Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2286460_0001.png
UfR ONLINE
U.2014.1437/2H
U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H
indretning og vedligeholdelse af lokalerne, sørgede for
vedligeholdelse af hjemmesiden, havde ansvaret for ansættelse af
telefondamer og afholdt udgifter til blandt andet husleje, elektricitet,
rengøring og annoncering i EkstraBladet, alt hvorved hun efter
fradrag af omkostninger opnåede en fortjeneste på ikke under
1.000.000 kr.
2.
T1
T3
T6
T2
T4
T5
T7
B
C
D
medvirken til overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3, jf.
§ 23, subsidiært straffelovens § 229, stk. 1,
ved i forskellige tidsrum i perioden fra den 1. januar 2011 frem
til den 8. november 2011 i bordellet »SMS-Planet«, - - -vej 231 i
- - -, efter forudgående aftale med indehaveren A at have medvirket
til, at A holdt bordellet »SMS-Planet«, idet A i ovennævnte periode
ved drift af bordellet »SMS-Planet« opnåede en skønsmæssig
fortjeneste på ikke under 1.000.000 kr., idet de tiltalte i følgende
perioder:
T1 fra den 1. januar 2011 til den 8. november 2011
T3 fra ca. oktober 2011 til den 8. november 2011
T6 fra den 1. januar 2011 til den 8. november 2011
T2 fra den 1. januar 2011 til den 8. november 2011
T4 fra den 1. oktober 2011 til den 8. november 2011
T5 fra ca. juni 2011 til den 8. november 2011
T7 fra ca. maj 2011 til den 8. november 2011
B i uoplyst periode
C i uoplyst periode
D fra ca. juni 2011 til den 8. november 2011,
var ansat som lønnede telefondamer med ansvar for
telefonpasning, tidsbestilling fra kunder, oprydning, skiftning af
sengetøj og vask af tøj og herved opnåede en ikke nærmere opgjort
økonomisk fortjeneste.
3.
A
overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 2,
ved den 25. oktober 2011 i tidsrummet fra kl. 16.00 til kl. 22.00
på bordellet »SMS-Planet«, - - -vej 231 i - - -, som indehaver af
bordellet at have bistået en ukendt pige kaldet »I« til at arbejde
som prostitueret, uagtet hun vidste eller bestemt formodes at vide
at »I« var under 21 år.
4.
T1
overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 2,
ved den 25. oktober 2011 i tidsrummet fra kl. 16.00 til kl. 22.00
på bordellet »SMS-Planet«, - - -vej 231 i - - -, som telefondame på
bordellet at have bistået en ukendt pige kaldet »I« til at arbejde
som prostitueret, uagtet hun vidste eller bestemt formodes at vide
at »I« var under 21 år.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 1.000.000 kr.
hos tiltalte A, jf. straffelovens § 75, stk. 1.
De tiltalte har alle nægtet sig skyldige. Det har særskilt været gjort
gældende, at den subsidiære tiltale i forhold 2 ikke opfylder
retsplejelovens krav.
side 1
TfK2014.475/2
Frifindelse af kvinder, der for prostituerede havde virket
som telefonpassere, idet forholdet ikke var omfattet af
straffelovens § 229, stk. 1, 1. led (nu § 233, stk. 2, 2. pkt.)
om mellemmandsvirksomhed.
Strafferet 23.4.
♦ Syv kvinder T1-T7 var i byret og landsret frifundet for
medvirken til rufferi ved at have fungeret som lønnede
telefonpassere for prostituerede, hvor de bl.a. modtog
tidsbestilling fra kunder, idet de ikke herved havde medvirket
til den bordeldrift, som indehaveren, A, af bordellet blev dømt
for. De tiltalte var i stedet dømt efter straffelovens § 229, stk.
