SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 381: Spm. om, hvor mange sager der har en længere sagsbehandlingstid end den sagsbehandlingstid som Ankestyrelsen har sat som mål, til indenrigs- og boligministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Resultatplan for

Ankestyrelsen

2021

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 381: Spm. om, hvor mange sager der har en længere sagsbehandlingstid end den sagsbehandlingstid som Ankestyrelsen har sat som mål, til indenrigs- og boligministeren

Indledning

Resultatplanen indgås mellem Social- og Indenrigsministeriet og Ankestyrelsen.

Nærværende resultatplan gælder fra 1. januar til 31. december 2021. Visse af planens

mål har et flerårigt sigte og angiver en retning for kontinuerlig forbedring af opfyldel-

sen af målsætningen. Planen indeholder henholdsvis strategiske og kernefaglige mål

samt økonomiske og administrative mål. Målene af økonomisk og administrativ karak-

ter er tværgående for institutionerne under ministeriet.

Som led i institutionens almindelige virke kan der i årets løb udarbejdes strategier og

analyser, der ikke er omfattet af resultatplanen. Resultatplanen indeholder områder

med særligt fokus for departementets løbende styring i forhold til bl.a. kvalitet, pro-

duktivitet, økonomi og administration.

Ankestyrelsen udarbejder månedligt afrapporteringer til Social- og Indenrigsministe-

riet, som indeholder opgørelser for udviklingen i sagsbehandlingstiden for de rele-

vante sagsområder samt for sager, som er omfattet af satspuljeaftalte frister for sags-

behandlingstiden. Det gælder fast track for tidligere hjemviste sager og sager omfattet

af varslingsordningen.

1. Strategiske mål og kernefaglige mål

Mål 1.1

–

Absolutte lovbestemte frister for sagsbehandlingstider

Visse sagstyper, som behandles i Ankestyrelsen, har absolutte lovbestemte frister for

sagsbehandlingstiden. Disse er kendetegnet ved, at der i lovgivningen ikke er beskre-

vet undtagelser fra fristoverholdelsen. Det må således altid tilstræbes, at samtlige af

disse sager overholder fristerne.

Ankestyrelsen afrapporterer månedligt på alle sagsområder med lovbestemte frister til

departementet. Der er i resultatplanen udvalgt sagsområder, hvor der er behov for et

særligt fokus i 2021.

Med henblik på at optimere sagsbehandlingstiden er der i resultatplanen indlagt et

krav om målopfyldelse på 97 procent. Dette under hensyn til, at navnlig eksterne for-

hold kan føre til en umulighed i forhold til en 100 procent opfyldelse.

Mål 1.1

Absolutte lovbestemte frister for sagsbehandlingstider

Tabel a

Maksimal sagsbehandlingstid for sager om tvangsmæssige foranstaltninger over for børn og unge på 8 uger

Andel sager behandlet

inden for 8 uger, pct.

Mål

Resultat

2020

2021

2022

2023

2024

98*

*Andelen er opgjort for perioden 1. januar

–

30. november 2020.

Tabel b

Maksimal sagsbehandlingstid for beslutning om mødebehandling for sager om underretning på 8 uger

Andel sager behandlet

inden for 8 uger, pct.

Mål

Resultat

2020

2021

2022

2023

2024

97*

*Andelen er opgjort for perioden 1. januar

–

30. november 2020.

Tabel c

Maksimal sagsbehandlingstid for sager om tilbud til forsikrede ledige på 4 uger

Andel sager behandlet

inden for 4 uger, pct.

Mål

Resultat

2020

2021

2022

2023

2024

95*

*Andelen er opgjort for perioden 1. januar

–

30. november 2020.

Henset til det meget begrænsede antal sager om tilbud til forsikrede ledige er antallet af sager med frist-

overskridelse, hvor førsteinstanser har begået fejl

–

fx registreringsfejl

–

ved oversendelse af sagen til Anke-

styrelsen, ekskluderet.

1.2

–

13 ugers kommunale social- og beskæftigelsessager

Ankestyrelsen skal leve op til aftalte frister og mål for sagsbehandlingstider. I 2021 vil

Ankestyrelsen afvikle sagspukler. Denne afvikling indebærer, at alle ældre sager som

udgangspunkt skal afsluttes. Over de kommende år vil sagsbehandlingstiderne nærme

sig de aftalte frister og mål for de enkelte sagsområder.

