Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2037
Doknr.
397103
Dato
05-03-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 18. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 362 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 362:
”Vil
ministeren kommentere oplysningerne om kommuners anvendelse af
private konsulenter til langvarige stopurs observationer af borgere med
handicap, som de er afdækket af DR, jf. artiklen ”Kommuner overvåger
handicappede som Mette: 'Jeg er panikslagen'”, d.18. februar 2021, og vil
ministeren i den forbindelse give sin vurdering af, om den meget omfattende
overvågning af borgere forekommer at være sagligt begrundet?”
Svar:
Nogle af de beskrivelser af observationer, som man har kunnet læse om i
pressen på det seneste, herunder også i den artikel, som der er refereret til i
spørgsmålet, forekommer grænseoverskridende og urimeligt. Det må således
aldrig være et stopur, der afgør, hvilken hjælp et menneske med handicap får.
Kommunen skal naturligvis sørge for at afklare borgerens hjælpebehov ud fra
en konkret og individuel vurdering, men kommunen skal samtidig helt
indiskutabelt behandle det enkelte menneske ordentligt. Derfor skal
observationer også foregå med en grundlæggende respekt for den enkeltes
værdighed og ret til privatliv.
Dette betyder, at observationer kun må anvendes, når det er nødvendigt, og at
de ikke må vare længere end højst nødvendigt for at opnå formålet. Dermed
kan observationer være sagligt begrundet, men det må bero på en konkret og
individuel vurdering i den enkelte sag, hvorvidt dette er tilfældet.
Hvis det findes nødvendigt at gennemføre en observation hos en borger, skal
den foregå med en grundlæggende respekt for den enkeltes værdighed og ret
til privatliv. Observationen skal tilrettelægges i dialog med borgeren, så både
borger og kommune er bekendt med årsagen til observationen og dens formål.
Det skal endvidere overvejes, om kommunen kan tilvejebringe samme
oplysninger på en mindre indgribende måde end ved observation.
Jeg mener, at vi har et meget vigtigt arbejde foran os med at sørge for, at
mennesker med handicap ikke oplever systemet som en modspiller. Vi skal
have genoprettet den tillid på handicapområdet, som desværre har lidt et stort
knæk. Det er dette her problem et eksempel på.
1