SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om anbringelser ved tvang overfor frivillige anbringelser set i forhold til barnets trivsel og fremtidsudsigter, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2021 - 1707

Doknr.

391074

Dato

08-03-2021

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 8. februar 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 323 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Spørgsmål nr. 323:

”Vil

ministeren redegøre for eksisterende viden omkring anbringelser ved tvang

overfor frivillige anbringelser set i forhold til barnets trivsel og fremtidsudsigter,

samt hvilke initiativer der i regeringens udspil

”Børnene

Først” tages for at

understøtte frivillige anbringelser frem for anbringelser ved tvang?”

Svar:

Social- og Ældreministeriet er ikke bekendt med særlig viden omkring

anbringelser uden samtykke over for anbringelser med samtykke i forhold til

barnets eller den unges trivsel og fremtidsudsigter.

Hvert andet år gennemføres der en landsdækkende undersøgelse af anbragte

børn og unges trivsel. Undersøgelserne har primært været foretaget af VIVE og

er gennemført som spørgeskemaundersøgelser blandt 11-, 13-, 15-, og 17-

årige anbragte børn og unge. Formålet med trivselsundersøgelsen er at følge

op på, hvordan anbragte børn og unge har det, fx i forhold til deres

anbringelsessted, venner, sundhed, skolegang og fritidsliv, men der ses ikke

på, hvorvidt de deltagende børn og unge er anbragt med eller uden samtykke.

Ud over trivselsundersøgelsen har VIVE i 2020 udgivet en analyse

”Tidligere

anbragte unge

– 18 år og på vej mod voksenlivet”.

Analysen baserer sig på en

spørgeskemaundersøgelse og belyser nogle af de centrale udfordringer,

som tidligere anbragte unge står overfor i overgangen til voksenlivet, herunder

deres trivsel. Der skelnes i undersøgelsen ikke mellem unge, der har været

anbragt med eller uden samtykke.

På baggrund af registerdata er det muligt at undersøge, hvordan tidligere

anbragte klarer sig på en række parametre i det tidlige voksenliv, fx

uddannelse, beskæftigelse mv. Det er også muligt at se på, om de har været

dømt for kriminalitet. Data giver ikke mulighed for at belyse selvrapporteret

trivsel som i de ovennævnte spørgeskemaundersøgelser.

Ser man således på, hvordan 25-29-årige tidligere anbragte klarer sig på disse

tre parametre, opdelt efter om de unge har været anbragt med eller uden

samtykke, ser man, at de to grupper generelt ligner hinanden. Dog er der tegn

på, at de unge, som har været anbragt

uden

samtykke, i gennemsnit klarer sig

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om anbringelser ved tvang overfor frivillige anbringelser set i forhold til barnets trivsel og fremtidsudsigter, til social- og ældreministeren

lidt bedre i forhold til at gennemføre en uddannelse ud over grundskolen og i

forhold til at være i beskæftigelse, jf. figur 1 og 2.

Figur 1

Højest fuldført uddannelse blandt 25-29-

årige tidligere anbragte efter samtykke, 2019

Pct.

Figur 2

Socioøkonomisk status blandt 25-29-årige

tidligere anbragte efter samtykke, 2019

Pct.

Beskæf-

tigelse

Uddan-

nelse

Kontant-

hjælp

Førtids-

pension

Øvrige

Grundskole

Gymnasial

udd.

Erhvervsf. Videregående

udd.

Uden samtykke, § 58

Med samtykke, § 52

Uden samtykke, § 58

Anm.: Omfatter alle i alderen 25-29 år ultimo 2019, som tidligere har været anbragt uden for hjemmet jf. §§ 52 eller

58 i serviceloven, og som indgår i befolkningsregistret ultimo året. Samtykkegrundlaget er opgjort på

tidspunktet for første iværksatte anbringelse. Personer, som ikke har oplysninger om anbringelsesgrundlag

(samtykke) eller som har været anbragt som følge af en strafferetlig afgørelse, er ikke med i opgørelsen.

Højest fuldført uddannelse er opgjort pr. 30. september 2019. Personer som ikke har oplysninger om

uddannelse indgår i ’Grundskole’.

Socioøkonomisk status er dannet ud fra væsentligste indkomstkilde i løbet

af 2019. Det bemærkes, at tidligere anbragte også omfatter børn og unge, som har været anbragt pga. et

fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvilket kan være med til at forklare, at ca. 10 pct. modtager

førtidspension.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Ser man på, hvor mange af de tidligere anbragte unge i alderen 25-29 år, som

har fået en strafferetlig dom, gælder det 25 pct. af de unge, som har været

anbragt

med

samtykke, jf. figur 3. Blandt de unge, som har været anbragt

uden

samtykke, er det 22 pct., som har fået en strafferetlig dom, jf. figur 4.

Figur 3

Andelen af 25-29-årige tidligere anbragte

med

samtykke, som har fået en dom, 2019

Figur 4

Andelen af 25-29-årige tidligere anbragte

uden

samtykke, som har fået en dom, 2019

25 pct.

22 pct.

75 pct.

78 pct.

Fået en straffretlig dom

Ikke fået en dom

Fået en straffretlig dom

Ikke fået en dom

Anm.: Omfatter alle i alderen 25-29 år ultimo 2019, som tidligere har været anbragt uden for hjemmet jf. §§ 52 eller

58 i serviceloven, og som indgår i befolkningsregistret ultimo året. Samtykkegrundlaget er opgjort på

tidspunktet for første iværksatte anbringelse. Personer, som ikke har oplysninger om anbringelsesgrundlag

(samtykke) eller som har været anbragt som følge af en strafferetlig afgørelse, er ikke med i opgørelsen.

Domme er baseret på perioden 1995-2019, og omfatter udelukkende fældende strafferetlige afgørelser.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Det bemærkes, at det på baggrund af de observerede forskelle i

uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet og kriminalitet, ikke kan

konkluderes, at det er samtykkegrundlaget, der er årsag til forskellene mellem

de to grupper af tidligere anbragte.

Der er i Børnene Først ikke initiativer, som går særskilt på at understøtte

forældres samtykke til en anbringelse. Regeringens fokus med udspillet er et

øget fokus på barnets rettigheder og stemme. Det fremgår af udspilsteksten:

”Regeringen vil udforme en Barnets Lov, som anerkender børn i deres egen ret

og som selvstændige individer med egen stemme. Reglerne skal være til for

barnets skyld og ikke for forældrenes eller myndighedernes”.

Med venlig hilsen

Astrid Krag