Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2361581_0001.png
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - Bilag 334
Offentligt
Juni 2020
Evaluering af
tilsynet
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0002.png
2
ANKESTYRELSEN
Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice
Mailadresse: [email protected]
Hjemmeside: www.ast.dk
ISBN nr.: ###-##-####-###-#
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0003.png
3
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 1 SAMMENFATNING AF DE
VÆSENTLIGSTE KONKLUSIONER, BAGGRUND
OG FORMÅL
1.1 Sammenfatning af de væsentligste konklusioner
1.2 Baggrund
1.3 Formål
5
7
7
KAPITEL 2 RETSGRUNDLAG OG PRAKSIS
2.1 Tilsynets Kompetence
2.2. Tilsynets reaktionsmuligheder
2.3 Lovændringen
2.4 Tilsynets sagsudvælgelse
2.5 Tilsynets udmøntning af den nye
lovgivningsmæssige ramme
2.6 Tilsynets formidling af viden og udtalelser
9
9
10
11
12
15
16
KAPITEL 3 SAGSBEHANDLINGSTIDEN OG
ANDRE KVANTITATIVE FORHOLD
VEDRØRENDE TILSYNETS SAGSBEHANDLING
FØR OG EFTER LOVÆNDRINGEN
18
3.1 Datamaterialet
3.2 Udviklingen i perioden
18
18
KAPITEL 4 TILSYNETS SAGSREJSNING OG
PRIORITERING EFTER LOVÆNDRINGEN
4.1 Datagrundlag og metode
26
26
4.2 Gennemgang af sager, som tilsynet har indledt en
undersøgelse af
27
4.3. Gennemgang af sager, som tilsynet har afvist
4.4 Ankestyrelsens behandling af sager om
fogedfunktionen
4.5 Prioritering, herunder sagsbehandlingsmål
42
53
57
KAPITEL 5 INTERESSENTANALYSE
5.1 Metode
5.2 Interessenternes erfaringsgrundlag
5.3 Tilsynets sagsrejsning og prioritering
5.4 Tilsynets proaktivitet og aktualitet
5.5 Øvrige bemærkninger
62
62
63
64
65
70
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0004.png
4
KAPITEL 6 OPSAMLING OG VURDERING AF
LOVÆNDRINGENS EFFEKTER
75
6.1 Ankestyrelsens vurdering af, om formålene med
lovændringen er opnået, herunder med inddragelse af
interessenternes indtryk
75
6.2 Kort om kvalitet
6.3 Ankestyrelsens samlede konklusion
84
85
BILAG 1
88
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0005.png
5
KAPITEL 1
Sammenfatning af de
væsentligste konklusioner,
baggrund og formål
Dette kapitel indeholder en sammenfatning af de væsentligste
konklusioner, der efter Ankestyrelsens vurdering kan drages
på baggrund af evalueringen.
Derudover indeholder kapitlet en beskrivelse af baggrunden for
og formålet med evalueringen af de ændrede rammer for
sagsudvælgelsen i det kommunale og regionale tilsyn.
For en mere uddybende vurdering af lovændringens effekter
henvises til kapitel 6.
1.1 SAMMENFATNING AF DE VÆSENTLIGSTE
KONKLUSIONER
Ankestyrelsen kan på baggrund af evalueringen af de ændrede
rammer for tilsynets sagsudvælgelse konkludere, at
lovændringen har haft den effekt, at:
Sagsbehandlingstiden er faldet markant.
Antallet af sager indledt uden forudgående henvendelse er
steget markant.
Antallet af verserende sager er faldet markant.
Det er Ankestyrelsens vurdering, at de ændrede rammer for
tilsynets sagsudvælgelse har vist sig at have en faktisk og
relevant effekt, der understøtter formålet med ændringen.
Lovændringen har således bl.a. medført, at:
Ankestyrelsen har fået mulighed for at målrette tilsynet
mod de sager, som ud fra det overordnede formål med
tilsynet har størst betydning for kommuner og regioner.
Der er frigivet tid til at undersøge viden, der kommer fra
f.eks. Ankestyrelsens klagesagskontorer og presseomtale,
og til at kunne agere i relevant omfang i form af
eksempelvis rejsning af sager uden forudgående
henvendelse, mens det er aktuelt. Dette er med til at
understøtte målsætningen om et mere proaktivt tilsyn.
Ankestyrelsen har således indledt undersøgelse af en række
sager baseret på viden fra Ankestyrelsens
klagesagskontorer og har etableret et set up, hvor der
systematisk opsamles og skabes viden på tværs i
Ankestyrelsen.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0006.png
6
Tilsynet er blevet mere synligt, effektivt og aktuelt og
udnytter den synergieffekt, der var tiltænkt i forhold til at
anvende viden på tværs af tilsynet og Ankestyrelsens
klagesagskontorer.
Samarbejdet mellem tilsynet og Ankestyrelses
klagesagskontorer understøtter også en øget
opmærksomhed på anvendelsen af fogedfunktionen med
henblik på at sikre efterlevelse af Ankestyrelsens afgørelser.
Der er frigivet tid til målsætningen om en mere
tematisereret sagsbehandling.
Desuden viser gennemgangen det overordnede billede af
tilsynets sagsrejsning, at Ankestyrelsen generelt anvender de
kriterier, der er fastlagt i forarbejderne til lovændringen, ved
overvejelserne om at rejse og afvise tilsynssager.
Tilsynets interessenter har i forbindelse med evalueringen af
lovændringen bidraget med en række relevante og
konstruktive input og ønsker. Ikke alle ønsker ligger inden for
de gældende rammer for tilsynet, men bidrager til at belyse
oplevelsen af og forventningerne til tilsynet. Interessenternes
oplevelse af tilsynet viser bl.a., at:
Det er den generelle oplevelse blandt interessenterne, at de
sager, tilsynet behandler, er relevante.
Det er ikke alle interessenter, som oplever en tydelig
ændring i tilsynets sagsrejsning.
Der er én interessent, der har påpeget, at lange
sagsbehandlingstider betyder, at kommunerne ikke
anvender forhåndsudtalelserne i det omfang, de kunne.
Tilsynets udtalelsesdatabase har vist sig særdeles
anvendelig og gavnlig. Databasen samler ifølge
interessenterne meget brugbar viden, hvilket opleves som
en stor forbedring i forhold til tidligere og er med til at give
et godt overblik over tilsynets praksis.
Nogle interessenter efterspørger mere uddybende
begrundelser i tilsynets udtalelser, ligesom der efterspørges
et større fokus på det vejledende element i udtalelserne.
Desuden efterspørger nogle interessenter mere konkret
telefonisk vejledning fra tilsynet.
Flere af interessenterne vurderer, at der er sket en positiv
udvikling i tilsynets sagsbehandlingstid generelt eller på
specifikke områder, og at det givetvis skyldes, at tilsynet
har fået mulighed for at prioritere i henvendelserne.
Ankestyrelsen vil i det fremadrettede arbejde med tilsynet tage
interessenternes bemærkninger med i betragtning.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0007.png
7
1.2 BAGGRUND
Pr. 1. april 2017 blev reglerne i kommunestyrelseslovens § 48
a om det kommunale og regionale tilsyns sagsudvælgelse
ændret. Tidligere var tilsynet forpligtet til at undersøge alle
sager, der gav grund til at antage, at der var en vis
sandsynlighed for en ulovlighed, som ikke var bagatelagtig, og
som havde betydning for den aktuelle retstilstand. Det betød,
at tilsynet i en årrække havde et stort antal sager til
behandling og lange sagsbehandlingstider.
Lovændringen gav Ankestyrelsen adgang til at målrette
tilsynet mod de sager, som ud fra det overordnede formål med
det kommunale tilsyn har størst betydning for kommuner og
regioner. Det overordnede formål med tilsynet er at sikre
statens interesse i, at kommuner og regioner handler i
overensstemmelse med lovgivningen, når de udøver deres
magt som offentlige forvaltningsmyndigheder. De
fokuspunkter, Ankestyrelsen i den forbindelse skal inddrage, er
beskrevet i kapitel 2.
I forbindelse med lovændringen blev det besluttet, at
ændringen skulle evalueres af hensyn til at kunne følge op på,
om de forventede effekter af lovforslaget var opnået. Social-
og indenrigsministeren skal afgive evalueringen til
vedkommende folketingsudvalg, Social- og Indenrigsudvalget,
senest den 1. oktober 2020.
1.3 FORMÅL
Evalueringen skal overordnet belyse, om lovændringen har
haft de forventede effekter, om der har været forhold, der har
hindret (fuld) udmøntning heraf, og hvordan der evt. kan
følges op herpå, samt hvordan ændringerne opleves blandt
Ankestyrelsens interessenter og i ministeriet som overordnet
tilsynsmyndighed.
Ifølge lovforslagets bemærkninger samt en redegørelse, som
fremgår af den tidligere økonomi- og indenrigsministers svar
på spørgsmål 3 (L56) til Folketingets Social-, Indenrigs- og
Børneudvalg den 6. januar 2017, skal evalueringen nærmere
afdække en række forskellige forhold. Se herom kapitel 2.
For at afdække disse forhold bedst muligt består evalueringen
af en beskrivelse af retsgrundlaget for tilsynets virksomhed og
en belysning af tre temaer, som samlet dækker de oplistede
forhold.
De tre temaer er følgende:
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0008.png
8
1. Sagsbehandlingstiden og andre kvantitative forhold
vedrørende tilsynets sagsbehandling før og efter
lovændringen.
2. Tilsynets sagsrejsning og prioritering efter lovændringen.
3. Relevante interessenters oplevelse af tilsynet.
Den del af evalueringen, der vedrører Social- og
Indenrigsministeriets tilsynsvirksomhed, afrapporteres ikke i
denne rapport.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0009.png
9
KAPITEL 2
Retsgrundlag og Praksis
I dette kapitel beskrives retsgrundlaget for det kommunale
tilsyns opgaver, herunder tilsynets kompetence. Derudover
indeholder kapitlet en redegørelse for Ankestyrelsens måde at
udmønte den nye lovgivningsmæssige ramme for tilsynet på
samt en beskrivelse af, hvordan Ankestyrelsen formidler viden
og praksis.
2.1 TILSYNETS KOMPETENCE
Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen med Social-
og Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.
Det overordnede formål med det kommunale tilsyn er at sikre
statens interesse i, at kommuner og regioner handler i
overensstemmelse med lovgivningen, når de udøver den magt,
der følger af, at de er offentlige forvaltningsmyndigheder.
Det kommunale tilsyn er rodfæstet i grundlovens § 82 og er
nærmere reguleret i lov om kommunernes styrelse, kapitel VI
og VII, der også gælder for regionerne.
Lov om kommunernes styrelse indeholder bl.a. følgende
bestemmelse:
§
LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE § 48
Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og
kommunale fællesskaber, jf. § 60, overholder den
lovgivning, der særligt gælder for offentlige
myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er
udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ankestyrelsen fører ikke tilsyn med, at
kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60,
overholder ansættelsesretlige regler.
Stk. 3. Ankestyrelsen fører ikke tilsyn, i det omfang
særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling
til den pågældende sag.
Ankestyrelsen kan se på, om en kommune eller region har
overholdt lovgivning, der særligt gælder for offentlige
myndigheder. Lovgivning, som retter sig mod andre end
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0010.png
10
offentlige myndigheder eller både retter sig mod offentlige
myndigheder og andre er ikke omfattet af tilsynet. Privatretlige
forhold som f.eks. en kommunes eller regions overholdelse af
en aftale er heller ikke omfattet af tilsynet.
Ankestyrelsen kan ikke tage stilling til, om en kommune eller
region har handlet rimeligt eller hensigtsmæssigt. Det samme
gælder spørgsmål om overholdelse af god forvaltningskik.
Ankestyrelsen kan heller ikke tage stilling til forhold, der kan
behandles eller er blevet behandlet af en særlig klage- eller
tilsynsmyndighed. Herved undgås overlappende kompetencer,
og der sikres en enstrenget klage- og tilsynsstruktur for
borgeren.
Rammerne for Ankestyrelsens tilsyn indebærer således, at
tilsynet i praksis kan komme til at beskæftige sig med en lang
række forskellige kommunale områder inden for forskellige
ressortministeriers lovgivning.
2.2. TILSYNETS REAKTIONSMULIGHEDER
Ankestyrelsens mest anvendte reaktion er en vejledende
udtalelse. I en vejledende udtalelse står der, om en
kommunalbestyrelse eller et regionsråd har tilsidesat
lovgivningen. I en vejledende udtalelse står der også, hvordan
Ankestyrelsen eventuelt vil følge op på sagen. Det kan f.eks.
være i form af, at Ankestyrelsen beder kommunalbestyrelsen
eller regionsrådet om at oplyse, hvad Ankestyrelsens udtalelse
giver anledning til.
§
LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE § 50
Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af
kommunale dispositioner eller undladelser
Ankestyrelsen kan også udtale sig vejledende om en påtænkt
kommunal disposition, inden kommunen træffer en beslutning.
Der er i disse tilfælde ikke tale om en efterfølgende reaktion
fra Ankestyrelsen på en allerede besluttet kommunal
disposition, men om forudgående vejledning.
Afgørende for Ankestyrelsens kompetence til at kunne afgive
en sådan forhåndsudtalelse er først og fremmest, at
spørgsmålet er omfattet af tilsynets kompetence.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0011.png
11
Herudover forudsættes det, at der er tale om en reelt påtænkt
disposition og ikke et hypotetisk spørgsmål. Det er desuden en
forudsætning, at dispositionen eller undladelsen er
tilstrækkeligt konkretiseret til, at Ankestyrelsen kan vurdere
lovligheden af den, ligesom kommunen eller regionen skal
redegøre for sine egne overvejelser om det relevante
hjemmelsgrundlag.
Hvis en udtalelse undtagelsesvis ikke efterleves af en
kommune eller region, kan Ankestyrelsen gøre forskellige ting.
Ankestyrelsen kan bl.a. sætte kommunens eller regionens
beslutning ud af kraft, hvis den klart strider mod loven, og
medlemmerne af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan
få tvangsbøder, hvis de klart undlader at gøre, hvad de efter
loven har pligt til. Ankestyrelsen kan også anlægge sag om
erstatning mod de medlemmer af regionsrådet eller
kommunalbestyrelsen, der har ansvar for et tab og tilbyde en
erstatningsretlig bod mod at frafalde erstatningssagen.
2.3 LOVÆNDRINGEN
Ved lov nr. 176 af 21. februar 2017, der trådte i kraft den 1.
april 2017, blev tilsynet med kommunerne organisatorisk
flyttet fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen.
Ved samme lov blev § 48 a i lov om kommunernes styrelse
ændret, sådan at bestemmelsen fik følgende ordlyd:
§
LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE § 48 A
Ankestyrelsen beslutter, om der er tilstrækkelig
anledning til at rejse en tilsynssag.
Formålet med lovændringen var at give Ankestyrelsen bedre
mulighed for at målrette sit tilsyn mod de sager, som ud fra de
overordnede formål med det kommunale tilsyn har størst
betydning for kommuner og regioner.
Mere specifikt var formålet med lovændringen bl.a.:
At give tilsynet mulighed for at operere mere effektivt i
forhold til sager af navnlig tværgående og generel
karakter
At give tilsynet mulighed for at agere mere proaktivt i
forhold til sager og spørgsmål af denne karakter
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0012.png
12
At tilsynet kan påtage sig en større og mere aktiv rolle i
forhold til afklaring af lovligheden af kommunernes og
regionernes aktiviteter
At give tilsynet bedre mulighed for at prioritere at tage
sager op til behandling på eget initiativ
Før lovændringen skulle tilsynet undersøge en sag nærmere,
hvis der forelå oplysninger, som gav grund til at antage, at der
var en vis sandsynlighed for en ulovlighed, som ikke var
bagatelagtig, og som havde betydning for den aktuelle
retstilstand.
Efter lovændringen skal Ankestyrelsen ved vurderingen af, om
der som følge af en henvendelse, omtale i pressen eller
lignende er anledning til at rejse en sag som led i det
kommunale tilsyn, i hvert tilfælde foretage en vurdering af, om
sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale
tilsyns overordnede formål og funktion. Ankestyrelsen skal
således vurdere, om det har væsentlig betydning, at
Ankestyrelsen som statens tilsyn med kommuner og regioner
tager sagen op til behandling. Ankestyrelsen skal i den
forbindelse inddrage en række nærmere forhold, som er
beskrevet i bemærkningerne. Se herom afsnit 2.3.
Baggrunden for at ændre disse rammer er beskrevet i
forarbejderne til lovændringen og handler i høj grad om at
skabe ressourcer i tilsynet til at kunne prioritere de sager, som
tilsynet finder mest betydningsfulde ud fra en overordnet
vurdering af betydningen for kommuner og regioner i et
bredere perspektiv samt at nedbringe sagsbehandlingstiden.
Endelig var formålet med at overføre tilsynet fra
Statsforvaltningen til Ankestyrelsen at understøtte et fortsat
fokus på koordineringen mellem tilsynet og Ankestyrelsens
øvrige sagsområder som bl.a. klagemyndighed inden for det
sociale område og beskæftigelsesområdet, herunder i forhold
til henvisning af relevante sager til hinanden og dermed opnå
en synergieffekt.
Overførslen understøtter også yderligere fokus på de
muligheder tilsynet har i forhold til at sikre overholdelse af
Ankestyrelsens afgørelser ved hjælp af den såkaldte
fogedfunktion, se også nedenfor.
2.4 TILSYNETS SAGSUDVÆLGELSE
2.4.1 Godkendelsessager
Tilsynet i Ankestyrelsen behandler en række sager, som er
bundne i form af lovbestemte godkendelsesbeføjelser. Det
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0013.png
13
drejer sig for eksempel om samtykke til kommuners salg af
fast ejendom uden offentligt udbud, sager om kommunernes
behandling af deres årsregnskaber og om godkendelse af
kommuners antagelse af revision.
Fælles for disse beføjelser er, at Ankestyrelsen er forpligtet til
at realitetsbehandle sagerne og altså ikke skal overveje, om
sagerne understøtter tilsynets overordnede formål.
Lovændringen har således ikke betydning for disse sager.
KOMMUNAL- OG
MYNDIGHEDSFULDMAG
T
Kommunal- og
myndighedsfuldmagt er
de uskrevne regler om
kommuners og regioners
opgavevaretagelse, der
giver mulighed for at
varetage opgaver og
foretage visse
dispositioner, som ikke er
hjemlet i den skrevne
lovgivning.
2.4.2 Tilsynssager
I forarbejderne til lovændringen er det anført, hvilke forhold
tilsynet skal have særligt fokus på ved vurderingen af, om der
er anledning til at rejse en tilsynssag.
Det fremgår således af de specielle bemærkninger til den
ændrede § 48 a, at det forudsættes, at tilsynet i sin
udvælgelse af sager
–
ud over de lovbestemte
godkendelsesbeføjelser - har særligt fokus på, om en sag
rejser spørgsmål om følgende:
kommunal- og myndighedsfuldmagt
styrelseslovgivning
kommunale eller regionale afgørelser om aktindsigt
efter offentlighedsloven
sager om fogedfunktionen
henvendelser fra en anden forvaltningsmyndighed om
overholdelse af lovgivningen inden for den myndigheds
ansvarsområde, der har oversendt henvendelsen.
STYRELSESLOVGIVNING
Lov om kommunernes
styrelse og regionsloven.
De nævnte love indeholder
overordnede regler for
henholdsvis kommunernes
og regionernes styrelse,
herunder bl.a.
borgmesterens,
kommunalbestyrelsens,
udvalgenes og de enkelte
medlemmers rettigheder og
pligter i kommunerne og
regionsrådsformandens,
regionsrådets, udvalgenes
og de enkelte medlemmers
rettigheder og pligter samt
regionernes opgaver i
regionerne.
.
På de andre sagsområder, som hovedsageligt omfatter tilsyn
med sektorlovgivningen (f.eks. miljøområdet og
socialområdet) og forvaltningsret (f.eks. tavshedspligt,
notatpligt og klagevejledning) - se herom i kapitel 4, afsnit
4.2.1.4
–
4.2.1.6 - skal Ankestyrelsen fortage en samlet
vurdering af, om sagen generelt er egnet til at understøtte det
kommunale tilsyns overordnede formål og funktion.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0014.png
14
FOGEDFUNKTIONEN
Fogedfunktionen indebærer,
at tilsynet, når det er
påkrævet, vil kunne pålægge
en kommune eller region,
der nægter at efterleve en
bindende afgørelse fra en
særlig klage- eller
tilsynsmyndighed, at gøre
dette, om nødvendigt ved
brug af tvangsbøder.
Fogedfunktionen kan også
være aktuel, hvis en
kommune eller region ikke
svarer på anmodninger om
oplysninger fra en særlige
klage- eller
tilsynsmyndighed.
Vurderingen baserer sig både på lovens forarbejder og den
praksis, Ankestyrelsen på den baggrund har udviklet. Det
fremgår således af de specielle bemærkninger til den ændrede
§ 48 a, at det vil være op til tilsynsmyndighedens praksis at
fastlægge den nærmere afgrænsning af, hvornår tilsynet finder
anledning til at tage en sag op til behandling. Det fremgår
videre, at dette vil være en skønsmæssig vurdering og at
tilsynet har vide rammer for at vurdere, om tilsynet finder
anledning til at tage en sag op.
Følgende forhold taler ifølge forarbejderne og Ankestyrelsens
udviklede praksis som udgangspunkt for, at Ankestyrelsen
rejser en sag:
At der er tale om en fejlagtig praksis i en kommune
At der er tale om en bevidst ulovlig beslutning eller
undladelse
At der er tale om en ulovlighed af et vist omfang (den
økonomiske karakter, antallet af berørte borgere og
antallet af omfattede kommuner)
At sagen har aktuel betydning pga. bevågenhed fra
medier, borgere og politikere
At der er behov for at afklare retstilstanden på et
bestemt område
At sagen objektivt har økonomisk eller administrativ
betydning for en gruppe af myndigheder eller borgere
eller for den enkelte borger eller myndighed
Omvendt taler følgende forhold ifølge forarbejderne og
Ankestyrelsens udviklede praksis imod, at Ankestyrelsen rejser
en sag:
At ombudsmanden eller domstolene behandler eller
forventes at behandle sagen
At sagen er afvist af en klagemyndighed af formelle
grunde, f.eks. fordi en klagefrist er overskredet
At retstilstanden i forvejen er velbelyst
At den pågældende kommune selv er klar over det
ulovlige forhold og allerede har rettet op på forholdet
enten bagudrettet eller fremadrettet
At der er tale om en enkeltstående fejl
At der er tale om en bagatelagtig ulovlighed
2.5 TILSYNETS UDMØNTNING AF DEN NYE
LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMME
Ankestyrelsen har med lovændringen fået mulighed for at
prioritere nogle andre sager end tidligere. Ankestyrelsen kan
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0015.png
15
således målrette flere ressourcer mod principielle og generelle
sager.
2.5.1 En organisatorisk og databaseret understøttelse af
et mere effektivt tilsyn
Ankestyrelsen har efter lovændringen iværksat et løbende og
systematisk samarbejde mellem tilsynet og Ankestyrelsens
klagesagskontorer, bl.a. i form af interne netværk for
medarbejdere og chefer.
