Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2036
Doknr.
396359
Dato
04-03-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 18. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 361 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk
(SF).
Spørgsmål nr. 361:
”Kan ministeren oplyse, om ministeren er kommet videre med: ”I mit arbejde
med at følge op på regeringens handicappolitiske målsætninger vil jeg derfor
også se på, om der er behov for at gentænke rammerne for de
behovsvurderinger, som ligger til grund
for de kommunale afgørelser.”, og er
ministeren i den forbindelse nået frem til nogle konklusioner, der kan
præsenteres for folketinget, jf. ministerens svar på SOU alm. del - spørgsmål
85 og 87 (2019-20)?”
Svar:
Den undersøgelse, som jeg netop har bedt Ankestyrelsen om at foretage i
forhold til omfanget af kommunernes brug af observationer som led i
sagsoplysningen, har konkret ophæng i den seneste tids medieomtale af dette
problem. Men undersøgelsen skal naturligvis også ses i sammenhæng med
regeringens arbejde med at realisere de handicappolitiske målsætninger,
særligt målsætningen om, at det ikke skal være en kamp at få hjælp.
Når undersøgelsens resultater foreligger, vil vi have et bedre grundlag at stå på
i forhold til en stillingtagen til, om der er behov for at gentænke rammerne for
de behovsvurderinger, der ligger til grund for kommunernes afgørelser.
Undersøgelsens resultater forventes at foreligge i efteråret 2021.
Jeg vil naturligvis orientere udvalget om undersøgelsens resultater, ligesom jeg
vil præsentere de konklusioner, herunder eventuelle behov for tiltag, som
resultaterne måtte give anledning til.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1