SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm., om det i henhold til straffelovens § 150 kan være misbrug af en kommunal medarbejders stilling, hvis en kommunal medarbejder påbyder en udsat borger personligt at deltage i et møde og nægter at lade borgerens partsrepræsentant varetage mødet, til justitsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Social- og Indenrigsudvalget

Christiansborg

1218 København K

DK Danmark

Dato:

29. marts 2021

Kontor:

Strafferetskontoret

Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor-

sing

Sagsnr.: 2021-0032/36-0040

Dok.:

1877267

Besvarelse af spørgsmål nr. 396 (Alm. del) fra Folketingets Social- og

Ældreudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 396 (Alm. del), som Folketin-

gets Social- og Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 3. marts

2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm., om det i henhold til straffelovens § 150 kan være misbrug af en kommunal medarbejders stilling, hvis en kommunal medarbejder påbyder en udsat borger personligt at deltage i et møde og nægter at lade borgerens partsrepræsentant varetage mødet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 396 (Alm. del) fra Folketingets Social- og Ældreudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, om det i henhold til straffelovens § 150

kan være misbrug af en kommunal medarbejders stilling, hvis

en kommunal medarbejder påbyder en udsat borger personligt

at deltage i et møde og nægter at lade borgerens partsrepræsen-

tant varetage mødet, selvom der foreligger en lægefaglig vurde-

ring af, at krav om personlig deltagelse kan forværre borgerens

helbred?”

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Efter straffelovens § 150 straffes den, som virker i offentlig

tjeneste eller hverv, der misbruger sin stilling til at tvinge nogen

til at gøre, tåle eller undlade noget, med fængsel indtil 3 år. Be-

stemmelsen i staffelovens § 150 rækker ud over den almindelige

bestemmelse om ulovlig tvang i straffelovens § 260, ved som

strafbart middel at kriminalisere misbrug af stilling.

Straffelovens § 150 er således en kvalificeret fremtrædelsesform

af den almindelige bestemmelse om misbrug af stilling i straffe-

lovens § 155. Efter straffelovens § 155 straffes den, som virker

i offentlig tjeneste eller hverv, der misbruger sin stilling til at

krænke privates eller det offentliges ret, med bøde eller fængsel

indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget

fordel, er straffen fængsel indtil 2 år. Straffelovens § 155 er be-

grænset til at angå aktive, forsætlige forhold af pligtstridig ka-

rakter.

Rigsadvokaten er ikke umiddelbart bekendt med sager, hvor

offentligt ansatte er straffet for overtrædelse af straffelovens §§

150 eller 155 ved at have påbudt en borger at møde personligt

op til et møde eller lignende.

Der findes ikke meget trykt praksis om overtrædelse af § 150,

men bestemmelsen ses umiddelbart navnlig at have været an-

vendt i sammenhæng med straffelovens § 232 om blufærdig-

hedskrænkelse, eksempelvis som ved Vestre Landsrets dom af

30. november 2017, trykt i ugeskrift for retsvæsen 2018, side

1043, hvor en tjenestegørende motorsagkyndig blev fundet skyl-

dig i overtrædelse af straffelovens §§ 150 og 232. Retten fandt,

at den køreprøvesagkyndige over for unge piger, der var til kø-

reprøve, var kommet med seksuelle udtalelser, der var egnede

til at krænke deres blufærdighed, og at han udnyttede sin stilling

Side 2/3

til at fremkomme med udtalelserne, som de unge piger måtte

tåle at høre på, bl.a. fordi de gerne ville bestå køreprøven.

Straffelovens § 155 ses eksempelvis anvendt overfor offentligt

ansatte, der misbruger deres stilling til at foretage uberettigede

opslag i registre, eller som misbruger deres stilling til eksempel-

vis at stjæle medicin fra arbejdspladsen.

Det er Rigsadvokatens umiddelbare opfattelse, at det må an-

ses for tvivlsomt, om det vil være en overtrædelse af straffelo-

ven, hvis en kommunal medarbejder påbyder en udsat borger

personligt at deltage i et møde og nægter at lade borgerens parts-

repræsentant varetage mødet, selvom der foreligger en lægefag-

lig vurdering af, at personlig deltagelse kan forværre borgerens

helbred. Det vil for det første kræve, at påbuddet til borgeren

ikke er sagligt, og for det andet, at medarbejderen derved for-

sætligt og ved misbrug af sin stilling kan siges at have udsat

borgeren for ulovlig tvang. Denne vurdering vil i alle tilfælde

bero på en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder.”

Side 3/3