SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm., om man kan lave en løsning med »en indgang« for foreninger, der modtager §18-midler, således at foreningen hjælpes bedst gennem processen og ikke skal henvende sig flere steder, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Forvaltning og oplevelser

af § 18-midler

– en interviewundersøgelse blandt udvalgte kommuner og

frivillige sociale organisationer

Udarbejdet af Frivilligrådet

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm., om man kan lave en løsning med »en indgang« for foreninger, der modtager §18-midler, således at foreningen hjælpes bedst gennem processen og ikke skal henvende sig flere steder, til social- og ældreministeren

Publikationen er udgivet af:

Frivilligrådet

Stationsvej 10

9460 Brovst

Tlf.: 33 93 52 93

E-mail: [email protected]

www.frivilligraadet.dk

Forvaltning og oplevelser af § 18-midler

December 2020

1. udgave, 1. oplag

Layout: 4PLUS4

ISBN: 978-87-996708-7-1

Indhold

1. Introduktion ..........................................................................................

2. Gode erfaringer fra kommuner og frivillige organisationer ............

3. Udviklingen i kommunernes støtte til frivilligt socialt arbejde ........

4. Kommunernes uddeling af § 18-midler..............................................

5. Politisk prioritering af det frivillige sociale område ...........................

6. De frivillige organisationers perspektiver .......................................... 12

7. § 18-midlernes betydning for organisationerne ................................ 16

8. Metode og data .................................................................................... 17

Introduktion

Landets kommuner skal ifølge servicelovens § 18

samarbejde med frivillige sociale organisationer

eller foreninger. Kommunerne afsætter årligt et

beløb til at støtte det frivilligt sociale arbejde,

hvilket ofte er omtalt som § 18-midler. Kom-

munerne modtager kompensation herfor via

statens bloktilskud. Rammerne for samarbejdet

fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse,

hvilket har medført store forskelle mellem kom-

munerne.

Frivilligrådet har i foråret 2020 gennemført en

interviewundersøgelse blandt ti udvalgte kom-

muner og 23 frivillige sociale organisationer.

Formålet hermed er at få et større indblik i kom-

munernes forvaltning af § 18-midlerne samt at

få kendskab til de frivillige sociale organisati-

oners oplevelse, hvordan tildelingen af midler

fungerer, samt hvilken betydning støtten har for

dem.

I denne rapport sammenfattes resultaterne af

undersøgelsen, hvor bl.a. gode erfaringer fra

både kommunerne og de frivillige organisatio-

ner er samlet til inspiration for andre.

Gode erfaringer fra kommuner og

frivillige organisationer

Alle interviewede er spurgt om, hvad de synes

fungerer særligt godt i forhold til kommunens

uddeling af § 18-midler, samt om de har nogle

gode erfaringer, som de gerne vil give videre til

andre kommuner eller frivillige organisationer.

Nedenfor er de mange gode erfaringer samlet

under en række kategorier.

Kommunikation og hjælp til ansøgning

For at de frivillige organisationer altid ved,

hvor de kan få hjælp eller stille spørgsmål,

er det vigtigt, at der på kommunens hjem-

meside under § 18-midler er opgivet en

kontaktperson, som organisationerne kan

skrive eller ringe til.

Det er vigtigt med en tilgængelig med-

arbejder, som organisationerne kan stille

spørgsmål og få hjælp fra. Det kan fx være

en frivilligkonsulent. Flere kommuner har

gode erfaringer med at være i løbende

kontakt med de frivillige organisationer.

I de kommuner, hvor der er et frivilligcen-

ter, har flere af de frivillige organisationer

været glade for, at der i frivilligcentret har

været mulighed for at få hjælp til at lave

sin ansøgning.

Informationer og viden om

kommunens støtte til frivilligt socialt

arbejde

De frivillige organisationer benytter gerne

kommunens hjemmeside til at søge infor-

mationer og viden, hvorfor det er vigtigt,

at der er én side, hvor alle informationer

såsom tildelingskriterier og ansøgningsfri-

ster er samlet. Det er vigtigt, at alle oplys-

ninger er opdaterede.

De frivillige organisationer sætter stor pris

på at få informationer om § 18-midlerne

fra kommunen. Organisationer er fx glade

for at få en påmindelse om ansøgningsfrist

på mail samt få tilsendt invitationer til

informationsmøder forud for en ansøg-

ningsrunde.

Kommunerne benytter gerne lokale

nyhedsmedier fx lokalaviser til at oplyse

om muligheden for at søge § 18-midler for

at nå ud til så mange som muligt. Flere

kommuner er også begyndt at bruge kom-

munens sociale medier.

Tildelingskriterier

Både kommuner og frivillige organisatio-

ner påpeger, at det er vigtigt, at tildelings-

kriterierne matcher organisationernes

behov for støtte, hvad end det drejer sig

om støtte til konkrete aktiviteter, opstart

af nye initiativer eller støtte til drift. Kom-

munerne kan med fordel invitere organi-

sationerne ind til en dialog om dette eller

inddrage det lokale frivilligråd og/eller

frivilligcenter.

Nogle kommuner har gode erfaringer

med at have meget brede målgrupper

og kriterier, hvor andre har valgt særlige

fokusområder. Der er fordele og ulemper

ved begge dele.

Flere frivillige organisationer påpeger, at

det er vigtigt, at kriterierne er klare og

simple, men samtidig heller ikke så over-

ordnede, at det ikke er muligt at se, hvad

de frivillige organisationer kan få støtte til.

Ansøgningsprocedure

Både kommuner og frivillige organisatio-

ner ønsker, at det er så nemt som muligt at

søge om § 18-midler. Flere kommuner har

indført elektroniske ansøgningsløsninger,

hvilket har krævet lidt tilvænning i orga-

nisationerne, men oftest har det fungeret

rigtig godt, når organisationerne har fået

lidt erfaring med det.

I overgangen til elektronisk ansøgning har

der været gode erfaringer med, at kom-

munen har haft særligt fokus på at tilbyde

hjælp og indgå i dialog med organisatio-

nerne om, hvorvidt der er noget i ansøg-

ningsproceduren, som med fordel kunne

forbedres til næste gang.

For de frivillige organisationer er det vig-

tigt, at de får en bekræftelse på, at deres

ansøgning er modtaget.

Tidspunkt for ansøgning

De fleste af de frivillige organisationer er

godt tilfreds med én ansøgningsrunde om

året.

Flere kommuner har gode erfaringer med

ansøgningsfrist i start oktober, hvor orga-

nisationer dermed søger om midler til det

kommende år.

For mange af de frivillige organisationer

er det vigtigt, at de inden årets udgang

ved, hvor meget de får i støtte det kom-

mende år, så de kan planlægge deres akti-

viteter ud fra dette.

Indstillinger og bevillinger

Nogle kommuner har gode erfaringer

med, at det lokale frivilligråd laver ind-

stillinger til et politisk udvalg, hvor andre

kommuner har gode erfaringer med, at

det er kommunale medarbejdere, der

behandler ansøgningerne inden de vurde-

res i et politisk udvalg.

Når det er nødvendigt at reducere i de

ansøgte beløb, er det forskelligt fra kom-

mune til kommune, hvilken metode der

fungerer bedst. Nogle foretrækker at tage

stilling til hver enkel ansøgning, hvor

andre reducerer alle ansøgte beløb med

samme procentsats.

Flere frivillige organisationer efterspør-

ger en begrundelse for, hvorfor de ikke er

blevet bevilliget hele det ansøgte beløb.

Dette vil kunne hjælpe dem til at forbedre

fremtidige ansøgninger samt give en større

forståelse for bevillingsproceduren, som

for nogle organisationer er uklar.

Inspiration og nye ideer

En af kommunerne har gode erfaringer

med at bruge opslag på kommunens Face-

book, hvor frivillige organisationer fortæl-

ler om, hvad de har fået § 18-midler til, så

det kan give inspiration til andre.

