Transportministeren
Social- og Ældreudvalget
Folketinget
8. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Social- og Ældreudvalget har i brev af den 9. marts 2021 stillet mig
følgende spørgsmål (SOU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk
(F).
Spørgsmål nr. 424:
Kan ministeren redegøre for muligheden for at benytte offentlig
transport for bl.a. borgere med kognitive handicap og andre bor-
gere, som ikke har mulighed for selv at tanke rejsekort på automa-
tiske standere eller over nettet, og derfor kræver personlig betje-
ning?
Svar:
Det er trafikvirksomhederne (de regionale trafikselskaber, DSB,
Arriva og Metroselskabet), der tilbyder kollektiv trafik, der har an-
svaret for både prisen for rejser med kollektiv trafik og for salget af
billetter i den kollektive trafik.
Det kan oplyses, at der findes andre standardbilletprodukter, for
personer, der ikke har mulighed for at benytte rejsekort til den kol-
lektive trafik. Personer, der ikke ønsker eller har mulighed for at
benytte rejsekort, kan købe enkeltbilletter og periodekort af-
hængigt af hvor meget de anvender den kollektive transport, her-
under har pensionister på Sjælland og Lolland-Falster mulighed
for at benytte sig af et særligt pensionistkort.
For så vidt angår mulighederne for at få personlig betjening til rej-
sekort henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 422 (SOU alm.
del).
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht