Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2296
Doknr.
397240
Dato
09-03-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 2. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 393 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 393:
”Vil ministeren redegøre for regelsættet for frivillige anbringelser,
når anbragte
børn kommer til skade og skal på sygehuset, til tandlæge eller andet, har de
biologiske forældre så ret til at tage med, og skal de biologiske forældre
underrettes?”
Svar:
Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet bevarer forældrene
forældremyndigheden over barnet. Det gælder både ved frivillige anbringelser
og tvangsanbringelser. Retten til at bestemme over en række meget personlige
forhold vedrørende barnet eller den unge vil fortsat tilkomme
forældremyndighedsindehaveren, andre forhold kan kommunen træffe
afgørelse om, når det er nødvendigt. Hvilke forhold,
forældremyndighedsindehaveren selv kan beslutte, og hvilke forhold
kommunen træffer afgørelse om, reguleres af, hvad der er nødvendigt af
hensyn til formålet med anbringelsen.
Som udgangspunkt forudsætter behandling af mindreårige på sygehuse mv.
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Det fremgår dog af vejledning
nr. 9142 om indsatser og særlig støtte for børn og unge og deres familier af
26.02.2019, at kommunen om nødvendigt kan træffe afgørelse om
undersøgelse og lægebehandling af barnet eller den unge, herunder om
indlæggelse til behandling på sygehus. Kommunen har også kompetence til at
vælge en praktiserende læge til barnet eller den unge. Det fremgår desuden, at
forældremyndighedsindehaveren som udgangspunkt klart bør informeres i
forbindelse med besøg på skadestuen og lignende.
Kommunen overtager dog, i forbindelse med anbringelsen, ansvaret for den
daglige omsorg for barnet eller den unge. Det betyder, at det i det daglige, som
udgangspunkt er anbringelsesstedet, der følger barnet eller den unge fx til
skolens tandlæge eller sundhedsplejerske.
Det er ligeledes kommunen, der efter servicelovens § 71, stk. 2, om fornødent
træffer afgørelse om forældrenes samvær og kontakt med barnet eller den
unge, og kommunen kan herunder tage stilling til ønske om deltagelse f.eks. i
et tandlægebesøg.
1