SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om, hvordan man forestiller sig, at princippet om færrest mulige voksne (myndighedspersoner) omkring barnet i regeringens udspil Børnene Først skal udmøntes, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Udsatte unges inddragelse i

kommunernes sagsbehandling

Hans Skov Kloppenborg og Mette Lausten

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om, hvordan man forestiller sig, at princippet om færrest mulige voksne (myndighedspersoner) omkring barnet i regeringens udspil Børnene Først skal udmøntes, til social- og ældreministeren

Udsatte unges inddragelse i kommunernes sagsbehandling

e-ISBN: 978-87-7119-781-5

Modelfoto: Maskot/Ritzau Scanpix

Projekt: 301214

VIVE – Viden til Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

Forord

Tidligere undersøgelser indikerer, at mange unge med en social sag i de danske kommuner

ikke bliver hørt og inddraget i den kommunale sagsbehandling. Der findes imidlertid kun be-

grænset viden om, i hvor høj grad de udsatte unge selv oplever, at de bliver inddraget, når

kommunerne træffer vigtige beslutninger om deres liv.

Formålet med denne rapport er at øge denne viden ved at undersøge, i hvor høj grad udsatte

unge selv oplever inddragelse i kommunernes sagsbehandling. Derudover belyser rapporten,

hvilke sammenhænge der eksisterer imellem inddragelse, iværksatte sociale foranstaltninger,

trivsel og skolegang for de udsatte unge, med det formål at øge vores viden om, hvad der

karakteriserer unge, som er relativt meget eller lidt inddraget.

Det centrale datagrundlag er en større spørgeskemaundersøgelse, der omhandler netop disse

temaer og blev gennemført blandt en repræsentativt udtrukket stikprøve af 12-17-årige unge,

som enten var anbragt eller havde en fast kontaktperson som forebyggende foranstaltning i

sommeren 2019.

Undersøgelsen er gennemført af chefanalytiker Hans Skov Kloppenborg og seniorforsker

Mette Lausten.

Rapporten er blevet gennemlæst og kommenteret af to eksterne reviewere. Vi takker dem for

gode og konstruktive kommentarer.

Undersøgelsen er finansieret af Egmont Fonden.

Mads Leth Jakobsen

Forsknings- og analysechef for VIVE Styring og Ledelse

2020

Indhold

Sammenfatning .................................................................................................. 5

Formål og Baggrund ............................................................................... 10

Inddragelse i et teoretisk perspektiv ........................................................ 12

2.1

2.2

2.3

Hvad er inddragelse? .................................................................................. 12

Hvorfor er inddragelse vigtigt? .................................................................... 13

Hvorfor er inddragelse svært? .................................................................... 14

Data og metode ...................................................................................... 16

3.1

3.2

3.3

3.4

Spørgeskemaundersøgelsen ...................................................................... 16

Registerdata til sammenhængsanalyser .................................................... 22

Bortfaldsanalyse ......................................................................................... 24

Statistisk metode......................................................................................... 27

Kortlægning af udsatte unges inddragelse i kommunernes

sagsbehandling ....................................................................................... 28

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

Den unges kendskab og kontakt til sin sagsbehandler .............................. 28

Relationen til sagsbehandleren .................................................................. 30

Information om sagsbehandlingen.............................................................. 31

Muligheder for indflydelse ........................................................................... 32

Oplysning om rettigheder ............................................................................ 33

Inddragelse i handleplansarbejdet .............................................................. 35

De unges forslag til forbedring af inddragelsen .......................................... 36

Ét samlet mål for unges inddragelse ....................................................... 39

5.1

5.2

Tre dimensioner for inddragelse ................................................................. 39

Indeks for inddragelse i sagsbehandlingen ................................................ 44

Sammenhænge mellem inddragelse og øvrige forhold for udsatte unge . 45

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

Inddragelse og sociale baggrundsforhold ................................................... 47

Inddragelse og de unges trivsel .................................................................. 49

Inddragelse og foranstaltningstype ............................................................. 49

Inddragelse og kontakt med sagsbehandler ............................................... 50

Inddragelse og de unges skolegang ........................................................... 51

Litteratur........................................................................................................... 53

Bilag 1

Bilag 2

Spørgeskema ................................................................................ 55

Beskrivelse af baggrundskarakteristika .......................................... 62

Sammenfatning

Tidligere undersøgelser indikerer, at mange børn og unge med en social sag i de danske kom-

muner ikke bliver hørt og inddraget i den kommunale sagsbehandling (se fx Ankestyrelsen,

2011; Ankestyrelsen, 2019; Jensen, 2014; Lausten & Jørgensen, 2017; Kloppenborg et al.,

2018; Børnerådet, 2012). Der findes imidlertid kun begrænset viden om, i hvor høj grad de

udsatte børn og unge selv oplever, at de bliver inddraget, når kommunerne træffer vigtige be-

slutninger om deres liv. Denne undersøgelse har til formål at øge vores viden om netop dette

emne. Derudover belyser undersøgelsen, hvilke sammenhænge der er imellem inddragelse,

iværksatte sociale foranstaltninger, trivsel og skolegang for udsatte unge, med det formål at

øge vores viden om, hvad der karakteriserer unge, som er relativt meget eller lidt inddraget.

Det centrale datagrundlag er en større spørgeskemaundersøgelse om udsatte unges egne

vurderinger af inddragelse i kommunernes sagsbehandling. Spørgeskemaundersøgelsen blev

gennemført i sommeren 2019 blandt et repræsentativt stikprøveudtræk af unge, som enten var

anbragt eller havde en fast kontaktperson som forebyggende foranstaltning. I alt har cirka

2.300 unge i alderen 12-17 år deltaget i undersøgelsen. Det repræsentativt udtrukne og relativt

store antal deltagende unge giver gode muligheder for at skabe overblik over, i hvor høj grad

udsatte børn og unge i Danmark – generelt set – føler sig inddraget i sagsbehandlingen. Ved

at koble spørgeskemabesvarelserne med detaljerede individdata fra blandt andre Danmarks

Statistik kan vi desuden undersøge, hvilke sammenhænge der er mellem unges inddragelse i

sagsbehandlingen og andre forhold i den unges liv, fx den unges sociale baggrundskarakteri-

stika.

I denne sammenfatning gennemgår vi de centrale resultater fra undersøgelsens analyser,

hvorefter vi ser på de videre perspektiver for udsatte unges inddragelse i kommunernes sags-

behandling.

Store forskelle i udsatte unges oplevelse af inddragelse

Undersøgelsen fokuserer specifikt på inddragelse af unge i forhold til kommunernes sagsbe-

handling, hvorfor forholdet og samarbejdet mellem den unge og dennes sagsbehandler er helt

centralt. Konkret undersøges udsatte unges inddragelse i sagsbehandlingen i forhold til føl-

gende tre dimensioner:



Den unges relation til sin sagsbehandler

Information om sagsbehandlingen

Den unges muligheder for indflydelse.

Ud over disse tre dimensioner for inddragelse undersøger vi desuden den unges kendskab og

kontakt til sin sagsbehandler, da denne kontakt må forventes at være en forudsætning for i det

hele taget at kunne blive inddraget som ung. Derudover undersøger vi omfanget af inddragelse

i to specifikke situationer, nemlig hvorvidt den unge er blevet oplyst om en række rettigheder i

sagsbehandlingen, og om den unge er blevet inddraget i forbindelse med sagsbehandlerens

arbejde med den unges handleplan.

Overordnet viser resultaterne, at der er en stor del af de udsatte unge, som oplever, at de bliver

inddraget i kommunernes sagsbehandling. Mange unge oplever således, at de har en god og

tillidsfuld relation til deres sagsbehandler, at de er informeret om sagsbehandlingen og har

indflydelse på sagsbehandlingsprocessen og på beslutningerne. Resultaterne viser dog også,

at der er en gruppe af de unge, som oplever det modsatte. Der en stor del af de unge, der

svarer, at de ikke er blevet oplyst om deres rettigheder af deres sagsbehandler eller svarer

’ved ikke’ til spørgsmålene herom, ligesom der er en stor del, som ikke ved, hvad en handleplan

er, eller som ikke oplever at blive inddraget i arbejdet med deres handleplan.

Disse resultater uddybes i det følgende.

Den unges kendskab og kontakt til sin sagsbehandler

Undersøgelsen viser, at de fleste unge ved, hvem der er deres sagsbehandler. Samlet set

svarer 96 % af de adspurgte unge, at de enten kender deres nuværende sagsbehandler, eller

tidligere har haft kontakt til en sagsbehandler i kommunen. I spørgeskemaets øvrige spørgs-

mål, er de unge blevet bedt om at svare ud fra deres oplevelser med deres nuværende sags-

behandler eller den sagsbehandler, som de senest har haft og kan huske. Resultaterne viser

desuden, at det er ret forskelligt, dels hvor meget kontakt de unge har til deres sagsbehandler,

og dels hvor mange sagsbehandlerskift de unge har oplevet de sidste 2 år.

Den unges relation til sin sagsbehandler

Hvad angår relationen mellem den unge og dennes sagsbehandler, viser resultaterne, at et

flertal af de unge har en god relation til deres sagsbehandler. Cirka 60-75 % af de unge svarer

således positivt på en række udsagn om, hvorvidt deres sagsbehandler lytter til det, de siger,

forstår, hvad de mener, interesserer sig for, hvordan de har det, og at de kan stole på deres

sagsbehandler. Udsagnene passer godt eller meget godt i forhold til deres oplevelser med

deres egen sagsbehandler. Der er dog også en mindre gruppe af unge, som har en mere

udfordret relation til deres sagsbehandler. Især er der relativt mange unge (30 %), der svarer,

at de har svært ved at få fat på deres sagsbehandler, når de har behov for det.

Information om sagsbehandlingen

Ser vi nærmere på de unges vurdering af den information, de får om sagsbehandlingen, viser

resultaterne, at cirka 50-70 % af de unge vurderer, at de bliver godt informeret om sagsbe-

handlingen. Disse unge svarer, at en række udsagn om, hvorvidt de på forhånd ved, hvad der

skal tales om, samt hvem der deltager på møder med deres sagsbehandler, passer godt eller

meget godt til deres oplevelser med deres egen sagsbehandler. Ligeledes oplever en stor del

af de unge, at deres sagsbehandler forklarer dem, hvorfor beslutninger er, som de er. Der er

dog også cirka 15-30 % af de unge, som ikke føler sig godt informeret om sagsbehandlingen.

Særligt er der stor forskel på de unges vurdering af, hvor omfattende sagsbehandlerens op-

følgning på møder er.

Den unges muligheder for indflydelse

Hvad angår de unges muligheder for at få indflydelse på sagsbehandling og beslutninger, viser

resultaterne, at de unges oplevelser er meget forskellige. Cirka en tredjedel af de unge oplever,

at de er med til at bestemme, hvor og hvornår de mødes med deres sagsbehandlere, mens

40-50 % ikke oplever, at de har indflydelse herpå. Cirka 45 % af de unge oplever, at de har

indflydelse på, hvad der skal tales om på møder med deres sagsbehandler, samt på hvad

kommunen beslutter i den unges sag, mens der omvendt er cirka 30 % af de unge, som ikke

oplever, at de har indflydelse herpå. Resultaterne viser desuden, at størstedelen af de unge

gerne vil have indflydelse på, hvad der bliver besluttet i deres sag.

Oplysning om rettigheder til den unge

Undersøgelsen indeholder også en række spørgsmål om, hvorvidt de unge er blevet oplyst om

forskellige rettigheder af deres sagsbehandler. Resultaterne viser, at 59 % af de unge er blevet

oplyst af deres sagsbehandler om retten til at blive inddraget i deres egen sag, mens 41 % ikke

har fået denne rettighed forklaret. Lidt flere af de unge, nemlig 72 %, har fået forklaret, at de

har ret til at have en bisidder med til møder med kommunen, mens der omvendt er 28 %, som

ikke er blevet oplyst herom. Endelig er det cirka halvdelen af de unge, som henholdsvis har og

ikke har fået forklaret, at de har mulighed for at klage over kommunens beslutninger i deres

egen sag. I denne sammenhæng skal det desuden bemærkes, at en relativt stor del af de

adspurgte unge har svaret ’ved ikke’ til spørgsmålene om rettigheder. I tillæg til den relativt

store andel af de unge, som svarer, at de ikke er blevet informeret om rettighederne, er der

således en ganske stor del af de unge, som er i tvivl om, hvorvidt deres sagsbehandler har

informeret dem herom.

Inddragelse af den unge i forhold til handleplanen

Endelig indeholder spørgeskemaet en række spørgsmål om de unges inddragelse specifikt i

forhold til udarbejdelse af deres handleplan. Resultaterne viser, at der er en del af de unge,

der oplever, at de bliver inddraget i arbejdet med handleplanen, men også, at en stor del af de

unge enten ikke ved, hvad en handleplan er, eller ikke føler sig inddraget i handleplansarbejdet.

Sammenhænge mellem inddragelse og øvrige forhold i de unges liv

På baggrund af de unges spørgeskemabesvarelser danner vi i rapporten et samlet mål – et

såkaldt indeks – for de unges inddragelse i sagsbehandlingen, som vi bruger til at undersøge,

hvilke sammenhænge der er mellem inddragelse og en række andre forhold i de unges liv.

Analyserne kan give et billede af, om unge med visse karakteristika føler sig mere inddraget

end andre, og dermed hvor udfordringen omkring manglende inddragelse er størst. Vores for-

håbning er, at resultaterne kan være interessante og relevante input til fremtidige drøftelser, i

både kommuner og på nationalt plan, om hvorvidt inddragelsesindsatsen kan og bør styrkes

for visse grupper af udsatte unge.

Konkret undersøger vi sammenhænge mellem det samlede indeks for de unges inddragelse

og:



sociale baggrundsforhold som fx køn, alder og forældrebaggrund

de unges mentale trivsel (målt med SDQ)

hvilke sociale foranstaltninger de unge modtager

de unges kendskab og omfanget af kontakt til deres sagsbehandler

de unges skolegang: specialundervisning, skolefravær og folkeskolens afgangsprøve.

Som læser skal man være opmærksom på, at analyserne ikke undersøger årsagssammen-

hængen (kausaliteten) mellem inddragelse og øvrige forhold. Med andre ord kan vi ikke afgøre,

om en ændring i den ene faktor (fx udsathed) er direkte årsag til en ændring i den anden faktor

(inddragelse), eller omvendt, men vi kan belyse, om der er sammenhæng (korrelation) mellem

de undersøgte faktorer, når der samtidig tages højde for betydningen af andre faktorer. Resul-

taterne giver dermed mulighed for at identificere mønstre mellem inddragelse og øvrige forhold

i de unges liv, såsom udsathed og foranstaltningstype. Disse mønstre kan fortælle os noget

om, hvor udfordringerne med inddragelse af unge i sagsbehandlingen er størst.

Udsatte unge med store udfordringer føler sig mindre inddraget

Ser vi først på analysen af sammenhængen mellem inddragelse og sociale baggrundsforhold,

viser resultaterne en tendens til, at drenge føler sig mere inddraget end piger, og at de ældre

unge (14-17-årige) oplever at være mere inddraget end de yngre (12-13-årige). Derudover

viser analysen, at de mest udsatte unge føler sig mindre inddraget i sagsbehandlingen. For

eksempel viser resultaterne, at jo flere trivselsudfordringer de unge har, jo mindre oplever de,

at de bliver inddraget i sagsbehandlingen. De unges mentale trivsel måles med SDQ, som er

et valideret, udbredt og anerkendt spørgeskema til vurdering af børn og unges psykiske trivsel

og funktion.

Unge i familiepleje føler sig mere inddraget

Rapportens analyser viser desuden, at der er sammenhæng mellem de unges inddragelse, og

hvilken foranstaltning de modtager. Unge, der er anbragt i familiepleje, oplever, at de er mere

inddraget i sagsbehandlingen end unge, der er anbragt på institution m.m. Resultaterne viser

også en tendens til, at unge, der har en fast kontaktperson som forebyggende foranstaltning,

er lidt mindre inddraget end unge i familiepleje, men denne forskel er dog ikke statistisk signi-

fikant, når der kontrolleres for forhold som fx den unges trivsel (SDQ) og psykiatriske diagno-

ser.

Inddragelse hænger sammen med tæt kontakt til sagsbehandler

Som man vil forvente, viser analyserne endvidere, at de unge, der ved, hvem deres nuværende

sagsbehandler er, i væsentligt højere grad oplever at være inddraget i sagsbehandlingen, lige-

som unge, der har relativt hyppig kontakt med deres sagsbehandler og har haft relativt få sags-

behandlerskift, oplever en højere grad af inddragelse end unge, som har mindre kontakt eller

flere skift.

Ingen sammenhæng mellem inddragelse og gennemførelse af folkeskolens afgangsprøve

Rapporten ser også på sammenhænge mellem de unges inddragelse og tre forskellige variable

vedrørende de unges skolegang, nemlig om den unge har modtaget specialundervisning i

grundskolen, de unges fravær i grundskolen, og om de unge har gennemført folkeskolens af-

gangsprøve.

Resultaterne fra disse analyser viser, at unge, der har modtaget specialundervisning eller har

et højt skolefravær, føler sig mindre inddraget i sagsbehandlingen. Resultaterne kan ses som

endnu en indikation på, at de mest udsatte unge føler sig mindre inddraget. Endelig er et inte-

ressant resultat fra rapportens analyser, at der ikke er sammenhæng mellem de unges inddra-

gelse, og hvordan de klarer sig ved folkeskolens afgangsprøve. Det gælder uanset, om vi ser

på, hvorvidt de unge gennemfører prøverne, eller hvor høje karakterer de opnår.

Fremtidige perspektiver

Resultaterne fra denne undersøgelse leder til i al fald fire fremtidige, interessante perspektiver

omkring inddragelse af udsatte unge i kommunernes sagsbehandling.

For det første giver undersøgelsens resultater grund til en særlig opmærksomhed på de grup-

per af unge, som oplever at være mindre inddraget end andre. Det gælder ikke mindst de mest

udsatte unge, som undersøgelsen viser, føler sig mindre inddraget. Denne tendens kan mulig-

vis hænge sammen med, at unge med omfattende udfordringer har færre ressourcer til at indgå

i et samarbejde med deres sagsbehandler, og at det muligvis er lettere for sagsbehandlerne at

inddrage mindre belastede unge, som derfor prioriteres højere. Vi kan ikke belyse disse mulige

forklaringer nærmere i denne undersøgelse, men vi håber, at resultaterne kan anvendes lokalt,

i de enkelte kommuner eller på nationalt plan, som baggrund for drøftelser om, hvorvidt og i

givet fald hvordan man kan styrke inddragelsen af disse unge.

For det andet kan det på baggrund af undersøgelsens resultater være relevant at drøfte, om

der er noget i kommunernes eller sagsbehandlernes arbejde, der bør justeres for at tage højde

for forskellene i inddragelse mellem henholdsvis piger og drenge samt ældre (14-17-årige) og

yngre (12-13-årige) unge. Ligeledes indikerer resultaterne, at der er et behov for, at udsatte

unge i højere grad kender deres rettigheder og føler sig involveret i arbejdet med deres hand-

leplan.

Som nævnt viser undersøgelsen, at der er en gruppe af unge, som ikke føler sig inddraget i

sagsbehandlingen. I den sammenhæng er et andet væsentligt opmærksomhedspunkt, at ind-

dragelse af udsatte unge langt fra er nogen let eller enkel sag at gennemføre, fordi der er en

række barrierer, som i praksis kan vanskeliggøre inddragelsen af unge i de kommunale forvalt-

ninger (jf. evt. afsnit 2.3). Det drejer sig blandt andet om, at hensynet til den unges inddragelse

blot er ét af mange hensyn, som sagsbehandlerne skal håndtere på samme tid. Andre væsent-

lige hensyn kan eksempelvis være inddragelse af forældrene samt hensynet til at beskytte den

unge bedst muligt. Dertil kommer, at det kan være forskelligt fra sagsbehandler til sagsbehand-

ler eller kommune til kommune, hvilken forståelse man har af, hvordan og hvor meget børn og

unge bør blive inddraget i egen sag. Ligeledes vil nogle unge have lettere ved at indgå i et

konstruktivt samarbejde med sagsbehandleren end andre.

Derudover er der nogle strukturelle vilkår i form af blandt andet stor sagsbehandlerudskiftning

og begrænset tid i den enkelte sag, som kan gøre det vanskeligt for sagsbehandlerne at ind-

drage den unge, så meget som både sagsbehandler og/eller den unge gerne vil. Evalueringen

af Børns Vilkårs projekt Bedre Børneinddragelse viser eksempelvis, at inddragelse af børn og

unge, fx i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner, kan være relativt tidskrævende. Det

gælder særligt i en opstartsfase, hvor sagsbehandlere skal vænne sig til nye og mere inddra-

gende rutiner (Kloppenborg et al., 2018).

Hvis inddragelsen af udsatte unge i sagsbehandlingen skal højnes, ligger der et arbejde i at

overkomme disse udfordringer. Dels kan der måske være behov for i nogle kommunale forvalt-

ninger at arbejde mod et mere inddragende og mere ensartet mindset omkring involvering af

de unge i egen sag og diskutere, hvordan hensynet til inddragelsen af den unge vægtes i

forhold til andre relevante hensyn i sagen. Dels kan der være behov for at kaste et realistisk

blik på, hvor inddragende sagsbehandlerne i praksis kan arbejde, inden for de strukturelle ram-

mer, der er i kommunerne, samt undersøge, om disse rammer kan forbedres.

For det tredje fokuserer vi i denne undersøgelse specifikt på de unges vurdering af sagsbe-

handlernes indsats for at inddrage de unge i sagsbehandlingen. Blandt andet Jensen (2014)

gør dog opmærksom på, at andre voksne omkring udsatte unge, som fx forældre eller pleje-

forældre, ofte spiller en vigtig rolle i forhold til at hjælpe den unge med at håndtere de formelle

inddragelseskanaler og dermed støtte den unge i at blive inddraget i højere grad. Disse voksne

kan eksempelvis hjælpe med at forberede den unge på, hvad der skal tales om på møder, tale

om, hvilke beslutninger der bliver truffet, og hvorfor, eller forklare forskellige rettigheder til den

unge. I fremtidige undersøgelser af området kunne det være interessant at undersøge nær-

mere, hvilken og hvor stor betydning denne støtte har for de unges inddragelse i sagsbehand-

lingen.

