Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2366646_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2499
Doknr.
405469
Dato
06-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 9. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 410 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthisen (V) og Stén
Knuth (V).
Spørgsmål nr. 410:
”Vil
ministeren, som opfølgning på besvarelsen af samrådsspm. N, O og P den
5. marts 2021, oversende en oversigt over, hvor stort problemet er med
misbrug af § 18-midlerne
til f.eks. terrorfinansiering?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der
har indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har
oplyst følgende:
”Det fremgår af PET’s Center for Terroranalyses (CTA) vurdering af
terrortruslen mod Danmark fra marts 2020, at terrorfinansiering er med til at
opretholde terrorgrupper og fremme deres virke. Tilførsel af finansielle
ressourcer forbedrer terrorgruppers mulighed for at forberede og udføre
konkrete operationer samt rekruttere og fastholde medlemmer. CTA vurderer,
at omfanget af terrorfinansiering i Danmark til militant islamistiske grupper i
Syrien og Irak i de senere år er faldet. Det skyldes bl.a. indskrænkede
muligheder for at overføre midler som følge af IS’ tab af territorium i Syrien og
et lavt antal tilbageværende danske fremmedkrigere i konfliktzonen. CTA
vurderer dog, at intentionen blandt personer i Danmark om at finansiere
militant islamistiske grupper i udlandet ikke er aftaget. Samtidig er viden om
metoder til at anskaffe penge ved økonomisk kriminalitet og måder at overføre
penge eller andre formuegoder til terrorgrupper blevet mere udbredt i
specifikke sunni-islamistiske netværk i Danmark i de senere år. Blandt militant
islamistiske grupper er det først og fremmest grupper i Syrien og Irak, der
nyder godt af terrorfinansiering fra personer i Danmark.
Det fremgår af National strategi til bekæmpelse af hvidvask og
terrorfinansiering 2018-2021, at PET har det overordnede ansvar for
udarbejdelse af den nationale risikovurdering for terrorfinansiering i Danmark.
Den seneste risikovurdering udkom i januar 2020 og kan findes på
PET’s hjemmeside.
Risikovurderingen er udarbejdet på baggrund af dataanalyse, inddragelse af
relevante fora som HvidvaskForum og HvidvaskForum+, workshops, bilaterale
møder, interviews og øvrig videnindsamling fra ind- og udland.
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 410: Spm. om, hvor stort problemet er med misbrug af § 18-midlerne til f.eks. terrorfinansiering, til social- og ældreministeren
2366646_0002.png
Formålet med den nationale risikovurdering er at vurdere risikoen for
terrorfinansiering i Danmark og identificere, analysere og vurdere de risici, der
påvirker denne risiko.
Af den seneste nationale risikovurdering fremgår det, at PET peger på i alt 30
risikoområder. Områderne spænder bredt fra konkrete risici for
terrorfinansiering efter straffeloven til strukturelle risici af samfundsmæssig
karakter.
I PET’s løbende efterretningsarbejde er der fokus på mulighederne
i de
finansielle spor i forbindelse med den operative indsats, herunder eventuelle
overtrædelser af den danske terrorlovgivning. I relation til indsatsen mod
terrorfinansiering er PET i tæt samarbejde med danske kontrol-
og tilsynsmyndigheder og deres løbende indsats mod privatpersoner og
virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven. Desuden er den finansielle
sektors lovmæssige forpligtelser på området ligeledes af afgørende betydning
for den samlede danske indsats på området.
På denne baggrund er PET i løbende kontakt med en bred vifte af relevante
myndigheder med henblik på udveksling af erfaringer og oplysninger.
Endvidere er PET i tæt dialog med den finansielle sektor og relevante
brancheorganisationer om fremgangsmåder, trends og indikatorer på
ter-rorfinansiering. Samtidig er PET tilgængelig for rådgivning i forbindelse med
konkrete forespørgsler.
PET’s efterforskningsmuligheder er reguleret af PETloven
samt retsplejeloven.
Det fremgår af PET-lovens § 6,
at PET’s efterforskning og tvangsindgreb (som
for eksempel telefonaflytning, ransagning, beslaglæggelse med videre)
reguleres af de almindelige regler i retsplejeloven, som også gælder for det
øvrige politi. Retsplejeloven indeholder dog på enkelte områder nogle særlige
regler for efterforskning af de forbrydelser, der er omfattet af straffelovens
kapitel 12 og 13.
PET varetager koordinationen af indsatsen mod terror
–
herunder terror-
finansiering ‒ i Danmark. PET kan i den
forbindelse anmode det øvrige politi
om bistand til løsning af opgaven. Det understreges, at den samlede
politistyrke i forbindelse med udførelsen af det daglige politiarbejde skal være
opmærksom på indikationer på terrorisme og andre forbrydelser omfattet af
straffelovens kapitel 12 og 13. PET har et awarenes-program,
”Politi mod
terror”,
som afholdes for ansatte i politiet. Endvidere har de enkelte
politiansatte mulighed for at underrette direkte til PET om mistænkelige forhold
i relation til PET’s kerneområder.
For så vidt angår henvisningen til konkrete sager kan PET ikke inden for
rammerne af folketingsspørgsmål give konkrete oplysninger om
efterretningstjenestens arbejde, herunder om tilrettelæggelse af konkrete
efterretnings- og efterforskningsindsatser samt spørgsmål om konkrete
oplysninger, som PET måtte være i besiddelse af, herunder konkrete
oplysninger om efterretningstjenestens kendskab til enkeltpersoner og
enkeltsager.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2