SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 406: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 5/3-21 om GDPR- og hvidvaskreglernes betydning for mindre frivillige foreninger, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Samråd om GDPR og hvidvask og

frivillige foreninger

5. marts kl. 10.30

–

12.00

7 min.

Landstingssalen

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Samrådsspørgsmål O stillet af Anni Matthiesen (V) og

Stén Knuth (V):

Hvad er ministerens holdning til, at GDPR- og

hvidvaskningsreglerne kan betyde, at § 18-midler, hvis

formål er at understøtte frivilligt socialt arbejde mhp. at

forebygge og afhjælpe sociale og sundhedsmæssige

problemer, i sidste ende kan betyde, at der bliver færre

midler og dermed færre tilbud og aktiviteter til udsatte

borgere, og hvilke konsekvenser vurderer ministeren

herudover, at reglerne kan have for socialt udsatte borgere,

idet der blandt andet henvises til beslutningsforslag nr. B 101

om forslag til folketingsbeslutning om at undtage mindre

foreninger fra hvidvaskningsregler og persondata-

forordningen?

Samrådsspørgsmål P stillet af Anni Matthiesen (V) og

Stén Knuth (V):

Agter ministeren at gøre noget ved det forhold, at frivillige

foreninger indirekte tvinges til at betale høje bankgebyrer for

at have en foreningskonto, fordi kontoen er en forudsætning

for f.eks. at kunne modtage § 18-midler?

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 406: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 5/3-21 om GDPR- og hvidvaskreglernes betydning for mindre frivillige foreninger, til social- og ældreministeren

Det talte ord gælder

[Indledning]

Tak for ordet. Og tak for anledningen til at drøfte vilkårene

for den lokale frivillige sociale indsats.

Jeg vil nu besvare samrådsspørgsmål O, og så vender jeg

tilbage til såmrådsspørgsmål P.

Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg er ressortminister for

det frivillige sociale område. Det vil sige, at det rige

foreningsliv, der findes på kultur-, idræt- og

folkeoplysningsområdet, ikke er mit gebet.

[§ 18 er en vigtig del af den økonomiske infrastruktur for

det frivillige sociale område]

§ 18 midlerne er en vigtig del af at understøtte den lokale

frivillige indsats, som finder sted i kommunerne rundt

omkring i landet.

Prioriteringen af midlerne og stadfæstelsen i servicelovens §

18 er en anerkendelse af, at den frivillige sociale indsats er

af stor betydning for lokalsamfundene.

§ 18 midlerne er især med til at understøtte de små

foreninger, der kan flyve under radaren herinde på

Christiansborg og i de forskellige større ansøgningspuljer,

der udmøntes hvert år på det sociale område.

I kommunerne kender man de lokale frivillige sociale

foreninger, og man ved - måske igennem det lokale

frivilligcenter - hvor deres forcer ligger i forhold til de

forskellige grupper af borgere, de hjælper: Udsatte børn og

familier, hjemløse eller ældre medborgere.

Så jeg vil sige, at jeg helt grundlæggende er enig med

spørgerne i, at § 18 midlerne er vigtige for civilsamfundet på

det sociale område

–

og vigtige for samfundet som sådan.

[Civilsamfundet må ikke være en helle]

Som vi netop har hørt min kollega erhvervsministeren

redegøre for, er det imidlertid sådan, at der er en række

forhold i relation til hvidvask, som vi ikke kan negligere

–

heller ikke i forhold til de frivillige foreninger på det sociale

område.

De frivillige foreninger er en del af samfundet, og vi kan ikke

uden videre fritage dem fra de krav, der gælder andre

steder.

Især fordi

–

som min kollega erhvervsministeren også

nævnte

–

at vi har set, at det ikke er alle små foreninger, der

har gode hensigter.

Jeg vender tilbage hertil i besvarelsen af samrådsspørgsmål

I forhold til udfordringen for frivillige sociale foreninger og

reglerne for GDPR er jeg blevet oplyst af min kollega

justitsministeren, at der i øjeblikket pågår en national

evaluering af databeskyttelsesreglerne.

I den forbindelse undersøger Justitsministeriet bl.a. de

generelle muligheder for at begrænse data-

beskyttelsesforordningens anvendelse på mindre aktører,

herunder frivillige sociale foreninger.

Som led i evalueringen er der desuden gennemført en

erfaringsindsamling, hvor interessenter fra den frivillige

verden har haft mulighed for at bidrage

–

og vi kunne høre

på erhvervsministerens indhentede bidrag fra

justitsministeren, at det er der ganske mange, der har. Hvis

jeg husker rigtigt, så kunne erhvervsministeren referere

justitsministeren for, at der er givet over 230 siders

høringssvar, så det er noget, der er en interesse for derude.

Justitsministeriet forventer at afrapportere på de nævnte

undersøgelser i 1. halvår 2021

–

og i den forbindelse vil jeg

bede om at få oversendt evalueringen, så jeg kan tage evt.

pointer i forhold til det frivillige sociale område med videre.

[Den frivillige sociale sektor arbejder konstruktivt med

–

og § 18 står stærkt]

Jeg vil gerne i denne sammenhæng understrege, at nok kan

der være udfordringer for frivillige sociale foreninger

–

både

med hvidvaskningsreglerne og databeskyttelsesreglerne -

men jeg hører fra interessenter, at der også er positive

tilbagemeldinger.

Under ministeriet har vi jo både Center for Frivilligt Socialt

Arbejde, der er det landsdækkende støtte- og

udviklingscenter på det frivillige sociale område, og

Frivilligrådet, der rådgiver undertegnede og Folketinget om

spørgsmål, der angår den frivillige sociale sektor.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde

–

eller CFSA

–

har i

forbindelse med støtte og rådgivning til foreninger og frivillige

om GDPR en række tilbud, som omfatter en online guide,

faglige artikler og nyheder, rådgivning via mail og telefon

samt kurser og webinarer.

Det er tilbud, som den lokale frivillige sociale sektor i høj

grad har taget vel imod. Siden maj 2018 har CFSA afholdt

flere end 40 landsdækkende og lokale kurser og webinarer

om, hvordan foreninger håndterer GDPR-reglerne. Der har

deltaget over 1800 foreninger og personer.

Derudover rådgiver CFSA også foreninger og frivillige om

økonomi og foreningskonti i banker.

Frivilligrådet har netop i februar 2021 udgivet en rapport, der

ser på, hvordan det står til med uddelingen af § 18 midler.

Det ser faktisk rigtigt godt ud. På landsplan har der fra 2008-

2018 været en stigning i kommunernes udgifter til frivilligt

socialt arbejde på godt 40 mio. kr. Hvor der i 2008 var

udgifter for ca. 153 mio. kr., er det steget til ca. 194 mio. kr. i

2018. Det svarer til en stigning på 26,1 procent.

Undersøgelsen indeholder også interviews med foreninger

og kommuner, der beretter om de gode erfaringer i

samarbejdet mellem kommuner og foreninger i forbindelse

med fordelingen af § 18.

Undersøgelsen kommer med otte anbefalinger til det gode

samarbejde om § 18 midlerne mellem kommuner og

foreninger

–

og nævner i øvrigt ikke GDPR- eller

hvidvaskproblematikkerne.

Samrådsspørgsmål P -

Agter ministeren at gøre noget

ved det forhold, at frivillige foreninger indirekte tvinges

til at betale høje bankgebyrer for at have en

foreningskonto, fordi kontoen er en forudsætning for

f.eks. at kunne modtage § 18-midler?

Jeg vil nu besvare samrådsspørgsmål P.

Jeg vil sige, at helt overordnet er bankgebyrer ikke mit bord.

Men som min kollega erhvervsministeren også har nævnt, er

der i øjeblikket et arbejde i gang i en arbejdsgruppe

bestående af repræsentanter for foreningslivet, bankerne og

myndighederne, som i fællesskab udarbejder forslag til

mulige løsninger, der kan mindske byrderne for foreninger

på hvidvaskområdet, uden at gå på kompromis med

indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Jeg er bekendt med historier

–

som fx fra Holstebro, hvor en

forening for udsatte børn og unge har skullet betale mere i

bankgebyrer, end de modtog i § 18 midler. Det er

selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt.

I arbejdsgruppen sidder også FriSe

–

den landsdækkende

medlemsorganisation for de lokale frivilligcentre og

selvhjælpsorganisationer. De lokale frivilligcentre kender

problemstillingen, og det er rigtigt fint, at de sidder dér og

kan være med til at finde løsninger.

Når arbejdsgruppen afrapporterer vil jeg bede om at få

oversendt anbefalinger

–

og også her ser på, hvad der kan

tages med videre inden for mit ressortområde.

Tak for ordet.