Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2363079_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2361
Doknr.
403721
Dato
26-03-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 2. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 394 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 394:
”Vil ministeren kommentere indlægget af Anette og Kim Pedersen i
Nordjyske
Stiftstidende Aalborg den 28. februar 2021 med titlen ”Hvor længe er
midlertidigt?” og redegøre for, hvad ”midlertidigt” betyder i den konkrete sag?”
Svar:
Det er Ankestyrelsen, der er den kompetente myndighed, og som kan handle i
en konkret sag.
Social- og Ældreministeriet har tidligere underrettet Ankestyrelsen om den
konkrete sag, der henvises til i det omtalte indlæg. Ankestyrelsen kan af egen
drift vælge at gå ind i en sag, hvis det må antages, at kommunen ikke har
foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne
afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste.
Derudover har jeg indhentet en redegørelse fra kommunen i sagen, som er
oversendt til Social- og Ældreudvalget jf. mit svar på SOU alm. del spm. 119.
Det er min opfattelse, at den omtalte sag tydeliggør vigtigheden af at
understøtte, at anbragte børn har stabile og nære relationer. Derfor indgår det
også i regeringens udspil ”Børnene Først”, at der skal sikres mere stabile
anbringelser for anbragte børn og unge, så anbragte børn ikke skal opleve skift
efter skift i deres liv.
Ovenstående fremgår også af mit svar på SOU alm. del spørgsmål nr. 119 og i
mit svar på SOU alm. del. spørgsmål 287.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1 SOU alm. del
svar på spm. 119
Bilag 2 SOU alm. del
svar på spm. 287
1