Endelig skal det som et fjerde perspektiv nævnes, at selvom vi i denne undersøgelse har belyst

en række sammenhænge mellem inddragelse og andre forhold i de unges liv, så er det – som

fremhævet flere steder i rapporten – ikke muligt med de nuværende data at undersøge årsags-

sammenhængene (kausaliteten) mellem disse forhold. Fremtidige undersøgelser kan derfor

med fordel bestræbe sig på at komme nærmere et analysedesign, der kan give mere sikker

viden om, hvilken betydning inddragelse har for eksempelvis udsatte unges skolepræstationer.

Et næste skridt i retning af sådanne analyser kan være at gentage spørgeskemaundersøgelsen

for den samme gruppe unge igen om fx 1-2 år.

Formål og Baggrund

Både FN’s børnekonvention (Udenrigsministeriet, 1992) og serviceloven giver udsatte børn og

unge ret til at blive hørt. Serviceloven (Social- og Indenrigsministeriet, 2019) fremsætter føl-

gende:



Støtten til barnet eller den unge skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer,

og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i over-

ensstemmelse med alder og modenhed (§ 46, stk. 3).

Den kommunale myndighed har pligt til at afholde en børnesamtale med barnet eller

den unge i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse, forud for beslutninger om

fx iværksættelse af anbringelse eller forebyggende foranstaltninger samt ved beslutning

om revision af barnets eller den unges handleplan (jf. § 48).



Inddragelsen af udsatte børn og unge i kommunernes sagsbehandling har de seneste år fået

stigende opmærksomhed fra både beslutningstagere i det offentlige og NGO’er. I satspuljeaf-

talen for 2018-2021 er der eksempelvis afsat midler til at sikre en bedre inddragelse af børn i

deres egne sager via den såkaldte ”Børnerettighedspakke”. Ligeledes udgør børns rettigheder

og inddragelse i egen sag et centralt element i den kommende ”Barnets Lov”, som regeringen

er ved at forberede.

En central baggrund for denne opmærksomhed er, at flere undersøgelser viser, at mange børn

og unge med en social sag i de danske kommuner ikke bliver hørt og inddraget i den kommu-

nale sagsbehandling (se fx Ankestyrelsen, 2011; Ankestyrelsen, 2019; Jensen, 2014; Lausten

& Jørgensen, 2017; Kloppenborg et al., 2018; Børnerådet, 2012). Ankestyrelsens Børnesags-

barometer viser eksempelvis, at reglerne om en børnesamtale forud for afgørelsen i en sag

kun blev overholdt i 56 % af sagerne i de 12 kommuner, som indgår i undersøgelsen (Anke-

styrelsen, 2019). De seneste undersøgelser af anbragte børn og unges trivsel viser desuden,

at kun cirka en tredjedel af de 11-17-årige anbragte børn og unge oplevede, at de blev taget

med på råd, da det blev besluttet, hvor de skulle bo i forbindelse med anbringelsen (Lausten &

Jørgensen, 2017; Rambøll, 2019). I 2018 udgav VIVE desuden en evaluering af Børns Vilkårs

projekt Bedre Børneinddragelse, som også pegede på, at ikke alle udsatte børn og unge ople-

ver at blive inddraget i den kommunale sagsbehandling (Kloppenborg et al., 2018).

Til trods for fokus på vigtigheden af udsatte børn og unges inddragelse findes der fortsat kun

begrænset viden om, i hvor høj grad de udsatte børn og unge selv oplever, at de bliver inddra-

get, når kommunerne træffer vigtige beslutninger om deres liv. Det er således kendetegnende

for de få repræsentative undersøgelser af emnet, som eksisterer i dag, at de kun indeholder få

udvalgte nedslagspunkter i forhold til de udsatte børn og unges eget perspektiv.

Derudover har vi kun begrænset viden om, hvilke sammenhænge der er mellem inddragelse

og andre forhold i udsatte børn og unges liv, herunder om børn og unge med visse baggrunds-

karakteristika er mere inddraget end andre. Eksempelvis kan man forestille sig, at unge med

omfattende udfordringer bliver inddraget i mindre grad, fordi de muligvis har færre ressourcer

til at indgå i et samarbejde med deres sagsbehandler, og fordi det måske er lettere for sags-

behandlerne at inddrage mindre belastede unge, som derfor prioriteres højere (jf. evt. kapi-

tel 2).

På den baggrund er formålet med denne rapport at undersøge, i hvor høj grad udsatte unge

selv oplever, at de bliver inddraget i sagsbehandlingen, samt belyse, hvilke sammenhænge

der er mellem inddragelse, iværksatte sociale foranstaltninger, trivsel og skolegang for udsatte

unge.

Rapportens centrale datagrundlag er en større spørgeskemaundersøgelse, der belyser netop

disse temaer og blev gennemført blandt en repræsentativt udtrukket stikprøve af danske 12-

17-årige unge, som enten var anbragt eller havde en fast kontaktperson som forebyggende

foranstaltning i sommeren 2019.

Når undersøgelsen afgrænses til at fokusere på inddragelse blandt 12-17-årige, er det ikke et

udtryk for, at inddragelse af yngre børn er mindre vigtig, men primært at ældre børn og unge

har lettere ved at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Dertil kommer, at børn og unge

opnår en række rettigheder vedrørende klageadgang og partsstatus, fra de fylder 12 år (jf.

servicelovens § 167, Social- og Indenrigsministeriet, 2019), hvorfor denne alder udgør en na-

turlig afgrænsning.

Rapporten indledes i kapitel 2 med en beskrivelse af teoretiske perspektiver på, hvad inddra-

gelse af unge i sagsbehandlingen er, og hvorfor det er vigtigt. Derudover beskrives forskellige

perspektiver på, hvorfor det i praksis kan være vanskeligt at opnå en høj grad af inddragelse i

alle sager.

I kapitel 3 ser vi på undersøgelsens datagrundlag og metode. Her præsenterer vi blandt andet

en række overvejelser om, hvordan unges inddragelse kan måles med et spørgeskema og ser

på, om de unge, der har besvaret spørgeskemaet, er repræsentative for den samlede gruppe

af danske unge, som enten er anbragt eller har en fast kontaktperson.

I kapitel 4 gennemgår vi de overordnede resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og belyser

dermed, i hvor høj grad udsatte unge selv føler sig inddraget i sagsbehandlingen målt på en

række forskellige parametre. Derudover rundes kapitlet af med en gennemgang af, de unges

egne forslag til, hvordan unges inddragelse i sagsbehandlingen kan styrkes.

I kapitel 5 beskriver vi, hvordan vi på baggrund af spørgeskemabesvarelserne har konstrueret

ét samlet mål – et såkaldt indeks – for unges inddragelse i sagsbehandlingen. Dette samlede

mål for inddragelse anvender vi derefter i kapitel 6 til at undersøge, hvilke sammenhænge der

er mellem inddragelse og:



sociale baggrundsforhold som fx køn, alder og forældrebaggrund

de unges mentale trivsel (målt med SDQ)

hvilke sociale foranstaltninger de unge modtager

de unges kendskab og omfanget af kontakt til deres sagsbehandler

de unges skolegang: specialundervisning, skolefravær og folkeskolens afgangsprøve.

Med disse analyser bliver det muligt at kaste lys over, om unge med visse karakteristika er

mere inddraget end andre, og dermed hvor udfordringen omkring manglende inddragelse er

størst. Derudover giver den sidste analyse med fokus på folkeskolens afgangsprøve mulighed

at undersøge, om der er sammenhæng mellem inddragelse, og hvordan de unge klarer sig i

skolesystemet.

Inddragelse i et teoretisk perspektiv

I dette kapitel ser vi nærmere på litteraturen om inddragelse af børn og unge og præsenterer

den forståelse af inddragelse, som ligger til grund for denne undersøgelse. Derefter belyser vi

med udgangspunkt i litteraturen forskellige perspektiver på, hvorfor det er vigtigt at inddrage

unge i sagsbehandlingen. Endelig ser vi på en række argumenter for, hvorfor det kan forventes

at være vanskeligt at opnå en høj grad af inddragelse i alle sager. Disse argumenter baseres

dels på litteratur om inddragelse af børn og unge og dels på implementeringsteori om markar-

bejderadfærd og brugernes rolle i implementering af politik.

2.1

Hvad er inddragelse?

En række forskere, herunder Hart (1992), Vis & Thomas (2009), Bessel (2011) samt Villumsen

& Berg (2020), har udviklet forskellige teoretiske begreber, typologier og kontinuummer til at

forstå børn og unges inddragelse – både generelt og specifikt i forhold til sagsbehandling. I

litteraturen findes der dog ikke én fast definition på, hvad inddragelse af børn og unge indebæ-

rer i praksis. Jensen skriver herom, at ”inddragelse som begreb er beskrevet i litteraturen om

mange forskellige handlinger og mange forskellige praksisser” (Jensen, 2014: 82), ligesom

Bessell (2011) pointerer, at ”børns inddragelse er et upræcist og multidimensionelt koncept”

(egen oversættelse). På tværs af forskellige undersøgelser er der dog en række perspektiver,

der fremhæves som centrale for inddragelse, og ambitionen med denne undersøgelse er at

favne så mange af disse som muligt.

Bessell (2011) anvender en tredimensionel forståelse af inddragelse af udsatte børn og unge

om en situation, hvor barnet eller den unge 1) har tilstrækkelig og passende information til at

kunne tage del i beslutningsprocessen, 2) har mulighed for udtrykke sine synspunkter frit, og

3) barnets eller den unges synspunkter påvirker beslutningen. I denne undersøgelse anskuer

vi langt hen ad vejen inddragelse på samme måde, men har et mere udtalt fokus på de forhold,

der ligger til grund for realiseringen af den inddragelsessituation, som Bessel beskriver (fx en

tillidsfuld relation mellem ung og sagsbehandler).

Med inspiration fra især Bessel (2011), Bijleveld et al. (2015) og Jensen (2014) ser vi i denne

undersøgelse på følgende tre dimensioner for inddragelse i sagsbehandlingen for udsatte

unge:



Den unges relation til sin sagsbehandler: Flere studier viser, at en god og tillidsfuld

relation mellem ung og sagsbehandler er helt afgørende for, at den unge kan udtrykke

sig frit og komme til at påvirke beslutninger og derfor har denne relation en særlig plads

i undersøgelsen (se fx Bijleveld et al., 2015).

Information om sagsbehandlingen: Et væsentligt fundament, for at den unge har mulig-

hed for at udtrykke relevante synspunkter om sin egen sag, er, at den unge bliver godt

informeret af sin sagsbehandler om, hvad der kommer til at ske, hvornår og hvorfor.

Den unges muligheder for indflydelse: En central del af inddragelse handler om, at de

unge har indflydelse på deres egen sag. Det drejer sig dels om indflydelse i forhold til

selve sagsbehandlingen, fx i forhold til, hvad der skal tales om på møder om den unges

sag. Dels drejer det sig om indflydelse på de beslutninger, kommunen træffer i den

unges sag.



Vi betragter inddragelse som et kontinuum, hvor den enkelte unge kan opleve sig mere eller

mindre inddraget inden for hver af de ovenstående dimensioner. Vi sætter således ikke en fast

grænse for, hvor inddraget en ung skal være på dimensionerne, for at den unge kan siges at

være tilstrækkelig inddraget.

Til en vis grad forventes dimensionerne at spille sammen og bygge oven på hinanden. Man

kan eksempelvis forvente, at unge, som er velinformerede om sagsbehandlingen, er bedre

klædt på til at søge og få indflydelse på beslutninger. Ligeledes kan man forestille sig, at unge,

som oplever at have indflydelse på deres egen sag, også får en stærkere og mere tillidsfuld

relation til deres sagsbehandler. Dimensionerne forventes dog ikke at være fuldt ud afhængige

af hinanden, hvorfor det giver mening at betragte dem som særskilte dimensioner af inddra-

gelse. Man kan fx godt forestille sig, at unge kan være relativt godt informeret om selve sags-

behandlingen, selvom de ikke har en tillidsfuld relation til deres sagsbehandler.

De tre dimensioner for inddragelse, som er præsenteret ovenfor, giver et billede af, hvor ind-

draget de unge generelt set er i kommunernes sagsbehandling. Ud over disse dimensioner

undersøger vi også omfanget af inddragelse i to mere specifikke situationer, nemlig hvorvidt

den unge er blevet oplyst om en række rettigheder i sagsbehandlingen, og om den unge er

blevet inddraget i forhold til arbejdet med den unges handleplan. Desuden undersøger vi be-

tydningen af den unges kendskab og kontakt til sin sagsbehandler, da denne kontakt må for-

ventes at være en forudsætning for i det hele taget at kunne blive inddraget som ung.

I undersøgelsen ser vi specifikt på inddragelse i sagsbehandlingen, men det er værd at være

opmærksom på, at inddragelse af unge – om de er udsatte eller ej – også kan være væsentlig

i mange andre arenaer i den unges liv. Det kan fx være inddragelse i beslutninger angående

skolegang, fritidsaktiviteter og det hjemlige familieliv. Særligt for anbragte unge kan inddra-

gelse i beslutninger om plejefamiliens eller institutionens rammer, regler osv. være væsentlig

(se eksempelvis Ten Brummelaar et al., 2018). Unges inddragelse i disse arenaer er dog ikke

i fokus i denne undersøgelse.

2.2

Hvorfor er inddragelse vigtigt?

På et overordnet plan kan man argumentere for, at inddragelse af unge i egen sag er vigtig af

i al fald tre grunde (Bessell, 2011). For det første – og som allerede skitseret i kapitel 1 – er

inddragelse vigtig for at understøtte unges rettigheder (jf. Udenrigsministeriet, 1992; Social- og

Indenrigsministeriet, 2019). For det andet kan man argumentere for, at inddragelse af unge

har, hvad man kan kalde intrinsisk værdi for de unge. I et litteraturreview om inddragelse af

udsatte børn og unge finder Bijleveld et al. (2015) således, at unge har det godt med sig selv

og føler sig værdsat, når sagsbehandlere sætter pris på deres synspunkter og tager dem seri-

øst, mens et fravær af inddragelse omvendt hænger sammen med blandt andet lavere selv-

værd og selvtillid for den unge. Derudover viser flere undersøgelser, at udsatte unge selv øn-

sker at blive inddraget i beslutninger om deres liv (Jensen, 2014; Bijleveld et al., 2015).

I forlængelse heraf kan man for det tredje argumentere for, at inddragelse af unge har instru-

mentel værdi, idet inddragelse kan have en positiv virkning på andre forhold i den unges liv.

Bijleveld et al. (2015) taler for, at hvis børn og unges synspunkter, ønsker og forventninger i

højere grad blev inddraget i beslutninger, ville sociale indsatser måske være mere responsive

og dermed mere effektive. Ligeledes fremhæver Bessell (2011), at ”selvom det er nødvendigt

med yderligere undersøgelser, så er det muligt (på baggrund af hendes resultater) at opstille

en hypotese om, at anbragte børn og unges dårlige skolemæssige, sundhedsmæssige og ad-

færdsmæssige outcomes kan forbedres betragteligt gennem meningsfuld inddragelse i beslut-

ninger om deres liv”.

2.3

Hvorfor er inddragelse svært?

Når tidligere undersøgelser indikerer, at inddragelse har positiv betydning for udsatte unge, og

det følger af både serviceloven og FN’s børnekonvention, at udsatte unge skal inddrages i

kommunernes sagsbehandling, kan man umiddelbart undre sig over, at en række undersøgel-

ser viser, at det ikke sker for alle udsatte unge (jf. kapitel 1). Baseret på tidligere undersøgelser

samt indsigter fra teori om blandt andet markarbejderadfærd kan der dog argumenteres for en

række årsager til, at inddragelse af børn og unge i kommunernes sagsbehandling kan være

vanskelig at gennemføre i praksis. Det er således væsentligt at være opmærksom på, at ind-

dragelse af udsatte unge langt fra er nogen let eller enkel sag at gennemføre i praksis, fordi

der kan være en række barrierer, som vanskeliggør inddragelsen af unge i de kommunale

forvaltninger.

For det første er hensynet til den unges inddragelse blot ét af mange hensyn, som sagsbe-

handlere skal håndtere på samme tid. Andre væsentlige hensyn kan eksempelvis være ind-

dragelse af forældrene samt hensynet til at beskytte den unge bedst muligt. Dertil kommer, at

det kan være forskelligt fra sagsbehandler til sagsbehandler eller kommune til kommune, hvil-

ken forståelse man har af, hvordan og hvor meget børn og unge bør blive inddraget i egen sag.

I den sammenhæng fremhæver Villumsen & Berg (2020), at en manglende inddragelse kan

hænge sammen med den måde, lovgivningen er formuleret på. Servicelovens regler om, at

der skal afholdes børnesamtaler, indeholder således en mulighed for, at samtalen kan undla-

des ”i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler i mod det”

(serviceloven § 48, stk. 2, Social- og Indenrigsministeriet, 2019). Dermed er der rum for fortolk-

ning i forhold til, i hvilke konkrete tilfælde, man kan undlade samtalerne. Ligeledes fremgår det

af lovens § 46, stk. 3, at ”den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i

overensstemmelse med alder og modenhed”, men der skal foretages et skøn i forhold til, hvad

der er ”passende vægt” i det konkrete tilfælde. Som Villumsen & Berg (2020) udtrykker det,

efterlader dette ”et stort rum for fortolkning, både for den enkelte socialrådgiver og for den

kommunale organisation”.

For det andet er der nogle strukturelle vilkår i form af blandt andet stor sagsbehandlerudskift-

ning og begrænset tid i den enkelte sag, som kan gøre det vanskeligt for sagsbehandlerne at

inddrage den unge, så meget som de og/eller de unge gerne vil. Evalueringen af Børns Vilkårs

projekt Bedre Børneinddragelse viser eksempelvis, at inddragelse af børn og unge, fx i forbin-

delse med udarbejdelse af handleplaner, kan være relativt tidskrævende. Det gælder særligt i

en opstartsfase, hvor sagsbehandlere skal vænne sig til nye og mere inddragende rutiner

(Kloppenborg et al., 2018). Ligeledes viser flere undersøgelser, at hyppige sagsbehandlerskift

er en stor udfordring for opbygningen af den tillidsfulde relation mellem sagsbehandler og ung,

som igen er central, for at inddragelsen af de unge kan finde sted (Kloppenborg et al., 2018;

Bijleveld et al., 2015; Jensen, 2014).

En tredje barriere for inddragelse af unge i sagsbehandlingen kan findes i litteraturen om mark-

arbejderadfærd (se fx Winter & Nielsen, 2008).

Denne litteratur peger på, at markarbejdere

Winter & Nielsen (2008) beskriver markarbejdere som offentligt ansatte, der ”dels interagerer direkte med de berørte

brugere/borgere – dvs. målgruppen, dels har et forholdsvis stort skøn i deres daglige beslutninger og interaktion med

brugerne/borgerne”.

som fx sagsbehandlere vil benytte sig af forskellige afværgemekanismer for at håndtere det

krydspres fra forskellige hensyn og den mangel på ressourcer, som karakteriserer deres ar-

bejde. I en hverdag præget af tidspres vil man ud fra denne litteratur forvente, at sagsbehand-

lere bliver nødt til at prioritere nogle arbejdsopgaver højere end andre. Prioriteringen kan fx ske

ved såkaldt creaming (”at skumme fløden” på dansk), hvor opgaver eller borgere, som har

større sandsynlighed for succes, prioriteres frem for andre. I en inddragelseskontekst kan man

forestille sig, at sagsbehandlere vil prioritere inddragelse af unge, der er relativt lette at ind-

drage, frem for unge, hvor inddragelsen vil være mere besværlig eller omfattende for sagsbe-

handleren at gennemføre. Man kan endvidere forestille sig, at unge med relativt omfattende

udfordringer vil være sværere at inddrage end unge med mindre omfattende udfordringer.

Sagsbehandlernes prioritering kan ske bevidst, men ofte også ubevidst, i en travl hverdag.

For det fjerde kan der med udgangspunkt i implementeringsteori argumenteres for, at inddra-

gelse ikke meningsfuldt kan betragtes som en ensidig aktivitet, hvor sagsbehandleren er af-

sender, og den unge er modtager (Winter & Nielsen, 2008).

Snarere er der tale om såkaldt

”joint production”, hvor omfanget af inddragelse også i høj grad afhænger af den unges egne

ressourcer og tilgang til sagsbehandleren. På den baggrund kan man forestille sig den barriere

for inddragelse, at de mest udsatte unge har færre ressourcer til selv at opsøge og indgå i et

inddragende samarbejde med deres sagsbehandlere.

Samlet set kan der på baggrund af litteraturen opstilles en række argumenter for, at ikke alle

udsatte unge vil opleve en høj grad af inddragelse i sagsbehandlingen, selvom intentionen

herom findes i lovgivningen på området. Der er desuden grund til at forvente, at unge, som er

meget udsatte, vil blive inddraget mindre end andre udsatte unge. Dels fordi de selv har færre

ressourcer til at opsøge og indgå i et inddragende samarbejde med sagsbehandleren, og dels

fordi det kan være en mere krævende opgave for sagsbehandlerne at inddrage unge med

omfattende udfordringer, hvorfor denne opgave muligvis bliver nedprioriteret i en hverdag, hvor

mange arbejdsopgaver og hensyn skal håndteres inden for begrænsede tidsmæssige rammer.

Winter & Nielsen (2008) giver i øvrigt en god generel indføring i, hvilken betydning borgerne/målgrupperne har for, hvordan

politik (fx intentioner om inddragelse af unge i sagsbehandlingen) implementeres i praksis.

Data og metode

En central del af formålet med denne undersøgelse er at skabe et dækkende billede af, i hvor

høj grad udsatte unge oplever, at de bliver inddraget i kommunernes behandling af deres sa-

ger. Vi ved fra tidligere undersøgelser, der har berørt emnet, at en del unge ikke inddrages i

det omfang, det er tiltænkt i lovgivningen (jf. evt. kapitel 1), men en egentlig repræsentativ

kortlægning af udsatte unges selvoplevede inddragelse i kommunernes sagsbehandling findes

ikke. Derfor ved vi i dag ikke, hvor omfattende problemet med manglende inddragelse er set

fra de unges eget perspektiv.

På den baggrund har vi valgt at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt udsatte

unge. Fordelene ved en spørgeskemaundersøgelse er netop, at vi kan indsamle viden om

inddragelse, som er repræsentativ og derfor kan give viden om, hvor stor en del af danske

udsatte unge, der selv oplever, at de bliver inddraget i sagsbehandlingen og i hvor høj grad.

I dette kapitel præsenterer vi først en række af de centrale overvejelser og metodiske valg,

som ligger bag spørgeskemaundersøgelsen. Det drejer sig for det første om, hvordan vi kon-

kret spørger ind til de unges inddragelse og for det andet om processen med at indsamle be-

svarelser fra spørgeskemaundersøgelsen. Derefter beskriver vi de registerdata fra Danmarks

Statistik, som vi anvender i rapportens analyser af sammenhænge mellem de unges inddra-

gelse og andre forhold i den unges liv. Endelig præsenterer vi til sidst i kapitlet en bortfalds-

analyse, hvor vi undersøger, i hvor høj grad den stikprøve af udsatte unge, som har besvaret

spørgeskemaet er repræsentativ for den samlede gruppe af danske udsatte unge.

3.1

Spørgeskemaundersøgelsen

På baggrund af blandt andet de undersøgelser, som er nævnt i kapitel 1 og 2, har vi udviklet

en række spørgsmål til måling af udsatte unges inddragelse i sagsbehandlingen. Spørgeske-

maets indhold er derefter blevet kvalificeret via input fra eksperter fra Socialstyrelsen og Børns

Vilkår, som har indgående kendskab til inddragelse af udsatte unge i praksis. Ligeledes bidrog

medarbejdere fra DST Survey, som forestod selve dataindsamlingen, til at skærpe formulerin-

ger og opsætning, inden spørgeskemaet blev sendt ud i stor skala.

Spørgeskemaet kan ses i sin fulde længde i Bilag 1.

Ud over spørgsmål om inddragelse indeholder spørgeskemaet en række spørgsmål om de

unges mentale trivsel, som anvendes i rapportens analyser af sammenhænge mellem inddra-

gelse og øvrige forhold. Til at måle de unges trivsel anvender vi det validerede instrument SDQ

(Strengths and Difficulties Questionnaire).

SDQ er et udbredt og anerkendt måleredskab til

vurdering af børn og unges psykiske trivsel og funktion. SDQ består af 25 spørgsmål, der be-

lyser fem dimensioner: Følelsesmæssige symptomer, adfærdsmæssige symptomer, hyperak-

tivitet og koncentrationsvanskeligheder, vanskeligheder i relationer til jævnaldrende samt so-

ciale styrkesider. For hver dimension tildeles barnet en subscore, der indikerer, om barnet lig-

ger inden for eller afviger fra normalområdet. 20 af spørgsmålene indgår i en samlet SDQ-

score for den unges trivsels- og funktionsvanskeligheder, og det er denne samlede SDQ-score,

vi anvender i analyserne i denne rapport.

Læs evt. mere på SDQ’s officielle hjemmeside: http://sdqinfo.org/ samt på den danske side www.sdq.dk.

Undersøgelsen afgrænses til at fokusere på inddragelse blandt danske 12-17-årige unge, der

enten er anbragt eller har en fast kontaktperson som forebyggende foranstaltning. Undersø-

gelsens fokus på denne aldersgruppe er ikke et udtryk for, at inddragelse af yngre børn er

mindre vigtig, men primært at ældre børn og unge har lettere ved at deltage i en spørgeske-

maundersøgelse. Dertil kommer, at børn og unge opnår en række rettigheder vedrørende kla-

geadgang og partsstatus, fra de fylder 12 år (jf. servicelovens § 167, Social- og Indenrigsmini-

steriet, 2019), hvorfor denne alder udgør en naturlig afgrænsning.

En tidligere undersøgelse indikerer imidlertid, at ældre unge oftere bliver inddraget end yngre

børn (Ankestyrelsen, 2011). Derfor kan man forestille sig, at billedet af, i hvor høj grad de ud-

satte børn og unge inddrages i kommunernes sagsbehandling ville se mindre positivt ud, hvis

børn under 12 år også indgik.

Der skal gøres opmærksom på, at der er stor forskel på omfanget af de sociale foranstaltninger,

som de unge modtager, samt hvor indgribende disse er. De unge, der har en fast kontaktper-

son som forebyggende foranstaltning, ser måske deres kontaktperson et par gange om måne-

den, mens anbringelser indebærer væsentligt større og mere grundlæggende ændringer af

den unges liv. På den baggrund har vi gennem rapporten fokus på, om der er forskel på, hvor

inddraget unge i forskellige foranstaltningstyper føler sig.

Det er desuden væsentligt at holde sig for øje, at undersøgelsen belyser de unges egen ople-

velse af, i hvor høj grad, de bliver inddraget. Det kan ikke udelukkes, at nogle unge fx oplever,

at de ikke bliver informeret særlig godt om beslutninger i deres sag, selvom sagsbehandleren

muligvis ville sige, at hun/han har gjort en stor indsats for at informere herom, hvis vi havde

spurgt hende/ham. Med andre ord belyser undersøgelsen ikke de faktiske handlinger, som

sagsbehandlerne udfører i deres daglige virke, men stiller i stedet skarpt på, hvordan disse

opfattes af de unge.

3.1.1

Måling af udsatte unges inddragelse

Som beskrevet i afsnit 2.1 måler vi i denne undersøgelse udsatte unges inddragelse i sagsbe-

handlingen på tre dimensioner:



Den unges relation til sin sagsbehandler: En god og tillidsfuld relation mellem ung og

sagsbehandler er helt afgørende for, at den unge kan udtrykke sig frit og komme til at

påvirke beslutninger.

Information om sagsbehandlingen: Et væsentligt fundament, for at den unge har mulig-

hed for at udtrykke relevante synspunkter om sin egen sag er, at den unge bliver godt

informeret af sin sagsbehandler om, hvad der kommer til at ske, hvornår og hvorfor.

Den unges muligheder for indflydelse: En central del af inddragelse handler om, at de

unge har indflydelse på deres egen sag. Det drejer sig dels om indflydelse i forhold til

selve sagsbehandlingen, fx i forhold til, hvad der skal tales om på møder om den unges

sag. Dels drejer det sig om indflydelse på de beslutninger, kommunen træffer i den

unges sag.



Ud over disse dimensioner undersøger vi også omfanget af de unges inddragelse i to mere

specifikke situationer, nemlig hvorvidt den unge er blevet oplyst om en række rettigheder i

sagsbehandlingen, og om den unge er inddraget i forhold til arbejdet med den unges handle-

plan. Desuden undersøger vi den unges kendskab og kontakt til sin sagsbehandler, da denne

kontakt må forventes at være en forudsætning for i det hele taget at kunne blive inddraget som

ung.

Som metode har en spørgeskemaundersøgelse nogle begrænsninger. Eksempelvis er det i en

spørgeskemaundersøgelse nødvendigt at anvende fast definerede spørgsmål og svarkatego-

rier, hvilket kan begrænse omfanget af nuanceringer på inddragelse, som det er muligt at be-

lyse. Derudover har vi prioriteret at holde spørgeskemaet relativt kort, for at det ikke skulle blive

for omfattende for de unge at deltage i undersøgelsen. Det betyder, at det ikke er muligt at

belyse alle perspektiver på inddragelse af udsatte unge fuldstændigt fyldestgørende. Til gen-

gæld har spørgeskemaundersøgelsen, som allerede beskrevet, den store fordel, at den kan

give os viden om, i hvor høj grad udsatte unge generelt oplever at blive inddraget i sagsbe-

handlingen.

I det følgende gennemgår vi mere detaljeret, hvordan vi har operationaliseret de tre inddragel-

sesdimensioner samt de øvrige perspektiver på inddragelse.

3.1.1.1

Den unges kendskab og kontakt til sin sagsbehandler

Undersøgelsen fokuserer som nævnt specifikt på inddragelse af unge i forhold til kommuner-

nes sagsbehandling. En grundlæggende forudsætning for inddragelse af den unge i denne

kontekst er, at den unge ved, hvem der er hans/hendes sagsbehandler, og at der er kontakt

mellem de to. Derfor spørger vi i spørgeskemaet til, om den unge ved, hvem der er hans/hen-

des sagsbehandler, og hvor mange gange den unge cirka har været i kontakt med sin sagsbe-

handler inden for det sidste halve år. Vi spørger desuden til, hvor mange sagsbehandlerskift

den unge har oplevet de seneste 2 år, fordi hyppige sagsbehandlerskift forventeligt vil udfordre

opbygning og vedligeholdelse af en god relation mellem den unge og vedkommendes sagsbe-

handler.

Udsatte unge er ofte i kontakt med mange forskellige fagprofessionelle, hvilket potentielt kan

skabe forvirring for den unge om, hvilken person der er vedkommendes sagsbehandler. Ud

over sagsbehandleren kan det fx være familiebehandlere, kontaktpersoner, pædagoger, pleje-

familiekonsulenter og medarbejdere fra PPR. Derudover kan det bidrage til forvirring, at myn-

dighedssagsbehandlere i forskellige kommuner kan have forskellige titler, fx socialrådgiver el-

ler familierådgiver.

I spørgeskemaet har de unge fået følgende korte uddybning af, hvem deres sagsbehandler er:

"Din sagsbehandler er den person i kommunen, som kigger på din sag og beslutter, hvilken

hjælp, du kan få. Sagsbehandleren skal sikre, at du trives og sørge for at hjælpe dig, når du

har brug for det. I mange kommuner kaldes sagsbehandlere også for rådgivere eller lignende”.

Man kan forvente, at der er en sammenhæng mellem omfanget af kontakt, og hvor inddraget

den unge er, så unge der har tæt kontakt til deres sagsbehandler også føler sig mere inddraget.

Kontakt er dog ikke i sig selv en indikator for inddragelse af den unge, fordi den unge fx godt

kan deltage i mange møder med sin sagsbehandler uden at opleve at blive lyttet til.

3.1.1.2

Den unges relation til sin sagsbehandler

Undersøgelsens første inddragelsesdimension vedrører relationen mellem den unge og sags-

behandleren. En helt central del af inddragelse af unge i sagsbehandlingen handler om, at der

er en god og tillidsfuld relation mellem den unge og vedkommendes sagsbehandler (Bessell,

2011; Bijleveld et al., 2015). Det er således vigtigt, at den unge eksempelvis oplever, at sags-

behandleren er lyttende og interesseret i den unges perspektiver, samt at den unge stoler på

sin sagsbehandler og har tillid til at kunne fortælle sagsbehandleren ærligt om, hvordan

hun/han har det. I spørgeskemaundersøgelsen indgår følgende spørgsmål om den unges re-

lation til sin sagsbehandler.

Tabel 3.1

Spørgsmål om den unges relation sin sagsbehandler

Hvor godt eller dårligt passer følgende beskrivelser til dine oplevelser med din sagsbehandler?

Svar gives på en 5-punkt-skala fra ”passer meget godt” til ”passer meget dårligt”

Min sagsbehandler lytter til, hvad jeg siger

Min sagsbehandler forstår, hvad jeg mener

Min sagsbehandler tager mine meninger alvorligt

Jeg kan stole på min sagsbehandler

Min sagsbehandler interesserer sig for, hvordan jeg har det

Jeg føler altid, jeg kan fortælle min sagsbehandler, hvordan jeg har det

Jeg har let ved at få fat på min sagsbehandler, hvis jeg har brug for det

3.1.1.3

Information fra sagsbehandleren

Undersøgelsens anden inddragelsesdimension handler om, i hvor høj grad den unge bliver

informeret om selve sagsbehandlingen. Et væsentligt fundament for inddragelse af den unge i

egen sag er, at de unge bliver godt informeret af deres sagsbehandler om, hvad der kommer

til at ske, hvornår og hvorfor. Det kan fx være information om, hvad der er på dagsordenen på

møder, hvor den unge deltager, hvem der kommer med til møderne samt information til den

unge om, hvad der bliver besluttet i vedkommendes sag fx i forlængelse af møder. I spørge-

skemaundersøgelsen indgår følgende spørgsmål om den information, den unge får om sags-

behandlingsprocessen og beslutninger.

Tabel 3.2

Spørgsmål om information fra sagsbehandleren

Hvor godt eller dårligt passer følgende beskrivelser til dine oplevelser med din sagsbehandler?

Svar gives på en 5-punkt-skala fra ”passer meget godt” til ”passer meget dårligt”

Når jeg mødes med min sagsbehandler, ved jeg på forhånd, hvad vi skal tale om på mødet

Jeg ved på forhånd, hvem der kommer med til møder med min sagsbehandler og hvorfor

Efter møderne med min sagsbehandler taler mig og min sagsbehandler om, hvordan mødet gik, og hvad der blev

besluttet

Min sagsbehandler forklarer mig, hvorfor beslutningerne i min sag er, som de er

3.1.1.4

Den unges muligheder for indflydelse

Undersøgelsens tredje inddragelsesdimension handler om, hvorvidt de unge har indflydelse

på deres egen sag. Det drejer sig dels om indflydelse på selve sagsbehandlingen, fx i forhold

til, hvad der skal tales om på møder om den unges sag. Dels drejer det sig om indflydelse på

de beslutninger, kommunen træffer i den unges sag. I denne sammenhæng er det interessant,

at flere studier viser, at unges oplevelse af inddragelse ikke nødvendigvis afhænger af, om den

unges egne løsninger gennemføres. Det væsentlige for de unges oplevelse af inddragelse er

i højere grad, at de føler sig lyttet til, og at deres perspektiver indgår som del af den endelige

løsning, som kommunen beslutter (Bijleveld et al., 2015). Jensen beskriver denne pointe såle-

des: ”Det at have indflydelse på beslutningerne er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at

informanterne [udsatte børn og unge] ønsker, at beslutningerne i den sidste ende skal blive,

som de i første omgang ønskede det. Det handler i langt højere grad om, at de kan se dele af

deres perspektiv afspejlet i de endelige beslutninger…” (Jensen, 2014: 186).

I spørgeskemaundersøgelsen indgår følgende spørgsmål om den unges muligheder for indfly-

delse i sagsbehandlingen.

Tabel 3.3

Spørgsmål om den unges muligheder for indflydelse

Hvor godt eller dårligt passer følgende beskrivelser til dine oplevelser med din sagsbehandler?

Svar gives på en 5-punkt-skala fra ”passer meget godt” til ”passer meget dårligt”

Jeg er med til at bestemme, hvor mig og min sagsbehandler mødes

Jeg er med til at bestemme, hvornår mig og min sagsbehandler mødes

Jeg er med til at bestemme, hvad vi skal tale om, når jeg mødes med min sagsbehandler

Min sagsbehandler spørger altid om, hvad min holdning er til det, der skal tages beslutning om, inden det bliver

besluttet hvad der skal ske.

Min sagsbehandler synes, min holdning er vigtig

Jeg har indflydelse på, hvad kommunen beslutter om mig i min sag

Derudover indeholder spørgeskemaet et spørgsmål om, hvorvidt den unge samlet set oplever

at have lige så stor indflydelse på kommunens beslutninger i sin sag, som han/hun gerne vil

have.

3.1.1.5

Oplysning om rettigheder

Ifølge lovgivningen har de unge en række rettigheder, som understøtter deres inddragelse i

kommunernes sagsbehandling (Social- og Indenrigsministeriet, 2019). Det drejer sig for det

første om retten til at blive inddraget i kommunens beslutninger i den unges egen sag (service-

loven § 46, stk. 3 & § 48), for det andet om retten til at have en bisidder med til møder med

kommunen (serviceloven § 48 a) og for det tredje retten til at klage over kommunens beslut-

ninger om fx anbringelsessted eller samvær med forældre m.fl. (serviceloven § 167). At de

unge er blevet oplyst om deres rettigheder betyder ikke i sig selv, at de bliver inddraget i sags-

behandlingen. Kendskabet til rettighederne vil dog give den unge et stærkere fundament for at

insistere på at blive inddraget i sin egen sag og er derfor relevant i denne undersøgelse.

3.1.1.6

Inddragelse i handleplansarbejdet

Et helt centralt dokument i den enkelte unges sag er handleplanen (jf. serviceloven § 140,

Social- og Indenrigsministeriet, 2019). Handleplanen skal angive formålet med indsatsen (fx

anbringelsen), og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå dette formål. Af handleplanen

fremgår det således blandt andet, hvilke mål der er for den unges udvikling, og hvilke konkrete

handlinger og støttetiltag, der skal til for at skabe denne udvikling. Kommunen skal løbende

vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen skal revideres (jf. serviceloven § 70

og § 148). Set fra et inddragelsesperspektiv er det interessant, om den unge kender sin hand-

leplan og er involveret i processen med at formulere handleplanen. I spørgeskemaundersøgel-

sen indgår følgende spørgsmål om den unges inddragelse i handleplansarbejdet.

Tabel 3.4

Spørgsmål om den unges inddragelse i handleplansarbejdet

Hvor godt eller dårligt passer følgende beskrivelser til dine oplevelser med din sagsbehandler?

Svar gives på en 5-punkt-skala fra ”passer meget godt” til ”passer meget dårligt”

Min sagsbehandler er god til at tale med mig om, hvad der skal stå i min handleplan

Jeg er med til at bestemme, hvad der skal stå i min handleplan

Jeg ved, hvad der står i min handleplan

Derudover indgår et spørgsmål om, hvorvidt den unge ved, hvad en handleplan er. Kun de

unge som svarer, at de ved, hvad en handleplan er, har fået de øvrige spørgsmål om inddra-

gelse i handleplansarbejdet.

3.1.2

Indsamling af spørgeskemabesvarelser

De unges besvarelser af spørgeskemaet blev indsamlet af DST Survey

i perioden maj-august

2019. DST Survey har stor erfaring med gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser blandt

udsatte børn og unge og har – via Danmarks Statistiks omfattende registre – unik adgang til

registeroplysninger – herunder kontaktoplysninger – på børn og unge, som er anbragt uden for

hjemmet eller modtager forebyggende foranstaltninger, samt disse børn og unges forældre.

DST Survey udtrak en repræsentativ stikprøve på i alt 5.016 12-17-årige unge, som enten var

anbragt eller havde en fast kontaktperson som forebyggende foranstaltning. En mere dybde-

gående beskrivelse af stikprøven og dens repræsentativitet kan læses i afsnit 3.3 nedenfor.

De unge i stikprøven blev herefter inviteret til at deltage i undersøgelsen. Besvarelserne blev

indsamlet dels via et elektronisk spørgeskema på internettet, dels via telefoninterview og dels

via besøgsinterview, hvor den unge udfyldte spørgeskemaet via et personligt interview med en

interviewer fra DST Survey på den unges bopæl. For de 12-13-årige blev der som udgangs-

punkt anvendt telefonisk eller personligt interview, mens de 14-17-årige som udgangspunkt

udfyldte spørgeskemaet via internettet. De 14-17-årige har dog haft mulighed for at anvende

telefonisk eller personligt interview, hvis de foretrak dette, ligesom de 12-13-årige kunne be-

svare spørgeskemaet via internettet, hvis de ønskede det. Vi forventer, at muligheden for at

besvare spørgeskemaet via personligt interview eller telefoninterview har gjort det lettere at

deltage for nogle unge, fx de som har vanskeligt ved at læse.

De unge blev inviteret til at deltage i undersøgelsen pr. brev, samtidig med at deres forældre,

plejeforældre eller anbringelsessted – ligeledes pr. brev – blev informeret om undersøgelsen.

I brevet til de voksne omkring de 12-14-årige unge fremgik det, at de havde mulighed for at

fritage den unge fra deltagelse i undersøgelsen ved at kontakte DST Survey. I brevet til de

voksne omkring de unge på 15 år eller derover fremgik denne mulighed for fritagelse på den

unges vegne ikke. I praksis var der dog enkelte voksne omkring de 15+-årige, som alligevel

tog kontakt til DST Survey for at fritage den unge fra undersøgelsen, hvilket blev respekteret.

Metoden med at tage kontakt til både voksne og unge via brev betyder, at det ikke kan udeluk-

kes, at nogle unge slet ikke er blevet præsenteret for undersøgelsen, hvis fx deres forældre

har gennemgået barnets post og vurderet, at de ikke skulle deltage i undersøgelsen. I et ind-

dragelsesperspektiv er det selvsagt problematisk, at de voksne omkring den unge på denne

måde bliver gate-keepere for den unges deltagelse i undersøgelsen. Det betyder muligvis, at

nogle unge ikke får lejlighed til at give deres mening til kende, selvom de selv ønsker det. På

DST Survey er et team i Danmarks Statistik, som gennemfører interviewundersøgelser om samfundsrelevante emner for

forskellige private og offentlige kunder.

den anden side har vi vurderet, at det også er et væsentligt hensyn, at forældre og andre

voksne omkring den unge er velinformerede om undersøgelsen og har mulighed for at fritage

den unge i de tilfælde, hvor deltagelse kan blive en negativ oplevelse for den unge.

Samlet set er der 682 unge ud af de i alt 5.016 unge i stikprøven, hvis forældre, plejeforældre

eller anbringelsessted har bedt om, at den unge ikke bliver kontaktet i forbindelse med under-

søgelsen. For de unge selv har det naturligvis været frivilligt, om de ville deltage i undersøgel-

sen.

I alt svarede 46,5 % af de unge på spørgeskemaet. Svarprocenten er således en smule – men

ikke meget – lavere end i andre lignende undersøgelser blandt udsatte børn og unge (se fx

Lausten & Jørgensen, 2017). Det er således et generelt billede, at svarprocenten ofte er relativt

lav i spørgeskemaundersøgelser blandt udsatte børn og unge.

3.2

Registerdata til sammenhængsanalyser

Ud over data fra spørgeskemaundersøgelsen blandt de unge, inddrager vi også registerdata

fra Danmarks Statistik for at kunne lave analyser af sammenhænge mellem de unges inddra-

gelse og øvrige forhold i deres liv. De anvendte oplysninger stammer fra registreringer pr. 1.

marts 2019 ved Danmarks Statistik omkring anbringelse og fast kontaktperson som forebyg-

gende foranstaltning, med fokus på de 12-17-årige. I alt var der på dette tidspunkt 11.132 12-

17-årige udsatte unge, der enten var anbragt eller havde en fast kontaktperson.

Af denne

samlede population af udsatte unge blev der trukket en stikprøve på 5.016 unge, som blev

inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen (jf. afsnit 3.1.2).

Oplysningerne om stikprøven er suppleret med information fra Danmarks Statistiks register-

data vedrørende den unge selv og den unges forældre. Her ser vi blandt andet på demografi-

ske forhold, etnisk baggrund, forældrenes socioøkonomiske baggrund, kontakter til sundheds-

væsnet, kriminalitet og skoleresultater.

Tabel 3.5 og Tabel 3.6 giver en beskrivelse af data og et overblik over, hvilke baggrundskarak-

teristika, der er inddraget i analyserne. Tabellerne viser samtidig gennemsnitsværdier på disse

baggrundskarakteristika for henholdsvis stikprøven af udsatte unge, populationen af udsatte

unge og alle 12-17-årige i Danmark til sammenligning. En mere detaljeret beskrivelse af, hvor-

dan de enkelte baggrundskarakteristika er opgjort, kan ses i Bilag 2.

