SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om, hvorvidt det er i overensstemmelse med lovgivningen, at kommunale politiske udvalg anvender forvaltningens direktør – eller andre højtstående ledere – som sekretærer, til social- og indenrigsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 10370

Doknr.

329007

Dato

13-11-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. oktober 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 37 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 37:

”Vil

ministeren redegøre for, hvorvidt det er i overensstemmelse med lovgivningen, at

kommunale politiske udvalg anvender forvaltningens direktør

–

eller andre højtståen-

de ledere

–

som sekretærer, og om dette kan give habilitetsmæssige udfordringer, når

eksempelvis en borger klager over ulovligheder i forvaltningen?”

Svar:

Lov om kommunernes styrelse forudsætter, at den kommunale forvaltning skal

betjene de kommunalpolitiske organer, herunder økonomiudvalget og de stående ud-

valg. Det er en del af forvaltningens betjening af udvalgene at yde dem sekretariatsbi-

stand.

Udvalgsmøderne er lukkede møder, men det følger af § 20, stk. 4, 1. pkt., i lov om

kommunernes styrelse, at udvalgene kan tillade personer, der er ansat i kommunens

tjeneste, at overvære møderne med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner

m.v. for udvalget.

Det er en betingelse for, at udvalget kan tillade kommunalt ansatte at overvære et ud-

valgsmøde, at de pågældende personers tilstedeværelse i forhold til de enkelte sager på

mødet er konkret begrundet i udvalgets ønske om varetagelse af sekretariatsfunktioner

eller i udvalgets ønske om modtagelse af oplysninger, mundtlige redegørelser og lig-

nende.

Principielt vil det således i forhold til sagerne på hvert enkelt udvalgsmøde skulle vur-

deres, om betingelserne for at tillade kommunalt ansatte at overvære udvalgenes mø-

der er opfyldt. For så vidt angår kommunalt ansatte, der skal varetage generelle sekre-

tariatsfunktioner for udvalget, vil der dog være en tjenstlig tilknytning til alle de sager,

der behandles på udvalgsmøderne, så der ikke er behov for en konkret vurdering af,

hvorvidt de pågældende opfylder betingelserne for at overvære møderne.

Hvis et udvalgs sagsområde kun omfatter én forvaltningsgren eller -afdeling, vil ud-

valget kunne meddele en generel tilladelse til, at lederen heraf overværer udvalgets

møder. Henhører der under et udvalg flere forvaltningsgrene eller -afdelinger, vil le-

derne af de pågældende forvaltningsgrene eller afdelinger kun kunne meddeles tilla-

delse til at overvære behandlingen af de sager, der

–

direkte eller indirekte

–

vedrører

eller berører vedkommendes forvaltningsgren eller -afdeling. Dog vil én af lederne

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om, hvorvidt det er i overensstemmelse med lovgivningen, at kommunale politiske udvalg anvender forvaltningens direktør – eller andre højtstående ledere – som sekretærer, til social- og indenrigsministeren

kunne tilknyttes udvalget som udvalgssekretær og dermed kunne meddeles generel

tilladelse til at overvære udvalgets møder.

Det tilkommer borgmesteren som øverste daglige leder af administrationen

–

eventu-

elt efter høring af udvalget eller drøftelse med udvalgsformanden

–

at træffe bestem-

melse om, hvilken sekretærbistand der skal stilles til rådighed for udvalget.

Hvis udvalget ikke ønsker, at den af borgmesteren udpegede sekretær overværer ud-

valgsmødet, kan udvalget modsætte sig dette, men udvalget kan ikke selv udpege en

anden sekretær. En tvist mellem et udvalg og borgmesteren om sekretærbistand må

indbringes for kommunalbestyrelsen.

Også en kommunalt ansat, som af kommunalbestyrelsen er udpeget som sekretær for

udvalget, kan af udvalget nægtes adgang til at overvære møder i udvalget, men udval-

get vil være forpligtet til at rette sig efter kommunalbestyrelsens beslutning vedrøren-

de sekretariatsbistand ved sagernes ekspedition i forvaltningen og i øvrigt uden for

udvalgets møder.

Der henvises til Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommen-

tarer, 2010, s. 208 f.

Det er således i overensstemmelse med lovgivningen, at f.eks. direktøren for en for-

valtningsgren- eller afdeling fungerer som sekretær for et kommunalt udvalg, når for-

valtningsgrenen eller -afdelingen har sager, som henhører under udvalgets område.

Herunder kan udvalget tillade, at vedkommende som sekretær deltager i udvalgets

møder.

Jeg lægger til grund, at der med spørgsmålet om habilitet sigtes til, om selve det

forhold, at en forvaltningsdirektør har et medansvar for den konkrete forvaltning i sin

del af kommunens administration, gør den pågældende inhabil i forhold til en indsi-

gelse om, at forhold i den pågældende forvaltning er eller har været ulovlige.