Et par af de frivillige organisationer

foreslår, at der kan laves en opfølgning

på, hvad pengene bliver brugt til, som

både kan tilgå politikerne, men også være

til gavn for organisationerne, så de kan

blive inspireret af hinanden. Et lokalt

frivilligråd og/eller frivilligcenter kunne

eksempelvis hjælpe med dette.

Udviklingen i kommunernes støtte til

frivilligt socialt arbejde

Som baggrund for Frivilligrådets interviewun-

dersøgelse er det ved hjælp af regnskabstal fra

Danmarks Statistik undersøgt, hvordan kom-

munernes støtte til frivilligt socialt arbejde har

udviklet sig i perioden 2008-2018.

På landsplan har der fra 2008-2018 været en

stigning i kommunernes udgifter til frivilligt

socialt arbejde på godt 40 mio. kr. Hvor der i

2008 var udgifter for ca. 153, er det steget til ca.

194 mio. kr. i 2018. Det svarer til en stigning

på 26,1 procent (i faste priser 2018-niveau). På

landsplan bliver der således brugt flere kommu-

nale penge på frivilligt socialt arbejde i dag end

tidligere, hvilket anses som værende en positiv

udvikling.

Der er relativt store forskelle på, hvor meget de

enkelte kommuner udbetaler i tilskud til det fri-

villige sociale arbejde pr. indbygger. I 2018 vari-

erede § 18-støtten fra knap 96 kr. pr. indbygger i

den kommune, der udbetalte mest, til knap 7,5

kr. pr. indbygger i den kommune, der udbetalte

mindst. Kommunerne kan dog også støtte det

frivillige sociale arbejde på anden vis end gen-

nem § 18-midler.

Figur 1: Udviklingen i hele landets brug af § 18-midler i mio. kr. (faste priser 2018-niveau).

195

190

185

180

Mio. kr.

175

170

165

160

155

150

2008 2009 2010 2011

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Årstal

Kommunernes uddeling af

§ 18-midler

I de ti udvalgte kommuner er den medarbejder,

som har ansvar for kommunens uddeling af §

18-midler, blevet interviewet. Der er blevet stillet

spørgsmål om alt fra tildelingskriterier, målgrup-

per, ansøgningsprocedurer, bevillingsprocedu-

rer til kommunens samarbejde med de frivillige

sociale organisationer og begrundelser for, hvor-

for kommunens ansøgningspulje har den størrel-

se, som den har. Hovedresultaterne opsummeres

i de følgende afsnit.

Sagsbehandling i forvaltningen eller i det

lokale frivilligråd

I mange kommuner behandles § 18-ansøgnin-

ger administrativt inden de forelægges for det

politiske udvalg. Ofte vil en frivilligkonsulent

eller lignende gennemgå ansøgninger i forhold

til, om de lever op til tildelingskriterierne og på

baggrund heraf lave indstillinger til det politiske

udvalg.

Hvis kommunen har et lokalt frivilligråd kan de

sagsbehandle ansøgninger og lave indstillinger

til det politiske udvalg. I en af kommunerne

med et lokalt frivilligråd har de valgt denne løs-

ning med begrundelsen, at det lokale frivilligråd

har et stort kendskab til de frivillige organisa-

tioner og ved, hvad der rører sig, samt hvilke

behov, der er. I en anden kommune, som også

har et lokalt frivilligråd, har de valgt, at frivil-

ligrådet ikke er inddraget i selve uddelingen af

midler, fordi de ser en risiko for, at frivilligrådets

medlemmer vil have interessekonflikter eller

være direkte inhabile i flere sager.

Stor variation i kommunernes praksis

Der er stor variation i, hvordan kommunerne

forvalter § 18-midlerne både i forhold til anven-

delse, tildelingskriterier og behandling af ansøg-

ninger. Kommunerne vurderer egen praksis

som hensigtsmæssig, men der udtrykkes også et

ønske om inspiration fra andre kommuner.

Forskellige politiske udvalg bevilliger

midler

I kommunerne er det ofte det politiske udvalg,

som varetager socialområdet og frivilligt socialt

arbejde, der bevilliger § 18-midler til de frivil-

lige sociale organisationer. I nogle kommuner

er det dog valgt, at flere forskellige politiske

udvalg behandler ansøgninger og har en pulje

hver alt afhængig af, hvad midlerne søges til. Fx

behandles ansøgninger fra organisationer, som

laver aktiviteter for flygtninge, i integrationsud-

valget. I nogle kommuner er det også valgt at

lave et indstillingsudvalg, som er sammensat af

repræsentanter fra flere af de politiske udvalg i

kommunen.

Midlerne går både til ansøgningspuljer og

faste bevillinger

Kommunerne har frihed til selv at vælge, hvor-

dan de forvalter § 18-midlerne. Alle ti kom-

muner har en pulje, som de frivillige sociale

organisationer kan søge. Derudover har nogle

kommuner valgt at afsætte midler til driftsaf-

taler, samarbejdsaftaler, faste bevillingshavere

eller lignende. Det kan eksempelvis være midler

til frivilligcentre, væresteder drevet af frivillige

organisationer og andre større samarbejdspro-

jekter. Dette er mest udbredt i de kommuner,

der giver en høj støtte pr. borger.

Størst støtte til aktiviteter, men også

midler til drift i nogle kommuner

Det er forskelligt fra kommune til kommune,

hvad § 18-midlerne gives til i de frivillige sociale

organisationer. Overordnet foretrækker kommu-

nerne, at støtten går til at gennemføre aktivite-

ter, hvor der ofte både gives midler til eksisteren-

de og nye aktiviteter.

I forhold til at give støtte til drift, så er det mest

udbredt i kommuner, som har en høj støtte pr.

borger. De fleste kommuner giver dog ikke støtte

til husleje og lønninger.

I en af de interviewede kommuner har man dog

valgt, at man gerne vil støtte drift og lønninger,

da det er svært at få midler til det andre steder.

Organisationerne kan dog maksimalt søge om

støtte på 200.000 kr. I en anden kommune har

de valgt, at driftsstøtte kræver en samarbejdsaf-

tale.

I de kommuner, som ikke giver støtte til drift,

begrundes det bl.a. med, at ansøgningspuljen

ikke er så stor, hvorfor det prioriteres at støtte

aktiviteter, som kommer borgere mere direkte til

gavn.

I en anden kommune blev tilskuddet i 2020 til-

delt ud fra en fordelingsnøgle afhængigt af, om

det er kontinuerlige eller enkeltstående aktivite-

ter, samt hvor mange deltagere, der er i aktivi-

teten. Fx kunne en kontinuerlig social aktivitet

med 30 deltagere eller flere få en støtte på mel-

lem 6.000 og 11.000 kr., hvor et enkeltstående

arrangement kunne støttes med op til 3.000 kr.

Kommunen oplevede, at fordelingsnøglen skab-

te gennemsigtighed og en større retfærdigheds-

fornemmelse blandt organisationerne.

De resterende kommuner reducerer beløb og

prioriterer organisationer individuelt ud fra den

pågældende kommunes tildelingskriterier.

Flest gengangere og få nye ansøgere

I alle ti kommuner oplyser de, at langt størstede-

len af organisationerne, der søger § 18-midler,

går igen år efter år. Der kommer ofte kun få nye

organisationer til. Mulige forklaringer på dette

kan være følgende:

Organisationen ved ikke, at muligheden er

der

Organisationen har ikke brug for pengene

Organisation synes, det er for besværligt at

søge

Organisationen har tabt modet, fordi de tidli-

gere har fået afslag

Organisationen tror ikke, at de er berettiget til

støtte, selvom de er det

Organisationen kan ikke få støtte pga. mang-

lende vedtægter, cvr. nr. eller bankkonto

Flere af de ovenstående punkter kan håndteres

ved hjælp af mere information til organisatio-

nerne og et større opsøgende arbejde.

Forskellige metoder til at reducere i

ansøgte beløb

Nogle af kommunerne modtager ansøgninger

for et beløb, som er langt højere end puljens

størrelse. Det har medført, at kommunerne har

fundet forskellige metoder til at reducere disse

beløb.

I en af kommunerne vurderes det først, om

ansøgningerne lever op til kriterierne. Såfremt

de gør det, så vil alle organisationer få en ligelig

procentvis fordeling af det ansøgte beløb.

Politisk prioritering af det frivillige

sociale område

Blandt de interviewede kommunale repræsen-

tanter (primært frivilligkonsulenter) oplyser stør-

stedelen, at de har et indtryk af, at frivilligheden

prioriteres højt af politikerne uagtet niveauet

for § 18-støtte. Der er en væsentlig pointe i, at

§ 18-midlerne ikke alene kan give et fuldstæn-

digt billede af, hvordan frivilligheden trives i den

enkelte kommune.

Kommunerne kan understøtte frivilligheden på

andre måder, fx ved at have et frivilligcenter, yde

konsulentbistand, stille lokaler til rådighed, ind-

gå samarbejder med driftstilskud med frivillige

organisationer og uddele midler gennem en §

79-pulje til tilbud med aktiverende og forebyg-

gende sigte.

Puljens størrelse kan ændre sig

Interviewundersøgelsen har vist, at opgørelser-

ne fra Danmarks Statistik fra 2008-2018 ikke

stemmer fuldstændig overens med kommuner-

nes situation i 2020. I en af kommunerne med

tradition for en stor § 18-pulje har der været en

større nedgang pga. besparelser i kommunen.

I andre kommuner, der tidligere har ligget lavt,

er puljerne fordoblet. I de kommuner, der har

oplevet en stigning i midlerne, angives pres fra

råd og foreninger samt et politisk ønske om at

styrke foreningsliv og at arbejde målrettet med

at nedbringe ensomhed som argumenter for de

store stigninger i § 18-puljerne.

De frivillige organisationers

perspektiver

I hver af de ti kommuner er der udvalgt to til

tre frivillige organisationer, som har modtaget §

18-midler til 2020. Disse er interviewet om, hvor-

dan de oplever kommunens uddeling af midler,

samt hvilken betydning støtten fra kommunen

har for deres frivillige organisation og de aktivi-

teter eller indsatser, de laver. Den interviewede i

organisationen er den person, som har stået for

at søge § 18-midler. Hovedresultaterne opsum-

meres i de følgende afsnit.

Af de 21 organisationer, som har svaret på

spørgsmålet, svarer seks af de frivillige orga-

nisationer 10, hvilket svarer til, at de er meget

tilfredse med kommunens samlede håndtering

af § 18-midler. Tre organisationer svarer 9,

seks organisationer svarer 8, fem svarer 7 og

en enkel svarer 5. Overordnet er de frivillige

organisationer altså overvejende godt tilfredse

med kommunens håndtering af uddelingen af §

18-midler.

I udgangspunktet ser det ikke ud til, at der er

en sammenhæng mellem tilfredsheden, og om

kommunerne uddeler mange eller få midler pr.

borger. I stedet kan organisationernes tilfreds-

hed være påvirket af, om organisationen har

fået bevilliget det fulde beløb, som de har ansøgt

om, eller om de er blevet reduceret. Mange af

organisationerne er glade for det beløb, som de

har fået tildelt og har en forståelse for, at der er

mange om buddet. Flere organisationer påpeger

dog, at puljen godt måtte være større.

Organisationerne er generelt tilfredse

med kommunernes uddelinger af §

18-midler

Blandt de 23 interviewede frivillige organisati-

oner er der overordnet en stor tilfredshed med

kommunernes uddeling af § 18-midler.

Organisationerne er blevet spurgt om, hvor godt

de på en skala fra 1-10 synes, at kommunen

samlet set håndterer uddelingen af § 18-midler,

hvor 10 svarer til meget godt.

Figur 2: Overordnet tilfredshed med kommunernes § 18-uddeling.

