Folketingets Social- og Ældreudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2294
Doknr.
397562
Dato
08-03-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalget har d. 2. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 392 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr: 392:
”Vil
ministeren redegøre for, hvem der skal hjælpe en ung mor på 24 år, hvis
børn er anbragt, og som har nogle psykiske udfordringer, der kræver, at hun får
hjælp for at få sine børn hjem, men som er kastebold i systemet mellem
kommune og region, hvor ingen påtager sig ansvaret for at hjælpe hende
–
har
kommunen ikke vejledningspligt til at rådgive og vejlede den unge mor og sikre
hende hjælp og støtte? Vil ministeren desuden oplyse, hvordan ministeren
mener, at man kan sikre et ordentlig behandlingstilbud til moren i denne
situation?”
Svar:
Kommunen er altid forpligtet til at sørge for, at enhver har mulighed for at få
gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale
problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder.
Kommunen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den
enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning.
Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, er det en meget
indgribende afgørelse, også for forældrene. Derfor er kommunen efter lov om
social service § 54, stk. 1 forpligtet til at tilbyde forældrene en støtteperson i
forbindelse med anbringelsen. Desuden skal kommunen træffe afgørelse om
støtte til forældrene under en anbringelse uden for hjemmet, efter lov om social
service § 54 stk. 2.
Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været
årsag til anbringelsen med henblik på at støtte forældrene i at varetage
omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær
med barnet eller den unge under anbringelsen. I den forbindelse skal
kommunen fastsætte en særskilt plan for støtten til forældrene.
I tilfælde, hvor der er tale om forældre med komplekse og sammensatte
problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og
hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan ovenstående krav om
en særskilt plan fraviges, såfremt forældrene samtykker til det. I så fald vil den
særskilte plan erstattes af en helhedsorienteret plan.
1