Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2362344_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Christiansborg
25. marts 2021
Svar på Social- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 387 (alm. del) af
1. marts 2021 stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF)
Spørgsmål
Er det ministerens hensigt at sørge for, at borgere, der har lidt et økonomisk tab,
som følge af, at de har været udsat for identitetstyveri, f.eks. ved at være blevet af-
luret deres personlige data via bibliotekernes computere eller har været udsat for
svindel/misbrug med NemId, vil blive kompenseret for deres tab med tilbagevir-
kende kraft, og vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er for at yde
kompensation til disse borgere?
Svar
Det er en meget trist og ulykkelig situation, når borgere bliver ofre for identitetsty-
veri. Udover at det er en voldsom indgriben i privatlivet, kan de efterfølgende
økonomiske konsekvenser være store og uoverskuelige. Derfor har jeg også fokus
på, at ofre for identitetstyveri bliver hjulpet bedst muligt. Der vil bl.a. blive opret-
tet en hotline, så borgere hurtigt og effektivt kan få hjælp ved mistanke om digital
identitetstyveri.
Regeringens grundlæggende holdning er, at en borger ikke skal hæfte for andres
misbrug af fx deres NemID, hvis borgeren ikke har handlet uagtsomt. I forhold til
de gældende regler vedrørende hæftelse vil jeg henvise til justitsministerens svar på
REU (Alm. del) spørgsmål nr. 666, hvor der redegøres for de gældende aftaleret-
lige hæftelsesregler samt bankernes hæftelse ved misbrug af en betalingstjeneste.
Regeringen vil se nærmere på reglerne, og om der er problemstillinger, som skal
håndteres. I den forbindelse vil det også blive undersøgt, hvilke muligheder, der
kan være for at imødekomme borgere, der tidligere har lidt et økonomisk tab som
følge heraf.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister