Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2348058_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1707
Doknr.
391074
Dato
08-03-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 8. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 325 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 325:
Vil ministeren redegøre for, hvordan man forestiller sig, at princippet om
færrest mulige voksne (myndighedspersoner) omkring barnet i regeringens
udspil ”Børnene Først” skal udmøntes?
Svar:
Regeringen vil med
Børnene Først
understøtte kontinuitet og færre
sagsbehandlerskift for børnene. En undersøgelse fra VIVE omkring udsatte
unges medinddragelse (12-17 årige) viste, at knap 20 pct. af de unge ikke
kender deres egen sagsbehandler i kommunen, og omkring hver tredje har haft
tre eller flere forskellige sagsbehandlere i løbet af de sidste to år.
Derfor skal Barnets Lov indeholde et princip om færrest mulige
myndighedspersoner omkring barnet. Udsatte og anbragte børn og unge skal
opleve altid at blive mødt af deres faste sagsbehandler og ikke af skiftende
medarbejdere fra kommunen. Det vil være op til den enkelte kommune i
praksis at udmønte lovens princip om færrest mulige myndighedspersoner
omkring barnet.
For bl.a. at understøtte dette princip foreslår regeringen, at der nedsættes et
partnerskab, der har til opgave at komme med anbefalinger og forslag til,
hvordan rammerne for sagsbehandlingen på børneområdet i kommunerne
styrkes. Partnerskabet skal desuden understøtte princippet om færrest mulige
myndighedspersoner omkring barnet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om, hvordan man forestiller sig, at princippet om færrest mulige voksne (myndighedspersoner) omkring barnet i regeringens udspil Børnene Først skal udmøntes, til social- og ældreministeren
2348058_0002.png
Bilag:
Bilag 1
VIVE (2020), Udsatte unges inddragelse i kommunernes
sagsbehandling.
2