Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2352284_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
[email protected]
Karina Lorentzen Dehnardt (SF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-1723
11.03.2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har i brev af 12. februar 2021 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 354 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 354:
”Med henvisning til artiklen i Version2.dk den 9. februar 2021: ”Nyt Kombit-sy-
stem sejler: »Gode kollegaer rejser, nogle er sygemeldt med stress«”, bedes mini-
steren:
Redegøre for planen for udrulningen af Kommunernes Ydelsessystem fra KOM-
BIT i landets kommuner,
Kommentere det forhold, at sagsbehandlingstiden efter implementeringen af
Kommunernes Ydelsessystem er steget fra fem dage til fem uger i Randers Kom-
mune, samt at HK Kommunal har konstateret, at systemet er fyldt med fejl,
Redegøre for retsstillingen for borgere, der får et for lille beløb udbetalt efter im-
plementeringen af Kommunernes Ydelsessystem, herunder hvorvidt kommunerne
er forpligtet til efterfølgende at kontakte borgerne herom og efterbetale det reste-
rende beløb,
Oplyse, om ministeren vil gå i dialog med Kommunernes Landsforening med
henblik på at sætte udrulningen af Kommunernes Ydelsessystem på pause, indtil
fejlene i systemet er udbedret?”
Svar:
Da ansvaret for it-understøttelsen på kontanthjælpsområdet og herunder udrulnin-
gen af det nye Kommunale Ydelsessystem hører under kommunerne, har jeg bedt
KL om et bidrag til brug for besvarelsen af de stillede spørgsmål. KL har oplyst
følgende:
”1.
En kort redegørelse for KL’s planer for udrulning af KY i landets kommuner.
Der er ult. februar 2021 23 kommuner, som har taget Kommunernes Ydelsessy-
stem (KY) i brug. Udrulningen af KY sker i tæt dialog med hver enkelt kommune.
Kommunerne rulles kun på det nye system, hvis det vurderes, at kommunen er klar
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm. om ministeren bedes kommentere artiklen Nyt Kombit-system sejler: »Gode kollegaer rejser, nogle er sygemeldt med stress«, og herunder redegøre for planen for udrulningen af Kommunernes Ydelsessystem fra KOMBIT i landets kommuner m.m., til beskæftigelsesministeren
2352284_0002.png
til opgaven, og kommunen selv ønsker at konvertere til det nye system. Udrul-
ningsplanen justeres løbende, og der findes derfor ikke en endelig udrulningsplan.
Det er forventningen, at alle kommuner har taget KY i brug inden udgangen af
2021. Den aktuelle plan findes
her.
2. Kommentere det oplyste om, at sagsbehandlingstiden efter implementeringen af
Kommunernes Ydelsessystem er steget fra fem dage til fem uger i Randers Kom-
mune, samt at HK Kommunal har konstateret, at systemet er fyldt med fejl.
KL har ikke et overblik over sagsbehandlingstiderne i de enkelte kommuner, men
generelt får vi ikke tilbagemeldinger fra andre kommuner om, at sagsbehandlingsti-
den i ansøgninger om kontanthjælp er steget betydeligt. Meldingen er derimod, at
kommunerne godt kan håndtere, at borgerne får deres penge til tiden.
KL har ikke tilstrækkeligt kendskab til de præcise omstændigheder i Randers Kom-
mune og kan derfor ikke kommentere på disse. Men meldingen fra kommunerne er,
at det er en meget stor og kompliceret opgave at skifte fra det gamle til det nye
ydelsessystem. Det gælder både før, under og efter konverteringen. Der er derfor
ingen tvivl om, at det kræver en stor og ekstraordinær indsats for de ledere og med-
arbejdere, som arbejder på området.
Med det nye system er arbejdsgange og procedurer ændret markant. Det gælder
både for ydelseskontorerne som helhed, og for den enkelte medarbejder. Derfor er
det afgørende, at hver enkelt kommune sikrer de nødvendige rammer til at løfte op-
gaven, hvilket i en periode kan betyde, at det er nødvendigt at tilføre flere ressour-
cer til området.
Det er forventeligt, at der er fejl i et nyt og komplekst it-system som KY. Men det
er afgørende at skelne mellem alvorlige fejl, som kan få betydning for udbetalin-
gerne, eller om det er mindre fejl som f.eks. fejl på skærmbilleder. Fejlniveauet
vurderes pt. at være under kontrol, hvilket betyder, at leverandøren er i stand at
rette alvorlige fejl inden for 5 dage. Leverandøren retter via to ugentlige releases
løbende fejl inden for forventet tid, hvilket også er tilbagemeldingen fra hovedpar-
ten af de kommuner, der har taget KY i brug. Fejlene rettes ud fra en prioritering
af, hvor alvorlige de er, så de mest presserende fejl rettes først. Hertil kommer, at
systemet løbende videreudvikles, hvilket også er med til at forbedre brugervenlig-
heden, som er meget vigtig for de sagsbehandlere, som hver dag bruger systemet.
3. Hvordan kontakter kommunerne de borgere, der har været udsat for fejl, og ef-
terbetaler det resterende beløb?
Der er umiddelbart ikke grund til at tro, at flere borgere får fejludbetalinger i det
nye system end i det gamle system. KY indeholder faktisk en lang række nye funk-
tioner og kontroller, som forebygger fejludbetalinger, så det er forventningen, at
systemet i fremtiden vil bidrage til at nedbringe antallet af sager med fejludbetalin-
ger.
Da ydelsesområdet er et af de lovområder med det mest komplicerede regelsæt, er
det uundgåeligt, at der sker fejl. Derfor håber KL også, at Folketinget på baggrund
2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm. om ministeren bedes kommentere artiklen Nyt Kombit-system sejler: »Gode kollegaer rejser, nogle er sygemeldt med stress«, og herunder redegøre for planen for udrulningen af Kommunernes Ydelsessystem fra KOMBIT i landets kommuner m.m., til beskæftigelsesministeren
af anbefalinger fra Ydelseskommissionen vil taget ansvar for at sikre en mere enkel
og forståelig ydelseslovgivning. Det vil både gør det nemmere at videreudvikle
KY, men vigtigst også bidrage til at styrke borgernes retssikkerhed.
Hvis en kommune opdager, at der sker en fejludbetaling, har kommunen ansvar for
at sikre, at fejlen rettes hurtigt muligt og borgeren får besked. Hvis det betyder, at
borgeren skal have efterbetalt et beløb, så udbetales beløbet hurtigst muligt.
4. Forventer KL, at planerne for udrulning skal ændres eller sættes på pause indtil
fejlene i systemet er udbedret?
Se. spørgsmål 1 og 2.”
Jeg kan som beskæftigelsesminister henholde mig til svaret fra KL, hvor jeg særligt
hæfter mig ved, at det er KLs vurdering, at situationen med fejl er under kontrol og
inden for det forventelige niveau ved overgang til et nyt system. Desuden noterer
jeg mig at fejl med betydning for udbetaling af hjælp til borgerne rettes hurtigst
muligt, hvilket kommunerne har pligt til.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
3