Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10399
Doknr.
326637
Dato
03-11-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 41 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 41:
”Vil
ministeren rette henvendelse til de kommuner, der ikke har en borgerrådgiver, og
anmode om en begrundelse for dette, og redegøre for, hvilke initiativer hun vil tage for
at sikre borgerne får hjælp? Spørgsmålet stilles i forlængelse af artiklen ”56 kommuner
er uden borgerrådgiver: Retssikkerhed på spil, advarer Justitia” i Politiken
den 23.
oktober 2020.”
Svar:
Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at kommunen sikrer borgerne den retssikkerhed
og yder den service, de har krav på. Dette ansvar kan kommunalbestyrelsen løfte på
mange måder, herunder ved at benytte sig af muligheden for at oprette en borgerråd-
giverfunktion.
Det er efter den kommunale styrelseslov frivilligt for kommunalbestyrelsen, om den vil
oprette en borgerrådgiverfunktion. Jeg ser derfor ingen grund til at afkræve de kom-
munalbestyrelser, der af den ene eller anden grund har valgt at løfte deres ansvar for
kvaliteten i kommunens sagsbehandling på anden vis, svar på, hvorfor de har valgt
ikke at have en borgerrådgiver.
Jeg mener, det er vigtigt at fastholde borgerrådgiverordningen som en frivillig ord-
ning, så kommunerne selv kan organisere den samlede rådgivningsindsats over for
borgerne, som de finder det mest hensigtsmæssigt. Hvis det fra lovgivers side beslut-
tes, at tilsynet med kommunens sagsbehandling skal være placeret hos en særskilt
instans i kommunen (borgerrådgiveren), kan der være risiko for, at kommunalbesty-
relsen potentielt distancerer sig fra ansvaret for lovlig og ordentlig forvaltning.
Endvidere er det min klare overbevisning, at forudsætningen for, at ordningen får
succes og virker efter hensigten i den enkelte kommune, er, at ønsket om en borger-
rådgiver kommer fra kommunen selv.
Der er på socialområdet behov for, at kommunerne har fokus på kvaliteten af sagsbe-
handlingen og borgernes retssikkerhed. En borgerrådgiver kan være et initiativ, der
kan være med til at løfte den kommunale sagsbehandling. Jeg vil dog bemærke, at der
ifølge Justitias rapport ikke var markant forskel på omgørelsesprocenten for kommu-
ner med og uden en borgerrådgiver. Den gennemsnitlige omgørelsesprocent for kom-
muner med en borgerrådgiverordning var således 33,5 procent, mens den i kommuner
uden en borgerrådgiverordning var 35,6 procent.