Derudover samarbejdes der løbende om at gøre brug af
relevante data og viden fra Ankestyrelsens klagesagskontorer
med henblik på at være proaktive og rejse relevante
tilsynssager på socialområdet, beskæftigelsesområdet og
børneområdet. Ankestyrelsen systematiserer data fra
klagesagsbehandlingen for at identificere sagsområder, hvor
der kan være udfordringer eller variationer i sagsbehandlingen
i kommunerne. Ankestyrelsen kombinerer disse data med
styrelsens faglige viden og overvejer på den baggrund, om der
kan være anledning til at rejse en tilsynssag.
Som et eksempel herpå kan nævnes, at tilsynet i maj 2020 har
bedt en kommune om at redegøre for kommunens behandling
af en række borgeres sager i forbindelse med, at kommunen
havde foretaget en ændring af kvalitetsstandarden for
rengøring. Kommunen skal redegøre for, hvor mange
afgørelser den har truffet med en mangelfuld begrundelse, og
om kommunen vil genoptage de sager, hvor borgeren ikke har
klaget over kommunens afgørelse om nedsættelse af hjælpen.
Herefter vil tilsynet vurdere, om der er anledning til at rejse en
tilsynssag.
Ankestyrelsen havde forud herfor som klagemyndighed efter
lov om social service behandlet flere sager om klager over
kommunens afgørelser om nedsættelse af praktisk hjælp i
form af rengøring efter § 83 i lov om social service. I disse
sager havde kommunen givet en mangelfuld begrundelse.
Eksemplet illustrerer, at Ankestyrelsen gennem data fra
klagesagskontorerne får viden om områder, hvor der kan være
generelle problematikker i en eller flere kommuners
sagsbehandling. På den både kan Ankestyrelsen eksempelvis
være med til at sikre, at det ikke kun er de borgere, som har
påklaget deres konkrete afgørelse fra kommunen, der får en
bedre retsstilling, men at også de borgere, som ikke har
påklaget deres afgørelser sikres en korrekt afgørelse.
Samarbejdet mellem tilsynet og klagesagskontorerne
understøtter herudover en øget opmærksomhed på
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0016.png
16
anvendelsen af fogedfunktionen med henblik på bl.a. at sikre
overholdelse af Ankestyrelsens afgørelser. I kapitel 4, afsnit
4.4. er der en nærmere beskrivelse af, hvordan Ankestyrelsen
behandler sager om fogedfunktionen.
Tilsynet lægger videre en årlig overordnet plan for sin
tilsynsvirksomhed. Planen kan ses på Ankestyrelsens
hjemmeside. Planen for det fokuserede tilsyn opdateres
kvartalsvis med nye temaer i takt med tilsynets kendskab til
relevante problemstillinger i kommuner og regioner. Af planen
fremgår bl.a. andet, hvilke temaer tilsynet aktuelt behandler.
2.6 TILSYNETS FORMIDLING AF VIDEN OG
UDTALELSER
Ankestyrelsen har til stadighed fokus på at kommunikere om
tilsynsvirksomheden på forskellige måder og også på den
måde understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål
og funktion og dermed udmøntningen af lovændringen.
Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, at tilsynet med
de mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen i videre omfang
får mulighed for at tage initiativ til mere aktivt at følge op på
eventuelle generelle spørgsmål i kommuner og regioner. Det
fremgår videre, at opfølgningen f.eks. kan ske i form af
generelle breve eller informationer til alle kommuner og/eller
regioner, og at tilsynet dermed i højere grad vil kunne
prioritere forebyggelse af, at der sker (yderligere) ulovligheder
i kommunerne og regionerne.
Efter tilsynets overførsel til Ankestyrelsen offentliggøres langt
flere udtalelser, sådan at alle kommuner og regioner har
mulighed for at se udtalelserne og indrette sig efter dem.
Udtalelserne offentliggøres i Ankestyrelsens tilsynsdatabase og
nyhedsbreve.
I begyndelsen af 2020 fik Ankestyrelsen en ny tilsynsdatabase
på sin hjemmeside. Databasen indeholder tilsynsudtalelser
tilbage fra 2007. Som udgangspunkt offentliggøres alle
Ankestyrelsens tilsynsudtalelser i databasen, men i nogle
tilfælde besluttes det konkret, at en udtalelse ikke
offentliggøres. Det kan f.eks. være, hvis den pågældende
udtalelse ikke tilføjer noget nyt til tilsynets praksis.
Ankestyrelsen har herudover siden 1. april 2017 udsendt
nyhedsbreve på tilsynsområdet til flere end 2.000 abonnenter.
I nyhedsbrevene foretages en redaktionel bearbejdning af
offentliggjorte tilsynsudtalelser med det formål at styrke
formidlingen af de juridiske konklusioner. Derved når
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0017.png
17
informationer om tilsynssager nu ud til en bred kreds,
herunder samtlige kommuner og regioner.
Udtalelserne kommer på den måde også en flerhed af borgere
til gode, og får dermed større betydning også for borgerne.
Ankestyrelsen formidler desuden mere generel viden på
tilsynsområdet gennem Ankestyrelsens nyhedsbrev ”Nyt fra
Ankestyrelsen”.
Ankestyrelsen har også fokus på at formidle nyheder eller
anden viden om tilsynets praksis på styrelsens hjemmeside,
ligesom Ankestyrelsen afholder kurser på tilsynsområdet for at
understøtte vejledningen af kommuner og regioner og for at
formidle tilsynets praksis.
Ankestyrelsen har endelig jævnlige dialogmøder med
interessenterne på tilsynsområdet og har desuden møder med
øvrige myndigheder, organisationer og virksomheder, som kan
bidrage til viden på tilsynsområdet og udviklingen af tilsynets
proaktive rolle. Via disse møder skabes viden om tilsynets
kompetence, og der vil kunne identificeres sagsområder, hvor
en vejledende udtalelse fra tilsynet kan have betydning for
flere kommuners eller regioners praksis.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0018.png
18
KAPITEL 3
Sagsbehandlingstiden og
andre kvantitative forhold
vedrørende tilsynets
sagsbehandling før og efter
lovændringen
I dette kapitel beskrives de mest centrale tal og tendenser i
relation til udviklingen i tilsynets virksomhed efter
lovændringen den 1. april 2017. Kapitlet suppleres af en række
tabeller i bilag 1, som indeholder det samlede billede af
udviklingen fra perioden før lovændringen og frem til og med
2019. Hvor muligt er der suppleret med tal for 1. kvartal 2020.
3.1 DATAMATERIALET
Materialet er baseret på en række data trukket fra
Ankestyrelsens systemer og indeholder nøgletal for følgende
før og efter lovændringen:
Indkomne og behandlede sager (herunder særskilt om
aktindsigt)
Tilsynets sagsbehandlingstid
Antal sager rejst uden forudgående henvendelse
Antal fogedsager
Antal verserende sager
Data om forhåndsudtalelser
Data om tilsynsvurderingssager behandlet i
Ankestyrelsens fagkontorer
Det bemærkes i den forbindelse, at dataudtræk fra de
respektive systemer er behæftet med en vis usikkerhed, da
der i perioden har været en række skift i it-systemer og
registreringspraksis. Tilsynssagerne har i perioden 2014
–
2019 således været behandlet i tre forskellige journaliserings-
systemer. Ligeledes er kategoriseringen af tilsynssager og
udfaldskoder i sagerne ændret flere gange i perioden, bl.a. ved
mere gennemgribende ændringer pr. 1. juli 2016 og pr. 1.
januar 2018, hvorfor det ikke fuldt ud er muligt at
sammenligne antal sager af bestemte typer og deres udfald før
og efter disse ændringer.
3.2 UDVIKLINGEN I PERIODEN
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0019.png
19
Udviklingen i antallet af verserende sager siden lovens
ikrafttræden og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er
illustreret i følgende figur 2.1:
FIGUR 2.1 ANTAL VERSERENDE TILSYNSSAGER OG SAGSBEHANDLINGSTID I UGER
(INKL. AKTINDSIGT)
Antal
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Antal verserende tilsynssager og sagsbehandlingstiden i
uger
(inkl. aktindsigt)
28.5
21.7
25.2
27.5
Uger
30
25
20
854
689
13.4
15
10
337
5
0
2015
2016
Verserende pr 1. april
2017
2018
Sagsbehandlingstid (uger)
2019
Kilde: Se bilag 1
Data viser, at antallet af verserende sager er faldet markant
siden lovændringen. Tilsynet havde pr. 31 marts 2017 i alt 854
verserende sager inklusive sager om aktindsigt. Den 3. april
2018 var dette tal faldet til 689 sager, mens tallet den 1. april
2019 var nede på 337 verserende sager.
Derudover viser data, at sagsbehandlingstiden ligeledes er
faldet efter lovændringen. I 2015 var den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid 21,7 uger. Denne steg i 2016 til 28,5 uger
og var i 2017 på 25,2 uger. I 2018 var den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid på 27,5 uger, men med udgangen af 2019
var den faldet til 13,4 uger i gennemsnit. Stigningen i 2018 må
tilskrives afviklingen af gamle sager, som skete i den første
periode efter lovændringens ikrafttræden.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0020.png
20
Det opdaterede tal for 1. kvartal 2020 viser en stigning i
antallet af verserende sager således, at der pr. 1. april 2020
verserede 616 sager. Det skyldes bl.a. udskiftning i
medarbejderstaben, som følge af flytningen af tilsynet fra
Ringsted til København pr. 1. februar 2020. Stigningen
forventes at være midlertidig. For 1. kvartal 2020, var den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid 10,28 uger.
Nedenstående figur 2.2 viser udviklingen i antallet af
henholdsvis indkomne og behandlede tilsynssager i årene
2014-2019.
FIGUR 2.2 ANTAL INDKOMNE OG BEHANDLEDE TILSYNSSAGER 2014-2019
Antal
2,500
Tilsynssager
(inkl. aktindsigt)
2,000
1,500
2,194
2,179
2,109
2.071
2,006
1,948
1,000
1,735
1.744
1.648
1,624
1,518
1.252
500
0
2014
2015
2016
Indkomne sager
2017
Behandlede sager
2018
2019
Kilde: Se bilag 1
Der ses et fald i antallet af indkomne sager efter 2016 til 2018,
der ikke fuldt ud når op igen i 2019. Ankestyrelsen har ikke
eksakt viden om baggrunden for dette. En del af forklaringen
er de tilsynsvurderingssager og opfølgninger på klagesager,
der efter overførslen af tilsynet til Ankestyrelsen, varetages i
styrelsens fagkontorer og derfor ikke figurerer som
henvendelser i tilsynets egen statistik. Siden 1. april 2017 har
Ankestyrelsens fagkontorer således også i et vist omfang
foretaget tilsynsvurderinger på egne områder (dvs. på social-
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0021.png
21
og beskæftigelsesområdet) ved henvendelser, som giver
anledning til at overveje, om en tilsynssag skal rejses.
Omfanget af disse sager er illustreret i tabel 1.9A og 1.9B i
bilag 1, som bl.a. viser, at der i andet halvår af 2019 har
været omkring 70 sager i fagkontorerne. Før placeringen af
tilsynet i Ankestyrelsen ville disse henvendelser normalt være
blevet oversendt til tilsynet i det daværende Statsforvaltningen
og have figureret i tilsynets statistik.
Det opdaterede tal for 1. kvartal 2020 er 385 indkomne sager
og 277 behandlede sager.
Nedenstående figur 2.3 viser udviklingen i antallet af indkomne
og behandlede aktindsigtssager i årene 2014-2019.
FIGUR 2.3 ANTAL INDKOMNE OG BEHANDLEDE TILSYNSSAGER OM AKTINDSIGT
Tilsynssager om aktindsigt
Antal
700
600
500
400
300
505 472
200
281
100
0
2014
2015
2016
Indkomne sager
2017
Behandlede sager
2018
2019
144 107
203
364
297
523
587
526
482
Kilde: Se bilag 1
Tilsynssagerne om aktindsigt har et særligt fokus og har fået
en stor volumen i tilsynets virksomhed i forlængelse af, at
offentlighedsloven fra 2014 trådte i kraft.
Det opdaterede tal for 1. kvartal 2020 er henholdsvis 126
indkomne og 122 behandlede tilsynssager om aktindsigt.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0022.png
22
Følgende figur 2.4 illustrerer udviklingen for så vidt angår
sagsbehandlingstiden for aktindsigtssager i årene 2016-2019. I
2016-2018 er der sondret mellem henholdsvis almindelige og
komplicerede aktindsigtsager, mens denne sondring ikke har
været anvendt i 2019.
FIGUR 2.4 SAGSBEHANDLINGSTID FOR TILSYNSSAGER OM AKTINDSIGT
Uger
30.0
Sagsbehandlingstid for tilsynssager om aktindsigt
25.0
26.9
20.0
15.0
14.4
10.6
10.0
6.4
5.0
0.0
2016
2017
Almindelige
2018
Komplicerede
2019
3.2
2.5
9.6
Note: Sagerne er ikke opgjort som hhv. almindelige og komplicerede i 2019.
Kilde: Se bilag 1
Det opdaterede tal for 1. kvartal 2020 er 5,1 uger.
Udviklingen i antallet af sager taget op uden forudgående
henvendelse er illustreret i nedenstående figur 2.5.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0023.png
23
FIGUR 2.5 ANTAL TILSYNSSAGER UDEN FORUDGÅENDE HENVENDELSE
Tilsynssager uden forudgående henvendelse
Antal
60
50
40
30
20
30
10
2
0
2015
2016
2017
2018
2019
Sager uden forudgående henvendelse
2
13
55
Kilde: Se bilag 1
SAGER REJST
UDEN
FORUDGÅENDE
HENVENDELSE
Som forudsat ved lovændringen er antallet af sager, som
tilsynet har rejst uden forudgående henvendelse, steget
markant efter lovændringen. I både 2015 og 2016 rejste
tilsynet to sager uden forudgående henvendelse, mens dette
tal steg til 13 sager i 2017 og 30 sager i 2018. I 2019 har
tilsynet rejst 55 sager uden forudgående henvendelse.
Sagerne rejst uden forudgående henvendelse rejses bl.a. på
grundlag af den viden, som kommer fra Ankestyrelsens
fagkontorer fra de kommunale klagesager, hvis viden heri
tyder på en generel ulovlig praksis i en kommune. Den ramme,
der er etableret i Ankestyrelsen for at sikre samarbejde på
tværs af klagesagskontorer og tilsynet, indebærer generelt et
tæt samarbejde mellem klagesagskontorer og tilsynet og
herunder også kvartalsvise netværksmøder med orientering fra
tilsynet om seneste sager rejst på styrelsens fagområder.
Som et andet eksempel på et område med sager rejst uden
forudgående henvendelse kan nævnes, at tilsynet i slutningen
af 2019 har rejst sager på baggrund af oplysninger fra
tilsynets gennemgang af kommunernes og de kommunale
fællesskabers regnskaber. Her er tilsynet blevet opmærksom
på, at en del ikke har sørget for at få godkendt antagelsen af
deres revision, hvilket er et krav efter kommunestyrelsesloven.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0024.png
24
Det opdaterede tal for 1. kvartal 2020 er 15 sager.
FORHÅNDSU
DTALELSER
Et element i tilsynets virksomhed er at afgive
forhåndsudtalelser til kommunerne. Om tilsynets
forhåndsudtalelser viser data, at tilsynet har afgivet 15
forhåndsudtalelser i 2019.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for disse sager var
21,3 uger.
Til sammenligning afgav Ankestyrelsen 17 forhåndsudtalelser i
2018 med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 14 uger.
For årene før 2018 findes ikke samlede data for
sagsbehandlingstiden for forhåndsudtalelser. De
gennemsnitlige sagsbehandlingstider for forhåndsudtalelser i
2017 kan dog aflæses fordelt på sagstyper i tabel 1.8. i bilag
1.
FOGEDFUNKTIONEN
Særligt om fogedfunktionen, som drejer sig om tilsynets
mulighed for at gennemtvinge en handlepligt over for
kommunerne, herunder om nødvendigt ved brug af sanktioner,
viser tabel 1.3 i bilag 1 antallet af sager i årene 2016-2019,
som er behandlet i tilsynskontorerne. Der har været relativt få
sager, i alt 46 sager i disse år, hvoraf 21 vedrører det sociale
område.
Siden tilsynets overgang til Ankestyrelsen pr. 1. april 2017 har
fagkontorerne i Ankestyrelsen selv haft mulighed for at
anvende fogedfunktionen i forbindelse med opfølgning på
deres egne afgørelser m.v. Fra 1. juni 2019 har retningslinjen
været, at alle henvendelser, der vedrører spørgsmål om,
hvorvidt en kommune har efterlevet en bindende afgørelse fra
Ankestyrelsen, og hvor styrelsen retter henvendelse til
kommunen herom, er blevet registreret som en fogedsag. Ved
en kommunes manglende fremsendelse af akter/oplysninger er
sagen siden 1. juni 2019 registreret som en fogedsag, hvis det
har været nødvendigt at oplyse
kommunen/kommunalbestyrelsen om muligheden for at
pålægge tvangsbøder med henblik på at få kommunen til at
fremsende oplysningerne.
Tilsynet har ikke i perioden haft behov for at pålægge
tvangsbøder. Men som det fremgår af tabel 1.3B i bilag 1, har
Ankestyrelsens fagkontorer dog behandlet i alt 102 fogedsager
i perioden fra 1. april 2017-31. december 2019. Tallet skal ses
i lyset af, at registreringen af disse fogedsager ikke var
ensartet før den 1. juni 2019.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0025.png
25
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0026.png
26
KAPITEL 4
Tilsynets sagsrejsning og
prioritering efter
lovændringen
I dette kapitel beskrives, hvad der kendetegner de sager,
Ankestyrelsen indleder undersøgelser af
1
og rejser efter
lovændringen, og hvilke kriterier der typisk fører til, at sagerne
tages op. Det beskrives også, hvilke typer sager Ankestyrelsen
afviser at behandle. Desuden beskrives det, hvordan sagerne
prioriteres, herunder hvordan Ankestyrelsen arbejder med
tematisering som et tiltag, der skal understøtte
implementeringen af lovændringens effekter. Endelig beskrives
det under de relevante afsnit, hvordan Ankestyrelsen indleder
sager uden forudgående henvendelse.
4.1 DATAGRUNDLAG OG METODE
Beskrivelsen i dette kapitel er baseret på en gennemgang af de
registreringer, der er foretaget i alle sager, der er indledt
undersøgelse i efter lovens ikrafttræden.
Beskrivelsen af Ankestyrelsens prioritering er baseret på en
analyse af arbejdet med temaer, sager om fogedfunktionen og
sager, som der er indledt undersøgelse af uden forudgående
henvendelse, herunder den faktiske prioritering i form af
sagsbehandlingstiden for udvalgte sagstyper.
Beskrivelsen af tilsynets afvisningspraksis er først og fremmest
baseret på en gennemgang af 60 tilfældigt udvalgte sager,
som er afvist umiddelbart efter en henvendelse til tilsynet. Der
er udvalgt flest sager inden for de sagsområder, hvor tilsynet
oftest afviser at rejse en sag. Der er også en beskrivelse af
sager, som er afvist efter en høring af
kommunen/regionen/det kommunale fællesskab. Beskrivelsen
baserer sig på afvisningssager, der er udvalgt stikprøvevis.
Desuden beskrives de afvisninger, som Ankestyrelsens
klagesagskontorer foretager, baseret på en gennemgang af
stikprøvevis udvalgte sager.
1
I denne evaluering anvendes terminologien ”at indlede en undersøgelse af en sag” når
Ankestyrelsen sender en høring i en sag uden herved at tage stilling til, om der
konkret er anledning til at rejse en tilsynssag. Høringen sendes således med det
formål at få sagen yderligere belyst med henblik på, at Ankestyrelsen herefter kan
vurdere, om der er anledning til at rejse en tilsynssag. Kategorien omfatter således
både sager, som tilsynet indleder, men senere afvises, og sager, som tilsynet
indleder og senere beslutter af rejse og afgive en udtalelse i.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0027.png
27
4.2 GENNEMGANG AF SAGER, SOM TILSYNET
HAR INDLEDT EN UNDERSØGELSE AF
4.2.1 Hvad kendetegner de sager, som der er indledt
undersøgelse af?
Af forarbejderne til § 48 a fremgår en række forhold, der som
udgangspunkt vil tale for, at tilsynet rejser en sag. Der
henvises til kapitel 2.3.2. for en nærmere beskrivelse heraf.
Tilsynet har i perioden 1. april 2017 - 31. december 2019
manuelt registreret de sager, hvor der er sendt en høring til en
kommune, region eller et kommunalt fællesskab.
Det overordnede billede er, at sager om overholdelse af
kommunestyrelsesloven, kommunalfuldmagtsreglerne,
forvaltningsretten, herunder f.eks. sager om afslag på
aktindsigt, klagevejledning og notatpligt samt sager om
overholdelse af social- og beskæftigelseslovgivningen udgør
hovedparten af de sager, som Ankestyrelsen har indledt en
undersøgelse af.
Der indledes kun undersøgelse af få sager om bygge- og
planlovgivningen, miljølovgivningen, lovgivningen om bolig,
skole og institution samt sundhedslovgivningen. Der indledes
undersøgelse af en del sager, som har samlebetegnelsen
”Øvrig sektorlovgivning”.
Kategorien udfoldes nærmere
nedenfor.
4.2.1.1 Sager om kommunestyrelsesloven
I 2019 har tilsynet indledt undersøgelse af et større antal
sager om kommuner og kommunale fællesskaber, som har
forsømt at bede om Ankestyrelsens godkendelse af deres
revision, hvilket er et krav efter kommunestyrelsesloven.
Derudover har tilsynet indledt undersøgelse af et antal sager
om overholdelse af habilitetsreglerne i
kommunestyrelsesloven.
Desuden har tilsynet indledt undersøgelse af et antal sager,
som vedrører kommuners offentliggørelse af dagsordenpunkter
og beslutninger fra den lukkede del af
kommunalbestyrelsesmøderne. Disse sager vedrører samme
problematik i flere kommuner og er derfor behandlet samtidig
som en tematiseret behandling. Den tematiserede behandling
af sager er beskrevet i afsnit 4.5.6. nedenfor.
Sager om overholdelse af kommunestyrelsesloven indledes
typisk på baggrund af en henvendelse. Det kan f.eks. være
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0028.png
28
sager, der handler om afvikling af kommunalbestyrelsesmøder,
sagsindsigt til kommunalbestyrelsesmedlemmer og
stedfortræderindkaldelse.
Undersøgelse af sager, som vedrører kommunestyrelseslovens
regler om inhabilitet for medlemmer af kommunalbestyrelser
og regionsråd, er alle indledt på baggrund af henvendelser.
Sagerne om manglende godkendelse af revision er tilsynet
blevet opmærksom på ved gennemgangen af kommuners,
regioners og kommunale fællesskabers behandling af deres
årsregnskaber.
Tilsynet har på baggrund af sin viden fra behandlingen af disse
sager om årsregnskaber også indledt undersøgelse af enkelte
sager om udbetaling af faste vederlag til medlemmer af
bestyrelser i kommunale fællesskaber.