Antallet af verserende sager er afgørende for Ankestyrelsens sagsbehandlingstid. For

at opnå en balanceret drift, skal Ankestyrelsen gradvist nedbringe sagspukler.

Mål 1.2.

Aftalte frister for sagsbehandlingstider

Sager omfattet af målsætningen om 13 uger er kommunale social- og beskæftigelsessager (undtaget sygedagpengesa-

ger), det sociale tilsyn, adoptionssager, sager om arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, voksen- og efteruddannelsesstøtte,

ferieloven og ansættelsesbevisloven samt nævnssager (sager om hhv. arbejdsmiljø, forskelsbehandling, specialundervis-

ning, afslag på godkendt adoptant, autorisation af psykologer og tilsyn, uddannelsesstøtte, herunder SU og handicaptil-

læg).

Tabel a

Maksimal gennemsnitlig sagsbehandlingstid for sager omfattet af målsætningen om 13 ugers gennemsnitlig sags-

behandlingstid

Uger

Mål

Resultat

2019

17,0

18,3

2020

17,3

18,5*

2021

15,0

2022

13,0

2023

13,0

2024

13,0

*Sagsbehandlingstiden er opgjort for perioden 1. januar

–

30. november 2020.

1.3

–

10 ugers sager fra Udbetaling Danmark og sygedagpengesager

Ankestyrelsen skal leve op til aftalte frister og mål for sagsbehandlingstider. I 2021 vil

Ankestyrelsen afvikle sagspukler. Denne afvikling indebærer, at alle ældre sager som

udgangspunkt skal afsluttes. Over de kommende år vil sagsbehandlingstiderne nærme

sig de aftalte frister og mål for de enkelte sagsområder.

Mål 1.3

Aftalte frister for sagsbehandlingstider

Tabel a

Maksimal sagsbehandlingstid for sager fra Udbetaling Danmark og sygedagpengesager på 10 uger, som er fuldt

oplyst ved modtagelsen i Ankestyrelsen

Uger (Gennem-

snit)

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Mål

17,0

15,5

13,0

Alle sager be- Alle sager be- Alle sager be-

handles inden handles inden handles inden

10 uger

for 10 uger

Resultat

16,1

12,9*

*Status per 30. november 2020

1.4

–

Arbejdsskadesager

Ankestyrelsen skal nedbringe sagsbehandlingstiden på det gebyrfinansierede område,

som er en væsentlig del af styrelsens virksomhed. Der er tale om et proces- og tids-

krævende sagsområde. Sagerne kræver fx ofte inddragelse af lægekonsulenter, og sa-

gerne bliver i flere tilfælde behandlet på ankemøder med beskikkede medlemmer.

Mål 1.4

Sagsbehandlingstid for arbejdsskadesager

Tabel a

Maksimal gennemsnitlig sagsbehandlingstid for sager om arbejdsskade

Uger

Mål

2020

2021

2022

2023

2024

24,0

19,5

[19,5

[19,5]

Resultat

21,1*

*Sagsbehandlingstiden er opgjort for perioden 1. januar

–30.

november 2020.

1.5

–

Finansloven for 2021: pukkelafvikling

Ankestyrelsen vil i 2021 tilrettelægge en ekstra målrettet indsats i forhold til sagsbe-

handlingen dels på handicapområdet, herunder børnehandicap, dels i forhold til sager

inden for det kommunale tilsyn.

Fra årets begyndelse er indsatsen på handicapområdet bl.a. i forhold til sager om bør-

nehandicap som fx tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter. Den særlige indsats skal bi-

drage til, at Ankestyrelsen kan afvikle sagspukler inden for de respektive sagsområder

og dermed nå målene for sagsbehandlingstid. Forud for 3. kvartal vil Ankestyrelsen

vurdere, hvor der er behov for en særlig indsats for resten af året, afhængigt af sagsud-

viklingen.

Mål 1.5

Tabel a

Maksimalt antal verserende sager med liggetid over seks måneder vedrørende børne- og voksenhandicap

Antal sager

2020

2021

220

Mål

Resultat

300*

*Antallet er opgjort pr 30. november 2020.

For så vidt angår den ekstra indsats inden for tilsynsområdet henvises til mål 1.6

–

Til-

synssager, som består af mål for afgørelse af aktindsigtssager inden for 20 dage og af-

vikling af verserende sager i det kommunale og regionale tilsyn

–

eksklusive aktind-

sigtssager. Ankestyrelsen skal ultimo 2021 være nede på højst 400 sager i det kommu-

nale og regionale tilsyn.