1 2 3 4

Meget dårligt

Meget godt

Note: På en skala fra 1-10, hvor godt synes du, at kommunen samlet set håndterer uddelingen af § 18-midler?

(1 = meget dårligt, 10 = meget godt). Grå mænd symboliserer antallet af organisationer, der ikke har besvaret spørgsmålet.

Mange forskellige kilder til at få kendskab

til muligheden for at søge § 18-midler

Blandt de interviewede organisationer har man-

ge kendt til muligheden for at søge § 18-midler

i mange år. Nogle nævner, at de har overtaget

opgaven fra en anden i organisationen. Flere

siger dog også, at deres kendskab opstod gen-

nem deres netværk eller via deres arbejde i

andre frivillige organisationer. Derudover har

nogle fået kendskab til det gennem information

fra kommunen eller frivilligcentret.

Tilfredshed med informationerne om §

18-midlerne

De frivillig organisationer har overordnet været

meget tilfredse med kommunernes informati-

oner om § 18-midlerne. Særligt er organisatio-

nerne glade for at få en reminder på mail om,

at det er tid til at søge. Derudover deltager flere

i informationsmøder og sætter pris på, at de har

mulighed for at kontakte en frivilligkonsulent

eller lignende, hvis de har spørgsmål.

Organisationerne har svaret på, hvor nemt de

på en skala fra 1-10 synes det er at finde infor-

mationer om kommunens uddeling af § 18-mid-

ler.

Af de 23 organisationer, som har besvaret

spørgsmålet, har otte organisationer svaret 10,

hvormed det altså er meget nemt for dem at fin-

de informationer om kommunens uddeling af

§18-midler. 13 organisationer har svaret mellem

7 og 9 og kun to organisationer har svaret under

7. Det er altså forholdsvist nemt for organisatio-

nerne at finde de nødvendige informationer.

Figur 3: Tilfredshed med at ﬁnde informationer om § 18-midlerne.

1 2 3 4

Meget svært

Meget nemt

Note: På en skala fra 1-10, hvor nemt synes du, at det er at ﬁnde informationer om kommunens uddeling af § 18-midler?

(1 = meget svært, 10 = meget nemt).

Blandet kendskab til tildelingskriterierne

Der er blandt de frivillige organisationer et

meget varieret kendskab til den respektive kom-

munens tildelingskriterier. Nogle organisationer

er rigtig godt inde i tildelingskriterierne, hvor

andre slet ikke kender til dem.

Organisationerne er blevet spurgt ind til, hvor

nemt de synes det er at forstå tildelingskriterier-

ne på en skala fra 1-10, hvor 10 svarer til meget

nemt.

13 organisationer har svaret på spørgsmålet,

hvoraf tre organisationer har svaret 5, tre organi-

sationer har svaret 7, fire organisationer har sva-

ret 8 og tre organisationer har svaret 9. Svarene

tyder således på, at organisationerne overordnet

synes, at det er forholdsvist nemt at forstå tilde-

lingskriterierne. Der er dog også en del organi-

sationer, som ikke har svaret på spørgsmålet, da

de ikke havde et tilstrækkeligt kendskab til tilde-

lingskriterierne til at kunne svare på spørgsmålet.

Nogle af organisationer giver udtryk for, at de

ville ønske, at de kunne få midler til ting, som de

ikke kan i dag fx husleje og kørsel.

Figur 4: Forståelse af tildelingskriterier.

1 2 3 4

Meget svært

Meget nemt

Note: På en skala fra 1-10, hvor nemt synes du, at det er at forstå tildelingskriterierne? (1 = meget svært, 10 = meget nemt).

Grå mænd symboliserer antallet af organisationer, der ikke har besvaret spørgsmålet.

Det bliver lettere at søge gang for gang

De frivillige organisationer, der modtager §

18-midler, er ofte gengangere, hvorfor ansøg-

ningsproceduren er kendt. De fleste synes dog,

at det var vanskeligt første gang, og der sættes

pris på den hjælp, som gives i kommuner og

frivilligcentre. Flere kommuner har indført elek-

troniske ansøgningssystemer, hvilket har krævet

lidt tilvænning, men som nu fungerer godt og er

mere effektivt.

