Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2269
Doknr.
402507
Dato
24-03-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 1. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 388 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 388:
”Vil
ministeren kommentere artiklerne "Benjamin lider af sjælden sygdom i
hjernen: Har været på operationsbordet 368 gange" og "Kommunen skærer i
Benjamins hjælp" fra BT den 28. februar 2021 og redegøre for, om ministeren
finder det rimeligt, at Benjamin skal skæres så meget i hjælpen, når hans
helbredssituation er uændret?”
Svar:
Hver gang jeg læser beretninger som denne, hvor et menneske hver dag
kæmper mod en svær sygdom, men alligevel formår at holde fast i og insistere
på at leve et indholdsrigt liv, bliver jeg bekræftet i, hvor stærk man rent faktisk
kan være, selv om tilværelsen har givet én svære kort på hånden.
Men jeg bliver også bekræftet i, at det ikke skal være en kamp at få eller
beholde den hjælp, som man har ret til og brug for, så hverdagen kan fungere.
Det er ikke rimeligt, hvis man hele tiden skal leve med frygten for, hvad der
eventuelt sker med hjælpen i fremtiden. Her skal systemet opleves som en
medspiller, der træder til med hjælp og støtte.
Jeg kan ikke kommentere på den konkrete sag, men generelt er det
umiddelbart svært at forstå, at en borgers hjælp kan blive reduceret, hvis der
ikke er sket ændringer i borgerens samlede livssituation, og hvis kommunens
serviceniveau på området også er det samme.
Det gælder generelt i forhold til revurdering af hjælpebehovet, at kommunerne
efter lovgivningen løbende skal følge de enkelte sager for at sikre, at hjælpen
fortsat opfylder sit formål. Kommunerne skal herunder være opmærksom på,
om der er behov for at yde andre former for hjælp, og om borgerens
hjælpebehov fortsat er dækket med den hjælp, der hidtil er ydet.
Ved opfølgningen er det centralt, at kommunen holder sig det overordnede
formål med hjælpen for øje og desuden medtager borgerens samlede
livssituation. I en hjælperordning efter serviceloven er det overordnede formål
med hjælpen at skabe grundlag for fleksible ordninger, der tager udgangspunkt
i borgerens selvbestemmelse, så borgeren kan fastholde eller opbygge et
selvstændigt liv.
1