Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1824
Doknr.
392463
Dato
09-03-2021
Folketingets Social- Indenrigsudvalg har d. 11. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 349 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 349:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Mikkel trak en nitte i postnummer-lotteriet:
Hjælpemiddel forsvandt med flytning
til Aarhus”, bragt den 11. februar 2021 på
stiften.dk, herunder redegøre for, hvorfor hjælpemidlet ikke følger borgeren
uanset flytning, og vil ministeren ændre dette?”
Svar:
Alle borgere skal naturligvis have den nødvendige hjælp og støtte i hverdagen,
som kan bidrage til at lette deres tilværelse. Dette gælder, uanset hvor i landet
man bor.
Hver enkelt kommune kan imidlertid fastsætte et vejledende serviceniveau
inden for de lovgivningsmæssige rammer. Et sådant vejledende serviceniveau
er et udtryk for den enkelte kommunalbestyrelses prioriteringer og bidrager til
at forventningsafstemme i forhold til, hvilken hjælp man som borger kan få fra
sin kommune.
Når en borger flytter fra én kommune til en anden, er det op til den nye
bopælskommune at vurdere borgerens sag ud fra en konkret og individuel
vurdering sammenholdt med det vejledende serviceniveau, som den nye
bopælskommune har fastsat.
Vi har i Danmark kommunalt selvstyre, hvilket betyder, at en lang række
beslutninger kan træffes tæt på borgerne ud fra lokale ønsker og behov. Det,
mener jeg, grundlæggende er et fornuftigt princip. Det betyder også, at
kommunerne
–
vel at mærke inden for lovgivningens rammer
–
kan fastsætte
sit serviceniveau på de forskellige velfærdsområder.
Derved kan der inden for lovgivningens rammer på grund af de kommunalt
fastsatte vejledende serviceniveauer forekomme kommunale forskelle på, hvad
kommunerne vurderer, at borgere med handicap kan få støtte til. Et vejledende
serviceniveau skal dog altid fraviges, hvis forholdene i den enkelte sag ud fra
en konkret og individuel vurdering tilsiger det.
Jeg er meget optaget af, at forskellene i den hjælp og støtte, man kan få, ikke
må blive for store. Ligesom jeg mener, at der er behov for at se på, hvordan vi
kan gøre hjælpen mere fleksibel, så det er lettere at beholde den hjælp, man
1