1, 1. led, om mellemmandsvirksomhed, og for Højesteret var
spørgsmålet, om forholdet var omfattet af denne bestemmelse
(nu straffelovens § 233, stk. 2, 2. pkt.). Efter forarbejderne til
§ 229, stk. 1, 1. led, angår bestemmelsen personer, der betegnes
som prostitutionens bagmænd, og kriminaliserer handlinger,
som i væsentlig grad fremmer prostitution. Bestemmelsen var
ved en lovændring i 2013 videreført i straffelovens § 233, stk.
2, 2. pkt., med samme anvendelsesområde som hidtil. Højesteret
fandt på dette grundlag, at bestemmelsen efter sin ordlyd og
sit formål omfatter egentlig mellemmandsvirksomhed, hvor
der er tale om selvstændig formidling af kontakt mellem en
prostitueret og en kunde, men derimod ikke andre
hjælpefunktioner i forhold til prostituerede, herunder hjælp til
telefonpasning mv. Det tilføjedes, at en sådan bistand, der ydes
til en bagmand (ruffer), efter omstændighederne vil kunne
straffes som medvirken til bordelvirksomhed (rufferi), jf.
straffelovens § 233, stk. 1. De tiltaltes virksomhed udgjorde
herefter ikke en overtrædelse af straffelovens § 229, stk. 1, 1.
led (i dag § 233, stk. 2, 2. pkt.), og de tiltalte blev frifundet.
Højesteret ændrede herved landsrettens dom.
(1)
H.D. 11. februar 2014 i sag 234/2013 (2. afd.)
Anklagemyndigheden
mod
T1 og T2 (adv. Hugo Steinmetz, Frederiksberg, besk. for begge)
T3 (adv. Manfred W. Petersen, Kbh., besk.)
T4 og T5 (adv. Bjørn Elmquist, Kbh., besk. for begge)
T6 og T7 (adv. Thomas Berg, Kbh., besk. for begge).
1438
Retten i Lyngbys dom 25. september 2012, 1-2850/2012
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 31. maj 2012.
Under sagen har anklagemyndigheden rejst tiltale for følgende
forhold:
1.
A
overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3,
ved i perioden fra den 1. januar 2011 til den 8. november 2011
på adressen - - -vej 231 i - - - som lejer af lejligheden at have holdt
bordellet »SMS-Planet«, idet hun modtog betaling fra ikke under
25 kvinder, der benyttede lejligheden til at udøve seksuelle ydelser
mod betaling, ligesom hun var ansvarlig for, at der blev lavet
vagtplaner for telefondamerne og de prostituerede, sørgede for
Copyright © 2020 Karnov Group Denmark A/S
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
2286460_0002.png
UfR ONLINE
A har endvidere påstået sig frifundet for påstanden om
konfiskation og har herunder bestridt såvel kravets berettigelse som
dets størrelse.
Sagens oplysninger og forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte. Endvidere er
der afgivet forklaring af vidnerne politiassistent Casper Fiala,
politiassistent Morten Løkke Larsen, Ditte Lindholm, Maria
Marcher, ansat i SKAT Charlotte Wittendorf og revisor Henrik
Brandt.
Tiltalte
A
har i grundlovsforhøret den 9. november 2011 afgivet
forklaring, der er gengivet således i retsbogen:
»Sigtede forklarede, at hun selv arbejdede på stedet som
prostitueret og lejede stedet af tidligere indehaver, en mand ved
navn E. Hun har også tidligere arbejdet derude som prostitueret.
Hun fik nogle penge af sin mor til at åbne en cafe, og så ville hun
overtage virksomheden fra indehaveren, hvilket hun fik en aftale
med ham om. Hun skulle købe inventaret. Efter planen skulle hun
købe det for 100.000 eller 150.000 kr., incl. husleje for 3-4 måneder.
