Folketingets Social- og Ældreudvalg
Christiansborg
25. marts 2021
Svar på Social- og Ældreudvalg spørgsmål nr. 376 af 25. februar
2021 stillet efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson (V)
Spørgsmål
Er ministeren bekendt med problemstillingen, at man ikke kan bestille en Ne-
mID-nøgleviser hos Nets uden at anvende NemID-appen eller sms-kode, som
nogle borgerne ikke har enten adgang eller digital kyndighed til, og hvad vil mini-
steren gøre ved problemet? Vil ministeren desuden undersøge muligheden for, at
man enten kan betale NemID-nøgleviseren via sin bank eller eksempelvis via en
faktura?
Svar
Jeg er bekendt med, at der er visse borgergrupper, som i en periode har haft ud-
fordringer med at købe en NemID nøgleviser hos Nets. Efter indførslen af det
nye EU-direktiv, Revised Payment Services Directive 2 (PSD2), er nøgleviseren en
af de muligheder, borgeren har, til at godkende onlinehandel med. EU-direktivet,
Revised Payment Services Directive 2 (PSD2), hører under Erhvervsministeriets
ressort.
Banksektoren er fra den 1. januar 2021 underlagt EU-direktivet Revised Payment
Services Directive 2 (PSD2), som indebærer nye krav til måden, hvorpå der fore-
tages godkendelser af e-handelsbetalinger. Disse krav berører ikke den offentlige
del af NemID-løsningen, men er alene implementeret i bankdelen af NemID.
Jeg kan oplyse om, at både Digitaliseringsstyrelsen samt bankernes organisation,
Finans Danmark, har været i dialog med Nets angående køb af nøgleviser uden
brug af NemID nøgleapp, nøgleviser eller SMS-engangskode. Jeg er orienteret
om, at Nets nu har gjort det muligt at købe en nøgleviser uden brug af NemID
nøgleapp, nøgleviser eller SMS-engangskode, men blot ved brug af NemID nøgle-
kortet.
De nye krav til godkendelse af onlinebetalinger gælder således kun ved køb for
over 30 EUR (223 DKK). NemID nøgleviseren, som koster 99 kr., er derfor ikke
omfattet af de nye krav og kan købes alene ved brug af NemID nøglekortet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk