SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 407: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 5/3-21 om GDPR- og hvidvaskreglernes betydning for mindre frivillige foreninger, til erhvervsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

25. februar 2021

Samråd i SOU alm. del den 5. marts 2021.

Spørgsmål N om de udfordringer, som mindre frivillige foreninger

oplever som følge af GDPR- og hvidvaskreglerne, stillet efter ønske fra

Anni Matthiesen (V) og Stén Knuth (V) den 23. januar 2021.

[Indledning]



Tak for ordet og tak for muligheden for at komme og være

med til at snakke om noget, der ligger os alle rigtig meget på

sinde, nemlig vores frivillige foreninger.



Jeg får lyst til her for en indledning at understrege, at et

stærkt og rigt foreningsliv i Danmark er essentielt for os alle.



Foreningerne er i høj grad med til at forme os som

mennesker. Og også med til at forme fællesskabet mellem os

som mennesker. Jeg tror, de fleste af os har været medlem af

enten en idræts- og fritidsforening, ungdomsklub eller en

anden slags forening.



Samtidig er det magtpåliggende, at vi er i stand til at

bekæmpe samfundsundergravende finansiel kriminalitet

–

om det så er skatteunddragelse, snyd med offentlige midler

eller finansiering af terrorisme. Denne form for kriminel

adfærd er helt uacceptabel. Der har derfor de senere år været

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 407: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 5/3-21 om GDPR- og hvidvaskreglernes betydning for mindre frivillige foreninger, til erhvervsministeren

bred politisk enighed om at styrke indsatsen mod hvidvask

og terrorfinansiering.



Det er et vigtigt element i en stærk samfundskontrakt, at der

slås ned på hvidvask og anden finansiel kriminalitet, og at vi

gør en stor indsats for at forhindre kriminaliteten. Jeg er også

overbevist om, at det er i den frivillige sektors egen interesse,

at den ikke misbruges eller bliver et sted, hvor ulovligheder

får frit spil.



Vi har fx set en sag, hvor en lille forening har finansieret en

terrororganisation i udlandet og forsøgt at sløre denne

kriminalitet ved gentagne overførsler af små beløb.



Omvendt skal den ordentlige del af foreningsdanmark

–

det er jo langt, langt, langt de fleste - spejderne og

badmintonklubben mv.

–

naturligvis ikke rammes unødigt

hårdt af reglerne. De frivillige i foreningsdanmark og dem,

som gør en ekstra indsats for medborgerne fra Thy til Tårnby,

skal have gode rammevilkår.



Det er derfor vigtigt, at vi sikrer den rette balance.

[Besvarelse af det konkrete samrådsspørgsmål]



I samrådsspørgsmål N, bliver jeg spurgt om, hvad jeg har

tænkt mig at gøre ved de problemer, som mindre frivillige

foreninger oplever som følge af GDPR- og hvidvaskreglerne

og der henvises blandt andet til beslutningsforslag nr. B 101

om forslag til folketingsbeslutning om at undtage mindre

foreninger

fra

hvidvaskningsregler

persondataforordningen.



Jeg vil indledningsvis bemærke, at som spørgerne ved, så

forhandles B 101 for øjeblikket i regi af kulturministeren og

Folketingets Kulturudvalg. Jeg kan forstå, at der har været

afholdt 1. behandling af beslutningsforslaget.



I forhold til hvidvaskreglerne er det vigtigt at holde sig for

øje, at formålet med hvidvaskloven er at forebygge og

bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Denne form for

kriminalitet er selvsagt helt uacceptabel.



Som et væsentligt led i kampen mod hvidvask mv., er

bankerne blevet tillagt den samfundsmæssige opgave at være

den

”første forsvarslinje”,

og skal således forhindre de

kriminelle i at misbruge det finansielle system til at kunne få

gavn af udbyttet fra deres kriminelle aktiviteter.



Et helt centralt punkt i arbejdet med forsvarslinjen er, at den

enkelte bank er forpligtet til at kende

alle

sine kunder

tilstrækkeligt

–

også når kunden er en forening. Det skal

sikre, at banken kan finde de brodne kar, som eventuelt måtte

være blandt dens kunder.