Hun betalte dels med pengene fra sin mor, dels med penge fra egen
bankkonto. Hun husker ikke, hvor meget hun betalte. Det var nok
ikke 200.000 kr. Hun skulle også betale for internetsiderne. På et
1439
tidspunkt fik hun et snydegældsbrev på 180.000 kr. Det var et
snydegældsbrev, fordi de to vitterlighedsvidner fortalte, at sigtede
havde underskrevet, hvilket hun ikke havde. Internetsiden blev
også lukket ned. Stedet var usselt ved hendes overtagelse. Hun har
dels betalt nogle penge, dels bidraget med maling mv. Fx sofaerne
var der i forvejen, men hun har lavet akvariet og sat sengene
ordentligt fast og klaret nogle ledninger. Da hun overtog stedet,
arbejdede der nogle piger derude. Hun husker ikke hvor mange.
Vagterne gik fra 7-16, 16-22 og 22 til ca. 5. Der var således næsten
døgndækning. Hun har selv arbejdet rigtigt meget derinde. De
prostituerede vælger en vagt, som de kører videre med. Det er meget
forskelligt, hvor mange der var på vagt. En hverdag var der ca. 5
på vagt, 2 om dagen, 1-2 om aftenen og 1 om natten, men det var
ikke sådan, det altid foregik, der var ikke altid 2 på arbejde. Hvis
der fx var sexparty, var der 4 på, men det var ikke altid. Der er
nogen, der arbejder hver uge, og nogen hver 14. dag. Det var et
sted, hvor hun drev sin selvstændige forretning, og de andre også
drev deres selvstændige forretning. Hendes tanke med at overtage
stedet var måske at gøre en forskel, fordi det var et usselt sted. Det
var fx også for at hindre Ekstrabladets grådighed ved at boycutte
Ekstrabladet. Det var fx også for at hindre dummebøder ved
manglende annoncering. Ideen var også, at der skulle være
ordentlige forhold, fx ordentlig telefonløn til pigerne ved telefonen.
Hun har forsøgt at kontakte politiet for ikke at være ruffer. Hun
har ikke tjent penge på stedet, tværtimod. Der var ideer om webcam
med shows. Hun ville tage penge for det over internettet, 35 %, og
det mener hun ville være lovligt. Hendes rolle derude var, at hun
har arbejdet derude med vagter. Hun har dog også haft ansvaret
derude og fx købt båndoptager. Hun har ikke været bordelmutter.
Telefondamerne var derude i forvejen - nogle af dem. Andre har
hun skaffet til stedet. Telefondamerne skulle sørge for vasketøj,
åbne for gæster, sørge for vand osv. Hun kan ikke sige, hvad
telefondamerne fik på de forskellige vagter. Det var fra 250 - 300
kr. pr. pige. Det var noget, der blev besluttet på et fællesmøde
mellem de andre piger, ikke telefonpigerne. Hvis sigtede havde
været på vagt, betalte sigtede. Det var pigerne, der var på vagt, der
betalte telefondamen. De kunne også aflønnes af fælleskassen.
Fælleskassen er en kasse til fællesudgifter. Fælleskassen er for det
meste tom. Hun putter penge i den. Hun tror også, at de andre er
med til at putte penge i fælleskassen. Det er aftalt, at man skal
smide i, men hun ved ikke, om alle gør det. Fælleskassen har været
Copyright © 2020 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H
tom de sidste par måneder. Det hele har kun lige løbet rundt.
Taksterne for de prostituerede har de en vejledning om på
hjemmesiden. Den er overført fra tidligere indehaver og er standard
indenfor miljøet. Men der kan godt afviges. Hun kender ikke til,
at de prostituerede kunne tjene 5.000 - 6.000 kr. på arbejdet. Der
skulle ud af de penge lægges nogle penge, for sigtede har noget
forbrug derinde. Den prostituerede kunne tage stort set tage det
hele med hjem, men skulle betale for strøm osv. Det kom dog an
på igen, hvor meget de havde givet den gas. Med fx 15 kunder
skulle man nok lægge 100 kr. ekstra. Det var også forskelligt for
pigerne. Hun kan ikke forklare det nærmere, fordi der er individuelle
forhold, der gør sig gældende, og hvis hun fortæller generelt, vil
det være ukorrekt. Hun kan ikke fortælle, hvad der normalt lægges.