Organisationer har på en skala fra 1-10 sva-

ret på, hvor nemt de synes det er at søge om §

18-midler, hvor 10 svarer til meget nemt.

Ud af 22 organisationer, der har svaret på

spørgsmålet, har ni organisationer svaret 10 og

synes således, at det er meget nemt at søge om §

18-midler. 11 organisationer har svaret mellem

7 og 9, hvormed der kun er to organisationer,

som har svaret under 7. Overordnet synes orga-

nisationerne således, at det er forholdsvist nemt

at søge om § 18-midler.

Nogle organisationer nævner, at de kan have

lidt udfordringer i forhold til at opstille budget-

ter og regnskaber. Flere fremhæver dog, at det

er væsentligt nemmere og mindre krævende at

søge om § 18-midler end andre puljer og fonde.

Usikkerhed om bevillingsprocedure

En del af de frivillige organisationerne siger, at

de ikke helt ved, hvordan bevillingsproceduren

fungerer, og at de ikke får nogen begrundelse

for, hvorfor de er blevet reduceret i beløb i for-

hold til det ansøgte. De ved altså ikke, om det fx

skyldes, at dele af deres ansøgning ikke levede

op til kriterierne, eller om alle organisationer er

blevet reduceret, fordi der ikke var midler nok i

puljen. Derfor efterspørger nogle organisationer

en større gennemsigtighed i bevillingsprocedu-

ren.

Få organisationer undrer sig desuden over, hvad

andre organisationer har fået i tilskud. Det kan

både skyldes, at den pågældende organisation

efter deres mening ikke er berettiget til tilskud,

eller at de mener, at organisationen har fået for

meget i tilskud i forhold til deres indsatser eller

aktiviteter. Dette kan både være et udtryk for,

at tildelingskriterier ifølge nogle af de adspurg-

te organisationer ikke er de rette, og at der er

uklarhed om bevillingsproceduren.

Figur 5: Tilfredshed med ansøgningsproceduren.

1 2 3 4 5 6 7

Meget svært

Meget nemt

Note: På en skala fra 1-10, hvor nemt synes du, at det er at søge om § 18-midler? (1 = meget svært, 10 = meget nemt).

Grå mænd symboliserer antallet af organisationer, der ikke har besvaret spørgsmålet.

§ 18-midlernes betydning for

organisationerne

Alle de frivillige organisationer har beskrevet,

hvilken betydning midlerne har for organisati-

onen, deres aktiviteter og indsatser og i sidste

ende de borgere, som de er til for.

frivillige organisationer er § 18-midlerne deres

hovedindtægt. Nogle organisationer supplerer

med medlemskontingenter, brugerbetaling,

donationer eller midler fra en hovedorganisati-

on, men ikke alle har denne mulighed. Særligt

er § 18-midlerne afgørende for de organisatio-

ner, som arbejder med meget udsatte borgere,

som ikke selv kan bidrage økonomisk.

§ 18-midlerne har meget stor betydning

for de frivillige organisationers virke

De frivillige organisationer har svaret på, hvor

stor en betydning § 18-støtten har for deres

organisation på en skala fra 1-10, hvor 10 svarer

til meget stor betydning.

Af de 22 organisationer, som har besvaret

spørgsmålet, har halvdelen svaret 10 og vur-

derer således, at § 18-støtten har en meget stor

betydning for organisationen. Ni organisationer

svarer 7-9, hvilket vil sige, at kun to organisatio-

ner har svaret under 7. § 18-midlerne har altså

en meget stor betydning for organisationerne.

For nogle af de frivillige sociale organisationer

er § 18-midlerne livsnødvendige og en forudsæt-

ning for, at organisationen kan overleve og gen-

nemføre sine aktiviteter. For flere af de lokale

Uden kommunal støtte ville nogle

organisationer lukke, mens andre ville

kunne klare sig på anden vis

Hvis ikke de frivillige organisationer modtog

støtte fra kommunen gennem § 18-midlerne,

ville en konsekvens være, at flere af organisati-

onerne enten måtte lukke, nedjustere mængden

af aktiviteter væsentligt eller begrænse antallet

af deltagere.