Ved beslutningen om at indlede undersøgelse af sagerne om
habilitetsreglerne og sagerne om offentliggørelse af
dagsordenpunkter og beslutninger fra den lukkede del af
kommunalbestyrelsesmøder er der først og fremmest lagt
vægt på, at de som anført i bemærkningerne vedrører
overholdelse af kommunestyrelsesloven, som indeholder de
overordnede regler for kommunernes styrelse og dermed er af
central betydning på tværs af alle kommuner. Derudover er
der i visse tilfælde lagt vægt på, at de foreliggende oplysninger
har tydet på en fejlagtig forståelse af reglerne eller en fejlagtig
praksis. Desuden er der i visse tilfælde lagt vægt på, at sagen
har haft aktuel betydning pga. bevågenhed fra medier, borgere
og politikere.
I en del af sagerne om habilitetsreglerne og i enkelte af
sagerne om offentliggørelse af dagsordenspunkter og
beslutninger fra den lukkede del af
kommunalbestyrelsesmøder har tilsynet efter den indledende
høring afvist at rejse en tilsynssag med henvisning til, at der
ikke var grundlag for at antage, at kommunen havde handlet
ulovligt. De øvrige sager er afsluttet med en vejledende
udtalelse eller er fortsat under behandling.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0029.png
29
EKSEMPEL PÅ SAG OM KOMMUNESTYRELSESLOVEN
Et medlem af kommunalbestyrelsen i en kommune skrev
til Ankestyrelsen, at borgmesteren under
kommunalbestyrelsens behandling af en sag om endelig
vedtagelse af kommuneplanen havde afvist at sætte seks
ændringsforslag til afstemning.
Ankestyrelsen hørte kommunalbestyrelsen og udtalte på
baggrund af de fremkomne oplysninger, at borgmesteren
havde handlet i strid med kommunestyrelsesloven, da
han afviste ændringsforslagene uden forudgående
afstemning i kommunalbestyrelsen.
Kommunen svarede, at den tog Ankestyrelsens udtalelse
til efterretning, og at kommunen fremover ville sikre, at
der ikke blev truffet lignende beslutninger. På den
baggrund afsluttede Ankestyrelsen sagen.
4.2.1.2 Sager om kommunalfuldmagten og
myndighedsfuldmagten
I 2019 har tilsynet indledt undersøgelser af et større antal
sager om kommuners manglende opkrævning af
garantiprovision fra forsyningsvirksomheder, som
kommunerne har stillet garantier for.
De øvrige sager om kommunalfuldmagten og
myndighedsfuldmagten vedrører typisk mulig ulovlig støtte til
enkeltpersoner og virksomheder, ligesom et antal sager
vedrører mulig ulovlig kommunal erhvervsaktivitet.
Undersøgelse af sager om overholdelse af
kommunalfuldmagtsreglerne og myndighedsfuldmagten
indledes i vidt omfang uden forudgående henvendelse.
Der er hovedsagelig indledt undersøgelser af sagerne om
manglende opkrævning af garantiprovision på baggrund af
revisionsbemærkninger eller andre former for oplysninger fra
kommunernes revision, som tilsynet er blevet opmærksom på
ved gennemgangen af kommunernes behandling af deres
årsregnskaber. Disse sager vedrører samme problematik i flere
kommuner og er derfor behandlet samtidig.
Af de øvrige sager er der indledt undersøgelse af ca. halvdelen
uden forudgående henvendelse.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0030.png
30
Ved beslutningen om at indlede undersøgelse af sagerne i
denne kategori er der først og fremmest lagt vægt på, at de
vedrører overholdelse af kommunalfuldmagtsreglerne og
myndighedsfuldmagten, jf. forarbejderne til lovændringen.
Derudover er der i en del tilfælde lagt vægt på, at de
foreliggende oplysninger har tydet på en fejlagtig praksis og i
visse tilfælde på, at sagen har haft aktuel betydning pga.
bevågenhed fra medier, borgere og politikere.
I en del af sagerne har tilsynet efter den indledende høring
afvist at rejse en tilsynssag med henvisning til, at der ikke var
grundlag for at antage, at kommunen havde handlet ulovligt.
De øvrige sager er afsluttet med en vejledende udtalelse eller
er fortsat under behandling.
EKSEMPEL PÅ EN SAG OM KOMMUNALFULDMAGTEN
Gennem presseomtale blev Ankestyrelsen opmærksom
på, at en kommune havde købt en ejendom, hvorpå der
lå en tankstation. Ifølge presseomtalen havde kommunen
ved handlen forpligtet sig til at drive tankstationen i et
år.
Ankestyrelsen hørte kommunalbestyrelsen, som oplyste,
at kommunen ved købet indtrådte i en lejeaftale med et
aktieselskab, som på det tidspunkt drev tankstationen.
Da købsaftalen var endelig, blev lejeaftalen opsagt af
kommunen med et års varsel i overensstemmelse med
kontraktens bestemmelser. Kommunen skønnede ikke, at
det var økonomisk fordelagtigt at ophæve aftalen i strid
med det kontraktlige opsigelsesvarsel.
Ankestyrelsen udtalte på baggrund af de fremkomne
oplysninger, at kommunens køb af ejendommen var
lovligt, fordi ejendommen skulle anvendes til et lovligt
kommunalt formål. Ankestyrelsen vurderede også, at
kommunen lovligt kunne udleje tankstationen på
ejendommen i en periode for at afværge et tab.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0031.png
31
EKSEMPEL PÅ EN SAG OM KOMMUNALFULDMAGTEN
Ankestyrelsen blev gennem presseomtale opmærksom
på, at en kommune i visse tilfælde havde udlånt lokaler
på rådhuset vederlagsfrit til medlemmer af
kommunalbestyrelsen til private formål.
Ankestyrelsen hørte kommunalbestyrelsen og afgav en
vejledende udtalelse om lovligheden af kommunens
praksis.
Ankestyrelsen foretog ikke videre, da kommunen bl.a.
havde oplyst, at retningslinjerne for udlån af lokaler på
rådhuset som følge af sagen var blevet ændret, og at den
særlige praksis, hvorefter medlemmer af
kommunalbestyrelsen havde haft mulighed for at låne et
lokale på rådhuset til en reception i forlængelse af
medlemmets indgåelse af ægteskab, ikke var videreført.
4.2.1.3 Sager om aktindsigt
Tilsynets behandling af tilsynssager om aktindsigt efter
offentlighedsloven og forvaltningsloven adskiller sig fra de
øvrige sagsområder. Det skyldes bl.a., at sager om aktindsigt
efter offentlighedsloven efter klage sendes til Ankestyrelsen af
den myndighed, som har givet helt eller delvist afslag på
aktindsigt. Tilsynssager om aktindsigt omfatter både sager om
afslag på aktindsigt og sager om overholdelse af de lovbunde
frister for behandling af aktindsigtsanmodninger.
Tilsynsager om aktindsigt efter offentlighedsloven rejses
dermed typisk ikke uden forudgående henvendelse.
Tilsynssager om aktindsigt efter forvaltningsloven vil
tilsvarende normalt opstå ved henvendelser fra borgere.
Tilsynssager om aktindsigt rejses således typisk på baggrund
af en forudgående henvendelse. Det er dog sket i et enkelt
tilfælde, at Ankestyrelsen har rejst en tilsynssag om aktindsigt
uden forudgående henvendelse. Se eksemplet nedenfor i dette
afsnit.
Ved beslutningen om at indlede undersøgelse af sagerne i
denne kategori er der først og fremmest lagt vægt på, at de
vedrører et af de forhold, som tilsynet ifølge forarbejderne til
lovændringen skal have særlig fokus på.
Når Ankestyrelsen modtager en sag om afslag på aktindsigt,
undersøges det således generelt altid, om
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0032.png
32
kommunens/regionens afgørelse er rigtig. Hvis Ankestyrelsen
konstaterer eller formoder, at reglerne ikke er fulgt på
aktindsigtsområdet
–
ud over det bagatelagtige
–
foretager
Ankestyrelsen som det helt klare udgangspunkt en
realitetsbehandling af dette spørgsmål og afgiver en
vejledende udtalelse. Der foretages således ikke først en
selvstændig vurdering af, om realitetsbehandling af sagen vil
være generelt egnet til at understøtte det kommunale og
regionale tilsyns overordnede formål og funktion.
EKSEMPEL PÅ EN SAG OM AFSLAG PÅ AKTINDSIGT
Ankestyrelsen konstaterede ved behandlingen af
konkrete sager om afslag på aktindsigt, at en kommune
havde været næsten fire måneder om at besvare en
anmodning om aktindsigt i en personalesag.
Efterfølgende havde kommunen været mere end fem
måneder om at genvurdere sagen på baggrund af en
klage på trods af gentagne rykkere fra borgeren og
henvendelser fra Ankestyrelsen.
På den baggrund hørte Ankestyrelsen
kommunalbestyrelsen, som redegjorde for de tiltag, der
var iværksat i kommunen med henblik på at overholde
sagsbehandlingsfristerne i aktindsigtssager.
Kommunalbestyrelsen oplyste bl.a., at direktionen frem
over en gang om året ville blive orienteret om
udviklingen på aktindsigtsområdet, og at det var
kommunalbestyrelsens forventning, at kommunen med
det øgede fokus på håndtering af aktindsigtsanmodninger
kunne overholde fristerne.
Efter at Ankestyrelsen havde modtaget en sådan
direktionsorientering, foretog styrelsen ikke yderligere i
sagen.
4.2.1.4 Sager om andre forvaltningsretlige regler
I 2019 har tilsynet indledt undersøgelser af sager om tre
kommuners formulering af klagevejledningen i såkaldte
agterskrivelser i sager om forhøjelse af betalingen ved
fripladsbevilling i fritids- og daginstitutioner. Sagerne har givet
Ankestyrelsen anledning til at foretage en vurdering af, om
formuleringen, som anvendes af et stort antal kommuner, er i
overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0033.png
33
Ankestyrelsen har desuden indledt sager om tre kommuners
mulige brud på tavshedspligtsreglerne. Der manglede
mødefaciliteter i de tre kommuners jobcentre, hvilket betød, at
der ikke blev udvist fornødne diskretionshensyn.
De øvrige forvaltningsretlige sager vedrører typisk manglende
overholdelse af notatpligten og journaliseringspligten samt
forskellige typer begrænsning af borgeres mulighed for at rette
henvendelse til kommunen.
Sagerne om klagevejledning er der indledt undersøgelse af på
baggrund af viden, som tilsynet har fået fra et af
Ankestyrelsens klagesagskontorer.
Sagerne om tavshedspligt er der blevet indledt undersøgelse af
uden forudgående henvendelse på baggrund af presseomtale.
For så vidt angår de øvrige sager i denne kategori er der typisk
indledt en undersøgelse på baggrund af henvendelser.
Ved beslutningen om at indlede sagerne om klagevejledning er
der lagt vægt på, at der er tale om en potentielt ulovlig praksis
i mange kommuner.
Ved beslutningen om at indlede undersøgelse af sagerne om
tavshedspligt har Ankestyrelsen lagt vægt på, at mange
borgere kunne være berørt.
Ved beslutningen om at indlede undersøgelser i de øvrige
sager er der oftest lagt vægt på, at oplysningerne i
henvendelserne kunne tyde på en mulig ulovlig praksis i
kommunen, eller at sagen objektivt set havde stor betydning
for den berørte borger eller gruppe af borgere.
I alle afsluttede sager i denne kategori har tilsynet efter den
indledende høring afvist at rejse en tilsynssag efter
kommunestyrelseslovens § 48 a. En del af sagerne er blevet
afvist, fordi der ikke var grundlag for at antage, at kommunen
havde handlet ulovligt. Andre sager er afvist, fordi kommunen
selv havde rettet op på det ulovlige forhold, og endelig er en
del sager afvist med henvisning til, at der har været tale om
enkeltstående fejl i kommunen.
Ankestyrelsens behandling af sagerne om formulering af
klagevejledning er endnu ikke afsluttet
2
.
2
Oplysninger om sagsstatus i denne evaluering er senest opdateret den 18. juni 2020
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0034.png
34
EKSEMPEL PÅ EN FORVALTNINGSRETLIG SAG
Social- og Indenrigsministeriet og Ankestyrelsen er
gennem medierne blevet opmærksom på, at flere
kommuner har indgået aftaler med private
konsulentfirmaer, der bl.a. tilbyder kommuner at
gennemgå sager inden for det sociale område med
henblik på at komme med anbefalinger om ændringer i
den bistand og støtte, som kommunerne aktuelt yder
borgere inden for det sociale område.
Aftalerne indebærer efter det oplyste, at
konsulentfirmaerne gennemgår en i aftalerne nærmere
afgrænset sagsmængde i kommunerne inden for det
sociale område og kommer med anbefalinger i forhold til
bl.a. kvalitet og effektivisering. Aftalerne er i visse
tilfælde indgået efter et ”no-cure-no-pay”-princip,
hvorefter konsulentfirmaets honorar er afhængig af de
besparelser, som kommunen opnår eller vil kunne opnå
ved at følge konsulentfirmaets anbefalinger i de enkelte
borgersager.
Aftalerne indebærer efter det oplyste i visse tilfælde, at
konsulentfirmaet både har givet rådgivning og selv
tilbudt at overtage indsatsen for borgeren i den konkrete
sag (”dobbeltrolle-problematikken”).
Social- og Indenrigsministeriet har den 16. december
2019 anmodet Ankestyrelsen om at behandle
spørgsmålet om lovligheden af kommuners anvendelse af
konsulenter inden for det sociale område.
Ankestyrelsen har på den baggrund hørt 31 kommuner
og afgivet en generel udtalelse, som Ankestyrelsen følger
op på over for de enkelte kommuner.
4.2.1.5 Sager om social- og beskæftigelseslovgivningen
Ankestyrelsen har inden for denne kategori bl.a. indledt
undersøgelser af sager om en kommunes retningslinjer for
ansøgninger om boligindskudslån, en kommunes praksis for
kontakt til aktivitetsparate borgere forud for en sanktion efter
aktivloven, anbringelse af uledsagede flygtningebørn på ikke-
godkendte opholdssteder og en kommunes kvalitetsstandard
for ledsagelse efter servicelovens § 97.
Ankestyrelsen har desuden indledt undersøgelse af flere sager,
som vedrører samme problematik i flere kommuner, herunder
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0035.png
35
adskillige sager om kommuners offentliggørelse af
sagsbehandlingsfrister, jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2,
ligesom der er rejst flere sager om kommuners
kvalitetsstandarder.
Undersøgelse af sager om overholdelse af social- og
beskæftigelseslovgivningen er i vidt omfang indledt på
baggrund af viden, som tilsynet har fået fra et af
Ankestyrelsens klagesagskontorer.
Ved beslutningen om at indlede undersøgelse i sagerne i denne
kategori er der typisk lagt vægt på, at der er tale om en
fejlagtig praksis, eller at der kan være tale om en bevidst
ulovlig beslutning eller undladelse, eller at der er tale om en
ulovlighed af et vist omfang pga. antallet af berørte borgere
eller antallet af omfattede kommuner.
I hovedparten af de afsluttede sager i denne kategori har
Ankestyrelsen efter den indledende høring afvist at rejse en
tilsynssag. I mange tilfælde har årsagen været, at kommunen
selv har rettet op på det ulovlige forhold, og i de resterende
sager har årsagen været, at der ikke var grundlag for at
antage, at kommunen havde handlet ulovligt.
EKSEMPEL PÅ SAG OM SOCIALLOVGIVNINGEN
Ved behandlingen af en klagesag blev Ankestyrelsen
opmærksom på, at en kommune i sin kvalitetsstandard
har begrænset adgangen til midlertidigt botilbud efter
servicelovens § 107 således, at det alene er borgere,
som har behov for hjælp til socialpædagogisk støtte over
syv timer om ugen, som kan have ret til et midlertidigt
botilbud.
Kommunen anvender kvalitetsstandarden som
begrundelse for at give afslag på botilbud. Dette rejser
spørgsmål om, hvorvidt der foretages en konkret og
individuel vurdering i henhold til servicelovens § 1, stk.
3. Sagen rejser også spørgsmål om lovligheden af andre
kriterier i kvalitetsstandarden.
Ankestyrelsen har hørt kommunen og overvejer nu, hvad
kommunens høringssvar giver anledning til. Sagen er
således ikke afsluttet
3
.
3
Oplysninger om sagsstatus i denne evaluering er senest opdateret den 18. juni 2020
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0036.png
36
EKSEMPEL PÅ SAG OM SOCIALLOVGIVNINGEN
Ankestyrelsen modtog en henvendelse fra foreningen
LEV. Det fremgik af henvendelsen, at en kommune havde
besluttet at beskære borgernes ret til ledsagelse efter
servicelovens § 97 uden en konkret og individuel
vurdering. Ankestyrelsen sendte en høring til kommunen.
Kommunen redegjorde for sin administration af
ledsageordningen. Ankestyrelsen fandt, at kommunens
redegørelse ikke indeholdt oplysninger, som gav
anledning til at antage, at kommunen havde en ulovlig
praksis på området. Ankestyrelsen foretog derfor ikke
yderligere.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0037.png
37
EKSEMPEL PÅ SAG OM SOCIALLOVGIVNINGEN
Ankestyrelsen blev gennem presseomtale opmærksom
på, at en kommunes kvalitetsstandard vedrørende
hjemmeplejen på øer formentlig ikke var i
overensstemmelse med reglerne på området.
Ankestyrelsen hørte kommunen og udtalte på baggrund
af sagens oplysninger, at kommunens serviceniveau for
personlig og praktisk hjælp til borgere bosiddende på øer
ikke var i overensstemmelse med serviceloven og den
generelle lighedsgrundsætning.
Kommunen svarede, at den havde besluttet at etablere
døgnpleje på øerne, og at ændringen i kommunens
serviceniveau ville blive indarbejdet i
kvalitetsstandarderne.
Ankestyrelsen foretog på den baggrund ikke videre i
sagen.
Ankestyrelsen har behandlet yderligere to tilsvarende
sager om kommuners kvalitetsstandarder for borgere på
øer.
EKSEMPEL PÅ AT ANKESTYRELSENS SAMLEDE
VIDEN PÅ SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET
FØRTE TIL EN TILSYNSSAG
Et klagesagskontor i Ankestyrelsen gjorde tilsynet
opmærksom på, at en kommune på sin hjemmeside
havde sat en absolut ansøgningsfrist på fire uger for lån
til boligindskud. Tilsynet sendte en høring til kommunen,
idet det fremgik af vejledningen til loven, at en
ansøgning blot skal indgives i tilknytning til indflytning.
Kommunen ændrede teksten på hjemmesiden på
baggrund af Ankestyrelsens henvendelse, og
Ankestyrelsen gjorde derfor ikke yderligere i sagen.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0038.png
38
EKSEMPEL PÅ AT EN KOMMUNE HAVDE HAFT EN
GENEREL, FORKERT RETSOPFATTELSE, MEN
FREMOVER VILLE FØLGE REGLERNE
En faglig organisation oplyste til Ankestyrelsen, at en
kommune havde besluttet at genvurdere alle
revalideringssager i kommunen. Et klagesagskontor i
Ankestyrelsen havde behandlet syv klagesager om
problemstillingen.
Ankestyrelsen rejste på den baggrund en tilsynssag og
udtalte, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at
fastslå, at kommunen fra politisk eller ledelsesmæssig
side havde truffet en ulovlig beslutning om at stoppe
allerede bevilgede revalideringsforløb på baggrund af
usaglige hensyn.
Ankestyrelsen vurderede imidlertid, at kommunen havde
haft en generel, forkert retsopfattelse af, hvornår der kan
ske tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter.
Kommunen svarede, at den tog Ankestyrelsens udtalelse
til efterretning og fremover ville følge reglerne om
tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter.
Ankestyrelsen foretog derfor ikke videre i sagen.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0039.png
39
EKSEMPEL PÅ REJSTE SAGER AF BETYDNING FOR
FLERE KOMMUNER
På baggrund af henvendelser fra borgere rejste
Ankestyrelsen sager om to kommuners beregning og
offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister efter
retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
Ankestyrelsen udtalte i begge sager, at kommunens
praksis vedrørende beregningen af sagsbehandlingsfrister
var eller havde været i strid med retssikkerhedslovens §
3, stk. 2, 1. punktum.
Den ene kommune bragte sin praksis i
overensstemmelse med lovgivningen på baggrund af
Ankestyrelsens høring. Den anden kommune bragte sin
praksis i overensstemmelse med lovgivningen på
baggrund af Ankestyrelsens udtalelse.
4.2.1.6 Sager om den øvrige sektorlovgivning
Sager om den øvrige sektorlovgivning kan f.eks. være sager,
der handler om miljøområdet, færdselsloven, dagtilbudsloven
og forældreansvarsloven. Blandt de sager, som vedrører den
øvrige sektorlovgivning, hvor tilsynet har indledt en
undersøgelse, er der særligt et større antal sager om
kommuners manglende udpegning af en midlertidig
forældremyndighedsindehaver til et uledsaget flygtningebarn.
Derudover er der indledt undersøgelser af en del sager
vedrørende 23 kommuners manglende lovliggørelse af
solcelleanlæg.
Desuden er der indledt undersøgelser af sager om fem
kommuners krav til visitation til individuel handicapkørsel, som
tilsyneladende er i strid med ressortministeriets fortolkning af
lov om trafikselskaber.
Undersøgelse af sagerne om overholdelse af den øvrige
sektorlovgivning er for en dels vedkommende indledt på
baggrund af en henvendelse, herunder fra en anden
myndighed.
Der er typisk indledt undersøgelse af sagerne, fordi
oplysningerne har tydet på en bevidst ulovlig beslutning eller
undladelse, eller fordi der har været tale om en potentiel
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0040.png
40
ulovlighed af et vist omfang i forhold til antallet af berørte
borgere eller antallet af omfattede kommuner.
Samtlige afsluttede sager er afvist, fordi Ankestyrelsen typisk
efter en forudgående høring af kommunen har vurderet, at der
ikke var tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. I
langt de fleste tilfælde har årsagen været, at kommunen selv
har rettet op på det ulovlige forhold.
EKSEMPEL PÅ SAG OM SEKTORLOVGIVNINGEN
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bad
Ankestyrelsen rejse en tilsynssag over for 18 kommuner,
som ikke havde reageret på ministeriets henstilling om at
ændre ulovlige regler om parkering.
Ankestyrelsen hørte kommunerne, som alle svarede, at
de på baggrund af styrelsens henvendelse havde ændret
deres parkeringsregler eller agtede at gøre det.
Ankestyrelsen fulgte efterfølgende op på, at kommunerne
havde bragt parkeringsreglerne i overensstemmelse med
lovgivningen og afsluttede herefter sagerne.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0041.png
41
EKSEMPEL PÅ SAG OM SEKTORLOVGIVNINGEN
En kommune havde truffet afgørelse om at bevilge
danskbonus som selvforsørgende til en borger. I stedet
for at udbetale danskbonussen nedskrev kommunen den
sikkerhedsstillelse, der var stillet i forbindelse med
borgerens familiesammenføring med et tilsvarende beløb.
Ankestyrelsen traf som klageinstans afgørelse om, at
borgeren havde ret til danskbonus som selvforsørgende
og bad som tilsynsmyndighed kommunen om at redegøre
for den del af sagen, som vedrørte nedskrivning af
sikkerhedsstillelsen, samt for kommunens generelle
praksis på området.
Kommunen svarede, at den på baggrund af
henvendelsen fra Ankestyrelsen havde gennemgået tre
afgørelser og fundet, at der var sket en nedskrivning af
sikkerhedsstillelsen i strid med lovgivningen.