Måske 600 - 700 kr. for en aften med ryk i.
Forevist bilag Y-2, bagsiden, der skulle være fotokopi af kuvert,
var det anførte klokkeslæt og beløb noget, pigen selv har ført på.
Det er pigens egne penge. Kuverten lægges forskellige steder, under
madrassen, eller for sigtede selv - i skoen. Der skrives tidspunkt
og beløb på, for hvis man glemmer noget, så er det meget rart at
kunne skrive på, til når man skal bogføre bagefter. Der skulle
egentligt skrives en faktura. Foreholdt »Hus 1100« og »Z 700« og
»Rest 10.900« går det ene vel til telefon og det andet til forbrug.
Det er hende, der administrerer pengene. Hun har ikke fået de penge
der. Det kan være en sammenlagt vagt. Hun satser på, at de 1100
kr. ville betales til huset, det står i hvert fald sådan. Sigtede betaler
husleje, annoncering, web, udvikling vedrørende webcam. De 1.100
svarer ikke til, hvad pigerne betaler. Forrige mandag lagde pigerne
kun 100 kr., fordi de havde haft dårlige vagter, hvilket sigtede
accepterede. Der er ikke nogen, der er fritaget for at betale for hus.
Der betales ikke mere end 1.100 kr. Huspengene dækker ikke
sigtedes udgifter - der er ikke noget overskud. Overskud er brugt
til ekstra lagner, tørretumbler, vaskemaskine m.v. Hun betaler ikke
et månedligt beløb til andre.
Foreholdt forklaring til underskrevet politirapport, bilag Y-1, side
2, om en person, hun betaler penge til, er det penge, der ikke har
at gøre med virksomheden. Hun har kun betalt 20.000 - 25.000 kr.
Det var et afdrag på gældsbrevet. Hun har ikke betalt månedligt,
og der er betalt forskellige beløb. Hun har måske betalt 50.000 eller
70.000 kr. Det er ikke beskyttelsespenge til rockere.
Adspurgt af forsvareren har hun været til en advokat for at slippe
ud af gældsbrevet. Advokaten har skrevet til vitterlighedsvidnerne.
Opkrævningerne blev lukkede, men herefter kom den nævnte person
og foretog afkrævning.
Ad bilag A-1-1, anmeldelse fra SKAT, er Henrik Brand hendes
revisor. Hun ved ikke, om Henrik Brand har rettet henvendelse til
SKAT på hendes vegne, men Brand skulle hjælpe sigtede og andre
piger til at drive lovlig virksomhed. Hun tjener penge på egen
indkomst som Sandra, hendes navn som prostitueret, hvilket hun
anmelder til SKAT. Hun betaler egen telefondame. Hun
1440
ved ikke, om de andre piger på - - -vej har anmeldt sig til SKAT.
Hun har gerne ville hjælpe dem, men har ikke kunne afværge sort
arbejde.«
Tiltalte A har under hovedforhandlingen afgivet følgende
forklaring:
»Tiltalte (. . .) har forklaret, at hun i store træk er enig i den
forklaring, hun afgav i grundlovsforhøret. Hun erhvervede lejemålet
på - - -vej omkring nytår 2010/2011. Hun overtog lejemålet for
selv at arbejde på stedet. Hun ville gerne skabe nogle bedre vilkår
i branchen. Alle samarbejder på stedet og driver deres egen
selvstændige forretning. Hun overtog virksomheden SMS-planet
fra en mand, der ejede den før hende. Da hun overtog stedet,
arbejdede der nogen, som ikke burde arbejde der. Over for de
side 2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
2286460_0003.png
UfR ONLINE
personer, der har kontaktet hende for at arbejde på stedet, har hun
understreget, at der var tale om selvstændig virksomhed.
Anklageren dokumenterede fra bilag F-19 (rapport, internetsiden
SMS-planet), s. 6.
