Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1155
Doknr.
392093
Dato
25-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 255 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk
(SF).
Spørgsmål nr. 255:
Hvad er ministerens forklaring på, at enkelte udbydere af handicaphjælp f.eks.
Care-support og Handicapformidlingen kan opnå så lukrative businesscases, at
der kan genereres millionoverskud, når man ved, at både kommunernes
administrationsbidraget ofte er temmelig beskedne, og jobbet som
handicaphjælper generelt er lavtlønnet, selv hvis man arbejder på en
overenskomstmæssig løn?
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at offentlige velfærdskroner skal
anvendes efter formålet om at yde velfærd til borgerne. Det betyder konkret i
forhold til servicelovens hjælperordninger, at velfærdskronerne skal anvendes
til at skabe grundlag for fleksible ordninger, der tager udgangspunkt i
borgerens selvbestemmelse, så borgeren kan fastholde eller opbygge et
selvstændigt liv.
Det tilskud, som udbetales til borgere omfattet af servicelovens
hjælperordninger er delt i to, jf. nedenfor.
Det følger således af bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af
hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter lov om social service
(udmålingsbekendtgørelsen), at kommunen skal udmåle et tilskud til dækning
af omkostningerne ved ansættelse af hjælpere m.v. Hvis ikke hele tilskuddet
anvendes til formålet, skal
”overskuddet”
tilbagebetales til kommunen ved den
årlige regnskabsaflæggelse eller kan modregnes i det kommende års tilskud til
den enkelte borger.
Derudover skal kommunen, jf. udmålingsbekendtgørelsen, udmåle et tilskud til
afholdelse af omkostninger til de særlige opgaver forbundet med at være
arbejdsgiver. Borgere, der modtager hjælp efter §§ 95 og 96, kan vælge at
indgå aftale med en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af
socialtilsynet, om, at tilskuddet overføres til foreningen eller den private
virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne.
Tilskuddet, som kommunen skal udmåle til dækning af foreningens eller den
private virksomheds omkostninger ved at varetage arbejdsgiverfunktionen i
1