere ansatte anonymitet, med mindre denne opgives helt eller
delvist. Anonymiteten betyder, at socialtilsynet ikke må oplyse tilbuddet eller
andre, hvem whistlebloweren er, at whistlebloweren har henvendt sig om
bekymrende forhold, hvilke tilbud det drejer sig om, eller hvad whistleblowerens
bekymring vedrører. Socialtilsynet må kun oplyse tilbuddet om, at der er
modtaget en henvendelse vedrørende bekymrende forhold, hvis
whistlebloweren giver tilladelse hertil.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1 - SOU alm. del
svar på spm. 439
1