Kommunen oplyste videre, at den havde berigtiget
afgørelserne og iværksat tiltag for at sikre, at den
fremover ikke traf afgørelse om nedskrivning af
sikkerhedsstillelse i forbindelse med bevilling af
danskbonus.
4.2.2 Opsamling
–
hvilke sager indleder Ankestyrelsen
typisk undersøgelser af, og er det de rigtige sager, der
indledes?
Ankestyrelsen har fokus på de sagsområder, som det i
forarbejderne til den ændrede § 48 a er beskrevet, at tilsynet
skal have fokus på, herunder sager om kommunalfuldmagten
og kommunestyrelsesloven og sager om afslag på aktindsigt.
Når Ankestyrelsen indleder undersøgelser af sager inden for
fokusområderne lægges der i overensstemmelse med
forarbejderne typisk vægt på, at der er tale om sager, der
f.eks. vedrører overholdelse af kommunestyrelsesloven eller
kommunalfuldmagtsreglerne, at der er tale om en mulig
fejlagtig forståelse af reglerne, at kommunen eller regionen
har en fejlagtig praksis og at der er tale om en sag med en
aktuel betydning.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0042.png
42
Når Ankestyrelsen indleder undersøgelser af sager uden for
fokusområderne, er der typisk lagt vægt på, at oplysningerne i
sagerne har tydet på en bevidst ulovlig beslutning eller
undladelse, eller fordi der har været tale om en potentiel
ulovlighed af et vist omfang i forhold til antallet af berørte
borgere eller antallet af omfattede kommuner.
Ankestyrelsen indleder i vidt omfang undersøgelser af sager
uden henvendelser fra borgere, kommunalpolitikere o. lign.
Der henvises til kapitel 3, herunder særligt figur 2.5, der viser
udviklingen i antallet af sager, som Ankestyrelsen rejser uden
forudgående henvendelse. På kommunalfuldmagtsområdet
indledes der typisk undersøgelser af disse sager på baggrund
af den viden, Ankestyrelsen får fra behandlingen af andre
tilsynssager. Inden for social- og beskæftigelseslovgivningen
indledes undersøgelse af sagerne typisk på baggrund af den
viden, som Ankestyrelsen har fået ved behandlingen af
klagesager inden for Ankestyrelsens øvrige sagsområder.
Ankestyrelsen anvender således generelt de kriterier, der er
fastlagt i forarbejderne til lovændringen, til at udvælge sager,
hvor det er relevant at undersøge, om der er anledning til at
rejse en tilsynssag.
4.3. GENNEMGANG AF SAGER, SOM TILSYNET
HAR AFVIST
Af forarbejderne til § 48 a fremgår en række forhold, der som
udgangspunkt vil tale imod, at tilsynet rejser en sag. Der
henvises til kapitel 2.3.2. for en nærmere beskrivelse heraf.
Det er ikke muligt at angive et overordnet billede af, hvilke
typer af sager, Ankestyrelsen typisk afviser at behandle. Der
er således tale om et nuanceret billede, hvor sagernes
kontekst og karakter spiller en afgørende rolle i forhold til
Ankestyrelsens vurdering af, om der konkret er anledning til at
rejse en tilsynssag.
4.3.1 Sager afvist efter § 48 a uden en høring af
kommunen/regionen
Indledningsvist bemærkes, at størstedelen af de afviste sager
er afvist umiddelbart uden en høring af kommunen eller
regionen.
Langt de fleste af de gennemgåede sager, der er afvist uden
en høring af kommunen eller regionen, er oprettet på
baggrund af borgerhenvendelser. Dette skyldes for en stor dels
vedkommende, at henvendelserne vedrører borgernes egne
sager eller andre enkeltsager, hvor der ikke er noget, der
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0043.png
43
indikerer en generel ulovlig praksis eller forkert forståelse af
reglerne.
4.3.1.1 Sager om sektorlovgivning og anden
forvaltningsret end aktindsigt
En meget stor del af henvendelserne er blevet afvist med
henvisning til, at sagen ikke understøtter tilsynets overordnede
formål og funktion.
En gennemgang af disse sager viser, at en meget stor del af
dem drejer sig om enkeltstående forhold i en kommune. Der er
altså tale om enkeltsager, hvor der ikke er noget, der tyder på,
at der er tale om en generel forkert praksis eller retsopfattelse.
EKSEMPEL PÅ ENKELTSTÅENDE FORHOLD
En kommune havde tilbudt en borger ansættelse som
social- og sundhedshjælper. Kommunen bad derefter
borgeren om at fremsende uddannelsesbevis og
straffetest. Borgeren blev efterfølgende orienteret om, at
kommunen alligevel ikke ville tilbyde ansættelse, da hun
havde fået en dom, som efter kommunens opfattelse var
uforenelig med arbejdet som social- og sundhedshjælper.
Borgerens advokat gjorde gældende, at borgeren alene
havde fået afslag med begrundelse i straffeattesten, og
at der således ikke var tale om en nuanceret saglig
bedømmelse af sagen.
Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var anledning til at
rejse en tilsynssag.
Generelt viser gennemgangen også, at de indbragte forhold
enten
–
ud fra en umiddelbar vurdering
–
ikke indeholder en
ulovlighed, eller/og de vurderes ikke at være af væsentlig
betydning, f.eks. fordi den potentielle ulovlighed kun berører et
mindre antal borgere eller er af mindre økonomisk betydning.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0044.png
44
EKSEMPEL PÅ MANGLENDE ULOVLIGHED
En borger var fritaget fra tilslutning til Digital Post og
ønskede at klage over, at han dermed også havde fået
frataget sin mulighed for at sende sikker, digital post.
Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag.
EKSEMPEL PÅ MANGLENDE VÆSENTLIGHED
En kommune havde truffet beslutning om at fratage et
skolebarns buskort. Kommunen havde oplyst, at drengen
ikke længere var berettiget til buskort, da vejen, der gik
forbi hans og forældrenes hus, var særlig trafikfarlig.
Drengen skulle i stedet benytte en privat vognmand, når
han skulle til og fra sin skole.
Moderen oplyste, at det var hendes ønske, at sønnen
fortsat kunne beholde sit buskort, da det var det tilbud,
der fungerede bedst for dem.
Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag.
En enkelt af de gennemgåede sager er ikke taget op, fordi
kommunen allerede havde rettet op på det ulovlige forhold.
EKSEMPEL PÅ SAG, HVOR KOMMUNEN HAVDE
RETTET OP
En borger havde rettet henvendelse til Ankestyrelsen om
en kommunes varetagelse af sin tilsynsforpligtelse efter
byfornyelseslovens § 75 i forhold til en konkret ejendom.
Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag. Ankestyrelsen
bemærkede, at kommunen telefonisk havde oplyst, at
kommunen efter borgerens henvendelse havde truffet
afgørelse efter byfornyelsesloven med klagevejledning til
byfornyelsesnævnet.
Enkelte af sagerne er afvist, fordi der mangler tilstrækkelig
dokumentation eller oplysninger om den potentielle ulovlighed,
og hvor Ankestyrelsen har vurderet, at det foreliggende
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0045.png
45
grundlag har været for spinkelt til at give anledning til at bede
kommunen om at redegøre nærmere for forholdet.
EKSEMPEL PÅ UTILSTRÆKKELIGE OPLYSNINGER
En borger oplyste, at hendes søn med angstdiagnose og
skolevægring på 6. måned ikke var blevet tilbudt
sygeundervisning.
Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag. Ankestyrelsen
henviste til, at borgerens henvendelse ikke indeholdt
tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, om der
var anledning til at rejse en tilsynssag. Ankestyrelsen
opfordrede borgeren til at fremsende eventuelle
afgørelser og/eller andre relevante sagsakter til brug for
Ankestyrelsens vurdering af, om der var anledning til at
rejse en tilsynssag.
EKSEMPEL PÅ UTILSTRÆKKELIGE OPLYSNINGER
En borger rettede henvendelse til Ankestyrelsen om en
kommunes håndtering af udbygning af en ny bydel.
Borgeren oplyste, at projektet var videreført i to år, uden
at lovgrundlaget for at videreføre arbejdet med eksterne
leverandører var på plads.
Ankestyrelsen fandt på det foreliggende grundlag ikke
anledning til at rejse en tilsynssag. Det skyldtes, at
henvendelsen ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger
til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om der var
anledning til at rejse en tilsynssag, hvis styrelsen havde
kompetence til at behandle sagen.
Ankestyrelsen opfordrede til eventuelt at fremsende
yderligere oplysninger, herunder om hvilket lovgrundlag
der var tale om, samt eventuelle relevante sagsakter til
brug for Ankestyrelsens vurdering af, hvorvidt der var
anledning til at rejse en tilsynssag.
4.3.1.2 Sager om
kommunalfuldmagt/myndighedsfuldmagt og sager efter
kommunestyrelsesloven
Ankestyrelsen skal i sin udvælgelse af sager have fokus på, om
en sag rejser spørgsmål om bl.a. kommunal- og
myndighedsfuldmagt eller styrelseslovgivning
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0046.png
46
(kommunestyrelsesloven og regionsloven med tilhørende
bekendtgørelser), jf. oven for afsnit 4.2.1.1. og 4.2.1.2.
En mindre del af de gennemgåede afvisningssager drejer sig
om sager om kommunalfuldmagtsreglerne og sager efter
kommunestyrelsesloven.
En nærmere vurdering af disse sager viser, at de indbragte
forhold generelt ikke synes at indeholde ulovlige forhold.
EKSEMPEL PÅ MANGLENDE ULOVLIGHED
En borger rettede henvendelse til Ankestyrelsen om en
kommunes undladelse af at registrere, hvem der modtog
medlemskort til en lokal fodboldklubs business-klub som
led i en aftale mellem kommunen og fodboldklubben.
Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var anledning til at
rejse en tilsynssag.
EKSEMPEL PÅ MANGLENDE ULOVLIGHED
Et kommunalbestyrelsesmedlem havde bedt om
sagsindsigt i kommunens politianmeldelse af ham.
Kommunen afslog med henvisning til, at anmodningen
om sagsindsigt var fremsat som led i varetagelsen af
kommunalbestyrelsesmedlemmets private interesser, og
at den var uden sammenhæng med varetagelsen af hans
hverv som kommunalbestyrelsesmedlem.
Kommunalbestyrelsen fastholdt efterfølgende afslaget.
Ankestyrelsen afviste at rejse en tilsynssag.
Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte
kommunens vurdering af, at
kommunalbestyrelsesmedlemmets anmodning om
sagsindsigt var fremsat som led i varetagelsen af private
interesser. Ankestyrelsen tog alene stilling til
kommunalbestyrelsesmedlemmets ret til sagsindsigt
efter kommunestyrelseslovens regler, som Ankestyrelsen
påser overholdelsen af. Ankestyrelsen tog dermed ikke
stilling til, om kommunalbestyrelsesmedlemmet havde
ret til indsigt i politianmeldelsen efter andre regler.
I en enkelt af de gennemgåede kommunalfuldmagtssager ses
Ankestyrelsen ikke at være gået ind i en vurdering af
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0047.png
47
lovligheden, men i stedet at have henvist til
kommunalbestyrelsen.
EKSEMPEL PÅ HENVISNING TIL
KOMMUNALBESTYRELSEN
Et kommunalbestyrelsesmedlem skrev til Ankestyrelsen
om kommunens resultatkontrakter med et privat selskab.
Kommunalbestyrelsesmedlemmet udtrykte bekymring
for, om resultatkontrakterne var i overensstemmelse
med lovgivningen, og om de kommunale midler, som det
private selskab modtog i støtte, blev anvendt inden for
kommunalfuldmagtens rammer.
Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag, men henledte
opmærksomheden på, at
kommunalbestyrelsesmedlemmet havde mulighed for at
indbringe spørgsmål om kommunens anliggender for
kommunalbestyrelsen, ligesom
kommunalbestyrelsesmedlemmet kunne fremsætte
forslag til beslutning herom.
4.3.1.3 Sager om aktindsigt
Ankestyrelsen skal i sin udvælgelse af sager have fokus på, om
en sag rejser spørgsmål om aktindsigt efter offentlighedsloven,
jf. oven for afsnit 4.2.1.3.
Gennemgangen af afviste tilsynssager om aktindsigt viser, at
en stor del af disse sager er blevet afvist med henvisning til
manglende ulovlighed.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0048.png
48
EKSEMPEL PÅ MANGLENDE ULOVLIGHED
En kommune havde givet afslag på aktindsigt i en
”oversigt over kommunalt formidlede jobs via jobcenter
de seneste 5 år”. Kommunen havde begrundet afslaget
med, at jobcenteret ikke var i besiddelse dokumenter
eller sammenstillelige data, som kunne imødekomme
anmodningen. Kommunen henviste til
offentlighedslovens § 7, stk. 1, og § 11, stk. 1.
Ankestyrelsen vurderede på baggrund af sagens
oplysninger, at kommunen ikke havde truffet en ulovlig
afgørelse om aktindsigt. Ankestyrelsen rejste derfor ikke
en tilsynssag.
EKSEMPEL PÅ MANGLENDE ULOVLIGHED
En borger havde bedt om aktindsigt i dokumentation for
et abstrakt forhold. Kommunen gav afslag på aktindsigt
med henvisning til, at kommunen ikke var i besiddelse af
dokumenter eller oplysninger vedrørende det anmodede.
Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke havde
undladt at udlevere akter i strid med retten til aktindsigt.
En forholdsvis stor del af sagerne er blevet afvist med en
samtidig oversendelse til kommunen til videre foranstaltning.
Dette gælder henvendelser om overskridelse af den
lovbestemte frist for behandling af aktindsigtsanmodninger. I
disse sager har Ankestyrelsen vurderet, at det væsentlige er at
få kommunen til at behandle aktindsigtsanmodningen.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0049.png
49
EKSEMPEL PÅ OVERSENDELSE TIL KOMMUNEN
En borger havde bedt en kommune om egenacces den
31. januar. Den 20. februar bad kommunen om
supplerende oplysninger til brug for anmodningen,
hvilket blev besvaret den 25. februar. Den 28. marts
rettede borgeren henvendelse til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen sendte borgerens henvendelse til videre
behandling i kommunen. Henvendelsen blev sendt som
en anmodning om, at kommunen oplyste borgeren om,
hvorfor kommunen endnu ikke havde besvaret
anmodningen, og om hvornår kommunen forventede at
besvare anmodningen. Ankestyrelsen orienterede
samtidig borgeren om muligheden for at kontakte
styrelsen igen, hvis kommunen ikke svarede.
En mindre del af de gennemgåede sager er blevet afvist, fordi
en nærmere undersøgelse af sagen ikke vil give borgeren en
bedre retsstilling.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0050.png
50
EKSEMPEL PÅ AT TILSYNSSAG IKKE VILLE GIVE
BORGEREN EN BEDRE RETSSTILLING
Et massemedie rettede henvendelse til Ankestyrelsen om
et kommunalt fællesskabs manglende svar på
massemediets aktindsigtsanmodning.
Det kommunale fællesskab oplyste telefonisk over for
Ankestyrelsen, at selskabet havde modtaget et stort
antal anmodninger fra massemediet, og at der var truffet
en delafgørelse i sagen for så vidt angår aktlister og
elektroniske akter. Selskabet var nu ved at undersøge i
hvilken udstrækning, der kunne gives aktindsigt i nogle
papirdokumenter, der blev opbevaret i en container med
forurenet materiale. Det kommunale fællesskab
forventede, at der ville blive truffet afgørelse senest ugen
efter.
Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag.
4.3.2 Sager afvist efter § 48 a efter en høring af
kommunen/regionen
Ankestyrelsen har foretaget en gennemgang af 10 sager, som
er afvist efter § 48 a efter en skriftlig høring af
kommunen/regionen.
Undersøgelse af langt størstedelen af disse sager er blevet
indledt på baggrund af borgerhenvendelser.
Størstedelen af disse sager har Ankestyrelsen afvist med
henvisning til manglende aktualitet, idet kommunen har rettet
op på det ulovlige forhold
–
ofte er der rettet op i forlængelse
af Ankestyrelsens høring til kommunen.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0051.png
51
EKSEMPEL PÅ MANGLENDE AKTUALITET
Ankestyrelsen sendte en høring til en kommune, som
havde afholdt fællesmøder mellem udvalg i kommunen.
Kommunen oplyste i sit svar, at det ikke var i
overensstemmelse med kommunestyrelsesloven, at der
havde været afholdt fællesmøder, hvor der havde været
truffet beslutning. Kommunen oplyste, at den ville rette
op på dette, sådan at eventuelle fremtidige fællesmøder
alene ville blive afholdt i overensstemmelse med reglerne
om drøftelsesmøder, jf. § 31 a, stk. 2, i
kommunestyrelsesloven.
Ankestyrelsen foretog på den baggrund ikke yderligere.
I en enkelt af de gennemgåede sager valgte kommunen at
genoptage sagen i forlængelse af Ankestyrelsens høring.
EKSEMPEL PÅ KOMMUNENS GENOPTAGELSE AF
SAGEN
En kommune havde behandlet en anmodning om
aktindsigt i materiale omkring køb af overskudsvarme fra
et datacenter. Ankestyrelsen sendte en høring til
kommunen om kommunens lovvalg. Ankestyrelsen
henviste i den forbindelse til miljøoplysningslovens
regler.
Kommunen oplyste, at kommunen ville genoptage
behandlingen af sagen. Ankestyrelsen vurderede derfor,
at der ikke var anledning til at rejse en tilsynssag.
De resterende gennemgåede sager er blevet afvist, fordi der
ikke har foreligget en sag af generel betydning.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0052.png
52
EKSEMPEL PÅ MANGLENDE GENEREL BETYDNING
Ankestyrelsen havde afgivet en vejledende udtalelse om
en kommunes adgangsbegrænsning over for en borger.
Kommunen traf efterfølgende en ny afgørelse om at
begrænse borgerens adgang til kommunen.
Af afgørelsen fremgik bl.a., at borgeren fremover skulle
rette alle skriftlige og telefoniske henvendelser
vedrørende sit barn og det sociale område i øvrigt til
afdelingslederen i en bestemt afdeling i kommunen.
Borgeren oplyste til sagen, at han i en periode ikke
kunne komme i kontakt med afdelingslederen.
Kommunen oplyste Ankestyrelsen, at afdelingslederen
havde været på ferie i den pågældende periode.
Ankestyrelsen besluttede ikke at rejse en tilsynssag.
Ankestyrelsen fandt dog anledning til at bemærke over
for kommunen, at kommunen skulle sikre, at borgerens
mulighed for at kontakte kommunen ikke blev afskåret i
unødigt omfang i det tilfælde, hvor afdelingslederen var
fraværende.
4.3.3 Afvisninger i Ankestyrelsens klagesagskontorer
Med henblik på at udnytte tilsynets placering i Ankestyrelsen,
har Ankestyrelsens klagesagskontorer fået til opgave at
behandle visse tilsynssager på deres egne fagområder. Det er
især sager, som skal afvises, fordi der ikke er anledning til at
rejse en tilsynssag.
En gennemgang af 10 afvisningssager fra de
klagesagskontorer viser, at der typisk er tale om klage over
sagsbehandlingen i sager, hvor Ankestyrelsen
som
klageinstans
ikke har mulighed for at behandle forholdet, f.eks.
fordi der endnu ikke er truffet afgørelse i kommunen.
De omhandlede forhold kan f.eks. være utilstrækkelig
sagsoplysning.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0053.png
53
EKSEMPEL PÅ SAG OM UTILSTRÆKKELIG
SAGSOPLYSNING
En borger havde klaget over, at kommunen havde givet
afslag på at indhente lægelige attester fra borgerens
psykiater. Borgeren mente derfor, at jobcenterets
sagsoplysning var utilstrækkelig.
Borgeren havde ikke klaget over en afgørelse fra
kommunen, men over kommunens sagsbehandling. Der
var endnu ikke truffet en afgørelse i sagen.
Ankestyrelsen som klageinstans kunne derfor ikke
behandle sagen. Ankestyrelsen (beskæftigelseskontor)
vurderede samtidig, at der ikke var anledning til at rejse
en tilsynssag.
Klagesagskontorernes afvisninger af at rejse en tilsynssag
indeholder også ofte henvisninger til, at Ankestyrelsen alene
fører tilsyn med, at kommunerne overholder de regler, der
særligt gælder for offentlige myndigheder, og at Ankestyrelsen
ikke kan behandle spørgsmål, der kun drejer sig om, hvorvidt
kommunen handler uhensigtsmæssigt eller i strid med god
forvaltningsskik.
Sådanne spørgsmål kan f.eks. vedrøre langsommelig
sagsbehandling i det omfang, sagsbehandlingstiden ikke er
reguleret i lovgivningen, eller medarbejdernes optræden.
EKSEMPEL PÅ SAG OM LANGVARIG
SAGSBEHANDLING
En borger gjorde i relation til sin søsters sag gældende,
at kommunen bevidst valgte ikke at informere eller
direkte misinformerede om søsterens rettigheder.
Borgeren gjorde også gældende, at flere pårørende i
kommunen havde oplevet at blive løjet for, og at
sagsbehandlingstiderne generelt var meget lange.
Sagen rejste ikke spørgsmål om overholdelse af
sagsbehandlingsfrister fastsat i lovgivningen.
Ankestyrelsen afviste at rejse en tilsynssag.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0054.png
54
4.3.4 Opsamling
–
hvilke sager afviser Ankestyrelsen
typisk, og er det de rigtige sager, der afvises?
Gennemgangen viser, at Ankestyrelsen har fokus på de
forhold, som efter forarbejderne til loven som udgangspunkt
taler imod, at tilsynet rejser en tilsynssag, herunder om der er
tale om en enkeltstående fejl frem for en generel ulovlighed og
om en sag mangler aktualitet.
På området for kommunalfuldmagt/myndighedsfuldmagt og
sager efter kommunestyrelsesloven, som er fokusområder
efter forarbejderne til lovændringen, afviser Ankestyrelsen som
udgangspunkt ved manglende ulovlighed, eller hvis det
vurderes, at en nærmere undersøgelse ikke vil føre til en
konstatering af en ulovlighed. Det samme gælder tilsynssager
om aktindsigt. Sagerne afvises således på baggrund af en
generel vurdering af, om der er noget, der peger i retning af,
at en kommune har handlet ulovligt.
På sektorlovsområdet og på området for øvrig forvaltningsret
afviser Ankestyrelsen sager, som enten ikke indeholder en
ulovlighed og/eller som ikke er væsentlige, fordi de f.eks. ikke
har generel betydning eller ikke har objektivt stor betydning
for den berørte.
Ankestyrelsen afviser generelt sager, som mangler aktualitet
–
typisk fordi kommunen har rettet op på det ulovlige forhold.
Gennemgangen synes således at vise, at Ankestyrelsen
generelt anvender de kriterier, der er fastlagt i forarbejderne
til lovændringen, til at afvise at rejse tilsynssager.
Det bemærkes, at gennemgangen af repræsentativt udvalgte
sager ikke har vist eksempler på afvisninger som følge af
ombudsmands- eller domstolsbehandling, som følge af
afvisning fra en klagemyndighed eller som følge af, at
retstilstanden er velbelyst.
