Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2361279_0001.png
Folketinget
Social- og Ældreudvalget
Christiansborg
1218 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. marts 2021
Strafferetskontoret
Mikkel Holt Christensen
2021-0032/36-0042
1884354
Besvarelse af spørgsmål nr. 408 (Alm. del) fra Folketingets Social- og
Ældreudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 408 (Alm. del), som Folketin-
gets Social- og Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 9. marts
2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Side 1/4
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 408: Spm. om, hvor mange gange der i de seneste 10 år er nedlagt påstand henholdsvis afsagt dom om rettighedsfrakendelse indtil videre jf. straffelovens § 79, stk. 3, i sager på voksen-socialområdet og ældreområdet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 408 (Alm. del) fra Folketingets Social- og Ældreudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange gange der i de seneste
10 år er nedlagt påstand henholdsvis afsagt dom om ”rettigheds-
frakendelse indtil videre”,
jf. straffelovens § 79, stk. 3, i sager
på voksen-socialområdet
og ældreområdet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1.
Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække op-
lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om antal-
let af sager på voksen-socialområdet og ældreområdet, hvor der
har været nedlagt påstand og er afsagt dom om rettighedsfraken-
delse indtil videre, jf. straffelovens § 79, stk. 3.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-
bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-
relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod
ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret
karakter.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i POLSAS ikke findes
en gerningskode vedrørende rettighedsfrakendelse efter straffe-
lovens § 79, stk. 3, på voksen-socialområdet og ældreområdet.
Det er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at
tilvejebringe oplysninger om antallet af påstande og domme om
rettighedsfrakendelse. Det vil således forudsætte en omfattende
manuel gennemgang af et stort antal sager, hvis de ønskede op-
lysninger skal tilvejebringes.
2.
Rigsadvokaten kan generelt bemærke, at en erhvervsudøver
kan frakendes autorisationen på baggrund af et strafbart forhold,
jf. straffelovens §§ 78-79.
I sager, hvor en person er sigtet for at have begået forhold, som
kan have betydning for den pågældendes stilling eller virksom-
hed, skal anklagemyndigheden være særligt opmærksom på, om
sagerne rejser spørgsmål om rettighedsfrakendelse efter straffe-
lovens §§ 78-79, jf. Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om ret-
tighedsfrakendelse, pkt. 4.1.
Side 2/4
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 408: Spm. om, hvor mange gange der i de seneste 10 år er nedlagt påstand henholdsvis afsagt dom om rettighedsfrakendelse indtil videre jf. straffelovens § 79, stk. 3, i sager på voksen-socialområdet og ældreområdet, til justitsministeren
Straffesager, hvor den tiltalte har en autorisation inden for vok-
sen-socialområdet og ældreområdet, kan omfatte forhold af me-
get forskellig karakter og grovhed. Det vil derfor altid bero på
en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, om
anklagemyndigheden nedlægger påstand om rettighedsfraken-
delse, herunder om påstanden er indtil videre, jf. straffelovens §
79, stk. 3. I den forbindelse vil det bl.a. indgå i vurderingen, om
den strafbare adfærd begrunder en nærliggende fare for misbrug
af stillingen, jf. straffelovens § 79, stk. 2, jf. § 78, stk. 2.
Rigsadvokaten kan som eksempler på
rettighedsfrakendelse
indtil videre
henvise til følgende eksempler fra trykt retspraksis:
I en sag afgjort af Østre Landsret den 1. februar 2019, som gen-
givet i Tidsskrift for Kriminalret 2019 side 530, havde den til-
talte overtrådt lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, idet hun i en periode på ca. 2 �½ år
havde arbejdet som sygeplejerske, selvom hun var frataget sin
autorisation som sygeplejerske som følge af, at hun tidligere
havde overtrådt lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed. Tiltalte blev idømt 20 dages fæng-
sel, der blev gjort betinget med vilkår om udførelse af samfunds-
tjeneste. Desuden fandt retten, at der efter forholdets karakter og
tidligere overtrædelse var nærliggende fare for misbrug af virk-
somhed som sygeplejerske og med pleje- og behandlingsfunkti-
oner, og tiltalte blev indtil videre frakendt retten til at udøve
virksomhed som sygeplejerske samt retten til at udøve virksom-
hed, der indebærer pleje- eller behandlingsfunktioner på pleje-
hjem, i beskyttede boliger, på sygehusafdelinger eller lignende
steder, som væsentligt bebos eller har ophold af personer svæk-
ket af alder, handicap, sygdom eller lignende, eller i de pleje-
eller behandlingskrævendes eget hjem, jf. straffelovens § 79,
stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, jf. § 78, stk. 2.
I en anden sag afgjort af Østre Landsret den 26. november 2015,
som gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2016 side 236, havde
den tiltalte overtrådt straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, ved som
hjemmeplejevikar at have voldtaget en 88-årig kvinde i dennes
hjem. Tiltalte blev idømt 2 �½ års fængsel. Landsretten fandt, at
der efter forholdets karakter var nærliggende fare for, at tiltalte
på ny ville misbruge sin stilling, og tiltalte blev indtil videre fra-
kendt retten til at udøve virksomhed, der indebærer plejefunkti-
oner på plejehjem, i beskyttede boliger, sygehusafdelinger eller
lignende steder, som i det væsentligste bebos af personer svæk-
ket af alder, sygdom eller lignende, eller i plejekrævende perso-
ners hjem, jf. straffelovens § 79, stk. 2, jf. § 78, stk. 2.
I en tredje sag afgjort af Østre Landsret den 1. september 2004,
som gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2004 side 649, havde
den tiltalte overtrådt straffelovens § 144, § 155 og § 282 ved
Side 3/4
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 408: Spm. om, hvor mange gange der i de seneste 10 år er nedlagt påstand henholdsvis afsagt dom om rettighedsfrakendelse indtil videre jf. straffelovens § 79, stk. 3, i sager på voksen-socialområdet og ældreområdet, til justitsministeren
som kommunal hjemmehjælper at have udnyttet en 88-årig
mand til at udstede checks på i alt 337.400 kr. Tiltalte blev idømt
8 måneders fængsel (dissens). Tiltalte blev desuden indtil videre
frakendt retten til udøve virksomhed som social- og sundheds-
hjælper eller anden virksomhed, der indebærer plejefunktioner,
på plejehjem, i beskyttede boliger, sygehusafdelinger eller lig-
nende steder, som væsentligt bebos af personer svækket af alder,
sygdom eller lignende, eller i de plejekrævendes eget hjem, jf.
straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt.”
Side 4/4