Det fremgår af kolonne 1 og 2 i Tabel 3.5 og Tabel 3.6, at der stort ikke er forskel i gennem-

snitsværdier for stikprøven af udsatte unge og populationen af udsatte unge. Det betyder, at

stikprøven som samlet gruppe matcher populationen af udsatte unge, og at vi derfor har en

stikprøve, der repræsenterer gruppen af udsatte unge.

Det nævnte antal anbragte børn og unge er baseret på oplysninger fra DST Survey, som kan trække stikprøver på helt

opdaterede, ikke offentliggjorte data.

Tabel 3.5

Baggrundskarakteristika for stikprøven af udsatte unge, populationen af udsatte

unge og populationen af 12-17-årige som helhed. Procent.

Stikprøven af

udsatte unge

Populationen

af udsatte

unge

Populationen

af alle 12-17-

årige

Karakteristika for den unge

Andel dreng

Andel, der er 14-17 år

Andel med anden etnisk baggrund end dansk

Andel med psykiatrisk diagnose

Andel, der har været indlagt på somatisk hospital inden for de

seneste 5 år

Andel med lav fødselsvægt (< 2500 g)

Skolekarakteristika for den unge

Andel, der har fået specialundervisning i grundskolen

Samlet fraværsprocent i grundskolen

Andel 15-17-årige, der har været til afsluttende eksamen i

grundskolen

Total antal unge

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks statistik.

57,4

74,5

15,9

41,9

26,6

8,6

56,1

75,4

16,1

41,7

26,8

8,7

51,2

57,1

12,2

8,4

17,5

4,7

47,8

9,1

62,6

5.016

48,5

9,1

61,7

11.132

7,3

5,6

88,5

473.627

Derimod viser Tabel 3.5 som forventet, at de unge i stikprøven er en udsat gruppe på en lang

række forskellige baggrundskarakteristika sammenlignet med danske unge 12-17-årige gene-

relt. Eksempelvis er der en langt større andel af de udsatte unge i stikprøven, der har en psy-

kiatrisk diagnose (41,9 % vs. 8,4 %), har været indlagt på hospital for somatiske sygdomme

(26,6 % vs. 17,5 %), ligesom der er en større andel af de unge i stikprøven, der er registreret

med lav fødselsvægt, dvs. under 2.500 gram (8,6 % vs. 4,7 %).

Når vi ser på skolekarakteristika er de unge fra stikprøven ligeledes langt mere udsatte end

populationen generelt. Op mod halvdelen af de unge i stikprøven har fået specialundervisning

i grundskolen (47,8 % vs. 7,3 %) sammenlignet med populationen generelt; de har en højere

fraværsprocent (9,1 % vs. 5,6 %), og en lavere andel af de 15-17-årige har været til afsluttende

eksamen i grundskolen (62,6 % vs. 88,5 %).

Tabel 3.6 viser baggrundskarakteristika for de unges mødre. Vi har i denne analyse valgt kun

at fokusere på mødrene til de unge. Det skyldes for det første, at der er der en relativt stor

andel af de udsatte unge, som ikke har en far registreret i data. Det gælder for 14,6 % af de

unge, der er i stikprøven, mod 4,8 % af unge generelt (se Tabel 3.6). For det andet har vi testet,

at baggrundskarakteristika for fædre ikke har samme gennemslagskraft som baggrundskarak-

teristika for mødre. På den baggrund har vi valgt at lave alle analyserne på baggrundskarakte-

ristika for mødre.

Tabel 3.6

Baggrundskarakteristika for stikprøven af udsatte unge, populationen af udsatte

unge og populationen af 12-17-årige som helhed. Procent.

Stikprøven af

udsatte unge

Populationen

af udsatte

unge

Populationen

af alle 12-17-

årige

Karakteristika for mødre

Andel mødre, der var teenagere, da de blev mødre

Andel mødre, der bor sammen med den unges far

Andel mødre, der bor sammen med ny partner

Andel mødre, der er enlige

Andel mødre med Psykiatrisk diagnose

Andel mødre, der har været indlagt på somatisk hospital

inden for de seneste 5 år

Andel mødre, der er blevet dømt for kriminalitet

Andel mødre med erhvervskompetencegivende uddannelse

Andel mødre, der har grundskole som højeste fuldførte

uddannelse

Andel, hvor mor ikke er i data (inkl. døde og mødre, der bor

uden for Danmark)

Andel, hvor far ikke er i data (inkl. døde og fædre, der bor

uden for Danmark)

Total antal unge

Kilde:

11,4

23,5

23,1

53,4

40,5

47,7

13,9

47,1

43,6

6,7

14,6

5.016

11,6

22,4

23,2

54,4

41,8

49,1

15,0

45,8

44,9

7,0

14,7

11.132

3,1

64,2

11,9

23,9

12,7

30,9

2,2

85,5

13,7

1,5

4,8

473.627

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks statistik.

Det fremgår af tabellen, at en sammenligning af baggrundskarakteristika for mødrene viser det

samme billede som for de unge (Tabel 3.5), nemlig at de unge i stikprøven kommer fra en

væsentligt mere udsat baggrund, end den generelle unge-befolkning. Der er en større andel af

mødrene, der var teenagere, da de blev mødre (11,4 % vs. 3,1 %), færre, der bor i kernefamilie

med barnets far (23,5 % vs. 64,2 %), og flere, der er enlige mødre (53,4 % vs. 23,9 %).

Samlet set er de unge i stikprøven udsatte på alle de baggrundskarakteristika, vi kan tage

højde for i denne analyse, sammenlignet med unge generelt. Vores stikprøve af unge til spør-

geskemaundersøgelsen er således udsatte unge både i den forstand, at de modtager sociale

foranstaltninger (anbringelse eller fast kontaktperson), og i den forstand, at de rent statistisk er

mere udsatte end andre unge målt på en række forskellige sociale baggrundskarakteristika.

3.3

Bortfaldsanalyse

Som nævnt består vores stikprøve af 5.016 børn og unge, der enten er anbragt i plejefamilie,

anbragt på institution m.m. eller har en fast kontaktperson som forebyggende foranstaltning.

Lige knap halvdelen af de unge, det vil sige 46,5 %, har besvaret spørgeskemaet, svarende til

2.334 unge. Fordelingen af de unge i henholdsvis stikprøve og besvarelser på de forskellige

foranstaltningstyper fremgår af Tabel 3.7.

Tabel 3.7

De unges fordeling på foranstaltningstyper for henholdsvis population, stikprøve

og besvarelser. Antal og procent.

Population af udsatte

unge

Antal

1.422

1.254

2.340

5.016

Stikprøve af udsatte

unge

Andel

28,4 %

25,0 %

46,6 %

100,0 %

Antal

824

448

1.062

2.334

Besvarelser

Andel

35,3 %

19,2 %

45,5 %

100,0 %

Andel af

stikprøven

57,9 %

35,7 %

45,4 %

46,5 %

Anbragt i familiepleje

Anbragt på institution m.m.

Fast kontaktperson

I alt

Anm.:

Kilde:

3.421

2.889

4.822

11.132

Foranstaltningstypen ’Anbragt på institution m.m.’ består af unge, der er anbragt på døgninstitution, på socialpæda-

gogisk opholdssted, og unge, der er anbragt på eget værelse.

Egne beregninger på baggrund af de indsamlede surveydata og registerdata fra Danmarks statistik.

Tabellen viser, at børn og unge anbragt i familiepleje har haft størst tilbøjelighed til at svare

(57,9 % af stikprøven), mens børn og unge på institution m.m. har lavest tilbøjelighed til at

svare (35,7 % af stikprøven blandt anbragte på institution m.m.). Et væsentligt spørgsmål er

derfor, om dette har betydning for det samlede resultat, altså om besvarelserne skævvrides af,

at andelen af unge i de enkelte foranstaltningstyper er forskellig fra stikprøven. For at belyse

dette, gennemfører vi to typer af bortfaldsanalyser.

Først vil vi undersøge, om de unge, der har svaret på spørgeskemaet, har en anderledes for-

deling på baggrundsfaktorer, end de unge fra stikprøven, der ikke har svaret. Det gør vi for at

se, om det indsamlede materiale er repræsentativt for stikprøven, eller om der er skævheder,

som bør tages i betragtning, før der drages konklusioner på baggrund af analyseresultaterne.

Tabel 3.8 viser forskelle i en række baggrundsfaktorer for de to grupper af unge i stikprøven,

som henholdsvis har og ikke har besvaret spørgeskemaet.

Tabel 3.8

Andel:

Karakteristika for den unge:

Drenge

14-17 år

Anden etnisk baggrund end dansk

Unge med psykiatrisk diagnose

Har fået specialundervisning

Gennemsnitlig fraværsprocent

Karakteristika for mødre:

Mor var teenager, da hun blev mor

Mor er ikke i data

Mor har psykiatrisk diagnose

Mor bor sammen med far

Mor bor med anden partner

Mor bor alene

Mor har ingen uddannelse ud over grundskolen

Mor er førtidspensionist

Mor er på kontanthjælp

Procentgrundlag

Kilde:

Baggrundskarakteristika for unge i stikprøven, som henholdsvis har og ikke har

besvaret spørgeskemaet. Procent.

Ikke svaret

Svaret

Signifikans

60,0

74,2

17,8

43,7

51,8

9,5

54,2

74,9

13,7

39,8

43,3

8,6

11,4

6,3

40,0

24,4

22,8

52,9

45,0

15,2

34,1

2.682

11,3

7,2

41,1

22,6

23,5

54,0

49,2

19,0

34,2

2.334

Egne beregninger på baggrund af de indsamlede surveydata og registerdata fra Danmarks statistik.

De baggrundsforhold, hvor der er statistisk signifikant forskel mellem gruppen, der har besvaret

spørgeskemaet, og dem, der ikke har svaret, er markeret med stjerner i Tabel 3.8. Det betyder,

at der blandt børn og unge, der har svaret på spørgeskemaet, er en signifikant mindre andel,

der har en psykiatrisk diagnose, sammenlignet med børn og unge, der ikke har svaret (38,8 %

vs. 43,7 %), ligesom der blandt de unge, som har besvaret spørgeskemaet, er en mindre andel

drenge, færre unge med anden etnisk baggrund end dansk, og færre, der har fået specialun-

dervisning i grundskolen.

Hvis vi ser på de baggrundsfaktorer, der karakteriserer mødrene, som er de faktorer, der oftest

bruges til at beskrive unges udsathed med (se fx Lausten et al., 2013), så er mødrenes mang-

lende uddannelsesniveau en af de få faktorer, der er signifikant forskellig. Det betyder, at der

er en signifikant større andel af de unge, der har svaret på spørgeskemaet, hvis mødre ikke

har en erhvervskompetencegivende uddannelse, sammenlignet med gruppen af unge, der ikke

har svaret (49,2 % vs. 45,0 %). Ligeledes er der en signifikant større andel af de unge, der har

deltaget i undersøgelsen, som har en mor på kontanthjælp, sammenlignet med dem, der ikke

har svaret (19,0 % vs. 15,2 %).

Der ses normalt et skævt bortfald i forhold til, at det er de mest udsatte, der ikke får svaret på

spørgeskemaer, hvorfor de bliver underrepræsenteret i analyserne. Dette er også tilfældet i

denne undersøgelse, idet de unge, der har besvaret spørgeskemaet, i mindre grad har en

psykiatrisk diagnose eller har modtaget specialundervisning, end de unge, som ikke har delta-

get i undersøgelsen. De unge, der har besvaret skemaet, har dog mødre, som er mindre res-

sourcestærke, end det er tilfældet for de unge, der ikke har besvaret spørgeskemaet. Samlet

set viser denne del af bortfaldsanalysen således, at de unge, der har besvaret spørgeskemaet,

på den ene side er lidt mindre udsatte, end dem, der ikke har svaret, men på den anden side

også, at de samtidig har lidt mere udsatte mødre, end de unge, der ikke har svaret.

3.3.1

Vægtning af data eller ej?

Den anden bortfaldsanalyse vedrører den skæve fordeling af besvarelser blandt de tre foran-

staltningstyper. Her er det især svarene fra gruppen af unge i familiepleje, der kan komme til

at vægte for meget i analyserne, fordi svarprocenten blandt dem er højere, end den er i de to

andre grupper, jf. Tabel 3.7. En ofte brugt metode til at korrigere for en sådan skævhed består

i at vægte data, således at de besvarelser, der er for få af, bliver tillagt en større vægt end dem,

der er forholdsvis for mange af (se fx Pfeffermann, 1993, for yderligere forklaring). Vægtning

af data er imidlertid kun en fordel, hvis resultaterne påvirkes af skævheden, hvilket kan være

tilfældet, hvis de grupper, som er skævt fordelt, har en forskellig svarfordeling inden for be-

stemte temaer.

Vi har testet en vægtning af data, der sætter antal besvarelser for den enkelte gruppe i forhold

til antallet af unge i den enkelte gruppe, og efterfølgende testet, hvilken forskel dette gør for

resultaterne i alle analyserne i kapitel 4 og kapitel 6. Samlet set viste testen kun marginal be-

tydning for resultaterne, det vil sige mindre end 1 procentpoint i forhold til resultaterne i kapitel

4 og ingen ændring af koefficienters retning eller signifikans i resultaterne i kapitel 6. Da resul-

taterne kun ændres meget lidt af vægtningen, har vi valgt at fortsætte analyserne uden vægt-

ning af data.

3.4

Statistisk metode

Som allerede nævnt undersøger vi i kapitel 6, hvilke sammenhænge der er mellem unges op-

levelse af inddragelse og en række andre forhold i den unges liv. Disse sammenhængsanaly-

ser gennemføres ved brug af lineær regressionsanalyse, som blandt andet har den fordel, at

det er muligt at tage højde for betydningen af en række forskellige forhold i den samme statis-

tiske model.

For eksempel kan vi estimere, om der er forskel på graden af de unges inddra-

gelse afhængig af, hvilken type foranstaltning de modtager, i en model, hvor der samtidig tages

højde for forskelle i en række sociale baggrundsforhold.

Med analyserne i kapitel 6 kan vi kaste lys over, om unge med visse baggrundskarakteristika

systematisk føler sig mere eller mindre inddraget end andre unge. Det kan bidrage til en bedre

forståelse af, hvilke unge det i særlig grad er vigtigt at have fokus på i det fremadrettede arbejde

for at øge unges inddragelse. Derudover kan analysen af sammenhænge mellem inddragelse

og gennemførelse af folkeskolens afgangsprøve være et første skridt i retning af at belyse, om

der er indikationer på, at inddragelse hænger sammen med, hvordan udsatte unge klarer sig i

skolen.

Det er dog væsentligt at gøre opmærksom på, at analyserne ikke giver os mulighed for at

vurdere årsagssammenhængen eller kausaliteten mellem inddragelse og de øvrige forhold.

Vi kan med andre ord ikke afgøre, om en ændring i den ene faktor (fx udsathed) er en direkte

årsag til en ændring i den anden faktor (inddragelse), eller omvendt. I fremtidige undersøgelser

kunne det være relevant at komme nærmere et analysedesign, der muliggør analyser af år-

sagssammenhænge mellem inddragelse og andre udvalgte forhold i de unges liv. Det er vores

forhåbning, at resultaterne i kapitel 6 kan give et bedre grundlag for at udvælge, hvilke forhold

det vil være mest relevant at fokusere på i sådanne fremtidige kausale analyser. Et muligt

næste skridt i retning af en kausal analyse kunne være at gentage nærværende undersøgelse

for den samme gruppe unge igen om fx 1-2 år.

Regressionsanalyse bruges til at undersøge sammenhængen mellem den variabel, der skal forklares, ofte kaldet den

afhængige variabel, og en eller flere variable, der ofte kaldes baggrundsvariable eller uafhængige variable (Agresti &

Finlay, 1996). Den mest almindeligt anvendte lineære regressionsmodel er OLS, der står for Ordinary Least Squares (på

dansk Mindste Kvadraters Metode).

Egentlige kausale analyser kræver et andet og mere omfattende design end nærværende undersøgelse. For at kunne

tale om en kausal sammenhæng skal der – ud over en teoretisk forventning om virkninger – både være 1) en korrelation,

2) en tidsmæssig rækkefølge, hvor årsag registreres før virkning, og 3) det skal være undersøgt til fulde, om der er andre

faktorer, der forårsager virkningen. Den type kausal analyse er det ikke muligt at udføre i denne undersøgelse, fordi de to

sidstnævnte betingelser ikke kan imødekommes.

Kortlægning af udsatte unges inddragelse i

kommunernes sagsbehandling

I dette kapitel præsenterer vi resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Først ser vi i afsnit

4.1 på de unges kendskab og kontakt til deres sagsbehandler. Derefter viser vi i afsnit 4.2-4.4

de unges svar på spørgsmålene bag undersøgelsens tre inddragelsesdimensioner, nemlig 1)

den unges relation til sin sagsbehandler, 2) information om sagsbehandlingen og 3) den unges

muligheder for indflydelse. Derefter ser vi i afsnit 4.5 og 4.6 på de unges svar på spørgsmålene

vedrørende henholdsvis oplysning om rettigheder og inddragelse i forhold til handleplanen.

Endelig runder vi i afsnit 4.7 kapitlet af med at se på nogle af de kvalitative kommentarer, som

de unge har haft mulighed for at skrive i spørgeskemaet med forslag til, hvordan inddragelse

af unge i kommunernes sagsbehandling kan forbedres.

I forhold til præsentationen af de unges besvarelser, skal der gøres opmærksom på, at de unge

– ud over de øvrige svarkategorier – også haft mulighed for at svare ’ved ikke’ eller nægter at

svare til de forskellige spørgsmål. Generelt er det dog kun mellem 1 og 4 % af de unge, der

har brugt disse svarmuligheder på de enkelte spørgsmål. For overblikkets skyld har vi derfor –

med undtagelse af nogle få spørgsmål – valgt at vise resultaterne, uden at disse svar indgår.

Undtagelser er eksempelvis spørgsmål angående oplysning om den unges rettigheder, hvor

en relativt stor del af de unge har svaret ’ved ikke’. Ved ikke-svarene fremhæves derfor særskilt

i afsnittet om dette emne (afsnit 4.5).

4.1

Den unges kendskab og kontakt til sin sagsbehandler

En forudsætning for som ung at være inddraget i sin egen sag er, at man ved, hvem man har

som sagsbehandler i kommunen, og at der er kontakt mellem den unge og sagsbehandleren.

I dette afsnit ser vi på de unges vurderinger af disse forhold, ligesom vi undersøger, hvor

mange sagsbehandlerskift, den unge har oplevet de seneste 2 år.

Tabel 4.1 viser, hvor stor del af de adspurgte unge, der ved, hvem deres sagsbehandler er på

nuværende tidspunkt. De unge, som ikke ved, hvem der på nuværende tidspunkt er deres

sagsbehandler, er desuden blevet spurgt, om de tidligere har haft kontakt med en sagsbehand-

ler i kommunen, og tabellen viser ligeledes resultaterne for dette spørgsmål.

Tabel 4.1

De unges kendskab til deres sagsbehandler i kommunen. Procent.

Nej

I alt

Antal

besvar-

elser

2.313

442

Ved du, hvem der er din sagsbehandler på nuværende tidspunkt?

Har du tidligere haft kontakt med en sagsbehandler i kommunen?

Anm.:

100

I spørgeskemaet har de unge fået følgende uddybende beskrivelse af, hvad der menes med ”sagsbehandler”: "Din

sagsbehandler er den person i kommunen, som kigger på din sag og beslutter, hvilken hjælp du kan få. Sagsbe-

handleren skal sikre, at du trives og sørge for at hjælpe dig, når du har brug for det. I mange kommuner kaldes

sagsbehandlere også for rådgivere eller lignende”

Det fremgår af tabellen, at 81 % af de unge på tidspunktet for besvarelsen ved, hvem der er

deres sagsbehandler. For de 19 % som svarer, at de ikke ved, hvem der er deres nuværende

sagsbehandler, viser tabellen desuden, at 78 % af disse unge tidligere har haft kontakt med en

sagsbehandler i kommunen.

Samlet set er det 96 % af de adspurgte unge, som enten kender deres nuværende sagsbe-

handler, eller tidligere har haft kontakt til en sagsbehandler i kommunen. I spørgeskemaets

øvrige spørgsmål, er de unge blevet bedt om at svare ud fra deres oplevelser med deres nu-

værende sagsbehandler eller den sagsbehandler, som de senest har haft og kan huske.

Tabel 4.2 viser, hvor mange gange de unge har været i kontakt med deres sagsbehandler

inden for det sidste halve år. Med kontakt menes både møder, telefonsamtaler, sms eller lig-

nende, hvilket er specificeret for de unge i spørgeskemaet.

Tabel 4.2

Antal gange de unge har været i kontakt med deres sagsbehandler inden for det

seneste halve år (møder, talt i telefon, e-mail, sms eller lignende). Procent.

gange

gang

gange

Mellem

6-10

gange

eller

flere

gange

Antal

besvar-

elser

Hvor mange gange har

du cirka været i kontakt

med din sagsbehandler

inden for det sidste

halve år (møder, talt i

telefon, e-mail, sms

eller lignende)?

2.200

Tabellen viser, at det er meget forskelligt, hvor ofte de unge er i kontakt med deres sagsbehand-

ler. 10 % af de unge svarer således, at de slet ikke har været i kontakt med en sagsbehandler

inden for det sidste halve år, mens der i den anden ende af skalaen er 5 % af de unge, som har

været i kontakt med deres sagsbehandler 11 eller flere gange i løbet af det sidste halve år. En

supplerende analyse viser – ikke så overraskende – at de unge, der ikke kender deres nuvæ-

rende sagsbehandler svarer, at de har haft mindre kontakt med deres sagsbehandler inden for

det sidste halve år, end de unge, der ved, hvem deres nuværende sagsbehandler er.

Tidligere undersøgelser indikerer, at hyppige sagsbehandlerskift vanskeliggør inddragelsen af

unge, fordi skiftene udfordrer opbygningen og vedligeholdelsen af en god og tillidsfuld relation

mellem den unge og sagsbehandleren (Bijleveld et al., 2015). Derfor har vi spurgt de unge,

hvor mange sagsbehandlere de har haft de seneste 2 år. De unges svar fremgår af Tabel 4.3.

Tabel 4.3

Antallet af sagsbehandlere, som de unge har haft de seneste 2 år. Procent.

Du har kun

haft én

sagsbe-

handler

Tænk på de sidste to år: Har du haft

den samme sagsbehandler, eller har

der været flere?

Du har

haft to

sagsbe-

handlere

Du har

haft tre

sagsbe-

handlere

Du har

haft fire

eller flere

sagsbe-

handlere

Ved ikke

Antal

besvar-

elser

2.210

Tabellen viser, at cirka en tredjedel af de unge har haft den samme sagsbehandler de sidste 2

år, mens der ligeledes er cirka en tredjedel, der har haft to sagsbehandlere og således oplevet

et enkelt skift. 19 % af de unge har haft tre sagsbehandlere, mens 13 % af de unge har haft

fire eller flere sagsbehandlere i løbet af de sidste 2 år. Endelig er der 5 % af de unge, som har

svaret ’ved ikke’ til spørgsmålet.

Samlet set viser analyserne i dette afsnit, at langt de fleste unge ved, hvem der er deres sags-

behandler på nuværende tidspunkt. Der er dog ret stor forskel mellem de unge med hensyn til,

hvor hyppig kontakt de har til deres sagsbehandler, samt hvor mange sagsbehandlerskift de

har oplevet de seneste 2 år. Dette forventes at have betydning for, hvor inddraget de unge

føler sig, hvilket vi undersøger nærmere i kapitel 6.

4.2

Relationen til sagsbehandleren

Undersøgelsens første inddragelsesdimension vedrører relationen mellem den unge og sags-

behandleren. Som allerede nævnt i afsnit 3.1.1.2 viser tidligere undersøgelser, at en god og

tillidsfuld relation mellem ung og sagsbehandler er helt central for inddragelse af den unge i

egen sag. Tabel 4.4 viser de adspurgte unges vurdering af, hvor godt eller dårligt en række

udsagn om relationen til deres sagsbehandler passer til deres egne oplevelser med deres

sagsbehandler. Alle udsagnene vender således, at hvis man svarer ”passer meget godt” indi-

kerer det en høj grad af inddragelse.

Tabel 4.4

De unges svar på forskellige udsagn om relationen til deres sagsbehandler.

Procent.

Passer

meget

dårligt

Passer

dårligt

Passer

delvist

Passer

godt

Passer

meget

godt

I alt

Antal

besvar-

elser

2.182

2.180

2.178

2.164

2.172

2.167

2.129

Hvor godt eller dårligt passer

følgende beskrivelser til dine

oplevelser med din sagsbehandler?

Min sagsbehandler lytter til, hvad jeg

siger

Min sagsbehandler forstår, hvad jeg

mener

Min sagsbehandler tager mine menin-

ger alvorligt

Jeg kan stole på min sagsbehandler

Min sagsbehandler interesserer sig

for, hvordan jeg har det

Jeg føler altid, jeg kan fortælle min

sagsbehandler, hvordan jeg har det

Jeg har let ved at få fat på min sags-

behandler, hvis jeg har brug for det

100

For de fleste af udsagnene viser tabellen, at cirka 60-75 % af de unge svarer, at udsagnet

enten passer godt eller meget godt. En stor del af de unge oplever således, at deres sagsbe-

handler lytter til det, de siger, forstår hvad de mener, tager deres meninger alvorligt, interesse-

rer sig for, hvordan de har det, ligesom en stor del af de unge oplever, at de kan stole på deres

sagsbehandler. Omvendt er der mellem 10 og 18 % af de unge, der svarer, at disse udsagn

passer dårligt eller meget dårligt til deres oplevelser med deres egen sagsbehandler.

Der er to af udsagnene i Tabel 4.4, hvor lidt færre unge svarer passer godt eller meget godt.

Det drejer sig for det første om udsagnet: ”Jeg har let ved at få fat på min sagsbehandler, hvis

jeg har brug for det”, hvor blot 42 % af de unge svarer passer godt eller meget godt. Omvendt

er der 30 % af de unge, der svarer, at dette udsagn passer dårligt eller meget dårligt i forhold

til deres egne oplevelser. For det andet drejer det sig om udsagnet: ”Jeg føler altid, jeg kan

fortælle min sagsbehandler, hvordan jeg har det”, som 55 % af de unge vurderer passer godt

eller meget godt, mens 22 % vurderer, at udsagnet passer dårligt eller meget dårligt.

Samlet set tegner resultaterne i Tabel 4.4 et billede af, at et flertal af de unge har en god relation

til deres sagsbehandler. Der er dog også en mindre gruppe af unge, som har en mere udfordret

relation til deres sagsbehandler – de oplever blandt andet, at deres sagsbehandler ikke lytter

til dem, ikke forstår, hvad de mener, og at de ikke kan stole på deres sagsbehandler. Især er

der relativt mange af de unge, der svarer, at de har svært ved at få fat på deres sagsbehandler,

hvis de har behov for det.

4.3

Information om sagsbehandlingen

Undersøgelsens anden inddragelsesdimension handler om, i hvor høj grad den unge bliver

informeret om selve sagsbehandlingen. Det drejer sig fx om information angående dagsorden

for møder, hvem der deltager på møderne samt forklaringer til den unge om, hvad der bliver

besluttet og hvorfor. Tabel 4.5 viser de unges vurderinger af, hvor godt eller dårligt en række

udsagn vedrørende information om sagsbehandlingen passer til deres oplevelser med deres

egen sagsbehandler.

Tabel 4.5

De unges svar på forskellige udsagn om, hvorvidt deres sagsbehandler giver

dem information om forskellige forhold i sagsbehandlingen. Procent.

Passer

meget

dårligt

Passer

dårligt

Passer

delvist

Passer

godt

Passer

meget

godt

I alt

Antal

besvar-

elser

Hvor godt eller dårligt passer

følgende beskrivelser til dine

oplevelser med din

sagsbehandler?

Når jeg mødes med min sags-

behandler, ved jeg på forhånd,

hvad vi skal tale om på mødet

Jeg ved på forhånd, hvem der

kommer med til møder med

min sagsbehandler og hvorfor

Efter møderne med min sags-

behandler taler mig og min

sagsbehandler om, hvordan

mødet gik, og hvad der blev

besluttet

Min sagsbehandler forklarer

mig, hvorfor beslutningerne i

min sag er, som de er

100

2.189

100

2.179

100

2.176

100

2.173

Det fremgår af tabellen, at cirka halvdelen af de unge svarer, at udsagnet om, hvorvidt de på

forhånd ved, hvad de skal tale om på møder med deres sagsbehandler, passer godt eller me-

get godt. Næsten 70 % af de unge svarer desuden, at udsagnet om, hvorvidt de ved, hvem der

deltager til møderne passer godt eller meget godt. Omvendt er der en mindre gruppe af de

unge på cirka 15-17 %, der svarer, at disse to udsagn passer dårligt eller meget dårligt i forhold

til deres oplevelser med deres sagsbehandler.

Tabellens næstsidste udsagn drejer sig om, hvorvidt sagsbehandleren efter møderne taler med

den unge om, hvordan mødet gik, og hvad der blev besluttet. Det er der færre af de unge

(42 %), der svarer passer godt eller meget godt, mens cirka en tredjedel af de unge svarer, at

udsagnet passer dårligt eller meget dårligt.

Endelig viser tabellen, at lige over halvdelen af de unge vurderer, at udsagnet om, hvorvidt

deres sagsbehandler forklarer, hvorfor beslutninger i den unges sag er, som de er, passer godt

eller meget godt. Omvendt svarer lidt over en femtedel, at udsagnet passer dårligt eller meget

dårligt.

Samlet set viser tabellens resultater, at cirka 50-70 % af de unge vurderer, at de er godt infor-

meret om sagsbehandlingen. En mindre gruppe af unge oplever dog, at de ikke har ret god

information om dagsorden og deltagere på møder med deres sagsbehandler, ligesom cirka en

femtedel af de unge ikke oplever, at deres sagsbehandler forklarer dem, hvorfor beslutningerne

i deres sag er, som de er. Særligt er der stor forskel på de unges vurdering af, hvor omfattende

sagsbehandlerens opfølgning på møder er.

4.4

Muligheder for indflydelse

Undersøgelsens tredje inddragelsesdimension handler om, hvorvidt den unge har indflydelse

dels på selve sagsbehandlingen og dels på de beslutninger, der træffes i den unges sag. Tabel

4.6 viser de unges vurderinger af, hvor godt eller dårligt en række udsagn om indflydelse pas-

ser til de unges egne oplevelser med deres sagsbehandler.

Tabel 4.6

De unges svar på forskellige udsagn om deres muligheder for at få indflydelse

på sagsbehandling og beslutninger. Procent.

Passer

meget

dårligt

Passer

dårligt

Passer

delvist

Passer

godt

Passer

meget

godt

I alt

Antal

besvar-

elser

Hvor godt eller dårligt

passer følgende

beskrivelser til dine

oplevelser med din

sagsbehandler?

Jeg er med til at bestemme,

hvor mig og min sagsbe-

handler mødes

Jeg er med til at bestemme,

hvornår mig og min sagsbe-

handler mødes

Jeg er med til at bestemme,

hvad vi skal tale om, når jeg

mødes med min sagsbe-

handler

Min sagsbehandler spørger

altid om, hvad min holdning

er til det, der skal tages be-

slutning om, inden det bliver

besluttet, hvad der skal ske

Min sagsbehandler synes,

at min holdning er vigtig

Jeg har indflydelse på, hvad

kommunen beslutter om

mig i min sag

100

2.181

100

2.175

100

2.182

100

2.151

100

2.169

100

2.163

Det fremgår af tabellen, at der for nogle af udsagnene er en lavere andel af de unge, der svarer,

at udsagnene passer godt eller meget godt, end det var tilfældet for spørgsmålene om relation

og information (jf. afsnit 4.2 og 4.3). For de enkelte udsagn er det således mellem cirka 30 og

45 % af de unge, der svarer, at udsagnene passer godt eller meget godt. Omvendt er der

henholdsvis 43 % og 49 % af de unge, der svarer, at udsagnene om, hvorvidt de er med til at

bestemme, hvor og hvornår de mødes med deres sagsbehandler, passer dårligt eller meget

dårligt. Desuden er der 28 % af de unge, der svarer, at udsagnet om, at de er med til at be-

stemme, hvad der skal tales om på møderne passer dårligt eller meget dårligt.

Undtagelserne til disse tendenser er tabellens fjerde og femte udsagn om, hvorvidt sagsbe-

handleren spørger til den unges holdning forud for beslutninger, og om sagsbehandleren sy-

nes, at den unges holdning er vigtig. Cirka 70 % af de unge vurderer, at disse udsagn passer

godt eller meget godt, mens der omvendt er henholdsvis 18 og 10 % af de unge, der svarer, at

disse udsagn passer dårligt eller meget dårligt med deres egne oplevelser med deres sagsbe-

handler.

Det sidste udsagn i tabellen vedrører de unges indflydelse på selve beslutningerne i sagen.

Også i denne henseende er der store forskelle mellem de unge. 44 % af de unge svarer, at

udsagnet om, at de har indflydelse på kommunens beslutninger i deres sag, passer godt eller

meget godt, mens der omvendt er 28 %, der svarer, at udsagnet passer dårligt eller meget

dårligt.

Som et opfølgende spørgsmål har vi desuden spurgt de unge, om de har lige så stor indflydelse

på kommunens beslutninger i deres sag, som de gerne vil have. I Tabel 4.7 har vi sammenholdt

de unges svar på dette spørgsmål med deres vurderinger af, hvor godt eller dårligt udsagnet

om deres indflydelse på kommunens beslutninger passer til deres egne oplevelser.

Tabel 4.7

Sammenhæng mellem de unges svar på to spørgsmål deres indflydelse på

kommunens beslutninger i deres sag. Procent.

Jeg har indflydelse på, hvad kommunen

beslutter om mig i min sag

Oplever du samlet set, at du har lige så stor indflydelse

på kommunens beslutninger i din sag, som du gerne vil

have?

Passer

dårligt

eller

meget

dårligt

100

503

Antal besvarelser: 1.797

Passer

delvist

Passer

godt eller

meget

godt

100

848

I alt

Ja, jeg har passende indflydelse på beslutningerne

Nej, jeg ville gerne have mere indflydelse på beslutningerne

Nej, jeg ville gerne have mindre indflydelse på beslutningerne

I alt

Antal

Anm.:

100

446

100

1.797

Tabellen viser, at en stor del af de unge, der vurderer, at udsagnet om, at de har indflydelse

på kommunens beslutninger passer godt eller meget godt også oplever, at de har passende

indflydelse (78 %). Samtidig er der dog cirka en femtedel af de unge, der svarer, at udsagnet

passer godt eller meget godt, der gerne ville have mere indflydelse.

Ser vi på de unge, som svarer, at udsagnet om indflydelse passer dårligt eller meget dårligt, er

der en stor del af disse unge, som gerne ville have mere indflydelse på beslutningerne (81 %).

Det fremgår dog også af tabellen, at en mindre del af de unge, der vurderer, at udsagnet passer

dårligt eller meget dårligt, oplever, at denne indflydelse har et passende omfang (14 %).

Endelig viser tabellen, at det kun er 3 % af de unge, som gerne ville have mindre indflydelse

på kommunens beslutninger i deres sag. Generelt bekræfter resultaterne billedet fra tidligere

undersøgelser af, at udsatte unge gerne vil have indflydelse på, hvad der bliver besluttet i deres

sag (Jensen, 2014; Bijleveld et al., 2015).

4.5

Oplysning om rettigheder

Ud over de tre inddragelsesdimensioner indeholder spørgeskemaet også nogle spørgsmål om,

hvorvidt de unge er blevet oplyst om en række rettigheder i forbindelse med sagsbehandlingen.

I dette afsnit ser vi på de unges svar på disse spørgsmål. Tabel 4.8 viser de unges vurdering

af, om deres sagsbehandler har forklaret dem om en række forskellige rettigheder, nemlig ret-

ten til at blive inddraget (serviceloven § 46, stk. 3 og § 48, Social- og Indenrigsministeriet,

2019), retten til at have en bisidder (serviceloven § 48 a) samt retten til at klage over kommu-

nens beslutninger i sin sag (serviceloven § 167).

Tabel 4.8

De unges svar på, om deres sagsbehandler har orienteret dem om forskellige

rettigheder i forbindelse med kommunens sagsbehandling. Procent.

Min sagsbehandler har forklaret mig, at jeg har

ret til at blive inddraget i kommunens beslut-

ninger i min sag

Min sagsbehandler har forklaret mig, at jeg har

ret til at have en person med til møder med

kommunen, som kan hjælpe og støtte mig

(bisidder eller støtteperson)

Min sagsbehandler har forklaret mig, at jeg har

mulighed for at klage over kommunens beslut-

ninger i min sag

Anm.:

Nej

I alt

Antal

besvarelser

1.616

100

1.919

100

1.820

Unge, der har svaret ’ved ikke’ indgår ikke i tabellen. Hvis disse indgik, ville der i alt være 2.205 besvarelser, hvoraf

27 % (589) har svaret ’ved ikke’ til spørgsmålet om retten til inddragelse, 13 % (286) har svaret ’ved ikke’ til spørgs-

målet om retten til bisidder, og 17 % (385) har svaret ’ved ikke’ til spørgsmålet om retten til at klage over kommunens

beslutninger.

Det fremgår af tabellen, at 59 % af de unge er blevet oplyst af deres sagsbehandler om retten

til at blive inddraget, mens 41 % ikke har fået denne rettighed forklaret. Lidt flere af de unge,

nemlig 72 %, har fået forklaret, at de har ret til at have en bisidder med til møder med kommu-

nen, mens der omvendt er 28 %, som ikke er blevet oplyst herom. Endelig er det cirka halvdelen

af de unge, som henholdsvis har og ikke har fået forklaret, at de har mulighed for at klage over

kommunens beslutninger i deres egen sag.

Det skal desuden bemærkes, at en relativt stor del af de adspurgte unge har svaret ’ved ikke’

til spørgsmålene om rettigheder, hvilket ikke fremgår af tabellen. Hvis ved ikke-svarene inklu-

deres er der i alt 2.205 unge, der har besvaret ovenstående spørgsmål om rettigheder. Heraf

er der 27 % af de unge, der har svaret ’ved ikke’ til spørgsmålet om retten til inddragelse, 13

% der har svaret ’ved ikke’ til spørgsmålet om retten til bisidder, og 17 %, der har svaret ’ved

ikke’ til spørgsmålet om retten til at klage over kommunens beslutninger. I tillæg til den relativt

store andel af de unge, som svarer ’nej’ til, at de er blevet informeret om rettighederne, er der

således en ganske stor del af de unge, som er i tvivl om, hvorvidt deres sagsbehandler har

informeret dem herom.

Sagsbehandleres arbejde er, som nævnt i afsnit 2.3, karakteriseret ved begrænset tid til at løse

opgaverne samt mange hensyn, der skal tages højde for på samme tid. Det kan muligvis be-

tyde, at oplysning om rettigheder nogle gange prioriteres lavere end andre opgaver, der skal

nås i en travl hverdag. Ligeledes kan man forestille sig, at nogle udsatte unge kan opleve

ovenstående rettigheder som relativt abstrakte og derfor har vanskeligt ved at huske, hvis de

har fået dem forklaret. Når en så stor en del af de unge ikke oplever, at de har fået forklaret

rettighederne, vidner det dog om, at der er behov for, at man i kommuner og/eller på nationalt

plan drøfter, om og i givet fald hvordan man kan understøtte, at rettighederne i højere grad

bliver forstået og kendt af de unge.

4.6

Inddragelse i handleplansarbejdet

Handleplanen er et helt centralt dokument i sagsbehandlingen af den enkelte unges sag, fordi

det er her indsatser og mål for den unge skrives ned. Derfor er det interessant at se på, hvor

inddragede de unge er specifikt i forhold til udformning og kendskab til deres egen handleplan.

En forudsætning for at være inddraget i handleplansarbejdet er, at den unge i det hele taget

ved, hvad en handleplan er. Tabel 4.9 viser de unges svar på, om dette er tilfældet.

Tabel 4.9

De unges svar på, om de ved hvad en handleplan er. Procent.

Nej

Í alt

100

Antal besvarelser

2.200

Tabellen viser, at kun 56 % af de adspurgte unge ved, hvad en handleplan er, mens 44 %

svarer, at de ikke ved det. Det er desværre ikke muligt ud fra de tilgængelige data at undersøge

nærmere, om dette resultat skyldes, at disse 44 % ikke bliver introduceret for deres handleplan,

eller om det også til en vis grad skyldes, at nogle sagsbehandlere eller kommuner muligvis

over for de unge omtaler handleplanen med nogle andre ord.

For de unge, der angiver, at de ved, hvad en handleplan er, viser Tabel 4.10 deres vurderinger

af, hvor godt eller dårligt en række udsagn omkring inddragelse i handleplansarbejdet passer

til deres oplevelser med deres sagsbehandler.

Tabel 4.10

De unges svar på udsagn om deres handleplan. Procent.

Hvor godt eller dårligt passer

følgende beskrivelser til dine

oplevelser med din sags-

behandler?

Min sagsbehandler er god til at

tale med mig om, hvad der skal

stå i min handleplan

Jeg er med til at bestemme, hvad

der skal stå i min handleplan

Jeg ved, hvad der står i min

handleplan

Passer

meget

dårligt

Passer

dårligt

Passer

delvist

Passer

godt

Passer

meget

godt

I alt

Antal

besvar-

elser

100

1.218

100

1.214

1.218

Det fremgår af tabellen, at cirka 50-55 % af de unge vurderer, at de tre udsagn om inddragelse

i handleplansarbejdet passer godt eller meget godt. Disse unge oplever altså, at deres sags-

behandler er god til at tale med dem om, hvad der skal stå i handleplanen, at de er med til at

bestemme handleplanens indhold, og at de ved, hvad der står i deres handleplan. Omvendt er

der cirka 20-25 % af de unge, der svarer, at de tre udsagn passer dårligt eller meget dårligt i

forhold til deres egne oplevelser med deres sagsbehandler. Igen skal man dog være opmærk-

som på, at Tabel 4.10 kun vedrører de unge, som har angivet, at de ved, hvad en handleplan

er.

Opsamlende viser ovenstående tabeller, at der er en del af de unge, der oplever, at de bliver

inddraget i arbejdet med handleplanen. Det fremgår dog også af tabellerne, at en stor del af

de unge enten ikke ved, hvad en handleplan er eller ikke føler sig inddraget i handleplansar-

bejdet.

4.7

De unges forslag til forbedring af inddragelsen

Som afrunding på spørgeskemaet har de unge fået følgende spørgsmål, som de havde mulig-

hed for at give uddybende kommentarer til: ”Hvis du til sidst har nogle kommentarer til, hvordan

man kan forbedre inddragelsen af børn og unge i kommunernes sagsbehandling, må du meget

gerne skrive dem her”. I alt 349 unge har afgivet et substantielt relevant

svar på spørgsmålet.

I dette afsnit ser vi nærmere på indholdet af disse svar, som giver et interessant indblik i de

unges perspektiver på, hvordan inddragelse af unge i kommunernes sagsbehandling kan styr-

kes.

Tabel 4.11 giver et overblik over de temaer, som de unges besvarelser på spørgsmålet handler

om. Temaerne er konstrueret induktivt og iterativt gennem en indledende læsning af dele af

materialet, en indledende kodning af alle besvarelserne, tilpasning, samt en endelig kodning

og afslutningsvis tilpasning. Nogle af de unges svar vedrører mere end ét tema, og i disse

tilfælde indgår besvarelsen flere steder i tabellen. Derfor summerer det angivne antal svar i

parenteserne i tabellens første kolonne til mere end de 349 unge, som har svaret på spørgs-

målet. Tabellen er struktureret således, at det tema, som flest unge har italesat, kommer først,

mens det tema, som færrest unge har nævnt i deres svar, kommer til sidst.

Tabel 4.11

Overblik over temaer i de unges kommentarer til, hvordan man kan forbedre ind-

dragelsen af børn og unge i kommunernes sagsbehandling.

Tema (antal svar)

Lytte til den unge/

forældrene (78)

Beskrivelse

Kommunen/sagsbehandleren skal lytte

mere til den unges (eller forældrenes)

ønsker/meninger og spørge mere ind til

disse.

Eksempler på unges besvarelser

(1) De skal lytte til, hvad man siger og tro på, at

man taler sandt. De skal møde en, uden at de

på forhånd har besluttet sig for, hvem man er,

og hvilke årsager der er til de problemer, man

har.

(2) Jeg synes, at sagsbehandlerne skal spørge

ind til noget mere, end det de gør.

Mere og hurtigere

kontakt (58)

Udtryk for behov for mere og bedre

kommunikation inkl. møder,

telefonsamtaler og e-mailudvekslinger.

Herunder især behov for hurtigere

svartider.

(1) Synes min sagsbehandler er meget ligeglad

med, hvordan det går og lader det være op til

mig selv og min mor. Ikke engang en samtale

kan man få med ham. Simpelthen så langt ude,

hvordan man bliver behandlet!

(2) Det ville være rart, hvis systemet som stand-

ard, kunne sørge for, at den unge har fri og

uhindret adgang til sin sagsbehandler. Fx ved at

give en folder med telefonnummer, e-mail-

adresse osv.

Inddragelse/med-

bestemmelse (57)

Den unge skal have mere indflydelse

på de beslutninger, som træffes om

dennes liv.

(1) At sagsbehandlerne sætter sig mere ind i de

unges behov og ikke selv sætter regler, men gør

det sammen med den unge.

(2) Jeg hørte ikke, at jeg skulle have ny

sagsbehandler. Det blev besluttet uden min

viden. Jeg synes, de skulle have inddraget mig.

Stabilitet i sags-

behandlere (53)

Der ønskes færre skift/mere kontinuitet

i sagsbehandlere og andre kommunale

støttefunktioner.

Jeg skifter sagsbehandler mindst hvert halve år,

da sagsbehandlerne i [anonymiseret] Kommune

bliver sygemeldt med stress eller får andet

arbejde. Derfor er det svært at føle sig tryg ved

sagsbehandlerne, da man ikke ved, om man

skal se dem igen.

Nogle af de unge har benyttet spørgsmålets åbne svarmulighed til at give kommentarer på fx spørgeskemaets udformning,

som ikke er relevante for temaet om inddragelse.

Tema (antal svar)

Rettidig oplysning

om rettigheder og

beslutninger (49)

Beskrivelse

Ønsker om mere præcis, mere

komplet, tidligere eller hurtigere

information om den unges rettigheder,

tilbud og muligheder (herunder kontakt-

oplysninger) samt de beslutninger,

kommunen og sagsbehandleren har

truffet vedr. den unge og dennes

situation.

Eksempler på unges besvarelser

(1) Jeg synes, at man skal fortælle børn i en ung

alder, eller i starten af sagsbehandlingen om,

hvordan det hele forløber. Jeg savnede i hvert

fald mere viden om, hvordan det hele forløb.

(2) Jeg synes, at sagsbehandlere skal fortælle

os mere om vores rettigheder. Jeg tog selv

initiativ til at blive fjernet hjemmefra, men jeg

ville ønske, at min sagsbehandler havde trådt til

noget før…

(1) De sidste år er min familie og jeg blevet

smidt rundt til forskellige sagsbehandlere. Ikke

én person har haft styr på sine ting og har gjort

bare en lille indsats for at udføre sit arbejde

optimalt.

(2) sagsbehandlerne skal være bedre forberedte

til møderne. Bliver ikke taget seriøst og lyttet til,

hverken den unge eller forældrene.

Medarbejdernes

faglighed og for-

beredelse (35)

Kommentarer omhandlende de kom-

munale medarbejderes mangler ift.

faglige kompetencer, overholdelse af

lovgivning eller forberedelse, herunder

ønsker om forbedring af dette.

Tilfredshed (29)

Diverse udtryk for tilfredshed (ofte med

sagsbehandleren eller andre kommu-

nale støttefunktioner)

(1) Synes faktisk, at sagsbehandlingen fungerer

godt.

(2) Start med at have gode sagsbehandlere, så

kommer det af sig selv. Havde en dårlig sags-

behandler for 1 år siden, som ikke fattede noget

som helst om min sag. Så fik jeg en ny, og nu er

det fantastisk at komme og snakke med hende.

(1) Skal tænke mere på den enkelte person og

skal tænke mere på udviklingen af personen

end på penge.

(2) Jeg vil gerne mødes med en sagsbehandler,

der har forstand på og erfaring med autister,

som ved, at det både tager tid og kan være

meget svært for en autist at møde fremmede.

Jeg synes, en sagsbehandler skal være meget

mere opmærksom på, hvis et plejebarn har det

svært, så skal de sørge for, at plejebarnet får

hjælp hurtigst muligt.

(1) Der mangler ansatte. Det virker meget

presset til mine samtaler. Jeg tror der mangler

penge til området

(2) Kommunerne skal ansætte så mange

sagsbehandlere, at de ikke hele tiden forlader

kommunen pga. for meget arbejde. Dårligt for

unge at have så mange forskellige

sagsbehandlere.

Jeg kan ikke lide min sagsbehandler

overhovedet, hun prøver på at ødelægge mit liv

og har truet mig med at "sende mig et andet

sted hen", og hun bliver ved med at sige, at hun

ikke tror, jeg har det godt.

Jeg har personligt ikke nogen mega-god

holdning til kommunen og er faktisk træt af, at

de skal blande sig så meget i stedet for, jeg ikke

bare kan leve ligesom alle andre børn.

Personlig

tilpasning og

indlevelse (24)

Ønsker om en mere personligt tilpasset

sagsbehandling, som på forskellige

måder tager hensyn til og udgangs-

punkt i den unges personlighed og

situation (ikke i skemaer eller økonomi)

Proaktiv/hurtigere

indsats (17)

Kommunen/sagsbehandleren skal

være mere foregribende i sin indsats

og hurtigere tilpasse den.

Kritik af de kommunale indsatsers

utilstrækkeligheder med fokus på

økonomiske forhold, bureaukratiske

begrænsninger, eller forkerte

prioriteringer. Minder bl.a. om temaet

”Medarbejdernes faglighed og

forberedelse”, men med større fokus

på de bagvedliggende forklaringer.

Diverse beskrivelser af ubehagelige

eller ydmygende oplevelser i mødet

med sagsbehandler og kommune, men

uden at dette forbindes til specifikke

ønsker om ændringer.

Kommunen skal kontakte den unge

mindre eller slet ikke.

Kommunens

økonomi, struktur

og prioritering (11)

Negative oplevelser

og følelser i mødet

med kommunen

(10)

Ønsker mindre/

ingen kontakt (9)

Det fremgår af tabellen, at det tema, som flest af de unges svar kredser omkring, er behovet

for, at sagsbehandlere bliver bedre til at lytte til de unges, men også deres forældres, perspek-

tiver. Desuden er der mange af de unge, der nævner, at de ønsker mere, bedre og ikke mindst

hurtigere kontakt til deres sagsbehandler, ligesom mange ønsker mere medbestemmelse i for-

hold til kommunens beslutninger i den unges sag. Sagsbehandlerskift nævnes desuden af

mange som en udfordring for inddragelsen, fordi den manglende stabilitet vanskeliggør opbyg-

ningen af en stabil og god relation mellem ung og sagsbehandler. Derudover er der relativt

mange af de unge, der tilkendegiver, at de ønsker tidligere og bedre information om sagsbe-

handlingsprocessen, rettigheder m.m. De temaer, som der er flest unge, der har kommenteret

på, vedrører således en styrkelse af kontakten og relationen til deres sagsbehandler, mere og

bedre information samt muligheder for større indflydelse.

Nogle unge nævner desuden, at sagsbehandlerne ikke er dygtige nok til deres arbejde, men

omvendt er der også en del unge, der kommenterer på, at de er godt tilfredse med deres sags-

behandlers indsats. Derudover er der nogle af de unges kommentarer, som vedrører et ønske

om en sagsbehandling, der i højere grad er tilpasset den enkelte unges situation, ligesom nogle

unge gerne så, at deres sagsbehandler var bedre til at være proaktiv i forhold til at tage hånd

om den unges problemer med relevante indsatser. Desuden er der nogle få af de unge, som i

deres svar kritiserer deres kommunes prioriteringer og økonomiske begrænsninger.

Nogle få unge benytter kommentarfeltet til at give udtryk for negative oplevelser og følelser i

deres møde med kommunen, uden at der er nogen direkte kobling til ønskede ændringer eller

forbedringsmuligheder i forhold til inddragelse. Endelig er der også nogle få unge, som giver

udtryk for, at det ville være godt, hvis de kunne have mindre kontakt med kommunen i det hele

taget.

Ét samlet mål for unges inddragelse

I det foregående kapitel har vi set på fordelingen af de unges svar på en lang række spørgsmål

om, hvor inddraget de er i sagsbehandlingen. Disse resultater giver dog ikke et billede af, hvor

inddraget de unge samlet set føler sig på tværs af de forskellige dimensioner for inddragelse,

som indgår i undersøgelsen. Med henblik på at belyse dette, har vi dannet ét samlet mål – et

såkaldt indeks – for unges inddragelse i sagsbehandlingen. Dette indeks for inddragelse an-

vender vi derefter i kapitel 6 til at undersøge, hvilke sammenhænge der er mellem unges ind-

dragelse og øvrige forhold i deres liv.

Indekset samler information om, hvor inddraget de unge er på de tre dimensioner, som blev

introduceret i afsnit 2.1, nemlig 1) de unges relation til deres sagsbehandler, 2) niveauet af

information om sagsbehandlingen, og 3) de unges muligheder for indflydelse. Dimensionerne

måles med de spørgsmål fra spørgeskemaet, som er præsenteret i afsnit 3.1.1.2 - 3.1.1.4.

Som nævnt i afsnit 2.1 betragter vi inddragelse som et kontinuum, hvor den enkelte unge kan

opleve sig mere eller mindre inddraget inden for hver af de tre dimensioner. Vi sætter således

ikke en fast grænse for, hvor inddraget en ung skal være på dimensionerne, for at den unge

kan siges at være tilstrækkelig inddraget.

Som det ligeledes fremgår af afsnit 2.1 forventes dimensionerne til en hvis grad at spille sam-

men og bygge oven på hinanden. Man kan eksempelvis forvente, at unge, som er velinforme-

rede om sagsbehandlingen, er bedre klædt på til at søge og få indflydelse på beslutninger.

Dimensionerne er dog ikke fuldt ud afhængige af hinanden, hvorfor det giver mening at be-

tragte dem som særskilte dimensioner af inddragelse. Man kan eksempelvis forestille sig, at

unge kan være relativt godt informeret om sagsbehandlingen, selvom de ikke har en tillidsfuld

relation til deres sagsbehandler.

Ud over de tre dimensioner indeholder vores spørgeskema også nogle spørgsmål om inddra-

gelse i handleplansarbejdet samt oplysninger om rettigheder. Vi har valgt, at disse spørgsmål

ikke indgår i det samlede indeks for inddragelse. Det skyldes for det første, at disse spørgsmål

vedrører relativt specifikke situationer, hvor de tre dimensioner i højere grad vedrører inddra-

gelse mere generelt. For det andet gælder det for spørgsmålene om rettigheder og handleplan,

at der er en relativt stor del af de unge, som enten ikke har besvaret spørgsmålene eller har

svaret ’ved ikke’ til dem, hvilket kan være vanskeligt at indarbejde i et indeks.

Inden vi danner det samlede indeks for udsatte unges inddragelse i sagsbehandlingen, giver

vi i næste afsnit et overblik over, hvordan de unge fordeler sig på hver af de tre inddragelses-

dimensioner.

5.1

Tre dimensioner for inddragelse

Den første dimension i inddragelsesindekset vedrører den unges relation til sin sagsbehandler.

Dimensionen består af 6 af de 7 spørgsmål, der er vist i Tabel 4.4, hvor alle kan antage vær-

dierne 1 til 5, og 1 indikerer en meget lav grad af inddragelse, og 5 indikerer en meget høj grad

af inddragelse.

Det sidste spørgsmål fra Tabel 4.4: ”Jeg har let ved at få fat på min sagsbehandler, hvis jeg

har brug for det”, er ikke medtaget i indekset. Det skyldes, at dette spørgsmål måler lidt noget

andet end de øvrige 6, fordi det fokuserer på sagsbehandlerens tilgængelighed, snarere end

den personlige relation, som det er tilfældet for de øvrige spørgsmål. Dette kommer også til

udtryk ved, at spørgsmålet ikke har en stærk sammenhæng med de øvrige spørgsmål i dimen-

sionen, hvilket indikerer, at det måler noget andet.

Figur 5.1 viser de unges fordeling på dimensionen for unges relation til sagsbehandleren. For-

delingen er venstreskæv med et gennemsnit på 3,87, hvilket indikerer, at en stor del af de unge

oplever en relativ høj grad af inddragelse målt på denne dimension.

Figur 5.1

De unges fordeling på dimensionen for relation til sagsbehandleren

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af de indsamlede surveydata.

Den anden dimension måler den unges opfattelse af, hvor god sagsbehandleren er til at infor-

mere den unge om sagsbehandlingen. Dimensionen består af de 4 spørgsmål, der fremgår af

Tabel 4.5, hvor alle igen kan antage værdierne 1 til 5, og 1 indikerer en meget lav grad af

inddragelse, og 5 indikerer en meget høj grad af inddragelse. Figur 5.2 viser de unges fordeling

på denne dimension for information om sagsbehandlingen. Dimensionen har en venstreskæv

normalfordeling med et gennemsnit på 3,48.

En item-item- og item-skala-analyse viser, at dimensionen har en høj item-item-korrelation (0,61-0,78) og en høj item-

skala-korrelation (0,73-0,83). Ydermere viser en reliabilitetstest en Cronbach’s Alpha-værdi på 0,93, hvilket indikerer, at

dimensionen er meget pålidelig (tæt på 1).

En item-item- og item-skala-analyse for denne dimension viser middel-lave item-item-korrelationer (0,37-0,59) og middel-

lave item-skala-korrelationer (0,52-0,62). Reliabiliteten er dog acceptabel med en Cronbachs’ Alpha-værdi på 0,76.

Figur 5.2

De unges fordeling på dimensionen for information om sagsbehandlingen

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af de indsamlede surveydata.

Den tredje dimension måler de unges oplevelse af deres muligheder for indflydelse på sags-

behandling og beslutninger. Dimensionen består af de 6 spørgsmål, der er vist i Tabel 4.6. Igen

kan alle spørgsmål antage værdierne 1 til 5, hvor 1 indikerer en meget lav grad af inddragelse,

og 5 indikerer en meget høj grad af inddragelse. De unges fordeling på dimensionen for indfly-

delse fremgår af Figur 5.3. Fordelingen på denne dimension er normalfordelt med et gennem-

snit på 3,25, og gennemsnittet ligger således tættere på midten, end hvad der var tilfældet for

de to øvrige dimensioner.

For denne dimension viser en item-item- og item-skala-analyse middel-lave item-item-korrelationer (0,36-0,67) og item-

skala-korrelationer (0,60-0,66). Pålideligheden af dimension er dog høj med en Cronbach’s Alpha-værdi på 0,85.

Figur 5.3

De unges fordeling på dimensionen for muligheder for indflydelse

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af de indsamlede surveydata.

De tre dimensioner for henholdsvis relation, information og indflydelse varierer efter nogle ens-

artede mønstre over forskellige grupper af unge. Dette er vist i Tabel 5.1. Jo højere gennem-

snittet er for en gruppe af unge, jo mere inddraget oplever de unge at være, dvs. jo flere har

svaret passer godt eller passer meget godt på de enkelte spørgsmål, som er indeholdt i dimen-

sionen. Inden for hver dimension er der testet, om der er forskel mellem grupper af unge, ek-

sempelvis om der er forskel på den gennemsnitlige værdi på inddragelsesindekset for drenge

og piger. For de variable, hvor forskellene mellem grupperne af unge er statistisk signifikante,

er dette markeret med stjerner i tabellen.

Tabel 5.1

Gennemsnitlig værdi for de tre dimensioner, information, relation og indflydelse,

opdelt på forskellige typer af unge. Gennemsnit på en skala fra 1 til 5.

Dimension for

relation

Dimension for

information

3,48

Dimension for

indflydelse

3,25

Samlet gennemsnit for alle unge

Opdelt på foranstaltningstype:

Familiepleje

Institution m.m.

Fast kontaktperson

Opdelt på køn:

Drenge

Piger

Opdelt på etnicitet:

Dansk baggrund

Anden etnisk baggrund end dansk

Opdelt på mentalt helbred:

Har ingen diagnose

Har en psykiatrisk diagnose

Opdelt efter mors uddannelsesniveau:

Mor har ingen uddannelse ud over grundskole

Mor har erhvervskompetencegivende uddannelse

Anm.:

3,87

4,11 ***

3,60

3,78

3,58 ***

3,37

3,44

3,39 ***

3,11

3,20

3,96 ***

3,77

3,52 **

3,43

3,27

3,23

3,86

3,94

3,44 ***

3,71

3,23 ***

3,39

3,95 ***

3,74

3,53 ***

3,39

3,33 ***

3,13

3,95 ***

3,74

3,54 ***

3,38

3,32 ***

3,15

Kilde:

Inden for hver dimension er det testet, om der er forskelle mellem grupper af unge, ex. om der er signifikant forskel

på den gennemsnitlige værdi for piger og for drenge. Statistisk signifikante forskelle er angivet med * for p < 0,10, **

for p < 0,05 og *** for p < 0,01.

Egne beregninger på baggrund af de indsamlede surveydata og registerdata fra Danmarks statistik.

Tabellen viser, at det for alle tre dimensioner gælder, at unge i familiepleje føler sig mere ind-

draget end både unge på institution og unge med fast kontaktperson, mens unge på institution

er den gruppe, der har det laveste gennemsnit på alle tre dimensioner.

Drenge har generelt et højere gennemsnit end piger, når det gælder dimensionerne omkring

information og relation, mens der ikke er forskel på de to køn i forhold til dimensionen for ind-

flydelse. Unge med anden etnisk baggrund end dansk har højere gennemsnit end unge med

etnisk dansk baggrund, når der er tale om dimensionerne information og indflydelse, mens der

ikke er forskel på de to grupper, når der er tale om de unges relation til sagsbehandleren. Unge

med en psykiatrisk diagnose har et lavere gennemsnit på alle tre dimensioner end unge, der

ikke har en psykiatrisk diagnose.

Tabellen viser desuden, at unge, hvis mødre ikke har en uddannelse ud over grundskolen, i

gennemsnit føler sig mere inddraget på alle tre dimensioner end unge, hvis mor har en er-

hvervskompetencegivende uddannelse.

Samlet set viser tallene i Tabel 5.1, at der i høj grad er nogle ensartede mønstre på tværs af

de tre dimensioner med hensyn til, hvilke typer af unge, der føler sig mere eller mindre inddra-

get end andre. På denne baggrund samt på baggrund af, at den tidligere litteratur på området

indikerer, at både relation, information og indflydelse er centrale elementer af inddragelse (jf.

afsnit 2.1) samler vi i det følgende afsnit de tre dimensioner til ét samlet mål – eller indeks –

for omfanget af de unges inddragelse i sagsbehandlingen.

5.2

Indeks for inddragelse i sagsbehandlingen

På baggrund af de tre inddragelsesdimensioner for relation, information og indflydelse danner

vi ét samlet mål for de unges inddragelse i sagsbehandlingen. Mere specifikt er der tale om et

formativt indeks, der samler information om de unges værdier på de tre dimensioner.

De tre

dimensioner indgår i indekset med lige stor vægt. Indekset for de unges inddragelse er kon-

strueret med en skala fra 0 til 100, hvor 0 indikerer en meget lav grad af inddragelse og 100

angiver en meget høj grad af inddragelse.

De unges fordeling på indekset for inddragelse i sagsbehandlingen er vist i Figur 5.4. Forde-

lingen af det samlede indeks er venstreskæv med et gennemsnit på 63,31.

Figur 5.4

De unges fordeling på indekset for inddragelse i sagsbehandlingen

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af de indsamlede surveydata.

Figur 5.4 bekræfter billedet fra de tidligere analyser af, at der er en stor del af de unge, som i

et vist eller ligefrem stort omfang føler sig inddraget, men også at der er en mindre gruppe af

unge, som kun oplever en lav grad af inddragelse i sagsbehandlingen. I det følgende kapitel

anvender vi dette samlede indeks til at undersøge, om der er sammenhæng mellem de unges

inddragelse og en række øvrige forhold i deres liv.

Se eksempelvis Petersen (2010) for en god indføring i indekskonstruktion, herunder forskelle mellem formative og reflek-

sive indeks.

En særskilt analyse viser, at der er de samme forskelle mellem forskellige grupper af unge på det samlede indeks for

inddragelse, som det var tilfældet for de tre dimensioner hver for sig (jf. Tabel 5.1).

Sammenhænge mellem inddragelse og

øvrige forhold for udsatte unge

Som beskrevet i kapitel 1 har vi kun begrænset viden om, hvilke sammenhænge der er mellem

inddragelse og andre forhold i udsatte unges liv. Vi mangler blandt andet mere viden om, hvor-

vidt udsatte unge med visse baggrundskarakteristika er mere inddraget end andre. Man kan

eksempelvis forestille sig, at unge med relativt omfattende udfordringer inddrages i mindre

grad, dels fordi de muligvis har færre ressourcer til at indgå i et samarbejde med deres sags-

behandler, og dels fordi det måske er lettere for sagsbehandlerne at inddrage mindre belastede

unge (jf. kapitel 2).

På den baggrund undersøger vi i dette kapitel, hvilke sammenhænge der er mellem unges

inddragelse i sagsbehandlingen og:



sociale baggrundsforhold som fx køn, alder og forældrebaggrund

de unges mentale trivsel (målt med SDQ)

hvilke sociale foranstaltninger de unge modtager

de unges kendskab og omfanget af konktakt til deres sagsbehandler

de unges skolegang: specialundervisning, skolefravær og folkeskolens afgangsprøve.

Analyserne kan give et billede af, om unge med visse karakteristika føler sig mere inddraget

end andre, og dermed hvor udfordringen omkring manglende inddragelse er størst. Vores for-

håbning er, at resultaterne kan være interessante og relevante input til drøftelser i både kom-

muner og på nationalt plan af, om inddragelsesindsatsen kan og bør styrkes for visse grupper

af udsatte unge.

Som nævnt i afsnit 2.2 kan man argumentere for, at inddragelse dels har værdi i sig selv, fordi

inddragelse understøtter de unges selvværd og selvtillid m.m. Derudover kan man argumen-

tere for, at inddragelse også har instrumentel værdi, dvs. at inddragelse har en positiv virkning

på, hvordan udsatte unge klarer sig i andre sammenhænge fx skolemæssigt eller sundheds-

mæssigt (Bessell, 2011). På den baggrund er det interessant at undersøge, om der er sam-

menhæng mellem unges inddragelse i sagsbehandlingen, og hvordan de klarer sig ved folke-

skolens afgangsprøve, hvilket er fokus for den sidste af de ovenfor oplistede sammenhængs-

analyser.

De foregående beskrivende analyser i kapitel 5 indikerer, at unges inddragelse i sagsbehand-

lingen varierer, alt efter hvor mange ressourcer den unge selv har, men også hvilken type

indsats, de får. Eksempelvis fremgik det af Tabel 5.1, at unge i familiepleje oplever at være

mere inddraget, end unge, der er anbragt på institution eller har en fast kontaktperson. Så-

danne beskrivende analyser har dog den mangel, at de ikke kan belyse, hvordan en sammen-

hæng ser ud, hvis der tages højde for flere forskellige faktorers betydning på samme tid. For-

målet med analyserne i dette kapitel er derfor at undersøge, hvilke faktorer der har positiv

sammenhæng med unges oplevede inddragelse, og hvilke der har negativ sammenhæng, når

vi tager højde for flere faktorer samtidig.

Som nævnt i afsnit 3.4 er det væsentligt, at læseren er opmærksom på, at analyserne ikke

undersøger årsagssammenhængen eller kausaliteten mellem inddragelse og øvrige forhold.

De følgende analyser laves for at belyse, om der er sammenhæng mellem de undersøgte fak-

torer, når der samtidig tages højde for betydningen af andre faktorer. Resultaterne giver der-

med mulighed for at identificere mønstre mellem inddragelse og øvrige forhold i de unges liv,

såsom udsathed og foranstaltningstype. Disse mønstre vil kunne fortælle os noget om, hvor

udfordringerne i arbejdet med at inddrage unge i sagsbehandlingen er størst.

Resultaterne fra analysen af sammenhængene fremgår af Tabel 6.1. Tabellen viser sammen-

hængen mellem niveauet for inddragelse på en skala fra 0 til 100 og en lang række forklarende

variable vedrørende:



den unges og mødrenes sociale baggrundskarakteristika (tabellens række 11-17)

de unges mentale trivsel, målt med SDQ (tabellens række 2)

de unges foranstaltningstype (tabellens række 3-5)

de unges kontakt med deres sagsbehandler (tabellens række 6-8)

de unges skolegang (tabellens række 9-10).

Sammenhængene er undersøgt ved hjælp af en ordinær OLS-regressionsanalyse (jf. afsnit

3.4). I en sådan analyse betyder en positiv (negativ) koefficient i Tabel 6.1, at den pågældende

variabel har en positiv (negativ) sammenhæng med inddragelse, og at den unges indeks for

inddragelse dermed er højere (lavere), hvis der i kolonnen for signifikans er vist mindst én

stjerne.

Alle de baggrundskarakteristika, som indgik i bortfaldsanalysen (jf. afsnit 3.3) er testet i forhold

til, om de har signifikant indflydelse på den unges inddragelse. Vi har dog valgt kun at beholde

de karakteristika, der er signifikante i mindst én af de to modeller i Tabel 6.1.

Tabellen viser resultater for dels en basismodel og dels en samlet model. Basismodellen i Ta-

bel 6.1 inkluderer de sociale baggrundskarakteristika, der er vist som nr. 11-16 i tabellen. Ba-

sismodellen er taget med som et udgangspunkt for de øvrige analyser. Den samlede model

indeholder ud over de sociale baggrundskarakteristika også alle de øvrige undersøgte faktorer.

Det skal nævnes, at vi har også har afprøvet at tilføje faktorerne i den samlede model trinvis til

basismodellen for at se, om resultaterne ændrer sig, jo flere faktorer der inddrages. Alle resul-

tater peger dog i samme retning, hvorfor vi kun rapporterer på den samlede model.

Tabel 6.1

Sammenhæng mellem en række karakteristika og de unges inddragelse i sags-

behandlingen (indeks fra 0-100). OLS-regressionsmodel

Basismodel

Samlet model

Koefficient

Signifikans

Nr.

Konstantled

Trivsel blandt de unge, målt ved SDQ kontinuert

Opdelt på foranstaltningstype:

Familiepleje

Institution m.m.

Fast kontaktperson

Karakteristika omkring de unges kontakt med deres

sagsbehandler:

Har kendskab til nuværende sagsbehandler

Har haft kontakt mindst 3 gange inden for det se-

neste halve år

Har haft mindst 3 sagsbehandlere inden for de sid-

ste 2 år

Skolekarakteristika for de unge:

Har fået specialundervisning

Samlet fraværsprocent (kontinuert variabel)

Baggrundskarakteristika for den unge:

Den unge er en dreng

Den unge er 14-17 år gammel

Den unge har anden etnisk baggrund end dansk

Den unge har mindst en psykiatrisk diagnose

Baggrundskarakteristika for mødre:

Mor er enlig

Mor har ingen uddannelse ud over grundskolen

Antal observationer

Anm.:

Kilde:

Koefficient

Signifikans

60,6

***

68,1

-0,7

***

Reference

-5,4

-1,8

***

7,9

7,7

-7,8

***

-2,0

-0,2

***

2,9

2,2

3,1

-4,1

***

1,5

2,3

0,9

-0,5

-2,1

3,4

1.930

0,03

***

-2,4

3,0

1.763

0,18

***

Statistisk signifikante forskelle er angivet med * for p < 0,10, ** for p < 0,05 og *** for p < 0,01.

Egne beregninger på baggrund af de indsamlede surveydata og registerdata fra Danmarks statistik.

Tabellen indeholder mange variable og for overskuelighedens skyld opdeler vi derfor præsen-

tationen af resultaterne i en række selvstændige afsnit i det følgende.

6.1

Inddragelse og sociale baggrundsforhold

Hvad angår sammenhængen mellem inddragelse og sociale baggrundsforhold, ser vi først på

basismodellen i Tabel 6.1. I denne model er alle de inkluderede forklarende baggrundskarak-

teristika dummyvariable

. Det betyder, at konstantledet kan ses som en proxy for udgangs-

punktet, hvor alle dummyer er 0, det vil sige en proxy for omfanget af inddragelse for en 12-

En dummyvariabel er en variabel, der kun tager værdien 0 eller 1 for at indikere fraværet eller tilstedeværelsen af en

kategorisk effekt, der kan forventes at have indflydelse på niveauet af inddragelse, eksempelvis om mor har en kompe-

tencegivende uddannelse eller ej.

13-årig pige med etnisk dansk baggrund, ingen psykiatrisk diagnose, en mor, der har en ud-

dannelse ud over grundskolen og ikke er enlig. Piger, der har disse baggrundskarakteristika,

har i gennemsnit en score på inddragelsesindekset på 60,6 på skalaen fra 0 til 100.

Vi kan nu se på de inkluderede, forklarende variable i modellen, hvorvidt der er forskel fra dette

udgangspunkt. Tabellen viser mange af de samme positive og negative sammenhænge som i

de deskriptive analyser i kapitel 5. Koefficienten til dummyen for drenge viser, at drenge i gen-

nemsnit ligger 2,9 enheder højere på indekset for inddragelse, end det er tilfældet for piger.

Basismodellen viser desuden, at de ældre unge, det vil sige dem, der er 14-17 år, føler sig

mere inddraget end de 12-13-årige, og at unge med anden etnisk baggrund end dansk føler

sig mere inddraget end unge med etnisk dansk baggrund (hhv. 2,2 og 3,1 enheder på indekset

for inddragelse). Ligeledes ses det, at unge, der har en psykiatrisk diagnose, føler sig signifi-

kant mindre inddraget, idet indekset for inddragelse ligger 4,1 enheder lavere for denne gruppe

end for unge uden en psykiatrisk diagnose.

Når vi ser på baggrundskarakteristika for de unges mødre, er der to tydelige og modsatrettede

tendenser. Unge med enlige mødre har i gennemsnit et signifikant lavere niveau af inddra-

gelse, sammenlignet med unge, hvis mor bor sammen med en partner (uden at tage højde for,

om det er den unges far eller en anden partner). Det indikerer en tendens til, at unge af enlige

mødre er mindre inddraget i egen sagsbehandling. Omvendt ser vi imidlertid, at unge, hvis

mødre ikke har en uddannelse ud over grundskolen, har et signifikant højere niveau af inddra-

gelse (3,4 enheder på indekset for inddragelse), sammenlignet med unge, hvor mødrene har

en gymnasial- eller en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det indikerer en tendens til,

at unge af mødre uden uddannelse er mere inddraget i sagsbehandlingen.

Samlet set viser analysen af basismodellen en tendens til, at den mest udsatte gruppe af unge

føler sig mindre inddraget i egen sagsbehandling. Det slår især tydeligt igennem i forhold til

unge med psykiatriske diagnoser. Analysen indikerer imidlertid også, at sammenhængene mel-

lem inddragelse og sociale baggrundsforhold for de unges mødre er komplekse og tvetydige.

Samtidig skal vi have in mente, at bortfaldsanalysen i afsnit 3.3 viste, at de unge, der har be-

svaret spørgeskemaet, ikke er lige så udsatte som de unge, der ikke har svaret. Derfor ville

undersøgelsens resultater omkring de udsatte unges inddragelse formentlig fremstå lidt mindre

positive, hvis alle unge havde svaret.

Sammenligner vi resultaterne for de unges baggrundskarakteristika i basismodellen med re-

sultaterne i den samlede model (række nr. 11-16), er det tydeligt, at de unges karakteristika

har mistet kraft. Variablene for køn, etnicitet og psykiatriske diagnoser viser stadig de samme

positive eller negative sammenhænge som i basismodellen, men de er ikke længere signifi-

kante. Denne ændring skyldes især inklusion af SDQ og opdelingen på foranstaltningstype i

den samlede model. Eksempelvis overtager SDQ en del af de forskelle, der er mellem eksem-

pelvis unge med og uden en psykiatrisk diagnose, hvorfor koefficienten for psykiatrisk diagnose

bliver insignifikant i den samlede model. Dette betyder ikke, at det, at mange udsatte unge har

en psykiatrisk diagnose, skal negligeres, eller at sagsbehandlerne ikke skal have fokus på

denne gruppe unge i en inddragelsessammenhæng. Det betyder blot, at de unges mentale

trivsel eller mangel på samme, målt ved deres selvbesvarelse af SDQ, har en større forkla-

ringskraft i forhold til inddragelse end markeringen af, om de har fået stillet en psykiatrisk diag-

nose.

6.2

Inddragelse og de unges trivsel

Et andet interessant spørgsmål er, om der er sammenhæng mellem de unges inddragelse og

deres trivsel. Det undersøger vi i dette afsnit. Som nævnt i afsnit 3.1 måler vi de unges mentale

trivsel med SDQ, som er et standardiseret spørgeskema til at vurdere omfanget af børn og

unges psykiske trivsel og funktion i dagligdagen. SDQ-scoren kan antage værdier mellem 0 og

40 og jo højere SDQ-score, jo flere trivselsudfordringer har den unge. For de unge i vores

undersøgelse varierer SDQ-scoren fra 0 til 33.

Gennemsnitsscoren for de unge er på 13,

med en lille stigning over alder, fra 12,4 for de 12-årige til 13,4 for de 17-årige.

Tabel 6.1 viser i række-nr. 2 sammenhængen mellem den unges trivsel, målt med SDQ, og

den unges inddragelse i sagsbehandlingen. Koefficienten -0,7 med tre stjerner for signifikans

viser, at der er en signifikant negativ sammenhæng mellem inddragelse og SDQ-skalaen. Det

vil sige, at jo større trivselsudfordringer de unge har, jo mindre er de inddraget i sagsbehand-

lingen – når SDQ’en for en ung stiger med 1 point falder den unges værdi på inddragelsesind-

ekset med 0,7 point.

Resultatet viser således, at lavere trivsel og lavere inddragelse følges ad, således at de unge,

som oplever de fleste og største udfordringer føler sig mindre inddraget. Mulige forklaringer på

denne tendens, kan være, at de unge, som har de største udfordringer måske også har færre

ressourcer til at indgå i et inddragende samarbejde med deres sagsbehandler, og/eller at sags-

behandlerne oplever, at det er mere vanskeligt at inddrage unge med store udfordringer, hvor-

for denne opgave muligvis nedprioriteres i en travl hverdag (jf. afsnit 2.3.) Selvom vi ikke kan

fastslå årsagssammenhængen mellem inddragelse og trivsel, tydeliggør resultatet, at det er

væsentligt at have fokus på de unge, som har de største udfordringer også i en inddragelses-

sammenhæng.

6.3

Inddragelse og foranstaltningstype

En tredje sammenhæng, der er interessant at undersøge, er sammenhængen mellem inddra-

gelse og foranstaltningstype, dvs. om graden af inddragelse er forskellig for unge, der hen-

holdsvis er anbragt i familiepleje, på institution m.m. eller har en fast kontaktperson. Vores

beskrivende analyser i afsnit 5.1 indikerer, at der er sådanne forskelle. I dette afsnit undersøger

vi, om det også er tilfældet, når vi tager højde for forskelle i de øvrige forhold, som indgår i den

samlede model.

Tabel 6.1 viser i række-nr. 3, 4, og 5 koefficienterne til de tre foranstaltningstyper. Gruppen af

unge i familiepleje er brugt som referencekategori, hvilket betyder, at resultaterne for de to

andre grupper skal sammenlignes op mod denne gruppe af unge. Den negative og signifikante

koefficient for unge på institution m.m. viser, at unge, der er anbragt på døgninstitutioner m.m.,

føler sig signifikant mindre inddraget end unge i familiepleje. Unge, der er anbragt på institution,

scorer 5,4 point lavere på inddragelsesindekset end unge anbragt i plejefamilie. Forskellen

mellem unge, der har en fast kontaktperson, og unge anbragt i plejefamilier er til gengæld ikke

signifikant i den samlede model, hvor vi tager højde for mange forskellige faktorer på samme

SDQ-scoren kan opdeles i kategorier for, om den unge scorer inden for eller uden for normalområdet fastsat ved normtal,

og resultaterne i Tabel 6.1 er substantielt set de samme, hvis vi benytter den kategoriserede SDQ. Ved at bruge de nye

normtal for danske børn og unge (jf. Arnfred et al., 2019) finder vi i øvrigt, at 61 % af alle unge i undersøgelsen falder

inden for normalområdet. Det betyder dermed, at 39 % ligger uden for normalområdet. Til sammenligning er normtallene

for 11-17-årige i Danmark sådan, at 82,5 % ligger inden for normalområdet i forhold til psykisk trivsel og funkring i daglig-

dagen, hvilket betyder, at 17,5 % ligger uden for normalområdet. Dette er et yderligere tegn på, at målgruppen for denne

undersøgelse er udsatte unge, eftersom 4 ud af 10 ligger uden for normalområdet, når vi ser på trivsel og funktion målt

ved SDQ.

tid. Når vi tager højde for disse øvrige faktorer, er der således ikke længere signifikant forskel

i disse to gruppers oplevede inddragelse, sådan som det var tilfældet i Tabel 5.1.

En mulig forklaring på, at de institutionsanbragte unge oplever en lavere grad af inddragelse

end de plejefamilieanbragte unge, kan være, at der – til trods for de mange forklarende variable

i den samlede model – fortsat er nogle uobserverede forskelle mellem unge i de forskellige

foranstaltningstyper, som driver forskellene i inddragelse. Det kunne fx være, hvis unge, der er

anbragt på døgninstitutioner, systematisk er mere udfordret på nogle parametre, som vi ikke

indfanger i vores statistiske model. Vi kan dog konstatere, at selvom der er taget højde for

blandt andet køn, etnicitet, mental trivsel i form af SDQ, og om den unge har en psykiatrisk

diagnose eller ej, så er der stadig forskel mellem de unge, der er anbragt i familiepleje og på

institution m.m., hvad angår de deres oplevelse af inddragelse i sagsbehandlingen.

En anden mulig forklaring på forskellene kan være, at unge i plejefamilier muligvis får mere

støtte fra deres plejeforældre til at blive inddraget i sagsbehandlingen, end det er tilfældet for

den støtte, som anbragte på institution får fra fx pædagoger på anbringelsesstedet. Det er ikke

muligt at undersøge disse mulige forklaringer nærmere med det tilgængelige datagrundlag,

men det kunne være interessante emner for fremtidige undersøgelser på området.

6.4

Inddragelse og kontakt med sagsbehandler

Resultaterne i afsnit 4.1 viste, at der er forskelle mellem de unge med hensyn til, om de ved,

hvem deres nuværende sagsbehandler er, og hvor mange gange de har været i kontakt med

deres sagsbehandler det seneste halve år. Vi viste samtidig, at en del unge har oplevet flere

skift i sagsbehandler over de sidste 2 år. Da de unges kendskab og deres omfang af kontakt

til deres sagsbehandler forventes at være et fundament for inddragelse, undersøger vi i dette

afsnit, om der er sammenhæng mellem disse variable og de unges inddragelse.

Som forventet viser række-nr. 7 i Tabel 6.1, at de unge, der ved, hvem deres nuværende sags-

behandler er, i væsentligt højere grad oplever at være inddraget i sagsbehandlingen (7,9 point

på inddragelsesindekset), end de unge, der har besvaret spørgeskemaets spørgsmål ud fra

deres kendskab til en tidligere sagsbehandler.

Ligeledes viser række-nr. 8 i Tabel 6.1 som forventet, at unge, der har relativ hyppig kontakt

med deres sagsbehandler, oplever en højere grad af inddragelse end unge, som har mindre

kontakt med deres sagsbehandler. De unge, som har været i kontakt med deres sagsbehandler

3 gange eller mere inden for det seneste halve år, scorer 7,7 point højere på inddragelsesind-

ekset, end de unge, som kun har været i kontakt med deres sagsbehandler 2 eller færre gange

inden for det seneste halve år.

Endelig viser Tabel 6.1, at unge, der har haft 3 eller flere sagsbehandlere inden for de sidste 2

år (række-nr. 9), oplever en lavere grad af inddragelse end unge, der maksimalt har haft to

sagsbehandlere de sidste 2 år (7,8 point på inddragelsesindekset). Det betyder, at unge med

mange sagsbehandlerskift føler sig mindre inddraget end unge, der har den samme sagsbe-

handler eller kun har oplevet ét skift i løbet af de sidste 2 år. Dette er desuden i god tråd med

tidligere undersøgelser, der finder, at hyppige sagsbehandlerskift udfordrer en god inddragelse

af unge (Bijleveld et al., 2015).

Opsamlende viser resultaterne i dette afsnit, at unges viden om, hvem der er deres sagsbe-

handler og relativt hyppig kontakt med den samme sagsbehandler, har en positiv sammen-

hæng med følelsen af at være inddraget. Denne positive sammenhæng kan virke naturlig, men

er væsentlig at være opmærksom på, ikke mindst fordi det specialiserede børne- og ungeom-

råde i mange danske kommuner er præget af en stor udskiftning af sagsbehandlere. Resulta-

terne kan blandt andet bruges som baggrund for diskussioner af, om sagsbehandlernes ram-

mer (fx omfang af sager) muliggør, at kontakten mellem sagsbehandler og den unge er tæt

nok, til at inddragelsen får gunstige vilkår.

6.5

Inddragelse og de unges skolegang

I de tidligere afsnit har vi set, at der er en række sammenhænge mellem på den ene side unges

baggrundskarakteristika, deres mentale trivsel, kendskab og kontakt til sagsbehandleren, samt

hvilken foranstaltning de modtager, og på den anden side, hvor inddraget de unge er i sags-

behandlingen. I dette afsnit undersøger vi, om der også er en sammenhæng mellem de unges

inddragelse og to forskellige variable vedrørende de unges skolegang, nemlig om den unge

har modtaget specialundervisning i grundskolen og graden af de unges fravær i grundskolen.

Derudover undersøger vi i et særskilt underafsnit (afsnit 6.5.1), om der er sammenhæng mel-

lem inddragelse, og hvordan de unge klarer sig ved folkeskolens afgangsprøve.

Tabel 6.1 viser i række-nr. 9 og 10 sammenhængen mellem inddragelse og henholdsvis de

unges modtagelse af specialundervisning og deres skolefravær. Resultaterne viser en negativ

og signifikant sammenhæng mellem den unges modtagelse af specialundervisning i grundsko-

len og den unges oplevelse af inddragelse. Specialundervisning er her målt med en dummy-

variabel, der indikerer, om den unge har fået specialundervisning eller ej. Koefficienten for

dummy-variablen viser, at unge, som modtager specialundervisning, scorer 2,0 point lavere på

inddragelsesindekset.

Vi inddrager også en variabel for, hvor meget fravær, de unge har haft i grundskolen. Vi har

beregnet fraværsprocenten som antallet af fraværsdage sat i forhold til antallet af aktive skole-

dage frem til og med skoleåret 2018/2019.

Denne måde at beregne fraværsprocenten på

betyder, at den samlede fraværsprocent for de yngste i datasættet kun kan beregnes på fravær

fra 0. klasse op til og med 6. klasse, mens den for de ældste kan være beregnet på fravær fra

2. til 9. klasse. De unges fraværsprocent er i gennemsnit cirka 8,5 % og varierer fra 0 % til

75 % (dog er det meget få unge, der ligger i den høje ende).

Resultaterne i Tabel 6.1 (række-nr. 10) viser, at der er en negativ og signifikant sammenhæng

mellem fraværsprocenten og de unges oplevelse af inddragelse i sagsbehandlingen. Det be-

tyder, at unge med en høj fraværsprocent føler sig mindre inddraget. Når de unges fraværs-

procent stiger med 1 %-point falder værdien på inddragelsesindekset med 0,2 point.

Samlet set kan resultaterne i dette afsnit ses som yderligere indikationer af, at de mest udsatte

unge oplever at være mindre inddraget. De unge, som er særligt udsatte unge i skolesystemet,

det vil sige, dem, der får specialundervisning, og dem, der har højere fraværsprocent, er også

dem, der føler sig mindst inddraget. Igen kan vi ikke sige noget om årsagssammenhænge,

men blot konstatere, at det er de svageste elever, der føler sig mindst inddraget.

Vi har valgt at både lovligt og ulovligt fravær indgår i den beregnede fraværsprocent. En særskilt analyse, hvor der alene

ses på ulovligt fravær viser dog de samme substantielle resultater, blot med endnu stærkere tendenser.

6.5.1

Folkeskolens afgangsprøve

Som beskrevet i afsnit 2.2 kan man argumentere for, at inddragelse kan forventes at have en

positiv virkning på, hvordan udsatte unge klarer sig i andre sammenhænge, fx skolemæssigt

eller sundhedsmæssigt. På den baggrund undersøger vi i dette afsnit, om der er sammenhæng

mellem unges inddragelse i sagsbehandlingen, og hvordan de klarer sig ved folkeskolens af-

gangsprøve.

Konkret har vi testet en model, hvor vi – ud over alle de øvrige variable, som indgår i Tabel 6.1

– også inkluderer en dummyvariabel for, om den unge har været til folkeskolens afgangsprøve

(FSA) i dansk og matematik. I denne model er det alene de 15-17-årige, der indgår, fordi de

yngre unge endnu ikke kan forventes at have taget afgangsprøven. Den valgte dummy indike-

rer, om den unge har været til afgangseksamen i skriftlig dansk og skriftlig matematik, og der

er ikke taget højde for, hvilken karakter de har fået. Af pladsmæssige hensyn præsenterer vi

ikke modellen i en tabel, men resultaterne viser, at der ikke er en statistisk signifikant sammen-

hæng mellem de unges gennemførsel af folkeskolens afgangsprøve og deres oplevelse af

inddragelse, når der også tages højde for de andre faktorer, vi har inddraget i Tabel 6.1.

