Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2348043_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1707
Doknr.
391074
Dato
08-03-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 322 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 322:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen mener, at der er
”fundamental
Forskel” på at hjælpe familier med socialt udsatte børn og familier med børn
med funktionsnedsættelse, som det fremgår af udspillet ”Børnene Først” og vil
ministeren endvidere redegøre for, hvordan regeringen forestiller sig, at dette
skal afgrænses i praksis, herunder hvad der skal ske i sager, hvor børn og
familier både har sociale problemer og en funktionsnedsættelse, om det her vil
være en diagnose, der er afgørende for indplacering i lovgivning, samt hvad
den grundlæggende forskel skal være i de støtteforanstaltninger, der gives til
familierne?
Svar:
Regeringen ønsker at skabe de bedst mulige rammer for alle børn og unge, der
har brug for særlig hjælp og støtte, uanset om støttebehovet har udspring i
sociale problemer eller i en funktionsnedsættelse hos barnet eller forældrene.
Regeringen ønsker ikke at ændre på den grundlæggende forudsætning om, at
afgørelser om hjælp og støtte i alle sager skal tage afsæt i en konkret og
individuel vurdering af det enkelte barns og den enkelte familiens behov. Viden
om baggrunden for støttebehovet er i denne forbindelse væsentlig for
vurderingen og kan have betydning for, hvilke indsatser, der skal iværksættes.
Eksempelvis er kendskabet til baggrunden for barnets eller familiens
udfordringer en forudsætning for, at kommunen kan vurdere om der er behov
for handicapkompenserende indsatser. Baggrunden for udfordringerne kan
også have betydning for tilrettelæggelsen af andre indsatser, herunder både
forebyggende og mere indgribende indsatser over for barnet eller familien.
Opdelingen af lovgivningen, som der lægges op til i Børnene Først, vil ikke
nødvendigvis medføre, at der bliver store forskelle i hvilke typer af indsatser,
der iværksættes efter de to regelsæt. Lige som i dag vil børn og familier
således have adgang til en bred vifte af indsatser, som kan dække de
forskellige behov, som barnet eller familien har
–
uanset baggrunden for
støttebehovet.
Men tilrettelæggelsen af indsatserne kan være forskellige, afhængigt af om
indsatsen skal imødekomme udfordringer, der følger af sociale problemer som
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, hvorfor regeringen mener, at der er fundamental forskel på at hjælpe familier med socialt udsatte børn og familier med børn med funktionsnedsættelse, til social- og ældreministeren
2348043_0002.png
fx misbrug hos forældrene eller udfordringer, der har udspring i et handicap hos
barnet eller den unge.
Når regeringen foreslår en opdelingen mellem Barnets Lov og serviceloven, er
det ud fra et ønske om, at opdelingen kan skabe bedre rammer for at alle børn
og familier får den indsats, som bedst kan understøtte det enkelte barns
udvikling og trivsel.
Det er således regeringens vurdering, at vi med en ny Barnets Lov kan sætte
mere målrettet ind for at hjælpe de socialt udsatte børn, hvor sociale problemer
i familien går ud over børnenes trivsel og udvikling.
Samtidigt vil opdelingen af loven gøre det muligt at målrette bestemmelserne
på børneområdet i serviceloven til de børn og familier, hvor støttebehovet har
afsæt i en funktionsnedsættelse hos barnet eller forældrene.
I de sager, hvor der er tvivl om årsagen til barnets og familiens udfordringer,
lægger regeringen op til, at der skal gennemføres en indledende screening,
som blandt andet skal afdække årsagerne til de udfordringer, som barnet og
familien har brug for støtte til at løse.
Opdelingen af lovgivningen ændrer dog ikke på, at der vil kunne iværksættes
indsatser efter begge lovgivninger, hvis der er behov for det. Helt ligesom man i
dag kan iværksætte indsatser til de samme borgere eller familier efter flere
forskellige lovgivninger.
Det kommer heller ikke fremover til at være en betingelse for at få hjælp og
støtte, at man har en bestemt diagnose. En diagnose bliver derfor ikke
afgørende for indplacering i lovgivning.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2