Tiltalte forklarede, at Sandra er hende selv. Flere af billederne er
»fake«. Veronika, Vanessa, Sascha, Sofie, Gry, Nina og Stella var
således ikke på SMS-planet.
Hun ved ikke præcist, hvor mange telefonpiger, der var på SMS-
planet. Nogle af dem er her i dag. Hun har aldrig set C før. B er
hendes veninde og har været på stedet en enkelt gang for at tage
en vagt for en anden pige. Hun var der ikke selv, da hun skulle på
hospitalet. B har også nogle gange været på stedet blot for at besøge
hende. Hun ved ikke, hvor mange gange B har taget telefonen
derude i forbindelse med, at hun har aflagt besøg.
Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-1-1-1 (afhøring af sigtede
den 17. november 2011), s. 4, næstsidste afsnit.
Tiltalte forklarede at Gitte ikke er den samme som C. Hun har
efterfølgende prøvet at kontakte Gitte, men hendes telefonnummer
er lukket. I vidt omfang bruger både hun og de andre på stedet ikke
deres rigtige navne.
T1, T3, T6, T2, T5, T7 og D har også været på stedet nogle gange
for at arbejde. Andre gange har de været der som veninder. D er
hendes veninde og har siddet der for hende nogle gange ganske
kortvarigt. Hun ved ikke, hvor mange af pigerne, der var på stedet
også under den tidligere ejer. I vidt omfang har pigerne blot
telefonisk kontaktet hende, fordi de gerne ville udføre arbejde på
stedet. Vagterne har pigerne fordelt selv. Hun har ikke ansat nogen.
Pigerne har arbejdet som selvstændige. Det er ofte hende, der bliver
kontaktet, hvis de gerne vil have vagter, men det kunne også gå
via en af de andre telefonpiger. Størstedelen af de medtiltalte er
bekendte og veninder, som hun har kendt i mange i år. Lønnen pr.
vagt var 250 kr. pr. prostitueret om dagen i tidsrummet fra 7-16.
Ordningen var, at den prostituerede skulle trække 1.000 kr. hjem,
før der skulle gives penge til telefonpigerne. Af og til betalte den
prostituerede under alle omstændigheder for mad og gav lidt
kørselsgodtgørelse. Hun ved ikke, om hun oplyste om løn mv., når
der startede nye telefonpiger.
Anklageren dokumenterede fra bilag T-9 (samtale mellem A og
en svensk pige, der kalder sig Angelina, den 28. oktober 2011), s.
2, midten, og s. 3 øverst.
Tiltalte forklarede, at hun ikke husker samtalen, men hun mener,
at den handler om en dagvagt. Man har færre timer på aftenvagten
og får derfor mindre på denne vagt. Hun ved ikke, hvad pigerne
får på aftenvagten, men hvis hun ikke tager fejl, er det omkring
100-150 kr. Det er i øvrigt op til den prostituerede selv, om hun
ønsker at have en telefonpige. Når den prostituerede når op på 4.000
kr., kan hun vælge at lægge en bonus, men det er helt op til hende
selv. Da det er krisetider, er det sjældent, at man når så højt op.
Anklageren dokumenterede fra bilag F-10 (samtale mellem A og
en kvinde med telefonnummer - - -) og afspillede dele af aflytningen.
Tiltalte forklarede, at det var B, hun talte med. Det var formentlig
samme dag, som hun var til lægen. Den bonus, der omtales, er en
bonus, hun har lovet, fordi hun ofte kommer for sent om morgenen.
Bonus er det samme som dummebøder. Det er kun skæg og ballade.
Det kan være, at hun tager noget parfume eller lignende med som
bonus.
Pigerne er selvstændige. Hvis man kommer for sent, ringer man
bare og siger, at man er forsinket. Telefonpigen giver selvfølgelig
ikke dummebøder, hvis den prostituerede kommer for sent.
Det var meget forskelligt, hvor mange prostituerede, der var på
arbejde ad gangen.
Anklageren dokumenterede fra bilag F-15 (rapport, cashflow -
pigernes betaling i huset), sidste side (vagtplan for uge 45).