Dette insignifikante resultat gælder, uanset hvordan vi inkluderer oplysninger om de unges

præstationer ved folkeskolens afgangsprøve i modellen. Hvad enten det er med en dummyva-

riabel som markering af, at de har været til afgangseksamen i skriftlig dansk og skriftlig mate-

matik, om vi inkluderer det som en kontinuert variabel for den gennemsnitlige karakter, der er

givet i dansk og matematik til afgangseksamen, eller om vi inkluderer en dummyvariabel for

”bestået”

afgangsprøve i enten dansk eller matematik (defineret som en karakter på minimum

2), eller bestået i begge fag. Uanset hvordan vi måler de unges skolepræstationer, er der altså

ingen signifikant sammenhæng mellem de unges præstationer ved folkeskolens afgangsprøve

og deres inddragelse i sagsbehandlingen.

Dette resultat er interessant, fordi det dermed ikke umiddelbart ser ud til, at inddragelse har

den instrumentelle værdi eller effekt, som fx Bessel (2011) argumenterer for – i al fald ikke i

forhold til skolepræstationer i en dansk kontekst. Unge, der oplever en høj grad af inddragelse,

ser altså ikke umiddelbart ud til at præstere bedre end unge, som er mindre inddraget. Resul-

tatet skal dog tolkes med det forbehold, at vi i denne undersøgelse ikke har styr på årsags-

sammenhængen mellem variablene, hvorfor det kan være relevant at undersøge emnet nær-

mere i fremtidige studier.

Principielt kan man hverken bestå eller dumpe folkeskolens afgangsprøve, men en gennemsnitskarakter på 2 er indført

som adgangskrav på erhvervsuddannelserne, hvorfor vi har anvendt denne afgrænsning i vores analyse. Karakteren 2

gives ved folkeskolens afgangsprøve for ”den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad

af opfyldelse af fagets mål” (jf. Børne- og Undervisningsministeriet, 2020).

Litteratur

Agresti, A. & Finlay, B. (1996):

Statistical Methods for the Social Sciences.

New Jersey: Pren-

tice Hall.

Ankestyrelsen (2011):

Ankestyrelsens praksisundersøgelser om: Inddragelse af børn og for-

ældre i sager om frivillige foranstaltninger.

København: Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen (2019):

Børnesagsbarometret: Pilotundersøgelse.

København: Ankestyrelsen.

Arnfred, J., Svendsen, K., Rask, C., Jeppesen, P., Fensbo, L., Houmann, T., Obel, C., Nicla-

sen, J. & Bilenberg, N. (2019): Danish norms for the Strengths and Difficulties Question-

naire.

Danish Medical Journal, 66(6):

1-7.

Bessel, S. (2011): Participation in decision-making in out-of-home care in Australia: What do

young people say?

Children and Youth Services Review, 33(4):

496-501.

Bijleveld, G.G.V., Dedding, C.W.M. & Bunders-Aelen, J.F.G. (2015): Children´s and young

people´s participation within child welfare and child protection services: a state-of-the-art

review.

Child and Family Social Work, 20(2):

129-138.

Børne- og Undervisningsministeriet (2020):

Karakterer på 7-trins-skalaen.

Tilgængelig på:

https://www.uvm.dk/uddannelsessystemet/7-trins-skalaen/karakterer-paa-7-trins-skalaen

Børnerådet (2012): ”De

prøver at gøre det så normalt som muligt”. Et indblik i 113 anbragte

børn og unges liv.

Billund: Børnerådet.

Hart, R. (1992):

Children’s Participation: Form Tokenism to Citizenship.

Firenze: UNICEF In-

ternational Child Development Centre.

Jensen, B.S. (2014):

Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde – Reel inddragelse

eller symbolsk retorik?

Aalborg: Aalborg University Press.

Kloppenborg, H.S., Ladekjær, E. & Søndergård Pedersen, H. (2018):

Evaluering af projekt

Bedre Børneinddragelse.

København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecen-

ter for Velfærd.

Lausten, M. & Jørgensen, T. (2017):

Anbragte børn og unges trivsel 2016.

København: SFI -

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Lausten, M., Andersen, D., Rohde Skov, P. & Albæk Nielsen, A. (2013):

Anbragte 15-åriges

hverdagsliv og udfordringer: Rapport fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af

anbragte børn født i 1995.

København: København: SFI - Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd.

Petersen, M.B. (2010): Indekskonstruktion. I: Bøgh Andersen, L., Møller Hansen, K. & Klem-

mensen, R. (red.).

Metoder i statskundskab,

s. 393-413. København: Hans Reitzels For-

lag.

Pfeffermann, D. (1993): The role of sampling weights when modeling survey data.

Interna-

tional Statistical Review/Revue Internationale de Statistique, 61(2):

317-337.

Rambøll (2019):

Anbragte børn og unges trivsel 2018.

København: Rambøll.

Ten Brummelaar, Mijntje D. C., Annemiek T. Harder, Margrite E. Kalveboer, Wendy J. Post &

Erik J. Knorth (2018): Participation of youth in decision-making procedures during resi-

dential care: A narrative review.

Child & Family Social Work,

23: 33-44.

Social- og Indenrigsministeriet (2019):

Bekendtgørelse af lov om social service. Lovbekendt-

gørelse nr. 798 af 07/08/2019.

Tilgængelig på: https://www.retsinforma-

tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=209925.

Udenrigsministeriet (1992):

Bekendtgørelse af FN-konventionen af 20. november 1989 om

Barnets Rettigheder.

Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710-

.aspx?id=60837.

Villumsen, A.M. & Berg, L. (2020): Forældre og børns rettigheder i social myndighedsarbejde

med udsatte familier – inddragelse, indflydelse og deltagelse. I: Jacobsen, A.F. & Hest-

bæk, A.-D. (red.).

Børns rettigheder – i socialfagligt og pædagogisk perspektiv,

s. 185-

199. København: Akademisk Forlag.

Vis, S.A. & Thomas, N. (2009): Beyond talking – Children’s participation in Norwegian care

and protection cases.

European Journal of Social Work, 12(2):

155 – 168.

Winter, S.C. & Lehmann Nielsen, V. (2008):

Implementering af politik.

København: Hans

Reitzels Forlag.

Bilag 1

Spørgeskema

Spørgeskemaet til de unge fremgår i sin fulde længde nedenfor.

BlokA

Intro

Spørgsmål

Svarskalaer

Filtre

Velkommen til spørgeskemaet om inddragelse af børn og unge i sagsbehandlingen.

Formålet med spørgeskemaet er at finde ud af, hvordan børn og unge selv oplever, at de bliver

inddraget i sagsbehandlingen af deres egen sag i kommunen.

Inddragelse handler blandt andet om, at kommunen skal lytte til, hvad du siger og til dine ønsker,

inden der træffes beslutninger om, hvilken hjælp du kan få fra kommunen.

Først vil vi lægge ud med et par spørgsmål om

din baggrund…

Er du en dreng eller en pige?

Dreng

Pige

12 år

13 år

14 år

15 år

16 år

17 år

18 år

Hvor gammel er du?

Hvor bor du nu?

Du bor hjemme hos mor og/eller

far

Du bor hjemme hos mor og/eller

far, men er på efterskole

Du bor alene

Du er anbragt i plejefamilie

Du er anbragt på døgninstitution/

socialpædagogisk opholdssted

Du er anbragt på kost- eller efter-

skole

Du bor andet sted

8 (9) Ved ikke

Hvor lang tid har du boet der?

Mindre end 1 år

1-3 år

4-5 år

5 år eller mere

A3=3,4,5,6,7

Blev du taget med på råd, dengang det blev

bestemt, at du skulle bo her?

(Hjælp: Blev du spurgt om din mening?)

Nej

(9) Ved ikke/husker ikke

A3=3,4,5,6,7

BlokB

BIntro

Spørgsmål

Svarskalaer

Filtre

De næste spørgsmål handler om din sagsbehandler i kommunen.

Alle personer i Danmark har en sagsbehandler i kommunen. Din sagsbehandler er den person i kom-

munen, som kigger på din sag og beslutter hvilken hjælp, du kan få.

Sagsbehandleren skal sikre, at du trives og sørge for at hjælpe dig, når du har brug for det.

I mange kommuner kaldes sagsbehandlere også for rådgivere eller lignende.

Ved du, hvem der er din sagsbehandler på nu-

værende tidspunkt?

Har du tidligere haft kontakt med en sagsbehand-

ler i kommunen?

Hvor mange gange har du cirka været i kontakt

med din sagsbehandler inden for det sidste halve

år (møder, talt i telefon, e-mail, sms eller lig-

nende)?

Nej

0 gange

1 gang

2 gange

…

20 gange eller flere

B1=1

B1=2

B3_A

B3_B

De næste spørgsmål handler om din kontakt til

din sagsbehandler. Du bedes svare på spørgs-

målene ud fra dine oplevelser med den sagsbe-

handler, som du senest har haft og kan huske.

Hvor mange gange har du cirka været i kontakt

med din sagsbehandler inden for det sidste halve

år (møder, talt i telefon, e-mail, sms eller lign-

ende)?

0 gange

1 gang

2 gange

…

20 gange eller flere

B2=1

Tænk på de sidste to år: Har du haft den samme

sagsbehandler eller har der været flere?

Du har kun haft én sagsbehandler

Du har haft to sagsbehandlere

Du har haft tre sagsbehandlere

Du har haft fire eller flere sagsbe-

handlere

(9) Ved ikke

B1=1

B2=1

IntroB5

De næste spørgsmål handler om hvor god din

sagsbehandler er til at informere dig om din sag i

kommunen.

Hvor godt eller dårligt passer beskrivelserne

nedenfor til dine oplevelser med din sags-

behandler?

(Et svar i hver linje)

B1=1

B2=1

Når jeg mødes med min sagsbehandler, ved jeg

på forhånd, hvad vi skal tale om på mødet

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

B1=1

B2=1

Jeg ved på forhånd, hvem der kommer med til

møder med min sagsbehandler og hvorfor

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

B1=1

B2=1

Efter møderne med min sagsbehandler taler mig

og min sagsbehandler om, hvordan mødet gik,

og hvad der blev besluttet

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

B1=1

B2=1

BlokB

Spørgsmål

Min sagsbehandler forklarer mig, hvorfor beslut-

ningerne i min sag er, som de er

Svarskalaer

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

Filtre

B1=1

B2=1

IntroB9

De næste spørgsmål handler om dit forhold til din

sagsbehandler.

Hvor godt eller dårligt passer følgende beskrivel-

ser til dine oplevelser med din sagsbehandler?

(Et svar i hver linje)

B1=1

B2=1

Min sagsbehandler lytter til, hvad jeg siger

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

B1=1

B2=1

B10

Min sagsbehandler forstår, hvad jeg mener

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

B1=1

B2=1

B11

Min sagsbehandler tager mine meninger alvorligt

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

B1=1

B2=1

B12

Jeg kan stole på min sagsbehandler

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

B1=1

B2=1

B13

Min sagsbehandler interesserer sig for, hvordan

jeg har det

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

B1=1

B2=1

B14

Jeg føler altid, jeg kan fortælle min sagsbehand-

ler, hvordan jeg har det

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

B1=1

B2=1

B15

Jeg har let ved at få fat på min sagsbehandler,

hvis jeg har brug for det

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

B1=1

B2=1

B16

Min sagsbehandler spørger altid om, hvad min

holdning er til det, der skal tages beslutning om,

inden det bliver besluttet, hvad der skal ske

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

B1=1

B2=1

BlokB

IntroB17

Spørgsmål

De næste spørgsmål handler om dine muligheder

for at få indflydelse på kommunens sagsbehand-

ling og beslutninger i din sag.

Hvor godt eller dårligt passer følgende beskrivel-

ser til dine oplevelser med din sagsbehandler?

(Et svar i hver linje)

Svarskalaer

Filtre

B1=1

B2=1

B17

Jeg er med til at bestemme, hvor mig og min

sagsbehandler mødes

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

B1=1

B2=1

B18

Jeg er med til at bestemme, hvornår mig og min

sagsbehandler mødes

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

B1=1

B2=1

B19

Jeg er med til at bestemme, hvad vi skal tale om,

når jeg mødes med min sagsbehandler

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

B1=1

B2=1

B20

Min sagsbehandler synes, at min holdning er

vigtig

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

B1=1

B2=1

B21

Jeg har indflydelse på, hvad kommunen beslutter

om mig i min sag

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

B1=1

B2=1

B22

Oplever du samlet set, at du har lige så stor ind-

flydelse på kommunens beslutninger i din sag,

som du gerne vil have?

Ja, jeg har passende indflydelse på

beslutningerne

Nej, jeg ville gerne have mere ind-

flydelse på beslutningerne

Nej, jeg ville gerne have mindre

indflydelse på beslutningerne

Ved ikke

B1=1

B2=1

BlokC

CIntro

Spørgsmål

De næste spørgsmål handler om din handleplan

Svarskalaer

Filtre

B1=1

B2=1

Ved du, hvad en handleplan er?

Nej

B1=1

B2=1

IntroC2

Hvor godt eller dårligt passer beskrivelserne

nedenfor til dine oplevelser med din sags-

behandler?

(Et svar i hver linje)

C1=1

Min sagsbehandler er god til at tale med mig om,

hvad der skal stå i min handleplan

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

C1=1

Jeg er med til at bestemme, hvad der skal stå i

min handleplan

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

C1=1

Jeg ved, hvad der står i min handleplan

Passer meget godt

Passer godt

Passer delvist

Passer dårligt

Passer meget dårligt

C1=1

BlokD

DIntro

Spørgsmål

Nu kommer der nogle udsagn om dine rettig-

heder.

Du bedes forholde dig til om udsagnene er

korrekte eller ej.

(Et svar i hver linje)

Svarskalaer

Filtre

B1=1

B2=1

Min sagsbehandler har forklaret mig, at jeg har

ret til at blive inddraget i kommunens beslut-

ninger i min sag

Min sagsbehandler har forklaret mig, at jeg har

ret til at have en person med til møder med

kommunen, som kan hjælpe og støtte mig

(bisidder eller støtteperson)

Min sagsbehandler har forklaret mig, at jeg har

mulighed for at klage over kommunens beslut-

ninger i min sag

Nej

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Nej

Ved ikke

B1=1

B2=1

B1=1

B2=1

B1=1

B2=1

BlokE

EIntro

IntroE1

Spørgsmål

De næste spørgsmål handler om dine styrker og

svagheder.

Vær venlig at krydse af om beskrivelserne ikke

passer, passer delvist eller passer godt på dig.

Prøv at besvare alle spørgsmålene – også

selvom du er i tvivl eller ikke synes de helt giver

mening.

Svar på baggrund af hvordan det har været de

seneste 6 måneder.

(Et svar i hver linje)

Svarskalaer

Filtre

Jeg prøver at være venlig mod andre. Jeg tænker

over hvordan andre har det

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

Jeg er rastløs, har svært ved at holde mig i ro i

længere tid

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

Jeg har tit hovedpine, ondt i maven eller kvalme

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

Jeg deler gerne med andre (slik, spil og lign.)

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

Jeg kan blive meget vred og bliver tit hidsig

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

Jeg holder mig mest for mig selv. Jeg gør mange

ting alene eller passer mig selv

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

Jeg gør som regel det, jeg får besked på

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

Jeg er tit bekymret

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

Jeg prøver at hjælpe hvis nogen slår sig, er kede

af det eller har det dårligt

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

E10

Jeg har altid uro i kroppen. Jeg har svært ved at

sidde stille og holde mig i ro (arme, ben, fingre,

hoved eller krop)

Jeg har mindst én god ven

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

E11

E12

Jeg slås meget. Jeg kan få andre til at gøre, som

jeg vil

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

E13

Jeg er tit ked af det, trist eller lige ved at græde

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

BlokE

E14

Spørgsmål

Andre på min egen alder synes for det meste godt

om mig

Svarskalaer

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

Filtre

E15

Jeg bliver nemt distraheret. Jeg har svært ved at

koncentrere mig

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

E16

Jeg bliver utryg i nye situationer. Jeg bliver let

usikker på mig selv

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

E17

Jeg er god mod yngre børn

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

E18

Jeg bliver tit beskyldt for at lyve eller snyde

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

E19

Jeg bliver mobbet eller drillet af andre børn eller

unge

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

E20

Jeg spørger tit om jeg kan hjælpe til, hvis nogen

har brug for det (forældre, lærere, børn)

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

E21

Jeg tænker mig om, før jeg gør noget

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

E22

Jeg tager ting som ikke er mine derhjemme, i

skolen eller andre steder

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

E23

Jeg kommer bedre ud af det med voksne end

med mine jævnaldrende

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

E24

Jeg er bange for mange ting. Jeg bliver nemt

skræmt

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

E25

Jeg gør de opgaver færdige som jeg begynder på

(f.eks. lektier). Jeg er god til at fastholde min op-

mærksomhed

Passer ikke

Passer delvist

Passer godt

BlokF

Spørgsmål

Du har nu besvaret alle spørgsmålene – tak for

hjælpen!

Hvis vi gerne vil kontakte dig igen for at høre

mere om dine erfaringer, er der så en e-mail-

adresse, vi kan skrive til?

Svarskalaer

Nej

Filtre

Hvis vi gerne vil kontakte dig igen for at høre

mere om dine erfaringer, har du så også en

mobiltelefon, vi kan sende en sms til?

Hvis du til sidst har nogle kommentarer til, hvor-

dan man kan forbedre inddragelsen af børn og

unge i kommunernes sagsbehandling, må du

meget gerne skrive dem her

Nej

Åbent svarfelt

Bilag 2

Beskrivelse af baggrundskarakteristika

Som beskrevet i afsnit 3.2 inddrager vi registerdata fra Danmarks Statistik i analyserne af sam-

menhænge mellem inddragelse og øvrige forhold i de unges liv. De anvendte oplysninger

stammer hovedsageligt fra samkøring af flere års registre vedrørende de unge og deres mødre

om blandt andet demografiske forhold, etnisk baggrund, mødrenes socioøkonomiske bag-

grund, kontakter til sundhedsvæsnet, kriminalitet og skoleresultater.

Alle variable, på nær fraværsprocenten, er lavet som dikotome variable (også kaldet dummy-

variable), hvor 1 markerer variablens indhold, og 0 markerer alt andet.

Bilagstabel 2.1

Definition af baggrundskarakteristika for de unge

Karakteristika for den unge

Dreng

14-17 år

Anden etnisk baggrund end

dansk

Dummy for, at den unge er en dreng.

Dummy for, at den unge er mellem 14 og 17 år.

Dummy for, at den unge er enten indvandrer, dvs. født i udlandet af forældre,

hvor ingen af den er danske statsborgere eller er født i Danmark, eller efter-

kommer, dvs. født i Danmark af forældre, hvor ingen af dem er danske stats-

borgere eller er født i Danmark, jf. definitionen fra Danmarks Statistik for ind-

vandrere og efterkommere.

Dummy for, at den unge har fået stillet mindst én psykiatrisk diagnose i hele

den unges levetid.

Dummy for, at den unge har været indlagt på et somatisk hospital inden for

de seneste 5 år.

Dummy for, at den unge vejede mindre end 2.500 g ved fødslen.

Psykiatrisk diagnose

Indlagt på somatisk hospital in-

den for de seneste 5 år

Lav fødselsvægt

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks statistik.

Bilagstabel 2.2

Definition af skolekarakteristika

Skolekarakteristika for den

unge

Har fået specialundervisning

Dummy for, om den unge har modtaget specialundervisning i grundskolen.

Oplysningerne er hentet i Register for specialundervisning, UDSP, og er

dækkende for skoleårene fra 2012-2013 til 2018/2019 samt er afgrænset til at

dække specialundervisning i mindst 9 undervisningstimer (12 lektioner) om

ugen.

Samlet fraværsprocent, der er registreret i STIL (Styrelsen for IT og Læring)

fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2018/2019. Fraværsprocenten beregnes

som antal samlede fraværsdage, dvs. både lovligt og ulovligt fravær, sat i for-

hold til antallet af aktive skoledage. Fraværsprocenten ligger i intervallet fra 0

til 75.

Dummy for om de 15-17-årige har været til folkeskolens afgangsprøve i

dansk og matematik. Oplysningerne er hentet fra Register for Grundskoleka-

rakterer, UDFK, og afgrænset til at gælde for de elever, der har registreret

mindst én karakter fra 9. klasses afgangsprøve i de bundne prøvefag dansk

og matematik.

Samlet fraværsprocent

Folkeskolens afgangsprøve

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks statistik.

Bilagstabel 2.3

Definition for om mødre og fædre er i data

Mor er ikke i data

Dummy, der registrerer, når mor ikke kan findes i data i 2019. Dette kan skyl-

des to ting: at mor er død før 2019, eller at mor ikke er registreret som borger

i Danmark i 2019.

Dummy, der registrerer, når far ikke kan findes i data i 2019. Dette kan skyl-

des to ting: at der ikke er registreret en far på fødselsattesten, at far er død

før 2019, eller at far ikke er registreret som borger i Danmark.

Far er ikke i data

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks statistik.

Bilagstabel 2.4

Definition af baggrundskarakteristika for mødre

Karakteristika for mødre

Mor er teenager, da hun blev mor

Mor bor sammen med far

Mor bor med anden partner

Mor er enlig

Mor har psykiatrisk diagnose

Mor indlagt på somatisk hospital

inden for de seneste 5 år

Mor er dømt for kriminalitet

Mor har ingen uddannelse ud

over grundskolen

Mor er førtidspensionist

Mor er på kontanthjælp

Kilde:

Dummy for, at mor ikke var fyldt 20 år, da den unge, som er inkluderet i

denne undersøgelse, blev født.

Dummy for, at mor bor i samme husstand som far i 2019.

Dummy for, at mor bor sammen med en anden i 2019 end den registrerede

far til den unge.

Dummy for, at mor bor alene i 2019.

Dummy for, at mor har fået stillet mindst én psykiatrisk diagnose siden 1995.

Dummy for, at mor har været indlagt på et somatisk hospital inden for de

seneste 5 år.

Dummy for at mor er blevet idømt mindst én betinget eller ubetinget dom i

perioden 1980-2018

Dummy for, at mor ikke har fuldført nogen uddannelse ud over grundskolen.

Dummy for, at mor er registreret som førtidspensionist i 2019.

Dummy for, at mor er registreret som modtager af kontanthjælp i 2019.

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks statistik.