4.4 ANKESTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER
OM FOGEDFUNKTIONEN
Udover mere fleksible rammer for Ankestyrelsens sagsrejsning
som led i tilsynet, havde overførslen af tilsynet til
Ankestyrelsen også bl.a. til formål at understøtte yderligere
fokus på de muligheder, tilsynet har i forhold til at sikre
overholdelse af Ankestyrelsens afgørelser som klagemyndighed
inden for det sociale område og beskæftigelsesområdet ved
hjælp af den såkaldte fogedfunktion.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0055.png
55
Tilsynskontorerne og klagesagskontorerne varetager begge
opgaver vedrørende sager om fogedfunktionen.
4.4.1 Tilsynskontorernes behandling af sager om
fogedfunktionen
I dette afsnit beskrives tilsynets behandling af sager om
fogedfunktionen på baggrund af en gennemgang af alle sager
om fogedfunktionen, som er afsluttet i perioden 1. april 2017
–
31. december 2019. En del af sagerne er således startet ved
henvendelser til tilsynet inden den 1. april 2017.
Der er behandlet enkelte sager inden for bygge- og
planlovgivningen, miljølovgivningen og lovgivningen om skole
og institution.
Sagerne om bygge- og planlovgivningen har typisk vedrørt
spørgsmålet om, hvorvidt kommunen ikke ville efterleve en
afgørelse fra Planklagenævnet. Disse sager blev afvist med
henvisning til, at kommunen enten var i gang med tiltag for at
sikre efterlevelsen af nævnets afgørelse, eller at der ikke var
grundlag for at antage, at kommunen ikke ville efterleve
afgørelsen.
Sagerne om miljølovgivningen har vedrørt spørgsmålet om,
hvorvidt kommunen ikke ville efterleve en afgørelse fra Miljø-
og Fødevareklagenævnet. En af sagerne blev afvist med
henvisning til, at kommunen var i gang med tiltag for at sikre
efterlevelsen af klagenævnets afgørelse. I de øvrige sager
havde borgeren oplyst, at kommunen ikke havde foretaget sig
noget for at efterleve klagenævnets afgørelse. Disse
henvendelser blev videresendt til kommunen til besvarelse
med anmodning om, at Ankestyrelsen blev orienteret om
kommunens svar til borgeren.
Andre sager har vedrørt eventuel manglende efterlevelse af
afgørelser fra Klagenævnet for Specialundervisning. En af
sagerne blev videresendt til kommunen til besvarelse med
anmodning om, at Ankestyrelsen blev orienteret om
kommunens svar til borgeren. De øvrige sager blev afvist med
henvisning til, at kommunen enten havde efterlevet afgørelsen
eller var i færd med det.
Den største gruppe sager har omhandlet en anmodning fra
Rigsarkivet om, at tilsynet foranledigede, at et større antal
kommuner besvarede en anmodning om oplysninger om
kommunernes arkivforhold.
Kun en enkelt sag i Ankestyrelsens tilsynskontorer har vedrørt
eventuel manglende efterlevelse af en afgørelse, som er truffet
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0056.png
56
af Ankestyrelsen. I udgangspunktet behandles disse sager af
Ankestyrelsens klagesagskontorer, jf. afsnit 4.4.2.
EKSEMPEL PÅ FOGEDSAG PÅ ANKESTYRELSENS
OMRÅDE
Ankestyrelsen havde hjemvist en sag om merudgifter til
handicapridning og medicin til fornyet behandling i
kommunen. Det fremgik af oplysningerne i sagen, at
kommunen var i gang med sagsbehandlingen med
henblik på at træffe en ny afgørelse. Tilsynet afviste
sagen med henvisning til, at der ikke var grundlag for at
antage, at kommunen ikke ville efterleve Ankestyrelsens
afgørelse.
4.4.2 Klagesagskontorernes behandling af sager om
fogedfunktionen
Når en borger henvender sig til Ankestyrelsen og oplyser, at en
kommune ikke efterlever en afgørelse, som Ankestyrelsen har
truffet, behandles sagen som udgangspunkt af det kontor, som
har truffet afgørelsen. Ankestyrelsen har fastlagt procedurer
for, hvordan der systematisk følges op i sager, hvor der er
oplysninger om, at en kommune ikke efterlever Ankestyrelsens
afgørelse. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvilken
opfølgning der er behov for, herunder om
kommunalbestyrelsen skal afgive en udtalelse om sagen.
Hvis det efter oplysning af sagen og eventuel dialog med
kommunen måtte vise sig, at kommunen nægter at følge
Ankestyrelsens afgørelse, vil sagen overgå til behandling i
Ankestyrelsens tilsynskontor.
Ankestyrelsens klagesagskontorer har således siden den 1.
april 2017 behandlet et antal sager om kommuners mulige
nægtelse af at efterleve en afgørelse fra Ankestyrelsen.
Der har ikke været behov for at lade behandlingen af sager om
fogedfunktionen overgå til behandling i tilsynskontoret. Det er
således ikke Ankestyrelsens erfaring, at kommunerne generelt
vægrer sig ved at efterleve Ankestyrelsens afgørelser.
Når en kommunes efterlevelse af Ankestyrelsens afgørelse
trækker ud, skyldes det ofte lang sagsbehandlingstid i
kommunen eller misforståelser. I nogle tilfælde skyldes det, at
kommunen er i tvivl om, hvad den skal gøre for at efterleve
afgørelsen.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0057.png
57
Der er en del eksempler på, at Ankestyrelsen har måttet rette
telefonisk eller skriftlig henvendelse til en kommune for at
sikre efterlevelsen af en afgørelse. I nogle få tilfælde har
Ankestyrelsen fundet anledning til at gøre en kommune
opmærksom på, at Ankestyrelsen som tilsyn har mulighed for
at gennemtvinge kommunens efterlevelse af afgørelsen.
EKSEMPEL PÅ AT TVANGSBØDER ER NÆVNT OVER
FOR KOMMUNEN
En kommune havde truffet afgørelse om, at en borger
ikke havde ret til sygedagpenge. Ankestyrelsen traf
afgørelse om, at borgeren var uarbejdsdygtig og
ændrede derved kommunens afgørelse. Kommunen
mente fortsat, at borgeren ikke var uarbejdsdygtig og
traf afgørelse om ikke at udbetale sygedagpenge.
Ankestyrelsen gjorde kommunen opmærksom på, at den
skulle efterleve styrelsens afgørelse, og at vi i modsat
fald havde mulighed for at anvende fogedfunktionen og
udstede tvangsbøder.
Kommunen udbetalte derefter sygedagpenge til
borgeren.
Ankestyrelsen har indført faste procedurer, når Ankestyrelsen
på området for særlig støtte til børn og unge giver en
kommune pålæg efter servicelovens § 65 om f.eks. at
udarbejde en børnefaglig undersøgelse eller andet. Der sker en
systematisk opfølgning af, om kommunen efterlever pålægget.
Der fastsættes en frist for kommunen til at efterleve pålægget,
og kommunen skal orientere Ankestyrelsen om efterlevelsen.
Der er ofte behov for at forlænge den frist, kommunen har
fået. Det kan f.eks. være fordi, psykologundersøgelser trækker
ud, fordi de faktiske forhold er ændret efter Ankestyrelsens
pålæg, eller fordi kommunen ikke har svaret rettidigt.
Der er således ikke tale om, at kommunerne generelt ikke vil
efterleve de pålæg, Ankestyrelsen giver.
Der har dog været enkelte tilfælde, hvor en kommune
indledningsvis ikke ville følge Ankestyrelsens afgørelse. Disse
sager er endt med, at kommunen
–
efter dialog med
Ankestyrelsen
–
har efterlevet afgørelsen.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0058.png
58
EKSEMPEL PÅ, AT EN KOMMUNE IKKE VILLE
EFTERLEVE ANKESTYRELSENS PÅLÆG
Ankestyrelsen afgjorde, at en kommune skulle opdatere
en børneundersøgelse med en undersøgelse af morens
forældreevne. Kommunen mente ikke, at der var
hjemmel til at opdatere børneundersøgelsen.
Ankestyrelsen skrev til kommunen, at den var forpligtet
til at efterleve et pålæg efter servicelovens § 65, stk. 1,
og at kommunen ikke selv skulle vurdere, om pålægget
var hensigtsmæssigt eller relevant. Ankestyrelsen gjorde
opmærksom på, at hvis kommunen ikke fulgte pålægget,
kunne det være en sag for tilsynet.
Derefter efterlevede kommunen Ankestyrelsens
afgørelse.
4.5 PRIORITERING, HERUNDER
SAGSBEHANDLINGSMÅL
Ankestyrelsen prioriterer at behandle en række sagstyper
hurtigt, herunder prioriterer Ankestyrelsen generelt at få
behandlet afvisningssagerne så hurtigt som muligt. Bl.a. derfor
er Ankestyrelsens arbejde struktureret sådan, at der foretages
en indledende visitation af de indkomne sager bl.a. med
henblik på hurtigst muligt at identificere sager, hvor
Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er grund til at indlede en
undersøgelse af sagen.
Derudover prioriteres det også generelt at behandle bl.a.
forhåndsudtalelser og godkendelsessager om samtykke til salg
af fast ejendom uden udbud hurtigt. Ankestyrelsen har derfor
fastsat et mål om, at disse sager behandles inden for tre
måneder.
Der er særlige hensyn i forhold til behandling af sager om
kommuners og regioners afgørelser om aktindsigt. Disse sager
prioriteres derfor forud for alle andre sager.
Desuden har lovændringen også givet bedre mulighed for at
foretage en konkret indbyrdes prioritering af sager, hvor det er
vurderingen, at der er anledning til at rejse sagen. Sagerne
behandles således ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de er
kommet til Ankestyrelsens kendskab, men efter om de er af
særligt hastende karakter, f.eks. på grund af deres
samfundsmæssige betydning.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0059.png
59
4.5.1 Tilsynssager om aktindsigt
Tilsynssager om aktindsigt prioriteres forud for alle andre
sager.
Ankestyrelsen er ikke
–
i modsætning til almindelige
administrative klageinstanser
–
undergivet en frist for
færdigbehandlingen af en klage over et afslag på aktindsigt.
De grundlæggende hensyn bag offentlighedsloven, herunder
om hurtig og effektiv ”klagesagsbehandling”, har dog ført til
fastsættelse af en målsætning om kort sagsbehandlingstid.
Ankestyrelsen havde derfor i perioden 2017-2018 en
målsætning om, at almindelige sager om aktindsigt skulle
behandles inden for en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på
20 arbejdsdage, mens komplicerede sager skulle behandles
inden for 40 arbejdsdage, fra sagen var fuldt oplyst. Fra 2019
er det målsætningen, at 80 % af sagerne skal behandles inden
for 20 arbejdsdage fra sagens modtagelse. For at opfylde
denne målsætning prioriteres sagerne forud for alle andre
sager.
Der henvises til kapitel 3, figur 2.4 om opgørelse af
sagsbehandlingstiden for tilsynssager om aktindsigt.
4.5.2 Kommuners og regioners anmodning om en
forhåndsudtalelse
Forhåndsudtalelser prioriteres højt. Det skyldes, at en
forhåndsudtalelse kan påvirke kommunens eller regionens
dispositioner, før de er foretaget, og såfremt
forhåndsudtalelser afgives inden for et rimeligt tidsrum, er de
derfor udtryk for proaktivitet.
Ankestyrelsen har udarbejdet et særligt skema, som
kommuner og regioner kan anvende, når de anmoder om en
forhåndsudtalelse. Herved får Ankestyrelsen allerede fra
sagens start præciseret problemstillingen og kommunens eller
regionens egne overvejelser om sagen - alt med henblik på at
optimere sagsbehandlingen.
Ankestyrelsen har i dag fastsat et mål om, at anmodninger om
forhåndsudtalelser på det kommunalretlige område besvares
inden for tre måneder.
Der henvises til kapitel 3 vedrørende sagsbehandlingstider for
behandling af anmodninger om en forhåndsudtalelse.
4.5.3 Sager, der efter en konkret vurdering bliver
prioriteret
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0060.png
60
Ankestyrelsen kan beslutte, at en konkret sag prioriteres og
behandles forud for andre sager. Beslutningen træffes med
henblik på at understøtte det overordnede formål med tilsynet,
og beslutningen træffes på baggrund af en konkret vurdering
af, om en sag er af en så vigtig og samfundsrelevant karakter,
at den skal prioriteres forud for andre sager.
Det kan f.eks. være sager, der berører flere kommuner eller
mange borgere, og hvor der er behov for en hurtig afklaring af
lovligheden af kommuners eller regioners dispositioner eller
undladelser. Da sagerne har forskellig karakter og
kompleksitet, er det dog ikke muligt at fastsætte interne mål
for sådanne sager. Men der er fokus på, at sådanne sager ikke
forsinkes unødigt.
EKSEMPLER PÅ SAGER, SOM KONKRET ER
PRIORITERET
Eksempel 1:
Sagen om kommuners aftaler med private
konsulentfirmaer, som er beskrevet oven for i afsnit
4.2.1.4.
Eksempel 2:
Sagen om en kommunes administration af
ledsageordningen efter servicelovens § 97, som er
beskrevet oven for i afsnit 4.2.1.5.
EKSEMPEL PÅ AT ANKESTYRELSEN PRIORITEREDE
EN SAG GRUNDET DENS HASTENDE KARAKTER
En region bad den 13. januar 2020 Ankestyrelsen om en
forhåndsudtalelse om, hvorvidt det ville være lovligt, at
regionen udbød ambulancekørslen i regionen på
nærmere bestemte vilkår. Sagen hastede for regionen,
som ønskede svar, inden regionsrådet skulle tage stilling
til udbudsvilkårene.
Ankestyrelsen prioriterede sagen grundet dens hastende
karakter og afgav en forhåndsudtalelse den 24. januar
2020.
4.5.4 Sager om anmodning om sagsindsigt
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0061.png
61
Ankestyrelsen behandler som led i det kommunale tilsyn
kommunalbestyrelsesmedlemmers klager over borgmesterens
begrænsning i retten til indsigt i sagsmateriale, der foreligger i
endelig form i kommunens administration. I lighed med klager
over afslag på aktindsigt prioriteres disse sager.
4.5.5 Sager om kommuners og regioners anmodninger
om samtykke til salg uden offentligt udbud
Disse sager drejer sig ofte om projekter med større
økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner, og som
derfor kræver planlægning. Ankestyrelsen har derfor fastsat en
målsætning om en sagsbehandlingstid på tre måneder.
EKSEMPEL PÅ SAG OM SALG UDEN OFFENTLIGT
UDBUD
En kommune bad Ankestyrelsen om samtykke til, at
kommunen kunne sælge et areal på en havn til en fond
uden offentligt udbud. Arealet var udlagt til byggeriet af
en maritim uddannelsesinstitution, og fonden skulle
forestå byggeriet.
Kommunen havde brug for Ankestyrelsens svar senest
den 1. februar 2019, fordi fonden havde udskrevet en
arkitektkonkurrence med henblik på at påbegynde
byggeriet. Hvis Ankestyrelsen ikke kunne give samtykke
til et salg uden offentligt udbud, ville der være behov for
at undersøge alternative muligheder.
Ankestyrelsen prioriterede at behandle sagen hurtigt og
traf afgørelse den 3. december 2018.
4.5.6. Ankestyrelsens tematiske behandling af sager
I tilknytning til behandlingen af de konkrete sager har
Ankestyrelsen iværksat andre tiltag med henblik på at
understøtte implementeringen af lovændringens muligheder
for prioritering.
Som led heri i udvælger tilsynet sager til tematiseret
behandling. Det betyder, at tilsynet behandler sager med
samme retlige problemstilling på samme tid for at opnå en
bredere belysning af et område, end hvis sagerne behandles
enkeltvis.
Tilsynet har siden den 1. april 2017 besluttet at behandle fem
sager tematiseret på baggrund af viden fra Ankestyrelsens
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0062.png
62
klagesagsbehandling, herunder eksempelvis om kommuners
kvalitetsstandarder på socialområdet. Tilsynet har i samme
periode besluttet at behandle fem sager tematiseret på anden
baggrund, herunder eksempelvis sager om offentliggørelse af
beslutninger fra lukkede møder i kommunalbestyrelser og
udvalg.
Tilsynet afslutter typisk en tematiseret behandling med én eller
flere udtalelser, som offentliggøres på Ankestyrelsens
hjemmeside. Udtalelsen eller udtalelserne vil som oftest blive
efterfulgt af en artikel om emnet, som offentliggøres i Nyt fra
Ankestyrelsen, som udkommer seks gange årligt. Artiklerne
om tilsynets temaer har til formål at øge kendskabet til
tilsynets praksis blandt kommuner, regioner og kommunale
fællesskaber for derved at sikre, at tilsynets praksis efterleves.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0063.png
63
KAPITEL 5
Interessentanalyse
I dette kapitel beskrives indledningsvis den anvendte metode i
interessentanalysen samt interessenternes berøringsflade og
erfaringsgrundlag med tilsynet. Derefter gennemgås
interessenternes oplevelse af tilsynet og betydningen af
lovændringen i forhold til nedenstående temaer:
Tilsynets sagsrejsning og prioritering
Tilsynets proaktivitet aktualitet
Desuden beskrives generelle forhold vedrørende tilsynet, som
interessenterne fremhæver, der ikke knytter sig direkte til
lovændringen.
5.1 METODE
Tilsynet dækker et bredt lovområde, og interessenterne er
derfor blevet udvalgt ud fra et ønske om at afdække forskellige
samarbejdsflader og lovområder, som tilsynet berører i deres
arbejde. Der er i alt indsamlet erfaringer fra syv af tilsynets
interessenter, herunder seks interview og en skriftlig høring.
Der er afholdt interview med tre advokatfirmaer, henholdsvis
Bech-Bruun, Nielsen Nørager og Horten. Derudover er der
afholdt interview med repræsentanter fra Kommunernes
Landsforening (KL), Transport- og Boligministeriet og
interesseorganisationen LEV. Danske Regioner har valgt at
sende et skriftligt svar på baggrund af en høring blandt de fem
regioner.
Ældresagen har ikke ønsket at deltage, da de vurderede at de
ikke har et fyldestgørelse erfaringsgrundlag med tilsynet at
tale ud fra. Danske Handicaporganisationer (DH) har anmodet
deres medlemmer om at bidrage med erfaringer med tilsynet,
men ingen er vendt tilbage. DH har derfor ikke ønsket af
deltage i et interview, ligeledes på grund af manglende
erfaringsgrundlag at tale ud fra.
For hvert interview er der blevet udarbejdet et referat, som
efterfølgende er blevet suppleret ud fra lydoptagelsen. Uddrag
fra afrapporteringen har været sendt i høring, så hver
interessent har haft mulighed for at give bemærkninger til
dem. Faktuelle fejl eller misforståelser er efterfølgende rettet
afrapporteringen.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0064.png
64
5.2 INTERESSENTERNES ERFARINGSGRUNDLAG
Interessenternes berøringsflade med tilsynet er meget
forskelligartet, og erfaringsgrundlaget i forhold til sager i
tilsynet varierer også i høj grad. Nedenfor beskrives kort det
erfaringsgrundlag, der danner grundlag for de oplevelser af
tilsynets arbejde, som beskrives i de efterfølgende afsnit.
Kommunernes Landsforening
Udtalelserne fra KL er baseret på bidrag fra i alt syv kommuner
og KL’s egne erfaringer, som interesseorganisation for
kommunerne. Kommunerne har typisk kontakt til tilsynet om
kommunal-og styrelsesretlige spørgsmål, aktindsigtssager og
inhabilitetssager. KL har som interesseorganisation løbende
kontakt med tilsynet og bistår kommunerne med indledende
afklaringer af tvivlsspørgsmål.
Danske Regioner
De fem regioners kontakt med tilsynet er generelt begrænset.
De har løbende kontakt med tilsynet om enkelte konkrete
klager, herunder klager over afslag på aktindsigt og
eksempelvis sager om udbud af fast ejendom. Danske
Regioner har ikke i øvrigt udtalt sig som interesseorganisation
for regionerne, da deres berøringsflade med tilsynet er meget
begrænset.
Transport- og Boligministeriet
Repræsentanterne fra Transport- og Boligministeriet udtaler
sig på baggrund af én større sag, hvor ministeriet involverede
tilsynet, med henblik på tilsynets bistand til at indhente
oplysninger fra kommunerne. Derudover har repræsentanterne
været i kontakt med tilsynet i forbindelse med to henvendelser
fra tilsynet, hvor de bad ministeriet om bidrag til fortolkning af
lovgivning.
Organisationen LEV
Repræsentanterne fra organisationen LEV har løbende kontakt
med tilsynet enten på organisationens eller på enkelte
borgeres vegne. Henvendelserne handler ofte om
kommunernes serviceniveauer og forvaltningen heraf. Et andet
eksempel er en sag om ventelister til botilbud.
Horten advokatpartnerselskab
Repræsentanterne udtaler sig på baggrund af en bred erfaring
med tilsynet om en række områder, der kan grupperes i sager
om oprettelse af socialøkonomisk virksomhed, personer der
ønsker at afklare om kommunen handler i overensstemmelse
med lovgivningen, ændring af vedtægter i kommunale
fællesskaber og endelig sager om aktindsigt og udbud.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0065.png
65
Bech-Bruun advokatpartnerselskab
Repræsentanten udtaler sig på baggrund af bred erfaring med
tilsynet. Repræsentanten har kontakt til tilsynet på baggrund
af rådgivning af kommuner, kommunalt og regionalt ejede
institutioner, regioner og enkelte statslige institutioner om
organisatoriske og offentligretlige forhold samt eksempelvis
anlægsprojekter.
Nielsen Nørager advokatpartnerselskab
Repræsentanten har haft begrænset direkte kontakt til tilsynet
i form af konkrete sager eller henvendelser. Udtalelserne er
baseret på et indgående kendskab til tilsynets område og en
rådgivningsfunktion over for kommuner.
5.3 TILSYNETS SAGSREJSNING OG
PRIORITERING
Det er den generelle oplevelse blandt interessenterne, at de
sager, tilsynet behandler, er relevante. Nogle få af
interessenterne har oplevet enkelte eksempler på, at tilsynet
har afvist at tage en sag op, og den overvejende oplevelse
blandt samtlige interessenter er, at tilsynet behandler de
sager, interessenterne henvender sig med.
Forskelligartet oplevelse af tilsynets prioritering
Interessenternes opfattelse af tilsynets prioritering af sager er
mere forskelligartet. KL peger på, at det ikke er tydeligt for
dem, at der er sket en udvikling i forhold til, at tilsynet i højere
grad prioriterer at tage sager op, der har en tværgående og
generel karakter. Det er KL’s opfattelse, at enkeltsagerne
fortsat fylder meget. I forlængelse heraf efterlyser KL, at
tilsynet bliver bedre til at kommunikere, hvordan de foretager
prioriteringen af sager, og hvilke sager tilsynet tager op.
Oplevelsen deles af repræsentanterne fra Horten, der ligeledes
vurderer, at de ikke kan se nogen tydelig ændring i de sager,
tilsynet vælger at behandle.
Blandt repræsentanterne fra de tre advokatfirmaer er der i
øvrigt en oplevelse af, at de sager, tilsynet vælger at tage op
til behandling, generelt lever op til formålet med lovændringen
om, at tilsynet skal behandle sager af tværgående og generel
karakter. Repræsentanten fra Bech-Bruun peger i modsætning
til KL og Horten på, at det er hans oplevelse, at der er sket en
ændring i de sager, tilsynet tager op siden lovændringen i april
2017.