1.6

–

Tilsynssager

Ankestyrelsen skal leve op til aftalte frister og mål for sagsbehandlingstider. I 2021 vil

Ankestyrelsen afvikle sagspukler. Denne afvikling indebærer, at alle ældre sager som

udgangspunkt skal afsluttes. Over de kommende år vil sagsbehandlingstiderne nærme

sig de aftalte frister og mål for de enkelte sagsområder.

Antallet af verserende sager er afgørende for Ankestyrelsens sagsbehandlingstid. For

at opnå en balanceret drift skal Ankestyrelsen gradvist nedbringe sagspukler. Der gen-

nemføres en særlig indsats for pukkelafvikling på tilsynsområdet, jf. pkt 1.5

Mål 1.6

Aftalte frister for sagsbehandlingstider

Tabel a

Alle tilsynssager om kommuner og regioners afgørelse om aktindsigt (aktindsigt på det kommunale tilsynsom-

råde) behandles inden for som udgangspunkt 20 arbejdsdage fra sagen modtages i Ankestyrelsen

Andel sager be-

handlet inden

for 20 dage (pct.)

Mål

Resultat

2019

2020

78*

2021

2022

2023

2024

*Andelen er opgjort for perioden 1. januar

–

30. november 2020.

Afvikling af verserende sager

Tabel b

Sager i det kommunale og regionale tilsyn eksklusiv aktindsigtssager

Max antal sager

Mål

Resultat

2019

444

2020

400

795*

2021

400

2022

[400]

2023

[400]

2024

[400]

*Status per 30. november 2020

Mål 1.7

–

Høj kvalitet og lav kritik fra Folketingets Ombudsmand

Ankestyrelsen skal, som øverste administrative klageinstans, sikre, at klageren får en

sagsbehandling af høj juridisk kvalitet. En høj juridisk kvalitet skal afspejles i en lav

procent af sager med kritik fra Folketingets Ombudsmand.

Mål 1.7

Ankestyrelsens kritikprocent skal ligge minimum 1,9 procentpoint lavere end gennemsnittet blandt stats-

lige myndigheder eller også skal Ankestyrelsen have forbedret sin egen kritikprocent i forhold til et gen-

nemsnit af de seneste to år.

Tabel a

Ankestyrelsens kritikprocent for sager, som behandles af Folketingets Ombudsmand

Statens gen-

2016

nemsnit

Statens gen-

nemsnit

3.9

2017

2,7

2018

3,0

Min. 1,9 pro-

centpoint la-

vere end

statens gen-

nemsnit

0,8

2019

2,4

Min. 1,9 pro-

centpoint la-

vere end

statens gen-

nemsnit

1,3

2020

Min. 1,9 pro-

centpoint la-

vere end

statens gen-

nemsnit

2021

Min. 1,9 pro-

centpoint la-

vere end

statens gen-

nemsnit

2022

Min. 1,9 pro-

centpoint la-

vere end

statens gen-

nemsnit

2023

Min. 1,9 pro-

centpoint la-

vere end

statens gen-

nemsnit

Mål

Resultat

1,5

0,2

Anm.: Andelen af sager, hvori der afgives kritik, henvisning eller anbefalinger, opgøres som den procentvise andel af samlet

antal sager, der behandles af ombudsmanden; I 2015 fik Ankestyrelsen kritik, henstilling eller anbefalinger fra ombuds-

manden i fire sager, svarende til 0,5 pct. af sagerne hos ombudsmanden. I 2017 overtog Ankestyrelsen det kommunale

og regionale tilsyn, hvorfor benchmarket fra 2017 også omfatter tilsynets kritikprocent.

Kilde: Årsberetninger fra Folketingets Ombudsmand.

Mål 1.8

–

Ordning for systematisk borgerinddragelse

Ankestyrelsen ønsker at øge sin åbenhed mod omverdenen ved at arbejde dialogorien-

teret og have en mere proaktiv tilgang, når vi kommunikerer med vores omverden. Vi

skal kommunikere forståeligt, og vi skal være tilgængelige for både borgere, 1. instan-

ser og andre interessenter. Vi skal arbejde systematisk med borgerinddragelse.

Mål 1.8

Mål om ordning for systematisk borgerinddragelse



Ankestyrelsen undersøger i 2021 muligheder for systematisk borgerinddragelse og dialog på

både børneområdet og det sociale område. Ankestyrelsen indhenter i den forbindelse erfaringer

fra samarbejdsparter og interessenter, som arbejder med borgerinddragelse på de pågældende

områder.

Med udgangen af 4. kvartal 2021 har Ankestyrelsen undersøgt muligheden for systematisk

borgerinddragelse. På baggrund af undersøgelsen beslutter Ankestyrelsen, hvordan der skal

arbejdes videre med borgerinddragelse i et katalog, som skal danne udgangspunkt for et mål i

resultatplanen for 2022.



Mål 1.9

–

Helhedsorienteret sagsbehandling

Ankestyrelsen ønsker at arbejde med en helhedsorienteret tilgang til sagsbehandlingen

til gavn for borgeren. Ankestyrelsens organisering og kultur skal sikre, at vi i sagsbe-

handling, dialog og kommunikation med borgere arbejder og koordinerer på tværs af

kontorer og fagområder.

Mål 1.9

Mål vedr. helhedsorienteret sagsbehandling



Inden udgangen af 3. kvartal udarbejder Ankestyrelsen et notat, som afdækker muligheder for samt be-

skriver konkrete forslag til, hvordan vi kan udvikle såvel sagsbehandlingen som dialog med borgere, så

de ved kontakt med Ankestyrelsen oplever et koordineret forløb. Forslagene kan dække alle dele af en

sags behandling, herunder eksempelvis kvitteringsbreve, telefonbetjening, inddragelse/deling af oplys-

ninger mellem flere sager om samme borger og samleafgørelser.

Ankestyrelsen implementerer fra 2022 de forslag, der på baggrund af notatet er udvalgt til implemente-

ring.



Mål 1.10

–

Borgernes adgang til digitale løsninger

Som led i arbejdet med mere åbenhed vil Ankestyrelsen i 2021 afdække de juridiske og

økonomiske rammer for at dele det materiale, der indgår i vores behandling af en sag,

med borgerne. På baggrund af afdækningen besluttes det, om det er muligt at imple-

mentere en digital løsning, der giver borgere adgang til egen sag. I tilfælde af, at det

både ud fra en juridisk og økonomisk vinkel er hensigtsmæssigt at implementere en

sådan løsning, igangsættes en afdækning af markedet for sådanne løsninger.

Initiativets mål er at give borgeren mulighed for en større indsigt i egen sag, skabe

gennemsigtighed i forhold til afgørelsesgrundlaget og dermed bidrage til en øget til-

fredshed og tillid hos borgerne. I afdækningen inddrager Ankestyrelsen erfaringer hos

andre myndigheder.

Mål 1.10

Mål vedr. borgernes adgang til sagens oplysninger

–

digitale løsninger



Ankestyrelsen foretager i 2021 en afdækning af digitale løsninger, der giver borgerne adgang til

sagens oplysninger.

2. Økonomiske mål og administrative mål

Mål 2.1

–

Bedre budgettering

Målet opgøres som forskellen mellem budgetteret og realiseret resultat. Målet består af

to delmål. Forskellen mellem det budgetterede resultat i grundbudgettet og det reali-

serede resultat for året samt forskellen mellem det budgetterede resultat i udgiftsop-

følgning 2 og det realiserede resultat for året. Mindst ét af delmålene skal være opfyldt

for, at målet som helhed vurderes opfyldt.

Mål 2.1

Bedre budgettering

Målet opgøres som afvigelsen mellem budgetteret og realiseret resultat. Det bemærkes, at institutionen skal opfylde

mindst ét af nedenstående delmål for, at målet som helhed vurderes opfyldt.

Tabel a

Delmål 1: Maksimal afvigelse mellem budgetteret resultat i grundbudgettet og realiseret resultat

Mio. kr.

2020

2021

2022

2023

2024

Mål

Resultat

+/- 5,0

Tabel b

Delmål 2: Maksimal afvigelse mellem budgetteret resultat i udgiftsopfølgning 2 og realiseret resultat.

Mio. kr.

2020

2021

2022

2023

2024

Mål

Resultat

+/- 2,5

Anm.: Departementet har udfærdiget en vejledning til den konkrete målopgørelse, som udsendes til institutionerne.

