SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm. om, hvordan processen for en klagesag indenfor det kommunale tilsyn foregår fra start til slut, til indenrigs- og boligministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2021 - 2171

Doknr.

399786

Dato

25-03-2021

Svar på spørgsmål fra Karina Adsbøl (DF) stillet den 1. marts 2021.

Spørgsmål nr. 383:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan processen for en klagesag indenfor det kommu-

nale tilsyn foregår fra start til slut?

Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd den 25. februar 2021, jf. SOU alm. del

–

samrådsspørgsmål M.”

Svar:

Som oplyst i mit samtidige svar på SOU alm. del spørgsmål 379 varetages tilsynet med

kommuner og regioner af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Boligministeriet som øver-

ste tilsynsmyndighed.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Ankestyrel-

sen, der oplyser følgende:

”Rejsning af en tilsynssag

Efter § 48 a i lov om kommunernes styrelse beslutter Ankestyrelsen selv, om der er

tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. En henvendelse til Ankestyrelsen er

således hverken en nødvendig eller en tilstrækkelig forudsætning for, at Ankestyrelsen

kan rejse en tilsynssag. Bestemmelsen blev ændret med virkning fra den 1. april 2017.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Ankestyrelsen ved vurderingen af,

hvorvidt der som følge af en henvendelse, omtale i pressen eller lignende er anledning

til at rejse en sag som led i det kommunale tilsyn, i hvert tilfælde vil skulle foretage en

vurdering af, hvorvidt sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns

overordnede formål og funktion, dvs. vurdere, om det har væsentlig betydning, at An-

kestyrelsen som statens tilsyn med kommuner og regioner tager sagen op til behand-

ling.

I forarbejderne til lovændringen er det anført, hvilke forhold tilsynet skal have særligt

fokus på ved vurderingen af, om der er anledning til at rejse en tilsynssag. Det fremgår

således af de specielle bemærkninger til den ændrede § 48 a, at det forudsættes, at

tilsynet i sin udvælgelse af sager

–

ud over de lovbestemte godkendelsesbeføjelser

–

har særligt fokus på, om en sag rejser spørgsmål om følgende:



kommunal- og myndighedsfuldmagt

styrelseslovgivning

kommunale eller regionale afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm. om, hvordan processen for en klagesag indenfor det kommunale tilsyn foregår fra start til slut, til indenrigs- og boligministeren



sager om manglende efterlevelse af rekurs- eller sektortilsynsmyndigheders

afgørelser, den såkaldte fogedfunktion

henvendelser fra en anden forvaltningsmyndighed om overholdelse af lovgiv-

ningen inden for den myndigheds ansvarsområde, der har oversendt henven-

delsen.

På de andre sagsområder, som hovedsageligt omfatter tilsyn med sektorlovgivningen

(f.eks. miljøområdet og socialområdet) og forvaltningsret (f.eks. tavshedspligt, notat-

pligt og klagevejledning), skal Ankestyrelsen fortage en samlet vurdering af, om sagen

generelt er egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funk-

tion.

I vurderingen af, hvorvidt en sag generelt er egnet til at understøtte det kommunale

tilsyns formål og funktion, vil det bl.a. kunne inddrages, om en sag må skønnes at have

principiel eller generel betydning eller alvorlig karakter for kommuner og/eller regio-

ner som helhed.

Ifølge lovforarbejderne vil det være op til Ankestyrelsens praksis at fastlægge den

nærmere afgrænsning af, hvornår der er anledning til at tage en sag op til behandling.

Dette vil være en skønsmæssig vurdering, og Ankestyrelsen har vide rammer for at

vurdere, om der er anledning til at tage en sag op.

Tilsynet gør brug af relevante data og viden fra Ankestyrelsens klagesagskontorer med

henblik på at være proaktive og rejse relevante tilsynssager på socialområdet, beskæf-

tigelsesområdet og børneområdet. Ankestyrelsen systematiserer data fra klagesagsbe-

handlingen for at identificere sagsområder, hvor der kan være udfordringer eller varia-

tioner i sagsbehandlingen i kommunerne. Ankestyrelsen kombinerer disse data med

styrelsens faglige viden og overvejer på den baggrund, om der kan være anledning til

at rejse en tilsynssag.