Tilsynet med kommunerne varetages af Ankestyrelsen med Social- og Indenrigsmini-

steriet som overordnet tilsynsmyndighed. Jeg kan derfor ikke udtale mig om konkrete

habilitetsspørgsmål, førend der eventuelt måtte foreligge en sag i ministeriet. Jeg kan

dog generelt vejledende oplyse følgende:

De generelle regler om habilitet findes i forvaltningsloven og har baggrund i det

grundlæggende krav om saglig forvaltning.

Reglerne har til formål at undgå en reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag

påvirkes af uvedkommende hensyn, og at der hos parterne eller i omverdenen opstår

mistillid til upartiskheden hos de offentligt ansatte, der skal medvirke i sagen.

Efter forvaltningslovens § 3, stk. 1,

nr. 1,

er den, der virker inden for den offentlige

forvaltning, inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv har en særlig

personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag

har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse.

For at inhabilitet indtræder efter nr. 1, skal den personlige eller økonomiske interesse

være af en sådan størrelse, at man med rimelighed ud fra en generel bedømmelse kan

gå ud fra, at den vil være egnet til at kunne påvirke sagsbehandlingen.

F.eks. kan det ikke i sig selv anses for tilstrækkeligt til at statuere inhabilitet efter be-

stemmelsen, at en given beslutning vedrører arbejdspladsen eller arbejdsforhold i den

forvaltningsgren eller institution, hvor den pågældende er ansat.

Efter forvaltningslovens § 3, stk. 1,

nr. 4,

er den, der virker inden for den offentlige

forvaltning, inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis sagen vedrører klage over eller

udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og

vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller

ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår.

Bestemmelsen indeholder fire betingelser for, at der indtræder inhabilitet: For det

første skal vedkommende behandle en sag ved to forskellige myndigheder. For det

andet skal der i det væsentlige være tale om den samme sag ved over- og underinstan-

sen. For det tredje skal den overordnede instans behandle sagen som klage- eller til-

synsorgan. Endelig, for det fjerde, skal dobbeltfunktionen bevirke, at vedkommende

får en uvedkommende interesse ved overinstansens behandling.

Uden for bestemmelsens anvendelsesområde falder den situation, hvor sagen alene

behandles ved én myndighed. Det bemærkes herved, at de stående udvalg i en kom-

mune og de forskellige forvaltningsgrene inden for kommunen ikke er forskellige,

selvstændige forvaltningsmyndigheder, men en del af den kommunale enhedsforvalt-

ning.

Uden for bestemmelsens anvendelsesområde falder endvidere den situation, at en

myndighed genoptager en sag. I sådanne tilfælde vil de, der medvirkede ved sagens

første behandling, heller ikke efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, jf. straks neden-

for, normalt være inhabile ved behandlingen af den genoptagne sag, ligesom de på-

gældende kan deltage i vurderingen af selve genoptagelsesspørgsmålet.

Hvor der ikke foreligger inhabilitet efter bestemmelserne i forvaltningslovens § 3, stk.

1, nr. 1-4, kan der være grund til at overveje, om der alligevel vil foreligge inhabilitet

efter opsamlingsbestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Efter forvaltningslovens § 3, stk. 1,

nr. 5,

er den, der virker inden for den offentlige

forvaltning, inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis der i øvrigt foreligger omstændig-

heder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Inhabilitet foreligger ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sa-

gens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen

ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af

uvedkommende hensyn, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 2.

I alle tilfælde er den vurdering, der skal foretages efter § 3, stk. 2, objektiv i den for-

stand, at personens individuelle forhold med hensyn til risikoen for, at netop den på-

gældende vil lade sig påvirke af uvedkommende hensyn, ikke indgår i habilitetsbe-

dømmelsen.

Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen

eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag, jf. forvaltningslovens

§ 3, stk. 3.

Der henvises til Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 2013, s. 153 ff., og

Niels Fenger m.fl., Forvaltningsret, 2018, s. 130 og s. 249 ff.

Det er på ovenstående baggrund Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at en di-

rektør for en forvaltning i en kommune, der som led i sit hverv varetager en sekretari-

atsfunktion i et stående udvalg, ikke i almindelighed vil være inhabil ved behandlingen

af sager i udvalget. Dette gælder også ved udvalgets behandling af f.eks. en borgers

klage over forhold i forvaltningen, herunder når borgeren finder sagsbehandlingen

eller andre forhold i forvaltningen ulovlige.

Hvorvidt der i en given sag foreligger inhabilitetsbegrundende forhold, må dog i det

enkelte tilfælde vurderes konkret ud fra de nærmere omstændigheder.

Med venlig hilsen

Astrid Krag