Hvidvaskloven bygger samtidig på det, der kaldes en

risikobaseret

tilgang.

Omfanget

kundekendskabsprocedurer som en bank skal foretage i

forhold til den enkelte kunde skal således baseres på en

risikovurdering af den pågældende kunde.



Det gælder også i forhold til foreninger. Bankerne skal derfor

tilrettelægge deres kundekendskabsprocedurer ud fra en

risikovurdering af den enkelte forening. Samtidig skal

bankerne kunne overvåge om foreningernes aktiviteter er

legitime.



Afhængig af risikovurderingen kan bankerne differentiere

mellem de oplysnings- og dokumentationskrav, de kræver af

deres kunder, fx en forening.



Hvis en forening vurderes at være en lavrisiko-kunde, kan

bankerne

således

begrænse

omfanget

deres

kundekendskabsprocedurer, og foreningen vil således blive

mødt med få og enkelte dokumentationskrav. Og vil derved

opleve færre byrder. Er kunden derimod en højrisiko-kunde,

vil dokumentationskravene være mere omfangsrige.



Langt de fleste foreninger i Danmark har et legitimt formål.

Og mange foreninger vil derfor formentlig kunne

kategoriseres som værende lavrisikokunder. Men det

afhænger af en konkret vurdering af den enkelte kunde.



Bankerne kan ikke ud fra en generel betragtning alene

–

ud fra foreningens navn eller dens størrelse

–

kategorisere en

forening som lavrisikokunde. Tværtimod vil mange

foreninger med illegitime hensigter netop forsøge at se

”uskyldige” ud.



Der vil også være foreninger, som skal anses som

højrisikokunder. Det gælder også mindre foreninger.



Politiets Efterretningstjeneste peger således i sine nationale

risikovurderinger på foreninger, særligt på non-profit-

området, som et væsentligt risikoområde i forbindelse med

terrorfinansiering. Og som jeg nævnte tidligere er der set

konkrete eksempler, hvor små foreninger har været

involveret i terrorfinansiering.



Det er også en af årsagerne til, at det ikke er muligt at indføre

en bagatelgrænse for foreninger, fx helt små foreninger, eller

på anden vis at undtage foreningerne fra bankernes

kundekendskabsprocedurer efter hvidvaskloven.



forbindelse

med

implementeringen

EU’s

hvidvaskdirektiv i hvidvaskloven i 2017 blev det fra dansk

side undersøgt, om det var muligt at undtage foreninger fra

kravene om kundekendskabsprocedurer.



EU-Kommissionen svarede, at det ikke vil være i

overensstemmelse med direktivet at gøre undtagelser fra

kundekendskabsforpligtelsen for foreninger, end ikke for

foreninger med velgørende formål.



I Danmark har vi i øvrigt implementeret hvidvaskdirektivet

tekstnært, og har ikke indført yderligere krav eller skærpelser

forhold

til

bankernes

forpligtelser

kundekendskabsprocedurerne.



Det skete på baggrund af et bredt politisk ønske, som netop

var begrundet i hensynet om at sikre, at reglerne ikke er mere

byrdefulde end nødvendigt for de berørte aktører, herunder

også for kunder som fx foreninger. Det er derfor ikke muligt

at indføre yderligere lempelser i lovgivningen om

kundekendskabsprocedurerne.



Som jeg nævnte tidligere, er det vigtigt, at vi finder den rette

balance, så vi både har en effektiv indsats mod hvidvask og

terrorfinansiering, og samtidig sikrer, at foreningslivet ikke

bliver mødt med unødige byrder som følge af bankernes

kundekendskabsprocedurer. I den forbindelse er det bl.a.

relevant at undersøge, om kundekendskabsprocedurerne kan

gøres mere smidige og om risikovurderingerne kan blive

mere målrettede.



Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af

repræsentanter

for

foreningslivet,

bankerne

myndighederne, som i fællesskab skal udarbejde forslag til

mulige løsninger på hvidvaskområdet, der kan mindske

byrderne for foreningerne uden at gå på kompromis med

indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.