Andre organisationer ville modsat godt kunne

klare sig uden § 18-midlerne, da midlerne pri-

mært anvendes til at gøre noget ekstra. Nogle

organisationer ville desuden kunne få midler

andre steder fra fx gennem en hovedorganisati-

on eller ved at hæve medlemskontingentet.

Figur 6: § 18-støttens betydning.

1 2 3 4 5 6

Meget lille betydning

Meget stor betydning

Note: På en skala fra 1-10, hvor stor en betydning har § 18-støtten for jeres organisation? (1 = meget lille betydning, 10 = meget stor

betydning). Grå mænd symboliserer antallet af organisationer, der ikke har besvaret spørgsmålet.

Metode og data

Undersøgelsen bygger på interviews med ti

kommuner og 23 frivillige organisationer. Inter-

viewene er gennemført af Frivilligrådet i april

2020. Der er blevet anvendt en spørgeramme

til kommunerne og en anden til de frivillige

organisationer, hvor spørgsmålene har taget

udgangspunkt i kommunernes praksis eller

organisationernes støtte.

De kommuner, som er blevet interviewet, er

blandt dem, som i perioden 2013-2018 har lig-

get stabilt i forhold til at give en relativ høj eller

lav § 18-støtte pr. borger. Samtidig er to til tre

organisationer, som har modtaget § 18-midler,

fra hver af disse kommuner blevet interviewet

for at høre deres oplevelser med kommunens

støtte til frivilligt socialt arbejde. Organisatio-

nerne er udvalgt, så de bredt repræsenter den

frivillige sociale sektor.

I undersøgelsen indgår der ikke organisationer,

som ikke har søgt § 18-midler. Det skyldes, at

formålet har været, at undersøgelsen skulle dan-

ne grundlag for en positiv erfaringsudveksling

med fokus på praksis og midlernes betydning for

organisationerne. Dette har medført, at det ikke

vides præcist, hvilke årsager der er til, at nogle

frivillige sociale organisationer ikke søger om §

18-midler.

Interviewundersøgelsen har vist, at regnskab-

stallene fra Danmarks Statistik, som de ti kom-

muner er udvalgt på baggrund af, rummer en

del forskellighed fra kommune til kommune i

forhold til, hvad der konteres på denne konto.

Regnskabstallene kan give et overordnet billede

af udviklingen i hele Danmark samt vise udvik-

lingen i den enkelte kommunes § 18-forvaltning.

Regnskabstallene giver dog ikke det fulde bille-

de, hvis der ønskes et sammenligningsgrundlag

på tværs af kommuner. Derudover er kommu-

nernes forbrug til § 18-midler kun en blandt

flere måder, hvorpå kommunerne kan støtte det

frivillige sociale arbejde.

Frivilligrådet

Frivilligrådet er sat i verden for at bidrage til, at alle

de mange frivillige, der gør en forskel for sårbare og

udsatte mennesker har de bedst mulige betingelser

og vilkår.

Frivilligrådet er et uafhængigt råd, som rådgiver

socialministeren, Folketinget og andre aktører. Rådet

består af 12 medlemmer, der alle enten er en del

af eller har tætte snitflader til den frivillige sociale

sektor. Det gør rådet i stand til at finde velfunderede

løsninger til, hvordan den frivillige sociale sektor kan

vokse sig større og stærkere. Rådet kæmper bl.a. for,

at det ikke er for besværligt og bureaukratisk tungt at

være en frivillig organisation, og at der er ordentlig

finansiering til sektoren.

Se mere på vores hjemmeside og kontakt os, hvis du

har spørgsmål.

frivilligraadet.dk

[email protected]

Frivilligrådet

Stationsvej 10

9460 Brovst

frivilligraadet.dk