Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2368534_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2653
Doknr.
401802
Dato
08-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 12. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 434 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Social- og Ældreudvalget.
Spørgsmål nr. 434:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23. februar 2021 fra Erik
Grootveld om socialtilsynets informationsgrundlag og metoder ifm. tilsyn, jf.
SOU alm. del
bilag
202 (internt), herunder kommentere de spørgsmål der
rejses i materialet, og vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, i hvilket
omfang ministeren mener, at socialtilsynets tilsynsindsats lever op til
intentionerne i lovgivningen?”
Svar:
Indledningsvist skal jeg bemærke, at de spørgsmål og forslag, som rejses i det
vedlagte bilag 202 udelukkende er baseret på Erik Grootvelds egen analyse.
Generelt om socialtilsynets driftsorienterede og risikobaserede tilsyn og
tilsynsmetoder, herunder inddragelse af oplysninger fra bl.a. borgere,
personale m.v. kan jeg i det hele henvise til min samtidige besvarelse af SOU
alm. del
svar på spm. 439.
Generelt om socialtilsynets whistleblowerordning kan jeg i det hele henvise til
min samtidige besvarelse af SOU alm. del
svar på spm. 435. Hertil kan jeg
oplyse, at whistleblowerordningen benyttes i stigende grad, hvilket jeg mener
er positivt, da det bl.a. betyder, at kendskabet til whistleblowerordningen stadig
bliver mere udbredt, og det er med til at sikre, at socialtilsynet får det bredest
mulige oplysningsgrundlag, så tilsynet kan reagere på bekymrende forhold i
tilbuddene, som tilsynet måske elles ikke ville have fået kendskab til.
Social- og Ældreministeriet har derudover til brug for besvarelsen af
spørgsmålets del om, hvorvidt socialtilsynets tilsynsindsats lever op til
intentionerne i lovgivningen, indhentet bidrag Socialstyrelsens auditfunktion,
som er en særlig enhed i Socialstyrelsen, der har til opgave at understøtte en
systematisk, ensartet, uvildig og faglig kompetent varetagelse af
tilsynsopgaven på tværs af de fem socialtilsyn bl.a. ved at følge praksis i
socialtilsynet.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om kommentar til henvendelse af 23/2-21 fra Erik Grootveld om socialtilsynets informationsgrundlag og metoder ifm. tilsyn, til social- og ældreministeren
2368534_0002.png
Socialstyrelsen oplyser følgende:
”Konklusionen
på baggrund af evalueringen af tilsynsreformen fra 2018 er,
at de politiske intentioner med reformen overordnet set er blevet indfriet,
og at de centrale elementer i reformen er blevet implementeret.
Der er blevet oprettet fem uafhængige, kommunalt forankrede socialtilsyn,
som alle besidder relevante kompetencer inden for jura, økonomi og
socialfaglige metoder og tilgange.
Udmøntningen af tilsynet er generelt sket i overensstemmelse med
intentionerne i tilsynsreformen.
Stort set alle tilbud og plejefamilier har modtaget et tilsynsbesøg i 2017,
ligesom de fem socialtilsyn i 2017 har gjort brug af både anmeldte og
uanmeldte tilsynsbesøg som led i tilsynsopgaven.
Whistleblowerordningen er taget i brug og anvendes i stigende grad. Det
giver tilsynet relevante oplysninger fra bl.a. borgere, ansatte og andre
informanter, som tilsynet ellers ikke ville have fået, og styrker derfor
tilsynet.
Langt de fleste sociale tilbud og plejefamilier er tilfredse med socialtilsynet
og oplever at have et godt samarbejde med tilsynet. Videre vurderer de
fleste sociale tilbud og plejefamilier, at tilsynet bidrager til udvikling og
læring på tilbuddet/i plejefamilien. De fleste tilbud og plejefamilier vurderer
desuden, at kvalitetsmodellen er et anvendeligt redskab til at vurdere
kvaliteten i deres tilbud, hvilket er en væsentlig forudsætning for, at
tilsynet kan bidrage til udvikling og læring.
Evalueringen viser imidlertid også, at der på enkelte områder fortsat er
behov for at udvikle praksis
både med henblik på fortsat at styrke en
ensartet og systematisk varetagelse af tilsynsopgaven og med henblik på
at udvikle kvaliteten i varetagelsen af tilsynsopgaven.
Eksempelvis indikerer resultaterne af evalueringen, at der på en række
områder er nogen forskel i tilsynspraksis mellem de fem tilsyn, særligt i
forhold til brugen af sanktioner, ligesom resultaterne indikerer, at praksis
for inddragelse af oplysninger fra borgerne, især fra børn og unge anbragt
i plejefamilier, med fordel kan videreudvikles.”
Afslutningsvist kan jeg nævne, at vi i forhandlingerne om styrkelse af
socialtilsynet ser på, hvordan rammerne for socialtilsynets arbejde kan styrkes,
så socialtilsynet får bedre muligheder for at føre et mere ensartet og effektivt
tilsyn, så det sikres, at tilbuddene lever op til de kvalitetskrav, som stilles til
dem.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1
SOU alm. del
svar på spm. 435
Bilag 2
SOU alm. del
svar på spm. 439
2