Arbejdsgruppen skal således se på, hvordan man inden for de

gældende hvidvaskregler kan finde effektive løsninger,

herunder digitale løsninger, til bankernes gennemførelse af

kundekendskabsprocedurer over for foreninger, der er lav-

risiko kunder i bankerne, som letter de administrative byrder

for foreningerne såvel som for bankerne. Det er

forventningen, at man dermed også vil se en afledt effekt på

priserne.



Arbejdet er allerede godt i gang, og arbejdsgruppen forventes

afrapportere

kvartal

2021.

Derefter

vil

kulturministeren og jeg indkalde kultur-, idræts- og

folkeoplysningsordførerne samt erhvervsordførerne til en

drøftelse af arbejdsgruppens forslag.



Jeg ser frem til at modtage arbejdsgruppens afrapportering

og den kommende drøftelse af, hvordan vi forhåbentlig kan

gøre livet lidt lettere for de mindre frivillige foreninger,

samtidig med at vi fortsat varetager den meget vigtige

samfundsmæssige opgave, det er at forebygge hvidvask og

terrorfinansiering.



I forhold til den del af samrådsspørgsmålet, der vedrører

databeskyttelsesreglerne,

så

hører

det

under

justitsministerens ansvarsområde. Jeg har derfor indhentet et

bidrag fra justitsministeren, som har oplyst mig følgende

–

og jeg citerer:



”Databeskyttelsesforordningens

og databeskyttelseslovens

regler skal i relevant omfang iagttages, når foreninger

behandler personoplysninger, eksempelvis oplysninger om

foreningens medlemmer.



Der er i starten af 2020 igangsat en national evaluering af

databeskyttelsesreglerne. Indholdet af evalueringen er

nærmere beskrevet i en procesplan af 7. april 2020 (EUU,

Alm. del, bilag 562, 2019-20).



Som

det

fremgår

procesplanen,

undersøger

Justitsministeriet som led i evalueringen bl.a. de generelle

muligheder for at begrænse databeskyttelsesforordningens

anvendelse

foreninger.



En sådan begrænsning vil skulle ske i medfør af

databeskyttelsesforordningens artikel 23, som opstiller en

række betingelser for, hvornår forordningens regler kan

begrænses. Justitsministeriets undersøgelse tager således

navnlig udgangspunkt i en undersøgelse af rækkevidden af

artikel 23. Som det fremgår af besvarelsen af 6. februar 2020

på spørgsmål nr. 715 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg,

er det Justitsministeriets vurdering, at en begrænsning af

forordningens regler alene på baggrund af, at den enkelte

forening ikke har tilstrækkelige ressourcer til at overholde

reglerne, ikke vil kunne gennemføres inden for rammerne af

artikel 23.

på

mindre

aktører,

herunder

frivillige



Som led i evalueringen er der desuden gennemført en

erfaringsindsamling. Som det fremgår af den omtalte

procesplan, sker erfaringsindsamlingen med henblik på i

evalueringen at kunne identificere de konkrete situationer,

der

ifølge

interessenterne

uklare,

når

databeskyttelsesreglerne skal efterleves i praksis, og

formidle mulige løsninger og eventuel vejledning om

konkrete problemstillinger.



Erfaringsindsamlingen er gennemført som en offentlig

høring, hvor alle interessenter har haft mulighed for at

bidrage (i modsætning til det, som fremgår af procesplanen

fra april 2020, hvor en række specifikke organisationer mv.

alene er nævnt). Høringen er foregået over tre måneder fra

juni-september 2020 (eksklusiv juli). Justitsministeriet har i

forbindelse med høringen bl.a. modtaget høringssvar fra

Danmarks Idrætsforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd og

DGI. I øjeblikket pågår der i Justitsministeriet et arbejde

med at gennemgå alle modtagne høringssvar, der samlet set

har et omfang på over 230 sider.



Som det ligeledes fremgår af en revideret procesplan for

evalueringen (EUU, Alm. del, bilag 205, 2020-21), forventer

Justitsministeriet at afrapportere på de ovenfor nævnte

undersøgelser i 1. halvår 2021.”



Citat slut. Tak for ordet.