Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2365203_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2498
Doknr.
404334
Dato
30-03-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 9. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 409 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 409:
”Vil ministeren kommentere KL’s socialudvalgsformands debatindlæg i Altinget
den 7. marts 2021, bragt under overskriften
”KL: Kritik af BPA-ordning
bør
rettes mod Folketinget, ikke os”, og vil ministeren i den forbindelse tilkendegive,
om det forudsætter regelændringer, hvis borgere, der er tilkendt en BPA
ordning, skal kunne medtage deres handicaphjælper ved indlæggelse på
sygehus, og om det kræver regelændringer, hvis handicaphjælpere skal kunne
løse opgaver, jf. sundhedsloven, således som det fremgår af
udvalgsformandens debatindlæg?”
Svar:
Servicelovens hjælperordninger er vigtige for, at borgere med store
hjælpebehov kan opbygge eller fastholde et aktivt liv med fleksibilitet og
selvbestemmelse i centrum.
Det følger det af princippet om sektoransvar, at det er sundhedssystemets
ansvar, at patienter tilbydes den nødvendige og rette behandling og hjælp i
forbindelse hermed under indlæggelse. Udgangspunktet er således, at det er
sundhedsvæsenet, der yder hjælpen under en indlæggelse. Det vil således
kræve ændring af gældende regler, såfremt der skal indføres en generel ret for
mennesker med handicap til at have hjælpere med under indlæggelse på
sygehuset.
Det bemærkes, at kommunerne dog kan træffe afgørelse om, at borgeren kan
tage sine hjælpere med under en indlæggelse.
Endvidere gælder det allerede i dag, at hjælpen til borgere i målgruppen for
hjælperordningerne omfatter både større og mindre opgaver spredt over hele
døgnet. Det er derfor ikke nødvendigvis forudsigeligt, hvornår hjælpen skal
leveres og konkret til hvilke opgaver.
Vurderingen skal derfor foretages med afsæt i formålet med
hjælperordningerne, og må således ikke være så snæver, at timerne kun kan
udmåles til hjælp på helt bestemte tidspunkter eller til bestemte aktiviteter, da
det vil mindske den fleksibilitet og selvbestemmelse, der er forudsat i
ordningen. Borgerens hjælpebehov kan derfor også omfatte hjælp til
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om ministerens kommentar til KL’s socialudvalgsformands debatindlæg i Altinget den 7. marts 2021, bragt under overskriften KL: Kritik af BPA-ordning bør rettes mod Folketinget, ikke os, til social- og ældreministeren
2365203_0002.png
almindelige dagligdagsting, herunder også opgaver af mere sundhedsmæssig
karakter, som borgere uden handicap normalt må forventes at kunne udføre.
Dette beror dog på en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag.
Endelig i forhold til rådighedstimer, som nævnes i debatindlægget, så fremgår
det allerede i dag klart af lovgivningen, at kommunerne kun i helt særlige
tilfælde, hvor hjælperen er til stede, men kun undtagelsesvis udfører aktiviteter
for borgeren, kan udmåle rådighedstimer. Det er således hverken acceptabelt
eller inden for lovgivningens rammer, hvis kommunerne anvender
rådighedstimer i større omfang end dette.
Den overordnede intention med hjælperordningerne, som har været uændret
siden 2009, hvor de nugældende regler trådte i kraft, er, at de skal skabe
grundlag for fleksible ordninger, der tager udgangspunkt i borgerens
hjælpebehov og selvbestemmelse, så borgeren kan fastholde eller opbygge et
selvstændigt liv.
Jeg er imidlertid gennem den senere tid blevet opmærksom på en række
udfordringer på området, og når der samtidig fra interessenterne gives udtryk
for bekymringer omkring hjælperordningerne, er der behov for at se nærmere
på problemstillingerne. For det skal ikke være en kamp at få den nødvendige
hjælp.
Derfor har jeg igangsat et internt arbejde i Social- og Ældreministeriet omkring
et generelt gennemsyn af reglerne om servicelovens hjælperordninger, hvor
problemstillingerne om medtagelse af hjælpere på sygehuse, sundhedsydelser
og rådighedstimer vil blive inddraget.
Jeg vil derudover drøfte problemstillingerne i regi af det nye partnerskab for
retssikkerhed og tillid på handicapområdet, hvor Kommunernes Landsforening,
Dansk Socialrådgiverforening og Danske Handicaporganisationer deltager.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2