Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 2713
Doknr.
401061
Dato
07-04-2021
Svar på spørgsmål fra Charlotte Broman Mølbæk (SF) stillet den 11. marts 2021.
Spørgsmål nr. 430:
”Vil ministeren redegøre for det samlede serviceudgiftsniveau for årene 2017, 2018,
2019 og 2020 og budget for 2021 for alle 98 kommuner? Ministeren bedes opgøre
serviceudgiftsniveauet i både budget og regnskab.”
Svar:
Udviklingen i kommunernes serviceudgiftsniveau (budget) i 2021-pl for perioden
2017-2021 er angivet i
tabel 1.
Udviklingen i kommunernes serviceudgiftsniveau (regnskab) i 2021-pl for perioden
2017-2019 er angivet i
tabel 2.
Opgørelsen er ikke korrigeret for opgaveændringer i medfør af DUT mv. Det skyldes,
at kompensation for opgaveændringer i medfør af DUT mv. fastsættes for kommuner-
ne under ét og således ikke fordeles på enkeltkommuner med henblik på at opgøre
udgiftsudviklingen på tværs af år. Det bemærkes derfor, at kommunernes budgetter og
realiserede regnskaber mellem årene ikke er direkte sammenlignelige, idet der ikke
tages højde for ændringer i kommunernes opgavesammensætning mellem årene.
Det bemærkes, at løft af de kommunale serviceudgifter, der følger af finanslovsaftaler,
og som ligger under det statslige udgiftsloft (delloft for driftsudgifter), ikke indgår i
opgørelsen. Det skyldes, at løft, der er placeret under det statslige delloft for drift, ud-
møntes som statslige driftstilskud og derfor ikke fremgår af kommunernes serviceud-
gifter (netto).
Det bemærkes endvidere, at der endnu ikke er offentliggjort en endelig opgørelse af
kommunernes regnskaber for 2020.