Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2369528_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2646
Doknr.
401924
Dato
09-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 12.marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 432 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 432:
”Vil
ministeren kommentere på henvendelsen af 19. februar 2021 fra Åbenhed i
Adoption om tvangsbortadoption, jf. SOU alm. del
bilag 197?”
Svar:
Bilaget, spørgsmålet vedrører, gengiver de bekymringer, som regeringens
udspil ”Børnene Først”, rejser hos interessegruppen ”Åbenhed i adoption”.
Særligt beskrives gruppens bekymring i forhold til forslagene vedrørende
lempelse af kriterierne for at gennemføre adoption uden samtykke.
Overordnet anføres det, at adoptioner uden samtykke ikke må blive løsningen
på udfordringer på anbringelsesområdet eller på et faldende antal
internationale adoptioner. Endvidere stiller interessegruppen sig tvivlende over
for, om adoptanterne har de fornødne ressourcer og den nødvendige støtte til
at hjælpe de børn, det drejer sig om. Og endelig anføres det, at åbenhed i
adoptioner alene kan anses for at være en lindring ved allerede gennemførte
adoptioner, og at det ikke må blive en vej til at gennemføre flere adoptioner.
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringens udspil om adoption uden
samtykke hverken skal ses som en reparation af anbringelsesområdet eller en
spareøvelse. Udspillet skal ses som et stærkt ønske om at hjælpe udsatte børn
bedst muligt.
Ud over de mange forslag i udspillet, der adresserer anbringelsesområdet
specifikt, så vil regeringen sikre, at der, hvor den bedste hjælp for det enkelte
barn er en adoption, så er det også muligt at bruge dette værktøj. Men det er
kun ét værktøj blandt mange, og det er et værktøj, der skal bruges med særlig
varsomhed og omtanke.
I forlængelse heraf skal jeg da også bemærke, at med indførelsen i 2009 af
muligheden for at fastsætte samvær efter en adoption blev det i forarbejderne
til bestemmelsen understreget, at denne mulighed ikke må lette vejen frem
mod en adoption uden samtykke. Dette princip ændrer forslagene vedrørende
adoption ikke på.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 432: Spm. om kommentar til henvendelse af 19/2-21 fra Åbenhed i adoption om tvangsbortadoption, til social- og ældreministeren
2369528_0002.png
Noget andet, vi heller ikke ændrer på, er de krav, der stilles til adoptanterne.
Hvis et barn skal adopteres af en familie, barnet ikke har en særlig tilknytning til
i forvejen, så skal denne familie opfylde en række krav. Kravene går ikke kun
på helbred og økonomi, som det antydes i bilaget, men en mindst lige så vigtig
del af godkendelsesforløbet er vurderingen af ansøgernes personlige
ressourcer i forhold til at møde et adoptivbarns behov. Og er der tale om en
plejefamilieadoption, så er familien allerede godkendt til at tage sig af udsatte
børn og kender det konkrete barns behov.
En adoption skal altid være til barnets bedste, og det gælder naturligvis også,
når vi taler om adoption uden samtykke.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2