Ankestyrelsen får desuden viden om mulige tilsynssager ved



henvendelser fra borgere, interesseorganisationer, foreninger m.fl., som tyder

på systemfejl eller generel forkert forståelse af lovgivningen

medierne

politikerne - f.eks. når folketingspolitikere stiller spørgsmål om lovligheden af

kommuner og regioners afgørelser samt kommuners overholdelse af den ge-

nerelle tilsynsforpligtelse

dialog med relevante sektormyndigheder, der gør Ankestyrelsen opmærksom

på forhold, som kan give anledning til at rejse en tilsynssag.



Ankestyrelsen får adskillige henvendelser, der ikke fører til en sag. Det gælder f.eks.,

hvis kommunen selv har rettet op på det ulovlige forhold, eller der ikke er grundlag for

at antage, at kommunen havde handlet ulovligt. Det kan også være, at Ankestyrelsen

ikke har kompetence til at behandle sagen. I de tilfælde afviser Ankestyrelsen at rejse

en sag uden at kontakte kommunen eller regionen først.

I andre tilfælde beder Ankestyrelsen kommunen eller regionen om en udtalelse. Hø-

ringen skal afklare, om der er anledning til at rejse en tilsynssag. Det var f.eks. tilfæl-

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm. om, hvordan processen for en klagesag indenfor det kommunale tilsyn foregår fra start til slut, til indenrigs- og boligministeren

det, da Ankestyrelsen i december 2020 modtog en anonym henvendelse om, at en chef

i Guldborgsund Kommune havde bedt medarbejdere i en afdeling for familie og fore-

byggelse om at finde besparelser i konkrete sager. Ankestyrelsen sendte en høring til

byrådet, hvori Ankestyrelsen bl.a. bad byrådet redegøre for, hvordan det sikres, at

borgerne får den hjælp, de har ret til efter lovgivningen, herunder at der ikke træffes

ulovlige afgørelser over for borgerne.

Når Ankestyrelsen har fået de nødvendige oplysninger, beslutter vi, om vi vil rejse en

tilsynssag og afgive en udtalelse. I en vejledende udtalelse står der, om en kommunal-

bestyrelse eller et regionsråd har tilsidesat lovgivningen. I en vejledende udtalelse står

der også, hvordan Ankestyrelsen eventuelt vil følge op på sagen. Det kan f.eks. være i

form af, at Ankestyrelsen beder kommunalbestyrelsen eller regionsrådet om at oplyse,

hvad Ankestyrelsens udtalelse giver anledning til. Der kan i enkelte tilfælde være

grund til at pålægge kommunen

eller regionen sanktioner.”

Jeg kan oplyse om Indenrigs- og Boligministeriets kompetence som øverste tilsyns-

myndighed, at ministeriet efter kommunestyrelseslovens § 53, stk. 1, af egen drift kan

tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undla-

delser, som Ankestyrelsen har udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til behandling,

når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har al-

vorlig karakter. Ministeriet kan under samme betingelser tage Ankestyrelsens disposi-

tioner eller undladelser som led i udøvelsen af tilsynet, op til behandling, jf. kommu-

nestyrelseslovens § 53 a, stk. 1.

Herudover kan Ankestyrelsens afgørelser om anvendelse af sanktioner efter kommu-

nestyrelseslovens § 52, stk. 1, påklages til Indenrigs- og Boligministeriet. Ministeriet

kan videre af egen drift tage Ankestyrelsens afgørelser om anvendelse eller undladelse

af anvendelse af sanktioner op til behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af

principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter, jf. kommunestyrelseslo-

vens § 52, stk. 3.

Med venlig hilsen

Kaare Dybvad Bek