SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om, hvilken praksis man anvender i andre europæiske lande i forhold til risikovurdering af mindre foreninger på det kulturelle og sociale områder i forhold til bestemmelserne om hvidvask, til erhvervsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kulturudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

06. september 2021

Besvarelse af spørgsmål 207 alm. del stillet af udvalget den 2. marts

2021 efter ønske fra Kim Valentin (V).

Spørgsmål:

Vil ministeren oplyse, om der findes relevante erfaringer og et relevant

sammenligningsgrundlag fra andre EU-lande i forhold til en vellykket sam-

eksistens mellem EU’s hvidvaskregler og et driftigt foreningsliv, eller om

Danmark er det eneste land i EU, der oplever hvidvaskreglerne som en

uforholdsmæssigt stor byrde på foreningslivet?

Svar:

Finanstilsynet har foretaget en nabohøring for at undersøge andre EU-lan-

des oplevelser og erfaringer med hvidvaskreglerne i forhold til forenings-

livet. I den forbindelse har Finanstilsynet hørt Tyskland, Estland, Holland,

Finland, Letland, Sverige, Norge samt Italien og modtaget svar fra tilsyns-

myndighederne i Tyskland, Estland, Holland og Finland.

Finanstilsynet oplyser i forlængelse heraf følgende, som jeg kan henholde

mig til:

”Hvidvaskreguleringen

bygger på EU’s hvidvaskdirektiv, som skal imple-

menteres af

EU’s

medlemsstater. Finanstilsynet har foretaget en nabohø-

ring af, om foreningslivet i andre EU-lande oplever udfordringer i forhold

til de krav, de bliver mødt med fra pengeinstitutter som følge af hvidvask-

reguleringens krav om kundekendskabsprocedurer, om der kan indhentes

relevante erfaringer i forhold til håndteringen heraf, og om der anvendes

en særlig praksis i forhold til risikovurdering af foreninger.

Nedenfor fremgår en oversigt over landenes svar i forbindelse med nabo-

høringen.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om, hvilken praksis man anvender i andre europæiske lande i forhold til risikovurdering af mindre foreninger på det kulturelle og sociale områder i forhold til bestemmelserne om hvidvask, til erhvervsministeren

2/3

Estland

Finland

Har foreninger givet udtryk

for at opleve administrative

byrder i forbindelse med gen-

nemførelse af kundekend-

skabsprocedurer, når de er

kunder i f.eks. en bank?

Nej.

I Finland har man haft drøftelser

mellem foreninger, myndighe-

der, pengeinstitutter og politi-

kere for at afdække omfanget af

problemstillingen og drøfte,

hvilke udviklingsbehov der

måtte være behov for. Under

drøftelserne rejste foreningerne

bekymring omkring de admini-

strative byrder, som forenin-

gerne pålægges, når pengeinsti-

tutterne gennemfører kunde-

kendskabsprocedurer, ligesom

de oplever restriktioner, når for-

eninger laver pengeoverførsler.

Foreningerne oplever problemer

vedrørende bankernes de-risik-

ing

Har tilsynsmyndighederne

eller nogle banker iværk-

sat afhjælpende foranstalt-

ninger for at reducere de

administrative byrder for

foreningerne?

Ikke besvaret.

Nej. Tilsynsmyndighedernes

fokus har i høj grad været på

problemstillingen om ban-

kernes de-risiking af bl.a.

foreningskunder. Finland be-

mærker, at pengeinstitutter-

nes procedurer skal reflektere

den risiko, som kunderne har,

og at unødvendige restriktio-

ner i forhold til kunderne skal

undgås.

Er der finansielle institutter, som

har en særlig praksis eller speci-

elle risikofaktorer som medtages,

når institutterne skal risikovur-

dere foreningerne i forhold til

hvidvask og terrorfinansiering?

Ikke besvaret.

De finske tilsynsmyndigheder er

ikke bekendt med, at dette skulle

være tilfældet.

Holland

Tyskland

Det er muligt, at nogle forenin-

ger har oplevet administrative

byrder, særligt de foreninger

med en øget risiko.

Nej, men de hollandske til-

synsmyndigheder har udstedt

retningslinjer om

”best

prac-

tice”, hvori der fremgår et af-

snit om de-risiking.

Ja, der er nedsat et tværmini-

sterielt samarbejde, som skal

bekæmpe terrorfinansiering i

NPO-sektoren. Formålet er

dels informationsudveksling

mellem de deltagende inte-

ressenter, dels at skabe en

gensidig forståelse for de for-

skellige

problemstillinger

samt at finde fælles løsnin-

ger, som bl.a. kan afhjælpe

problemstillingerne og redu-

cere negative konsekvenser,

som at pengeinstitutterne af-

viser eller afvikler (de-ris-

king) kundeforhold med for-

eninger.

Ikke besvaret.

Finansielle institutter anvender den

samme risikovurderingsproces og

faktorer i forhold til foreninger, som

de anvender i forhold til andre kun-

der.

De-risiking indebærer, at virksomheder omfattet af hvidvaskreglerne afskærer kundeforhold med hele brancher eller typer af kunder

med henblik på at undgå risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme i stedet for at styre risikoen ved hjælp af eksempelvis

skærpede kundekendskabsprocedurer eller risikobegrænsende foranstaltninger.

3/3

Med venlig hilsen

Simon Kollerup