Kilde: Grundbudget, finansloven, udgiftsopfølgning 2, udgiftsopfølgning 4.

Mål 2.2

–

Sygefravær

Sygefravær påvirker institutionens effektivitet og omkostningsniveau. Sygefravær er

ligeledes en indikator for medarbejdernes trivsel og bør altid være et generelt fokus-

punkt.

Mål 2.2

Mål om sygefravær

I 2021 skal Ankestyrelsen nedbringe det gennemsnitlige sygefravær til maksimalt samme niveau som statens gennem-

snit

eller

have nedbragt det gennemsnitlige sygefravær med minimum 5 pct. i forhold til Ankestyrelsens gennemsnit for

2020.

Tabel a

Sygefravær

2020

2021

2022

2023

2024

Mål

Resultat

Statens gennem- Statens gennem- Statens gennem- Statens gennem- Statens gennem-

snit/- 5 pct.

Anm.: Sygefraværsdage pr. ansat opgøres som det samlede sygefravær inklusiv langtidssygefravær. Sygefravær opgøres efter

årets 3. kvartal som et rullende årsgennemsnit af de seneste fire kvartaler for både institutionen og statens gennemsnit.

Statens gennemsnit beregnes pba. et gennemsnit af sygefraværet for samtlige institutioner i Statens Benchmarkdata-

base.

Kilde: Statens Benchmarkdatabase pba. tal fra ISOLA.

Mål 2.3

–

GDPR

Social- og Indenrigsministeriets institutioner skal i deres behandling af personoplys-

ninger have det nødvendige og tilstrækkelige behandlings- og beskyttelsesniveau.

Mål 2.3

GDPR



Ankestyrelsen skal inden udgangen af 1. kvartal 2021 oversende en status for arbejdet med GDPR på særligt kritiske

områder til departementet.

På baggrund af den tilsendte status aftaler Ankestyrelsen og departementet en opfølgning, som Ankestyrelsen

arbejder ud fra i resten af 2021 med henblik på en kortfattet, skriftlig afrapportering til departementet inden

udgangen af november 2021.

Påtegning og opgørelse

Resultatplanen træder i kraft den 1. januar 2021 og er i udgangspunktet gældende til

kalenderårets afslutning.

Der afrapporteres kvartalsvist på samtlige mål i resultatplanen efter en nærmere angi-

vet skabelon. Afrapporteringen sker senest 14 kalenderdage efter afslutning af hvert

kvartal. Det påhviler i øvrigt direktøren at rapportere eventuelle væsentlige afvigelser i

sagsbehandlingen, budgetterne eller de strategiske mål m.v.

Opfyldelsen af resultatmålene er som udgangspunkt afgørende for udmålingen af di-

rektørens engangsvederlag. Herudover foretager departementschefen en diskretionær

vurdering af institutionens samlede resultater. Departementschefen kan uanset opfyl-

delsesgrad i særlige tilfælde beslutte, at engangsvederlaget helt bortfalder efter en

samlet vurdering af institutionens økonomiske og driftsmæssige forhold.

For alle resultatmål gælder, at målopfyldelsesgraden er binær dvs. enten 0 eller 100

pct. Endvidere opgøres de enkelte resultatmål ens i den samlede målopfyldelse. Her-

ved forstås, at det enkelte resultatmåls vægt beregnes som 100 divideret med antallet

af resultatmål. Der er 13 mål i resultatplanen for 2021.

I forbindelse med afrapportering af resultatet for 2021 opgøres, om de enkelte mål

blev opfyldt. Et mål betragtes som opfyldt såfremt alle delelementer blev realiseret

fuldt ud. Opfyldte mål indgår i den samlede score med 100/13. Ikke opfyldte mål tæl-

ler med scoren 0. Den samlede målopfyldelsesgrad for resultatåret bliver da summen

af scoren for alle resultatmål.

I årsrapporten foretages afrapportering på samtlige resultatmål for hele regnskabsåret

2021.

Resultatplanen genforhandles eller justeres ikke i løbet af året, idet eventuelle væsent-

lige ændringer af det grundlag, hvorpå resultatplanen er indgået, kan medtages i de-

partementschefens diskretionære vurdering af opnåede resultater.

København den

16.

december 2020

__________________________________________

Departementschef Sophus Garfiel

Social- og Indenrigsministeriet

København den 16. december 2020

__________________________________________

Direktør Ingeborg Gade

Ankestyrelsen