Kommunikation om tilsynets kompetence og kobling til
Ankestyrelsen efterspørges
For LEV’s målgruppe og lokalkredse har tilsynets
sammenlægning med Ankestyrelsen bl.a. betydet, at forskellen
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0066.png
66
på Ankestyrelsens konkrete klagesagsbehandling og det
kommunale og regionale tilsyn er blevet mere uklar. Dermed
er det også blevet mere uklart, hvilke sager tilsynet kan
behandle. LEV ønsker derfor mere synlighed og tydelig
kommunikation om tilsynets kompetence, og særligt hvilke
sager tilsynet kan gå ind i. Dette kan være med til at klæde
LEV’s lokalkredse på, når de skal vejlede borgere om
muligheden for at rejse en tilsynssag. Det kan desuden bidrage
til en bedre forventningsafstemning for borgerne, så færre
oplever utilfredshed over, at tilsynet afviser at rejse en sag.
Forhold der kan vanskeliggøre implementeringen af
lovændringen i forhold til sagsrejsning og prioritering
Både KL og advokatfirmaerne vurderer, at tilsynssager om
aktindsigt fylder meget på bekostning af sager af tværgående
og generel karakter. Interessenterne giver udtryk for, at
behandling af tilsynssager om aktindsigt kan lægge beslag på
uforholdsmæssigt mange ressourcer i tilsynet, som derfor ikke
kan anvendes til at behandle sager, der har en bredere
betydning for flere interessenter. Da der fortsat er en række
sagstyper, som tilsynet er forpligtet til at behandle, peger
interessenterne på, at det kan være vanskeligt for tilsynet at
leve op til formålet med lovændringen, fordi mulighederne for
at prioritere i sagerne stadigvæk er begrænsede.
5.4 TILSYNETS PROAKTIVITET OG AKTUALITET
Blandt interessenterne er der ikke en entydig oplevelse af,
hvorvidt tilsynet er mere proaktivt siden lovændringen. KL og
repræsentanterne fra Horten peger på, at de ikke kan spore
nogen bemærkelsesværdig udvikling i tilsynets proaktivitet.
Dog med undtagelse af Udtalelsesdatabasen, som de roser.
Repræsentanten fra Bech-Bruun vurderer omvendt, at der er
sket en positiv udvikling over de seneste år.
Interessenterne lægger særligt vægt på to forhold i deres
vurdering af, hvorvidt tilsynet agerer proaktivt og om
udtalelserne er aktuelle:
hvorvidt tilsynet tager sager op uden forudgående
henvendelse eller behandler emner uden at afvente en
konkret sag
sagsbehandlingstiderne, både generelt og ift.
forhåndsudtalelser.
Tilsynets kommunikation fylder desuden en del i
interessenternes oplevelse af tilsynets proaktivitet og
aktualitet.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0067.png
67
Stor tilfredshed med udtalelsesdatabasen
–
som gør
tilsynet mere proaktivt
På tværs af alle interessenter er der stor begejstring for
tilsynets udtalelsesdatabase. Databasen samler ifølge
interessenterne meget brugbar viden, hvilket opleves som en
stor forbedring i forhold til tidligere og er med til at give et
godt overblik over tilsynets udtalelser. KL fortæller, at
kommunerne oplever, at databasen er et anvendeligt og
konkret redskab. De fortæller dog samtidig, at der kan være i
tvivl om, hvorvidt alle kommuner har kendskab til databasen.
Repræsentanterne fra Horten giver udtryk for, at de kan være i
tvivl om, hvorvidt udtalelsesdatabasen indeholder en
udtømmende liste over udtalelser fra tilsynet. De foreslår
derfor, at det bliver tydeliggjort, om databasen indeholder
uddrag eller, om der er tale om samtlige udtalelser. Derudover
efterspørger Horten, at der vedlægges bilag med de relevante
vedtægter, når tilsynet giver udtalelser om kommunale
fællesskaber. På den måde bliver det lettere for
udefrakommende at forstå afgørelsen i sin helhed.
Begrænset kendskab til sager uden forudgående
henvendelse, men ønske om flere
Generelt oplyser interessenterne, at de har begrænset
kendskab til, hvorvidt tilsynet tager sager op uden
forudgående henvendelse ud over de sager, der bliver
beskrevet i medierne, eller hvor det eksplicit fremgår af
tilsynets nyhedsbreve eller i selve udtalelsen. Derfor er det
vanskeligt for interessenterne at vurdere, om der er sket en
ændring i tilsynets praksis siden lovændringen i 2017. Flere
interessenter peger dog på, at de har bemærket, at tilsynet er
opmærksomme på forhold, der bliver omtalt i medierne og
interessenterne ser positivt på, at tilsynet vælger at afdække,
hvorvidt der skal rejses en tilsynssag i de situationer.
Flere interessenter peger desuden på, at tilsynet med fordel
kunne kommunikere tydeligere om, hvilke sager og emner de
tager op uden forudgående henvendelse. Det vil særligt være
en fordel, når kommuner eller regioner overvejer at henvende
sig til tilsynet med en problemstilling, hvis eksempelvis KL eller
advokaterne kan rådgive om, at de er bekendt med, at tilsynet
er på vej med en udtalelse, hvorfor det vil være tilstrækkeligt
at afvente udmeldingen fra tilsynet.
Særligt LEV efterspørger flere sager uden forudgående
henvendelse for at imødekomme svage borgere
Repræsentanterne fra LEV efterspørger, at tilsynet i højere
grad tager sager op uden forudgående henvendelse, når der
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0068.png
68
danner sig et mønster af, at en eller flere kommuner har en
ulovlig praksis på et specifikt område. Samtidig efterspørger
LEV, at tilsynet går mere grundigt til værks, og påtager sig en
større rolle i at sikre retssikkerheden for LEV’s målgruppe, som
ofte ikke har ressourcer til selv at henvende sig om en
kommunal afgørelse eller praksis. LEV bemærker i den
sammenhæng, at problemet også kan gøre sig gældende for
andre borgere med kognitive funktionsnedsættelser, udover
LEV’s medlemmer.
Ønske om at tilsynet kommer mere på forkant med
problemstillinger
Både KL, LEV og to af advokatfirmaerne efterspørger, at
tilsynet prioriterer at behandle emner, hvor det er tydeligt, at
kommunerne oplever vanskeligheder.
”Vi kunne godt savne, at tilsynet var mere på forkant med
problemstillingerne. Hvis der er områder, hvor de kan
fornemme, at der er en usikkerhed blandt kommunerne ift.
hvordan et givent område skal forstås.”
–
KL
Interessenterne peger desuden på, at det vil være en hjælp for
deres medlemmer og klienter, at tilsynets udtalelser i højere
grad kan bruges til fremadrettet læring i forbindelse med
lignende sager. Det kræver ifølge interessenterne, at tilsynet
behandler sagen på et mere generelt niveau
–
i tråd med
principmeddelelserne, som Ankestyrelsens øvrige kontorer
udgiver. Konkret efterspørger kommunerne mere uddybede
begrundelser med henblik på en bredere anvendelse af
udtalelsernes indhold og budskab. Derudover efterspørges et
større fokus på det vejledende element i udtalelserne.
Endelig efterspørger flere interessenter, at tilsynet i højere
grad prioriterer at udarbejde udtalelser, der imødekommer
nogle af de mere generelle udfordringer, der ikke nødvendigvis
kommer til udtryk i enkeltsager.
Tematiserede udtalelser
I forlængelse af ovenstående fremhæver repræsentanten fra
Nielsen Nørager tematiserede udtalelser som noget af det, der
kan bidrage til, at tilsynet kommer på forkant med relevante
problemstillinger og opleves som mere proaktive. Han peger
også på, at tilsynet med fordel kan kommunikere en samlet
plan for tematiserede udtalelser ud, hvilket vil skabe mere
synlighed omkring arbejdet.
Positiv udvikling i sagsbehandlingstiderne, men de er
stadig for lange for kommuner og borgere
Flere interessenter fremhæver, at jo hurtigere
sagsbehandlingen i tilsynet er, desto mere aktuelle er
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0069.png
69
udtalelserne, og jo større en rolle kan tilsynet spille i forhold til
at være på forkant med problemstillinger.
KL er særligt opmærksom på sagsbehandlingstiderne, som i
deres optik bør være væsentligt kortere, hvis udtalelserne skal
være anvendelige og relevante for kommunerne. Dog
fremhæver KL samtidig, at det er positivt, at tilsynet giver
mulighed for fristudsættelse på skriftlige svar fra
kommunerne, da kommunerne kan have vanskeligheder ved at
nå at indhente oplysninger fra flere kontorer. LEV fremhæver
omvendt, at de oplever, at tilsynet for ofte giver kommunerne
udsættelser, der betyder, at sagsbehandlingen bliver trukket i
langdrag, hvilket i sidste ende er til skade for de borgere, der
venter på en afgørelse.
Flere af interessenterne vurderer, at der er sket en positiv
udvikling i tilsynets sagsbehandlingstid generelt eller på
specifikke områder, og at det givetvis skyldes, at tilsynet har
fået mulighed for at prioritere i henvendelserne. Transport- og
Boligministeriet fremhæver eksempelvis, at tilsynet reagerede
meget hurtigt og udviste stor forståelse for, at deres konkrete
sag krævede hurtig sagsbehandling. KL oplever dog fortsat
problemer med, at det tager for lang tid at få en
forhåndsudtalelse, hvilket beskrives yderligere i et
nedenstående afsnit.
Endelig fremhæver KL, at de har en oplevelse af, at
sagsbehandlingstiden på tilsynssager om aktindsigt er blevet
væsentlig forbedret. Tilsynssager om aktindsigt er dog en del
af tilsynets bundne opgaver.
Konsekvenser for borgeren ved lang sagsbehandlingstid
LEV oplever eksempler på, at den lange sagsbehandlingstid i
tilsynet kan betyde, at tilsynets udtalelser ender med at miste
sin relevans. Det kan skyldes, at borgeren i en langstrakt
periode, hvor tilsynet behandler sagen, er ringere stillet. Eller
at det ikke er muligt at genetablere den hjælp, som
kommunen har frataget borgeren, når der går lang tid, før
tilsynet kommer med deres udtalelse. Det kan eksempelvis
være et botilbud, der bliver nedlagt i mellemtiden.
Potentiale for øget brug af forhåndsudtalelser
-behov for aktuelle sagsbehandlingstider
Særligt repræsentanterne fra Horten har erfaringer med at
anmode om forhåndsudtalelser fra tilsynet på vegne af
klienter. De vurderer, at det er undtagelsen, at de modtager
forhåndsudtalelserne inden for de tre måneder, som er
tilsynets målsætning. De oplever dog lydhørhed hos tilsynet
over for specifikke anmodninger om at få en hurtig
forhåndsudtalelse.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0070.png
70
KL peger på, at forhåndsudtalelserne kan være et vigtigt og
meget anvendeligt redskab for kommunerne, når de står
overfor at træffe beslutninger, hvor der opstår tvivlspørgsmål.
Lange sagsbehandlingstider betyder dog, at kommunerne ikke
anvender forhåndsudtalelserne i det omfang, de kunne. Ifølge
KL afholder nogle kommuner sig fra at anmode om
forhåndsudtalelser på grund af tidligere dårlige erfaringer med
meget lange sagsbehandlingstider. Kommunerne overvejer
derfor meget nøje, om de skal henvende sig til tilsynet, eller
om de skal bruge en anden rådgiver i stedet. KL peger på, at
det er nødvendigt, at tilsynet kommunikerer de aktuelle
sagsbehandlingstider ud, så kommunerne, hvis muligt, kan
tage højde for dem. Ifølge KL er det ikke brugbart for
kommunerne, at der er meldt en målsætning om en
sagsbehandlingstid på tre måneder ud, hvis kommunerne ikke
kan regne med den.
KL fremhæver, at kommunalfuldmagten er et område, hvor det
er særligt vanskeligt for kommunerne at få rådgivning fra
andre end tilsynet, hvorfor kommunerne kan opleve at komme
i klemme, når tilsynets sagsbehandlingstid er meget lang.
Både KL og Horten efterspørger desuden, at det er muligt at få
differentierede sagsbehandlingstider på forhåndsudtalelserne
alt efter hvilke emner, de handler om. Ifølge interessenterne
kan der være spørgsmål, som er afgørende at få afklaret
meget hurtigt, mens andre spørgsmål ikke kræver ligeså hurtig
afklaring.
Ønske om mere synlighed om forventede
sagsbehandlingstider
I forlængelse af ovenstående efterspørger flere af
interessenterne, at der er mere synlighed om den forventede
sagsbehandlingstid for de forskellige sagstyper i tilsynet på
deres hjemmeside. KL peger i den forbindelse på, at
sagsbehandlingstiden også kunne være relevant at oplyse i
nyhedsbreve. Dette for at adressere tidligere dårlige erfaringer
med meget lange sagsbehandlingstider.
Endelig fremhæver repræsenter fra Horten, at formuleringen i
det standardmæssige bekræftelsesbrev, Ankestyrelsen sender,
når der er modtaget en skriftlig henvendelse, kan give
anledning til usikkerhed om sagsbehandlingstiderne i det
kommunale tilsyn.
Synergi med Ankestyrelsen
Der er flere af interessenterne, som ikke har berøring med det
sociale område. Derfor har de ikke direkte kendskab til,
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0071.png
71
hvorvidt der er en synergieffekt efter sammenlægning med
Ankestyrelsen. Flere peger dog på, at der er sket et
kvalitetsløft i tilsynets udtalelser efter sammenlægningen.
LEV er en af de interessenter, som har mest berøring med
sager inden for det sociale område. De fortæller, at de har
konkrete erfaringer med, at sammenlægningen har betydning
for tilsynets sagsrejsning. Ifølge LEV har nogle af deres
medlemmer modtaget henvendelser fra et fagkontor i
Ankestyrelsen, som beder om tilladelse til at videregive deres
sag til tilsynet, da sagen er en del af et større sagsmateriale,
som bærer præg af, at kommunen begår systematiske fejl.
LEV har ikke kendskab til, hvad dette har resulteret i.
Forhold der kan vanskeliggøre implementeringen af
lovændringen i forhold til tilsynets proaktivitet og
aktualitet
Både KL og advokatfirmaerne peger på, at det kan være
vanskeligt for tilsynet at nå ned på de sagsbehandlingstider,
der efterspørges, med de rammer for tilsynet, der eksisterer i
dag. Her nævner de bl.a. antallet af medarbejdere, der kan
behandle sager, og den række af sager, tilsynet fortsat er
forpligtet til at behandle.
Både repræsentanten fra Nielsen Nørager og Bech-Bruun roser
dog i den forbindelse tilsynet, som ifølge dem skal balancere
hensynet til hurtig sagsbehandling med kvaliteten af
sagsbehandlingen og udtalelsen.
”Man
kunne eventuelt efterspørge endnu flere
offentliggjorte afgørelser, flere vejledninger og hurtigere
sagsbehandling, men det er mildest talt urealistisk uden at
det går ud over andre forhold, som er endnu vigtigere.”
–
Bech-Bruun
5.5 ØVRIGE BEMÆRKNINGER
Interessenterne fremhæver en række forhold ved tilsynets
praksis, som har betydning for interessenternes oplevelse af
tilsynet, men som ikke har en direkte sammenhæng med
lovændringen.
Særligt tilsynets tilgængelighed og kommunikation har stor
betydning for, hvordan tilsynet opleves. Flere interessenter
peger i den forbindelse på, at kommunikationen og
tilgængeligheden er blevet markant forbedret de seneste par
år. Derudover har bl.a. tilsynets vejledning, kompetence samt
tilgang til sagsoplysning betydning for interessenterne. Dette
uddybes nedenfor.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0072.png
72
Tilfredshed med hjemmesiden, nyhedsbreve og NFA
Der er generel tilfredshed med tilsynets hjemmeside og
nyhedsbreve. Informationerne på hjemmesiden opleves som
brugbare og relevante. Nyhedsbrevene bliver brugt aktivt i
forhold til at følge med i tilsynets nyeste praksis.
Repræsentanter fra Horten efterlyser, på samme måde som
ved udtalelsesdatabasen, at det bliver gjort tydeligt, om der i
nyhedsbrevene er tale om uddrag af tilsynets udtalelser eller,
om der er fast praksis for, at samtlige nye udtalelser sendes
ud via nyhedsbrevet. Repræsentanten fra Nielsen Nørager
udtrykker tilfredshed med, at tilsynet har formået at forbedre
sin kommunikation de seneste par år.
”Jeg synes,
det er svært at kræve mere, da det er utroligt,
set i forhold til den samlede kommunikation,
udtalelsesdatabasen m.v., så langt tilsynet er kommet i
dag. Det vil jeg gerne rose.”
- Nielsen Nørager
Forskellige oplevelser af tilsynets tilgængelighed
Blandt interessenterne er der forskellige opfattelser af, i
hvilken grad tilsynet er tilgængeligt. Nogle interessenter
fortæller, at der kan være lang ventetid, hvis de benytter
hovednummeret til Ankestyrelsen. De kontakter derfor tilsynet
via direkte kontaktoplysninger på sagsbehandlere, som de
tidligere har haft kontakt til. Repræsentanterne fra LEV
fortæller i den forbindelse, at den lange sagsbehandlingstid og
svartid betyder, at de ofte kontakter andre fagkontorer i
Ankestyrelsen, hvis de har brug for en hurtig afklaring af
lovligheden af f.eks. en kommunes vejledning i en konkret sag.
Det kan eksempelvis være tilfælde hvor kommunen oplyser, at
borgeren ikke kan klage over en afgørelse eller afviser at
anvende en principmeddelelse.
Andre interessenter oplever i høj grad, at tilsynet er
tilgængeligt. Repræsentanter fra Transport- og Boligministeriet
fremhæver en meget kompleks sag, hvor de havde et godt
samarbejde med tilsynet. Sagen var af hastende karakter, og
ministeriet oplevede, at tilsynet stod til rådighed og udviste
fleksibilitet. De oplevede, at tilsynet leverede en kvalificeret
vejledning og tog sagen alvorligt.
Ønske om at tilsynet bliver endnu mere synligt
Flere interessenter, herunder Transport- og Boligministeriet,
LEV og Horten, efterspørger, at tilsynet bliver mere synlig i
forhold til deres omverden.
Deltagelse i arrangementer
Repræsentanterne fra Horten efterspørger, at tilsynet i højere
grad deltager i netværk og relevante kurser. Det vil efter
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0073.png
73
repræsentanternes vurdering være hensigtsmæssigt, hvis
tilsynet fik mulighed for at prioritere at deltage i
arrangementer, hvor de kan indgå i dialog med interessenter
på området.
Fokus på at informere ministerier
For Transport- og Boligministeriet vil det være brugbart at få
mere viden om tilsynets kompetencer. Repræsentanterne for
ministeriet forklarer, at de formentlig ikke ville have haft
kendskab til tilsynet, hvis det ikke havde været for
enkeltsagerne. De vurderer, at andre ministerier ligeledes kan
mangle kendskab til tilsynet, og peger på, at tilsynet med
fordel kan gøre mere ud af at informere ministerier om
tilsynets kompetencer og beføjelser.
”Der er mange,
der måske ikke lige kender Ankestyrelsen.
Det er kun fordi, vi har haft alt det her med brandsagen, at
vi har et forholdsvis godt kendskab til, hvad I kan. Men jeg
tror ikke, det er almen viden overhovedet, hvad
Ankestyrelsen laver, ikke blandt ministerierne.”
- Transport- og Boligministeriet
Sætte frister for bidrag og give tilbagemelding på udfaldet
I forlængelse af ovenstående peger Transport- og
Boligministeriet også på, at tilsynet med fordel kunne
fastsætte tidsfrister for de bidrag, der anmodes om fra
ministerierne. Det vil efter repræsentanternes vurdering være
en hjælp for både dem og tilsynet, da det kan fungere som en
forventningsafstemning og muligvis bidrage til at nedbringe
sagsbehandlingstiden i de pågældende sager. Fristen kunne
fremgå af den skriftlige anmodning, tilsynet sender.
Derudover peger repræsentanterne fra ministeriet på, at det
kunne være relevant for dem, at tilsynet orienterer om
udfaldet af behandlingen af sager, ministeriet har bidraget
med lovfortolkning i, da det kan være relevant for ministeriets
videre forvaltning af lovområdet og dialog med kommunerne.
Ønske om bredere faglig kompetence
I forhold til tilsynets sagsrejsning bemærker repræsentanterne
fra Horten, at det ville være til fordel for kommunerne, hvis
tilsynet får en bredere faglig kompetence, så der i højere grad
er det fornødne faglige grundlag for at gå ind i sager med
krydsende retsområder, herunder krydset mellem
hjemmelsspørgsmål og selskabsretlige forhold. Det kan
eksempelvis være relevant i forhold til kommuners samarbejde
med fonde, deltagelse i OPP-projekter og forholdet til de
offentligt ejede selskaber. Det ville ifølge Horten gøre tilsynet
mere relevant for kommunerne.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0074.png
74
Manglende konsekvenser ved forkert praksis
Repræsentanterne fra LEV peger på, at de oplever, at det ikke
har reelle konsekvenser for kommunerne, når tilsynet
vurderer, at kommunernes praksis er forkert. Det er LEV’s
opfattelse, at tilsynet blot stiller sig tilfredse med, at
kommunen ændrer sin praksis fremadrettet.
Ønske om mere målrettet kommunikation i udtalelserne
Størstedelen af LEV’s
målgruppe
er mindre ressourcestærke og
kan have vanskeligt ved at forstå udtalelser fra tilsynet, fordi
sproget er juridisk tungt. Repræsentanterne efterspørger
derfor, at tilsynet bliver mere opmærksomme på, at de også
skal kommunikere til borgere, der har andre forudsætninger
for at læse udtalelser end tilsynets øvrige interessenter.
Tilsynet bør have et særligt fokus på sårbare
målgrupper
Repræsentanterne fra LEV fremhæver desuden, at det er
særligt vigtigt, at tilsynet er proaktivt i forhold til sårbare
grupper. Da disse grupper ifølge LEV i begrænset omfang kan
forventes selv at kunne gøre tilsynet opmærksom på relevante
sager.
For høje krav til fremstillingen af sagen ved
henvendelser til tilsynet
I forhold til den indledende dialog hæfter
interesseorganisationen LEV sig ved, at tilsynet stiller høje
krav til organisationens rolle i fremstillingen af sagen. De
oplever, at blive betragtet som ”advokater”, og at det
forventes, at de selv er opmærksomme på at belyse alle
perspektiver af en sag. Repræsentanterne fortæller videre, at
de savner en nysgerrighed fra tilsynets side i forhold til
oplysning af sagen, og at de kunne ønske sig, at tilsynet i
højere grad var kritiske over for kommunernes oplysning af
sagen.
Kommunerne har behov for konkret vejledning
Det er KL’s indtryk, at tilsynet er tilbageholdende med at give
konkret vejledning til kommunerne, når de er i dialog, og at
vejledning ofte bliver holdt på et generelt niveau. KL oplever,
at kommunerne efterspørger mere konkret vejledning, som
kan anvendes i forhold til den specifikke problemstilling, de
står overfor. Regionerne er generelt tilfredse med den
telefoniske rådgivning. Dog er der en af regionerne, som også
efterspørger, at tilsynet bliver mere konkrete og tydelige i den
telefoniske rådgivning. De ønsker i højere grad, at tilsynet tør
give klare svar i rådgivningen.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0075.png
75
Repræsentanten fra Bech-Bruun nævner i den forbindelse, at
tilsynet i hans øjne lykkes godt med at balancere sin
dobbeltrolle over for kommuner og regioner, som henholdsvis
rådgivnings og tilsynsmyndighed på samme tid.
”For et tilsyn er det en
svær kunst at rådgive nogen, man
også holder øje med og skal kunne slå oven i hovedet, hvis
de gør noget forkert. Jeg synes, man har en god kultur i
tilsynet, hvor man tør indgå i en dialog.”
–
Bech-Bruun
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0076.png
76
KAPITEL 6
Opsamling og vurdering af
lovændringens effekter
Denne rapport har i kapitlerne 2-5 gennemgået
retsgrundlaget, datatræk, sager, hvor der er indledt en
undersøgelse og afvisningspraksis, tilsynets egne erfaringer og
interessentinterviews for at afdække lovændringens effekter i
praksis.
Ankestyrelsen vil i dette kapitel samle op på rapportens
kapitler og beskrive egne vurderinger af lovens effekt.
6.1 ANKESTYRELSENS VURDERING AF, OM
FORMÅLENE MED LOVÆNDRINGEN ER OPNÅET,
HERUNDER MED INDDRAGELSE AF
INTERESSENTERNES INDTRYK
6.1.1 Målretning af sagsrejsningen, herunder hvilke
sager der tages op til behandling, og hvilke sager der
afvises
Når tilsynet overvejer, hvorvidt der er anledning til at indlede
undersøgelse af en sag, f.eks. som følge af en henvendelse,
omtale i presse eller lignende, skal tilsynet foretage en
vurdering af, om det ud fra de overordnede formål med det
kommunale tilsyn har væsentlig betydning, at tilsynet tager en
sag op. Se nærmere om formålet med tilsynet i kapitel 2.
6.1.1.1 Hvilke sager tages op til behandling?
Som det fremgår i kapitel 2, er det i forarbejderne til
lovændringen anført, hvilke forhold tilsynet skal have særligt
fokus på ved vurderingen af, om der er anledning til at rejse
en tilsynssag.
Gennemgangen af de sager, som tilsynet har indledt en
undersøgelse af, viser, at Ankestyrelsen har fokus på de
sagsområder, som det i forarbejderne er beskrevet, at tilsynet
skal have fokus på, herunder sager om kommunalfuldmagten
og kommunestyrelsesloven og sager om afslag på aktindsigt.
Se nærmere i kapitel 4, afsnit 4.2.
På sagsområder, uden for de fokusområder, som fremgår af
forarbejderne, herunder f.eks. sektorlovgivningen, foretager
tilsynet en samlet vurdering af, om den konkrete sag eller
henvendelse generelt er egnet til at understøtte det
kommunale tilsyns overordnede formål og funktion. Der
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0077.png
77
henvises til kapitel 4.2.1.5. og 4.2.1.6. for en nærmere
beskrivelse af sagerne på dette område.
En række af de sager, som tilsynet uden for fokusområderne
har indledt undersøgelse af, hidrører fra Ankestyrelsens øvrige
sagsområder, hvilket er i overensstemmelse med
lovbemærkningerne, hvor det er forudsat, at det skal have en
synergieffekt, at Ankestyrelsen både varetager
klagesagsbehandling og samtidig fører tilsynet med kommuner
og regioner. Se nærmere i kapitel 4, afsnit 4.2.
Gennemgangen viser desuden, at Ankestyrelsen, i
overensstemmelse med et af formålene med lovændringen, i
vidt omfang indleder undersøgelse af sager uden forudgående
henvendelse fra borgere, kommunalpolitikere o. lign. Der
henvises til kapitel 3, herunder særligt figur 2.5, der viser
udviklingen i antallet af sager, som Ankestyrelsen rejser uden
forudgående henvendelse.
Det er på baggrund af gennemgangen Ankestyrelsens
vurdering, at tilsynet generelt anvender de kriterier, der er
fastlagt i forarbejderne til den ændrede § 48 a, til at indlede
undersøgelse af sager.
De sager, Ankestyrelsen tager op til behandling, er således
målrettet det overordnede formål med tilsynet, herunder de
fokusområder, som er angivet i forarbejderne til lovændringen.
En af interessenterne i kapitel 5 har bemærket, at en bredere
faglig kompetence hos tilsynet kunne gavne kommunernes
behov for udtalelser i sager med krydsende retsområder.
Ankestyrelsen henviser i den forbindelse til, at tilsynets
kompetence ikke omfatter lovgivning, der både gælder for
offentlige myndigheder og private.
6.1.1.2 Hvilke sager afvises?
Som det fremgår i kapitel 2, er det i forarbejderne til
lovændringen anført, hvilke forhold der som udgangspunkt
taler imod, at Ankestyrelsen rejser en tilsynssag.
Ankestyrelsen vurderer på baggrund af sagsgennemgangen i
kapitel 4, at Ankestyrelsen i sin administration af muligheden
for at afvise at rejse en tilsynssag, generelt anvender de
kriterier, der er fastlagt i forarbejderne til lovændringen, til at
afvise at rejse tilsynssager.
Gennemgangen af afviste sager viser, at på sektorlovsområdet
og på området for øvrig forvaltningsret afviser Ankestyrelsen
sager, som enten ikke tyder på en ulovlighed, og/eller som
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0078.png
78
ikke er væsentlige, fordi de f.eks. ikke har generel betydning
eller ikke har objektivt stor betydning for den berørte. Se
nærmere i kapitel 4, afsnit 4.3.
Inden for fokusområderne, som er angivet i forarbejderne til
lovændringen, afviser Ankestyrelsen som udgangspunkt ved
manglende ulovlighed eller, hvis det vurderes, at en nærmere
undersøgelse ikke vil føre til en konstatering af en ulovlighed.
Derudover kan Ankestyrelsen konkludere, at Ankestyrelsen
generelt afviser sager, som mangler aktualitet
–
typisk fordi
kommunen har rettet op på det ulovlige forhold.
6.1.1.3. Ankestyrelsens samlede vurdering
Det er på den baggrund Ankestyrelsens samlede vurdering, at
Ankestyrelsen rejser sager i overensstemmelse med tilsynets
formål og de fokusområder, der fremgår af forarbejderne til §
48 a, og at Ankestyrelsen tilsvarende ikke afviser sager i strid
med formål og forarbejder.
Det fremgår af de gennemførte interessentinterviews, at
interessenterne samlet set også oplever, at tilsynet behandler
relevante sager.
Nogle af interessenterne peger på, at det ikke er tydeligt for
dem, at der er sket en udvikling i tilsynets prioritering i forhold
til at tage sager op, der har en tværgående og generel
karakter. Blandt repræsentanterne fra de tre advokatfirmaer er
der en oplevelse af, at de sager, tilsynet rejser, generelt lever
op til formålet med lovændringen ved at være sager af
tværgående og generel karakter.
Endelig fremhæver nogle interessenter, at det er deres
oplevelse, at tilsynssager om aktindsigt fortsat fylder meget i
tilsynets arbejde. Det kan bl.a. betyde, at tilsynet har
vanskeligt ved at leve op til formålet med lovændringen om at
prioritere at rejse sager, der har en bredere betydning for flere
interessenter.
Ankestyrelsen har i forhold til disse udsagn noteret sig, at det
kan være svært at illustrere udadtil, hvordan linjen er udviklet
i praksis i forhold til, hvornår en sag afvises, og hvornår den
rejses som tilsynssag. Ankestyrelsen er altid tilgængelig for
henvendelser om sager, der ønskes indbragt for tilsynet, og
navnlig de seneste år har Ankestyrelsen arbejdet aktivt for at
udbrede kendskabet til tilsynets kompetence gennem aktiv
formidling og systematiske møder med andre myndigheder og
interessenter.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0079.png
79
6.1.2 Effektivitet og prioritering mellem sager
Et af formålene med lovændringen var at give tilsynet
mulighed for at operere mere effektivt i form af bl.a.
nedbringelse af sagsbehandlingstiden og bedre mulighed for at
kunne prioritere at behandle visse sager hurtigere end andre.
6.1.2.1 Sagsbehandlingstid
En del af baggrunden for at ændre rammerne for tilsynets
sagsudvælgelse var at nedbringe sagsbehandlingstiden og give
tilsynet bedre mulighed for at behandle de sager, der tages op
til behandling, hurtigere.
Ankestyrelsen kan på baggrund af datatræk konstatere, at
sagsbehandlingstiden er faldet markant efter lovændringen i
2017. Se nærmere i kapitel 3, figur 2.1., hvoraf det fremgår,
at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2017 var 25,2
uger, i 2019 13,4 uger og i 1. kvartal 2020 yderligere faldet til
10,28 uger.
I den forbindelse kan det bl.a. fremhæves, at
sagsbehandlingstiden for tilsynssager om aktindsigt også er
faldet markant efter lovændringen.
Sagsbehandlingstiden for forhåndsudtalelser er ligeledes
nedbragt. Det betyder, at tilsynet har mulighed for at
efterkomme kommuners og regioners ønske om hurtigere
tilbagemeldinger på dette punkt.
Det er Ankestyrelsens vurdering, at den markant kortere
sagsbehandlingstid er udtryk for, at effekten af de friere
rammer for tilsynets sagsudvælgelse nu er slået igennem.
Tilsynet kan således nu behandle sagerne, mens de er
aktuelle. Lovændringen har dermed efter Ankestyrelsens
opfattelse haft den ønskede effekt på sagsbehandlingstiden,
herunder også i forhold til afgivelse af forhåndsudtalelser.
Som det fremgår af kapitel 5, vurderer tilsynets interessenter
samlet set også, at der er sket en positiv udvikling i
sagsbehandlingstiden. KL fremhæver dog, at der er behov for
et fortsat fokus på sagsbehandlingstiden, hvis tilsynets
udtalelser skal være anvendelige og relevante for
kommunerne. Derudover peger nogle interessenter på, at der
særligt er potentiale for et øget brug af forhåndsudtalelser,
såfremt sagsbehandlingstiden reduceres. Endelig ønsker flere
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0080.png
80
af interessenterne mere synlighed om tilsynets
sagsbehandlingstider for udtalelser og forhåndsudtalelser.
Ankestyrelsen er på baggrund af KL’s ønske om så kort en
sagsbehandlingstid som muligt, opmærksom på vigtigheden af,
at der fortsat afsættes ressourcer til hurtig behandling af
navnlig forhåndsudtalelser. På nuværende tidspunkt stræber
tilsynet som nævnt efter en sagsbehandlingstid på tre
måneder for forhåndsudtalelser.
6.1.2.2 Prioritering mellem sagerne, der rejses
Formålet med lovændringen var også at give bedre mulighed
for at foretage en indbyrdes prioritering af sager, hvor det er
vurderingen, at der er anledning til at rejse en tilsynssag.
Som det fremgår af kapitel 4, prioriterer tilsynet at behandle
sager om aktindsigt særligt hurtigt. Derudover prioriteres det
generelt at få behandlet afvisningssagerne så hurtigt som
muligt. Det samme gælder for bl.a. forhåndsudtalelser og
sager om samtykke til salg af fast ejendom uden udbud, hvor
en kommune eller region venter på at kunne disponere.
Ankestyrelsen har således udviklet en praksis, hvorefter visse
sagskategorier bliver prioriteret forud for andre, men styrelsen
vurderer derudover altid konkret, om en sag har så vigtig og
samfundsrelevant karakter, at den skal prioriteres og
behandles forud for øvrige sager. Det vurderes derudover om
en sag, f.eks. efter anmodning fra kommunen eller regionen,
skal prioriteres.
Det er Ankestyrelsens vurdering, at tilsynet med lovændringen
har fået bedre mulighed for at foretage indbyrdes prioritering
af sagerne, og at den måde, styrelsen i praksis prioriterer
sagerne på, understøtter lovens formål. Eksemplerne i kapitel
4 viser også, at Ankestyrelsen har understøttet lovens formål
ved at prioritere sager, som haster for en kommune eller
region.
6.1.2.3 Antal verserende sager
Som det fremgår af kapitel 3, er antallet af verserende sager i
tilsynet faldet markant, siden lovændringen trådte i kraft.
Dog er der sket en stigning i 2020 blandt andet som følge af
udskiftninger i medarbejderstaben i forbindelse med den
fysiske flytning af tilsynet fra Ringsted til København den 1.
marts 2020. Det er Ankestyrelsens absolutte forventning, at
stigningen er midlertidig og at antallet af verserende sager vil
falde igen i takt med oplæringen af nye medarbejdere m.v.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0081.png
81
Det er Ankestyrelsens vurdering, at lovændringen har haft en
mærkbar effekt på sagsbeholdningen i tilsynet og dermed i
forlængelse af samlingen af tilsynet i 2013 har understøttet en
god udvikling og et fald i antallet af verserende sager frem til
2020.
Tilsynet bruger nu ikke ligeså mange ressourcer på sager, som
skal afvises, som det var tilfældet før lovændringen. Det har
betydet, at der er blevet frigivet ressourcer til at nedbringe
antallet af verserende sager.
Ankestyrelsen kan således konkludere, at lovændringen har
haft en positiv effekt på antallet af verserende sager.
De færre verserende sager betyder, at tilsynet i højere grad
end før lovændringen har ressourcer til at handle proaktivt og i
højere grad end tidligere fokusere på også at rejse sager uden
forudgående henvendelse. Tilsynets rammer giver mulighed for
at samle sager i tematiserede indsatser, ligesom tilsynet nu
kan operere mere effektivt i forhold til sager af navnlig
tværgående og generel karakter.
6.1.3 Proaktivitet
Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen, at de mere
fleksible rammer for sagsudvælgelsen vil give tilsynet
mulighed for at kunne agere mere proaktivt og dermed påtage
sig en større og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af
lovligheden af kommunernes og regionernes aktiviteter.
Det fremgår videre, at det vil kunne understøtte, at det
kommunale tilsyn får en større rækkevidde inden for de
områder af kommunernes og regionernes opgavevaretagelse,
som falder inden for det kommunale tilsyn.
6.1.3.1 Sager indledt uden forudgående henvendelse
Et af formålene med lovændringen var at give tilsynet bedre
mulighed for at prioritere at tage sager op til behandling på
eget initiativ.
Ankestyrelsen kan konstatere, at antallet af sager, der er
indledt undersøgelse af uden forudgående henvendelse er
steget markant efter lovændringen. Der henvises til figur 2.5 i
kapitel 3, hvoraf det fremgår, at antallet i 2016 og 2017 var
henholdsvis 2 og 13, mens der i 2019 blev indledt
undersøgelse af 55 sager uden forudgående henvendelse.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0082.png
82
Ankestyrelsen kan på den baggrund konkludere, at
lovændringen har haft en effekt på muligheden for at indlede
undersøgelse af sager, uden at der foreligger en forudgående
henvendelse. Det understøttes af tilsynets egen vurdering af,
at der med lovændringen er frigivet tid til at undersøge f.eks.
presseomtale for problemstillinger, som kunne være relevante
for tilsynet at undersøge nærmere med henblik på eventuelt at
rejse en tilsynssag.
Som det fremgår af kapitel 5, har flere af tilsynets
interessenter desuden bemærket, at tilsynet er opmærksomt
på forhold, der bliver omtalt i medierne, og interessenterne ser
positivt på, at tilsynet vælger at afdække, om der skal rejses
en tilsynssag i de situationer.
Som det også fremgår af kapitel 5, efterspørger LEV, at
tilsynet i højere grad tager sager op uden forudgående
henvendelse, når der danner sig et mønster af, at en eller flere
kommuner har en ulovlig praksis på et specifikt område.
Ankestyrelsen kan hertil oplyse, at tilsynet får relevant viden
fra Ankestyrelsens klagesagskontorer med henblik på at være
proaktive og rejse tilsynssager på socialområdet,
beskæftigelsesområdet og børneområdet. Ankestyrelsen vil
også fremadrettet være opmærksom på at understøtte
vidensdeling mellem tilsynet og klagesagskontorer i
Ankestyrelsen.
6.1.3.2 Forhåndsudtalelser
Kommuner og regioner kan anmode Ankestyrelsen om en
forhåndsudtalelse om lovligheden af en påtænkt disposition. En
forhåndsudtalelse kan således påvirke kommunens eller
regionens dispositioner, før de er foretaget, og hvis
forhåndsudtalelser afgives inden for et rimeligt tidsrum, er de
derfor udtryk for proaktivitet.
Tilsynet har fokus på at afgive forhåndsudtalelser hurtigt,
herunder ved at smidiggøre sagsgangen fra anmodning til
forhåndsudtalelse, hvilket de mere fleksible rammer for
sagsudvælgelsen har frigjort ressourcer til.
Dermed kan tilsynet
–
som nævnt i bemærkningerne til
lovændringen
–
påtage sig en større og mere aktuel rolle i
forhold til afklaring af lovligheden af kommunernes og
regionernes aktiviteter.
Det fremgår videre, at det vil kunne understøtte, at det
kommunale tilsyn får en større rækkevidde inden for de
områder af kommunernes og regionernes opgavevaretagelse,
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0083.png
83
som falder inden for det kommunale tilsyn. Særligt også under
hensyn til, at forhåndsudtalelserne (ligesom tilsynets andre
udtalelser) offentliggøres og danner grundlag for korrekt
regelanvendelse i samtlige kommuner og regioner om det
specifikke emne.
Det fremgår af kapitel 5, at KL peger på, at
forhåndsudtalelserne kan være et vigtigt og meget anvendeligt
redskab for kommunerne, når de står overfor at træffe
beslutninger, hvor der opstår tvivlspørgsmål. Det fremgår
videre, at nogle kommuner ifølge KL afholder sig fra at
anmode om forhåndsudtalelser på grund af tidligere dårlige
erfaringer med meget lange sagsbehandlingstider.
Ankestyrelsen vil også fremadrettet have fokus på at
understøtte en hurtigere sagsbehandling af anmodninger om
aktindsigt.
6.1.4 Opfølgning på generelle spørgsmål, herunder kort
om tematisering, udtalelsesdatabase, nyheder m.v.
Det følger af forarbejderne til den ændrede § 48 a, at tilsynet
med lovændringen og de mere fleksible rammer for
sagsudvælgelsen i videre omfang skulle have mulighed for at
tage initiativ til mere aktivt at følge op på eventuelle generelle
spørgsmål i kommuner og regioner.
Ankestyrelsen vurderer, at lovændringen har givet
Ankestyrelsen mulighed for i højere grad at tage initiativ til
mere aktivt at følge op på eventuelle generelle spørgsmål i
kommuner og regioner.
Ankestyrelsen kan i den forbindelse pege på, at Ankestyrelsen
som led i strategien for det kommunale og regionale tilsyn
udvælger sager til tematiseret behandling. Det betyder bl.a.,
at tilsynet behandler sager med samme retlige problemstilling
på samme tid for at opnå en bredere belysning af et område,
end hvis sagerne behandles enkeltvis. Se nærmere om
Ankestyrelsens tematiserede behandling i kapitel 4.5.6.
Derudover kan Ankestyrelsen henvise til, at Ankestyrelsen,
som det fremgår af kapitel 2, afsnit 2.5., i begyndelsen af
2020 fik en ny tilsynsdatabase på sin hjemmeside samt at
Ankestyrelsen siden 1. april 2017 har udsendt nyhedsbreve på
tilsynsområdet til flere end 2.000 abonnenter.
Flere interessenter efterspørger, at tilsynet i endnu højere grad
prioriterer at udarbejde udtalelser, der imødekommer nogle af
de mere generelle udfordringer, der ikke nødvendigvis kommer
til udtryk i enkeltsager. En interessent fremhæver, at
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0084.png
84
tematiserede udtalelser kan bidrage til, at tilsynet kommer på
forkant med relevante problemstillinger og opleves som mere
proaktive.
Ankestyrelsen har noteret sig, at dette er et ønske hos flere af
tilsynets interessenter, og Ankestyrelsen er opmærksom på, at
det efter interessenternes vurdering vil bidrage til at øge
vejledningsniveauet, hvis Ankestyrelsens udtalelser i højere
grad har karakter af tematiserede, mere generelle udtalelser.
Det fremgår af kapitel 5, at der blandt tilsynets interessenter
er en udbredt tilfredshed med tilsynets nye
udtalelsesdatabase. Interessenterne vurderer, at databasen
samler og synliggør brugbar viden og på den måde er med til
at understøtte, at tilsynet samlet set opleves som mere
proaktivt.
Flere interessenter peger på, at tilsynets kommunikation og
tilgængelighed er blevet markant forbedret de seneste par år.
Det fremgår desuden af kapitel 5, at tilsynets interessenter
bruger nyhedsbrevene til at følge med i tilsynets nyeste
praksis, hvilket også tydeligt mærkes i
netværkssammenhænge. Selv om lovændringen betyder, at
enkeltsager ikke tages op til behandling i samme omfang som
efter de tidligere regler, kommer udtalelserne på den måde
også en flerhed af borgere til gode og får dermed større
betydning også for borgerne.
6.1.5 Anvendelse af Ankestyrelsens fogedfunktion,
herunder Ankestyrelsens håndtering heraf
Den organisatoriske overførsel af tilsynet fra
Statsforvaltningen til Ankestyrelsen i forbindelse med
lovændringen skulle bl.a. understøtte en øget opmærksomhed
på anvendelsen af fogedfunktionen med henblik på at sikre
overholdelse af Ankestyrelsens afgørelser.
Ankestyrelsen vurderer samlet set, at overførslen af tilsynet til
Ankestyrelsen har understøttet yderligere fokus på at sikre
efterlevelse af Ankestyrelsens afgørelser i konkrete klagesager
på social- og beskæftigelsesområdet ved hjælp af tilsynets
fogedfunktion. Det er samtidig hensigtsmæssigt og bidrager til
en kortere sagsbehandlingstid, at det er det kontor i styrelsen,
der har truffet en afgørelse, der selv tager stilling til, om
afgørelsen efterleves, og hvilken opfølgning der i givet fald er
behov for. I den sammenhæng har lovændringen virket som
en styrkelse af borgerhensynet.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0085.png
85
Tilsynet har ikke haft anledning til at anvende tvangsbøder.
Det er således ikke Ankestyrelsens erfaring, at kommunerne
generelt vægrer sig ved at efterleve Ankestyrelsens afgørelser.
Når en kommunes efterlevelse af Ankestyrelsens afgørelse
trækker ud, skyldes det ofte lang sagsbehandlingstid i
kommunen eller misforståelser. I nogle tilfælde skyldes det, at
kommunen er i tvivl om, hvad den skal gøre for at efterleve
afgørelsen.
Som det fremgår af tabel 1.3B i bilag 1, har Ankestyrelsens
klagesagskontorer behandlet i alt 102 fogedsager i perioden
fra 1. april 2017 til 31. december 2019. Tallet skal ses i lyset
af, at der indtil 1. juni 2019 ikke var helt faste retningslinjer
for registreringen af disse fogedsager.
6.1.6 Forhold, der kan have hindret udmøntningen af
lovens formål
Efter ændringen af § 48 a i lov om kommunernes styrelse, som
trådte i kraft den 1. april 2017, skulle henvendelser
indkommet før denne dato fortsat behandles efter den tidligere
bestemmelse.
Det har haft den konsekvens, at den fulde effekt af de friere
rammer for tilsynets sagsudvælgelse og dermed det arbejde,
som den nye lovgivning indebærer, har været forsinket. Efter
lovens ikrafttræden den 1. april 2017 er der afsluttet i alt 851
sager, der var indkommet før denne dato.
Der har således været en overgangsperiode, hvor
Ankestyrelsen har færdigbehandlet henvendelser efter den
tidligere bestemmelse. Dette forhold indgik i beslutningen om,
at lovændringen skulle evalueres tre år efter lovens
ikrafttræden. Det fremgår af forarbejderne til den ændrede
bestemmelse, at det var forventet, at tilsynet skulle bruge
noget tid på at indrette sig og sin praksis efter de ændrede
rammer, samt at det måtte forventes, at lovforslagets fulde
effekt først ville slå igennem efter noget tid.
Lovændringen er nu fuldt implementeret i Ankestyrelsens
tilsynsvirksomhed, og det er styrelsens forventning, at den
positive effekt vil fortsætte uanset de midlertidige udsving, der
følger af den geografiske flytning af tilsynet.
6.2 KORT OM KVALITET
Ankestyrelsen har i forlængelse af lovændringen haft fokus på
implementeringen af de nye rammer for tilsynets
sagsudvælgelse, herunder forventningerne om en kortere
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0086.png
86
sagsbehandlingstid. Dog er det en grundlæggende præmis, at
kvaliteten i tilsynets udtalelser er høj. Det er en vigtig
forudsætning for tilsynets gennemslagskraft.
Kvaliteten af udtalelserne kan desuden have betydning i
forhold til, at kommuner og regioner i langt de fleste tilfælde
følger tilsynets udtalelser.
En grundig og metodestærk sagsbehandling må betragtes som
en nødvendig forudsætning for tilsynet, som behandler sager
med juridisk komplicerede problemstillinger.
Ankestyrelsen følger løbende kvaliteten i hele styrelsens
arbejde. Det sker bl.a. ved årlige interne kvalitetsmålinger.
Ved den seneste kvalitetsmåling blev 15 tilsynsudtalelser
gennemgået. Det overordnede billede var, at tilsynet
overholder de lovgivningsmæssige krav til sagsbehandlingen.
Der blev dog også afdækket muligheder for forbedringer.
Tilsynet arbejder kontinuerligt med dette og har til stadighed
fokus på at sikre kvaliteten af tilsynets udtalelser. Tilsynets
brevskabeloner medvirker til at sikre dette, ligesom udkast til
udtalelser som altovervejende hovedregel skal godkendes på
flere niveauer i tilsynet med henblik på at sikre den fornødne
kvalitet, før de sendes til kommuner og regioner. Der er også
fokus på vigtigheden af kvalitet i forbindelse med oplæring af
nye medarbejdere.
6.3 ANKESTYRELSENS SAMLEDE KONKLUSION
På baggrund af vurderingerne i de forudgående afsnit i dette
kapitel kan Ankestyrelsen sammenfattende konkludere, at
lovændringen har haft den ønskede effekt:
Sagsbehandlingstiden er faldet markant
Antallet af sager uden forudgående henvendelse er
steget markant
Antallet af verserende sager er faldet markant.
Sammenfattende vurderer Ankestyrelsen desuden, at de
ændrede rammer for tilsynets sagsudvælgelse har vist sig at
have en faktisk og relevant effekt, der understøtter formålet
med ændringen.
Ændringen af § 48 a i lov om kommunernes styrelse har i høj
grad medført en større mulighed for at tage de mere
principielle og generelle sager op, behandle disse sager
hurtigere og i højere grad sikre, at resultatet bliver udbredt til
kommuner og regioner. Derudover har lovændringen frigivet
tid til at undersøge viden, der kommer fra f.eks.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0087.png
87
Ankestyrelsens klagesagskontorer og presseomtale, og til at
kunne agere i relevant omfang i form af f.eks. rejsning af
sager uden forudgående henvendelse, mens det er aktuelt.
Dette er med til at understøtte målsætningen om et mere
proaktivt tilsyn. Gennemgangen af datatrækkene og sager
viser, at tilsynet har brugt de nye muligheder.
Tilsynet er blevet mere synligt, effektivt og aktuelt, og
udnytter den synergieffekt, der var tiltænkt i forhold til at
anvende viden på tværs af tilsynet og Ankestyrelsens
klagesagskontorer. For så vidt angår synergieffekten er der
således stort fokus på at udvælge og gøre brug af oplysninger
fra klagesagskontorernes konkrete klagesager, hvis
oplysningerne tyder på eksempelvis en generel ulovlig praksis
eller forkert forståelse af lovgivningen i en eller flere
kommuner. I disse tilfælde bruges de relevante oplysninger fra
de konkrete klagesager til at rejse generelle tilsynssager.
Samarbejdet understøtter også en øget opmærksomhed på
anvendelsen af fogedfunktionen med henblik på at sikre
overholdelse af Ankestyrelsens afgørelser.
Derudover er der frigivet tid til en mere tematisereret
sagsbehandling, og tilsynet har behandlet en række sager
tematiseret på baggrund af viden fra Ankestyrelsens
klagesagskontorer og på anden baggrund. Den tematiserede
sagsbehandling er også med til at understøtte målet om et
proaktivt tilsyn.
Tilsynets interessenter har i forbindelse med evalueringen af
lovændringen fremført nogle relevante og konstruktive ønsker,
som tilsynet vil tage med sig i det videre arbejde.
Som det fremgår af kapitel 5 har repræsentanter fra
Transport- og Boligministeriet for eksempel peget på, at det
kunne være relevant for dem, at tilsynet orienterer om
udfaldet af behandlingen af de sager, ministeriet har bidraget
med lovfortolkning i, da det kan være relevant for ministeriets
videre forvaltning af lovområdet og dialog med kommunerne.
Det fremgår desuden af kapitel 5, at det er KL’s indtryk, at
tilsynet er tilbageholdende med at give konkret vejledning til
kommunerne, når de er i dialog, og at vejledning ofte bliver
holdt på et generelt niveau.
Ankestyrelsen henviser i den forbindelse til vigtigheden af at
balancere sin dobbeltrolle over for kommuner og regioner som
henholdsvis rådgivnings- og tilsynsmyndighed på samme tid.
Dette fremgår også af advokatfirmaet Bech-Bruuns
tilkendegivelse. Hertil kommer, at tilsynet nødvendigvis må
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0088.png
88
afholde sig fra at vejlede for løseligt om komplekse forhold,
der kræver en grundigere stillingtagen i f.eks. en
forhåndsudtalelse.
Det fremgår af kapitel 5, at KL og Horten peger på, at det ikke
er tydeligt for dem, at der er sket en ændring i de sager,
tilsynet indleder undersøgelse af. De peger også på, at det
ikke er tydeligt for dem, at der er sket en udvikling i forhold til,
at tilsynet i højere grad prioriterer at tage sager op, der har en
tværgående og generel karakter. Andre interessenter mener,
at de sager, tilsynet tager op til behandling, lever op til
formålet med lovændringen.
KL peger desuden på, at forhåndsudtalelserne kan være et
vigtigt og meget anvendeligt redskab for kommunerne. Lange
sagsbehandlingstider betyder dog, at kommunerne ikke
anvender forhåndsudtalelserne i det omfang, de kunne. Ifølge
KL afholder nogle kommuner sig fra at anmode om
forhåndsudtalelser på grund af tidligere dårlige erfaringer med
meget lange sagsbehandlingstider.
Ankestyrelsen har noteret sig, at tilsynets interessenter på
nogle områder ønsker en endnu bedre service. Det er helt
naturligt og forventeligt, at modtagerne f.eks. gerne vil have
endnu kortere sagsbehandlingstid. Ankestyrelsen er løbende i
kontakt med tilsynets interessenter for at sikre sig, at tilsynets
virksomhed, så vidt det er muligt, tilgodeser interessenternes
behov. Det er imidlertid vanskeligt at indfri alle ønsker fra alle
interessenter.
Som nævnt ovenfor er lovændringen nu fuldt implementeret i
Ankestyrelsens tilsynsvirksomhed, og det er styrelsens
vurdering, at formålene med lovændringen er opnået.
Ankestyrelsen har således fået bedre mulighed for at målrette
sit tilsyn mod de sager, som ud fra det overordnede formål
med det kommunale tilsyn har størst betydning for kommuner
og regioner.
Vurderingen baserer sig på datatrækkene, gennemgangen af
sager, tilsynets egne erfaringer og interessenternes
tilbagemeldinger.
Det er Ankestyrelsens forventning, at de positive effekter vil
fortsætte, og styrelsen vil også fremover have fuldt fokus på
aktivt at fastholde og udbygge disse positive effekter, sådan at
tilsynet på bedst mulige måde lever op til sit overordnede
formål, som er at sikre statens interesse i, at kommuner og
regioner handler i overensstemmelse med lovgivningen, når de
udøver den magt, der følger af, at de er offentlige
forvaltningsmyndigheder.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0089.png
89
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0090.png
90
Bilag 1
TABEL 1.1: NØGLETAL
Antal indkomne sager i tilsynet
2014
2.194
2015
2.109
2016
2.179
2017
2.006
2018
1.624
2019
1.735
Heraf antal indkomne sager om aktindsigt
2014
144
2015
281
2016
364
2017
505
2018
523
2019
526
Antal behandlede sager i tilsynet
2014
1.518
2015
1.252
2016
2.071
2017
1.744
2018
1.948
2019
1.648
Heraf antal behandlede sager om aktindsigt
2014
107
2015
241
2016
307
2017
498
2018
587
2019
482
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i uger
2014
15,0
2015
21,7
2016
28,5
2017
25,2
2018
27,5
2019
13,4
Tilsynssager om aktindsigt
–
gennemsnitlig sagsbehandlingstid i uger
2016
Almindelige
Komplicerede
6,4
14,4
2017
10,6
26,9
2018
3,2
9,6
2019
2,5
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0091.png
91
TABEL 1.2:
SAGER REJST I TILSYNET UDEN FORUDGÅENDE HENVENDELSE
Antal sager pr. år
2015
2
2016
2
2017
13
2018
30
2019
55
Note: Pr. februar 2020 er der 65 verserende sager rejst uden forudgående henvendelse.
TABEL 1.3A: FOGEDFUNKTIONEN
Behandlede fogedsager i tilsynet (Statsforvaltningen og Ankestyrelsens tilsynskontorer) fra 1.
juli 2016 til 31. december 2019. Dvs. sager om opfølgning over for kommunerne.
Social eller beskæftigelsessag
2. halvår 2016
2017
2018
2019
I alt
8
10
1
2
21
Andet
2
5
12
6
25
I alt
10
15
13
8
46
Note: Fogedfunktionen indebærer, at tilsynet, når det er påkrævet, vil kunne pålægge en kommune eller region, der nægter at
efterleve en bindende afgørelse fra en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, at gøre dette, om nødvendigt ved brug af
tvangsbøder. Fogedfunktionen kan også være aktuel, hvis en kommune eller region ikke svarer på anmodninger om oplysninger
fra en særlige klage- eller tilsynsmyndighed.
TABEL 1.3B: FOGEDFUNKTIONEN
Behandlede fogedsager i Ankestyrelsens klagesagskontorer fra 1. april 2017 til 31. december
2019.
102
Note: Klagesagskontorerne i Ankestyrelsen har efter overførslen af tilsynet til Ankestyrelsen pr. 1. april 2017 kunne behandle sager
om kommuners mulige nægtelse af at efterleve en afgørelse fra Ankestyrelsen
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0092.png
92
TABEL 1.4: VERSERENDE SAGER I TILSYNET PRIMO APRIL I ÅRENE
2017-2020
2017
Forvaltningsret
Tilsynssager om aktindsigt
Kommunalret
Kommunalfuldmagt
Godkendelsessager og regnskabssager
Sektorlov
Social sager
Øvrige/diverse
I alt
220
163
221
75
77
389
33
34
854
2018
105
49
285
59
178
299
37
0
689
2019
47
23
200
43
138
90
33
0
337
2020
158
70
231
50
132
231
62
0
620
TABEL 1.5:
ANTAL INDKOMNE SAGER I TILSYNET FORDELT PÅ SAGSEMNE 2018-
2019
2018
Forvaltningsret
Tilsynssager om aktindsigt
Kommunalret
Kommunalfuldmagt
Godkendelsessager og regnskabssager
Sektorlov
Social sager
Øvrige/diverse
I alt
Note:
Man kan ikke opgøre indkomne sager på sagsemne for årene 2014-2017
2019
651
527
537
80
355
547
91
0
1.735
638
523
494
78
301
492
67
0
1.624
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0093.png
93
TABEL 1.6
Antal behandlede sager i tilsynet fordelt på sagsemne 2015
Forvaltningsret
§ 48 Afvisning
§ 48 a Afvisning
§ 50 Vejledende udtalelse
Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet
Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven,
vejledning
Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven, afvisning
Antal sager
273
23
28
18
8
79
115
247
20
21
3
8
79
115
140
2
17
19
9
7
8
1
47
30
19
2
7
9
1
101
7
8
3
Sagsbehandlingstid
(uger)
20,0
10,0
18,4
47,3
4,6
29,9
12,5
17,9
8,3
16,2
24,9
4,6
29,9
12,5
30,6
27,5
35,7
51,2
49,5
22,0
27,9
23,1
26,1
19,0
47,1
27,5
55,9
34,9
135,2
23,5
22,0
27,9
19,4
Herunder aktindsigt
§ 48 Afvisning
§ 48 a Afvisning
§ 50 Vejledende udtalelse
Sagen trukket tilbage /oversendt/ henlagt pga. passivitet
Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven,
vejledning
Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven, afvisning
Kommunalret
§ 48 Afvisning
§ 48 a Afvisning
§ 50 Vejledende udtalelse
Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet
§ 42, stk. 1 Godkendelse/afsked. Af revisor
§ 45, stk. 2 Godk. af regnskab., jf §57/Godk. af delberetning
§ 59 Samtykke til solidarisk hæftelse
§ 60 Kommunale fællesskaber og samarbejder
§ 68 Udbudsbekendtgørelsen
Herunder kommunalfuldmagt
§ 48 Afvisning
§ 48 a Afvisning
§ 50 Vejledende udtalelse
Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet
Herunder godkendelsessager og regnskabssager
§ 42, stk. 1 Godkendelse/afsked. Af revisor
§ 45, stk. 2 Godk. af regnskab., jf §57/Godk. af delberetning
§ 50 Vejledende udtalelse
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0094.png
94
§ 59 Samtykke til solidarisk hæftelse
§ 60 Kommunale fællesskaber og samarbejder
§ 68 Udbudsbekendtgørelsen
Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet
1
47
30
5
93
15
44
22
1
11
655
325
295
7
1
22
5
91
2
32
41
7
1
6
1
1
1.252
23,1
26,1
19,0
24,9
63,2
58,1
67,8
73,3
10,4
36,9
16,0
12,7
18,8
41,7
0,1
20,9
12,9
8,1
8,2
7,4
5,4
21,2
8,1
5,5
25,2
59,9
21,7
Sektorlov
§ 48 Afvisning
§ 48 a Afvisning
§ 50 Vejledende udtalelse
§ 50 a-d / §51 Sanktioner
Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet
Øvrige/diverse
§ 48 Afvisning
§ 48 a Afvisning
§ 50 Vejledende udtalelse
§ 68 Udbudsbekendtgørelsen
Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet
Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven, afvisning
Uden sagsemne
§ 42, stk. 1 Godkendelse/ afsked. Af revisor
§ 48 Afvisning
§ 48 a Afvisning
§ 50 Vejledende udtalelse
§ 60 Kommunale fællesskaber og samarbejder
Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet
Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven,
vejledning
Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven, afvisning
I alt
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0095.png
95
TABEL 1.7A:
ANTAL BEHANDLEDE SAGER I TILSYNET FORDELT PÅ SAGSEMNE 2016
Styringsemne
Kommunestyrelseslovsager
Sektorlovssager
Herunder social og sundhed
Forvaltningsret
Herunder kommuneaktindsigter
Øvrige sager
Umiddelbare afvisninger
Kommunalret
Herunder kommunalfuldmagt (Kommunalret)
Herunder godkendelser og regnskabssager
Herunder styrelsesvedtægter
Uden sagsemne
4
I alt
Antal
sager
87
535
132
399
307
7
445
570
57
507
6
28
2.071
Sagsbehandlingstid
(uger)
60,9
38,4
23,7
12,6
8,9
64,6
10,3
39,0
47,0
38,0
50,5
27,0
28,5
Note: På grund af ændret kodestruktur pr. 1. juli 2016 er afgørelseskoderne for visse sagsemner slået sammen, herunder f.eks. på
området for kommunale fællesskaber, der omfatter både § 48 a-afvisninger og afgørelser.
Baggrunden for, at dette emne er benævnt ”(uden sagsemne)” er, at der i forbindelse med registreringen af disse sager ikke er
angivet et styringsemne.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0096.png
96
TABEL 1.7B: ANTAL BEHANDLEDE SAGER I TILSYNET FORDELT PÅ
AFGØRELSESKODER 2016
Afgørelseskoder på sager fra tabel 1.7A
Koder om godkendelse af revision
Koder om årsregnskaber og delberetninger
Koder om lånebekendtgørelsen
Koder om kommunale fællesskaber
Koder om samtykke til salg uden offentligt udbud
Koder om styrelsesvedtægter
Kompetenceafvisning
§48a afvisning
§50 udtalelse/godkendelse
Sanktioner
Sagen trukket tilbage/oversendt/henlagt
Fogedsag
I alt
Antal
sager
37
365
28
36
46
6
460
735
293
3
52
10
2.071
Sagsbehandlingstid
(uger)
15,9
43,9
9,7
41,2
23,8
50,5
10,0
26,0
47,3
9,9
27,6
15,9
28,5
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0097.png
97
2017
2018
Antal
sager
Sagsbehandl
ingstid
(uger)
Antal
sager
2019
Sagsbeha
ndlingstid
(uger)
TABEL 1.8:
ANTAL BEHANDLEDE
SAGER I TILSYNET
FORDELT PÅ
SAGSEMNE 2017-2019
Forvaltningsret
§ 48 a Afvisning
§ 50 Udtalelse/ godkendelse
Kompetenceafvisning
Sagen trukket tilbage
/oversendt/henlagt pga. passivitet
Forhåndsudtalelse
Antal
Sager
Sagsbehandl
ingstid
(uger)
648
395
100
69
84
38
38,9
56,1
10,2
34,8
710
425
142
43
98
2
9,3
10,1
13,7
2,4
1,6
51,1
5,1
4,7
9,4
1,9
1,4
31,1
28,4
39,0
23,6
9,6
10,1
582
355
91
38
97
1
482
289
87
21
85
553
75
446
2
12
18
3,7
3,1
5,9
8,2
2,2
6,5
2,5
2,0
5,2
1,9
1,6
22,6
13,4
23,6
2,45
16,9
6,6
Herunder aktindsigt
§ 48 a Afvisning
§ 50 Udtalelse/ godkendelse
Kompetenceafvisning
Sagen trukket tilbage /oversendt/
henlagt
508
315
85
33
75
455
131
277
1
24
21
1
114
61
30
12
10
1
213
27
40,8
42,7
51,8
9,4
38,9
37,1
33,5
39,9
52,9
20
44,6
0,3
52,3
39,3
95,6
28,7
30,2
52,9
25,6
28,4
587
340
132
25
90
566
87
440
3
13
23
Kommunalret
§ 48 a Afvisning
§ 50 Udtalelse/ godkendelse
Kompetenceafvisning
Forhåndsudtalelse
Sagen trukket tilbage
/oversendt/henlagt pga. passivitet
Sanktioner
Herunder kommunalfuldmagt
§ 48 a Afvisning
§ 50 Udtalelse/ godkendelse
Forhåndsudtalelse
Sagen trukket tilbage
/oversendt/henlagt pga. passivitet
Kompetenceafvisning
94
47
34
4
8
1
316
1
42,1
33,2
66,9
14,6
1,5
54,1
41,7
6,6
69
39
11
10
8
1
398
19,2
14,9
34,7
15,7
25
2
24,2
Herunder godkendelsessager og
regnskabssager
§ 48 a Afvisning
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0098.png
98
§ 50 Udtalelse/ godkendelse
Forhåndsudtalelse
Sagen trukket tilbage
/oversendt/henlagt pga. passivitet
Kompetenceafvisning
Sanktioner
169
10
6
25,1
10,3
55,7
298
6
11
43,1
10,4
19
389
24,4
8
1
18,7
0,9
1
641
0,3
25,5
29,1
56
19,1
14,2
14,3
18,7
5,4
23,5
25,9
70,9
19
13,4
6,7
78
55
10
1
9
3
45,7
38,3
71,2
97,4
63,1
27,9
672
533
26
87
13
2
11
40,5
41,4
67,7
29,1
56,8
5,3
12,5
513
428
24
41
8
1
10
1
86
65
11
2
3
4
1
14,0
12,3
53,4
8,7
6,7
42
13,8
1,6
25,5
20
69,9
1,3
12,5
6,6
57,6
Sektorlov
§ 48 a Afvisning
§ 50 Udtalelse/ godkendelse
Kompetenceafvisning
Fogedsag
Forhåndsudtalelse
Sagen trukket tilbage
/oversendt/henlagt pga. passivitet
Sanktioner
356
38
186
15
5
35
6
193
82
18
10
67
13
Herunder sociale sager
§ 48 a Afvisning
§ 50 Udtalelse/ godkendelse
Fogedsag
Kompetenceafvisning
Sagen trukket tilbage
/oversendt/henlagt pga. passivitet
Forhåndsudtalelse
Sanktioner
3
1.744
3,9
25,2
1.948
26,6
1.648
13,5
I alt
Note: Tallene fra 1. april 2017 i tabellerne ovenfor omfatter udelukkende de sager, som tilsynskontorerne selv har behandlet.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om redegørelse for Ankestyrelsens opgaver og arbejde med det kommunale og regionale tilsyn, til indenrigs- og boligministeren
2361581_0099.png
99
TABEL 1.9A: AFSLUTTEDE TILSYNSVURDERINGSSAGER I
ANKESTYRELSENS KLAGESAGSKONTORER FRA 1. APRIL 2017 TIL 31.
MAJ 2019.
Afsluttede tilsynsvurderingssager
Samlet antal
70
Note: Siden overførslen af tilsynet til Ankestyrelsen pr. 1. april 2017 har Ankestyrelsens klagesagskontorer haft mulighed for i et vist
omfang at foretage tilsynsvurderinger på egne områder (dvs. navnlig social- og beskæftigelsesområdet) ved henvendelser, som
giver anledning til at overveje, om en tilsynssag skal rejses.
TABEL 1.9B: AFSLUTTEDE TILSYNSVURDERINGSSAGER I
ANKESTYRELSENS KLAGESAGSKONTORER FRA 1. JUNI 2019 TIL 31.
DECEMBER 2019
Afsluttede tilsynsvurderingssager
§ 48 a afvisning
Sagen trukket tilbage/oversendt/henlagt
Note: 7 sager med formodet fejlregistrering er indeholdt i §48 a afvisning.
72
1