Copyright © 2020 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H
Tiltalte forklarede, at den omhandlede vagtplan ikke er udtryk for
de reelle forhold. Nogle gange blev der sat piger på vagtplanen,
selvom de ikke var der, fordi det så godt ud på internettet. Det
forekom ofte, at de prostituerede ringede og meldte sig syge mv.
Det samme navn skulle heller ikke stå på listen hele tiden.
De prostituerede rettede selv henvendelse til hende og spurgte til
vagter. Havde de pågældende ikke været prostituerede før, vejledte
hun dem om, hvordan det foregik. De prostituerede ringede til
hende, da hun var ansvarlig for huset. Hun aner ikke, hvad de
prostituerede tjente. Det blandede hun sig ikke i, fordi det ikke
vedkom hende.
Som prostitueret har hun selv tjent mellem 0-5.000 pr. vagt. Det
er længe siden, hun har tjent mere end 4.000-5.000 kr. pr. vagt. Det
var forskelligt, hvor mange kunder hun har haft pr. vagt. Hun aner
ikke, hvor mange kunder de andre prostituerede havde.
1441
Anklageren dokumenterede fra bilag A-1-1-9, billede 4.
Det omhandlede opslag er opslaget fra den tidligere ejers tid.
Priserne passer meget godt til de priser, der blev anvendt. Der er
tale om vejledende priser.
Anklageren dokumenterede fra bilag F-19, s. 11 (prisopslag).
Tiltalte forklarede, at de anførte priser svarer meget godt til de
vejledende priser. Hun aner ikke, i hvilket omfang de prostituerede
er gået over eller under priserne. F.eks. tog hun selv mere for
»græsk« end angivet i prisopslaget på internettet.
Som prostitueret havde man selv udgifter til eventuel egen
annoncering i Ekstra Bladet mv. Derudover skulle der blandt andet
betales for vask, hus og strøm samt den fælles annoncering i
Ekstrabladet mv. Der skulle betales 300 kr. pr. vagt til
fællesudgifterne. Det var et fast beløb, der dog ikke altid blev betalt,
f.eks. når en prostitueret meldte afbud. I fælleskassen indgik også
husleje og andre udgifter til driften af huset. Hun har brugt mange
penge på renovering af huset og har også selv måttet tage ekstra
vagter for at få dækket udgifterne ind.
Hvis man tog en »brandvagt«, skulle man i hvert fald have 1.000
kr. til sig selv, ligesom der skulle ydes betaling til telefondamen.
I en sådan situation blev der ikke betalt fuldt ud til fælleskassen,
idet der i så fald kun blev betalt 100 kr. pr. gæst, men med et max.
på 300 kr. Fællesbeløbet blev fastsat af hende selv i samarbejde
med revisor. Revisor synes, at hun skulle have krævet et højere
beløb.
Anklageren dokumenterede fra bilag F-11 (aflytning mellem A
og F den 24. oktober 2011), s. 2, nederst, og afspillede dele af
aflytningen.
Tiltalte forklarede, at en ekstravagt er noget helt andet end en
brandvagt. Der skal naturligvis betales fuldt ud for en ekstravagt
på samme måde som for en almindelig vagt. Betalingen foregik
ved, at de prostituerede lagde en kuvert med pengene, hvorefter
kuverterne blev samlet ind af telefonpigen eller lagt i bestikskuffen.
Pengene tilgik hende.
Anklageren dokumenterede fra bilag B-4 (rapport, ransagning
SMS-planet af 8. november 2011), billede af koster 1 (kuvert).
Tiltalte forklarede, at kuverten indeholder fællesudgiften fra H.
Når der står 1.000 kr., kan det skyldes, at hun har lagt flere vagter
sammen ud over nattevagten den 7. oktober 2011. De 200 kr. kan
også dække udgifter i forbindelse med renovering af badeværelset.
Hun holder styr på pigernes vagter med en huskeseddel.
Anklageren dokumenterede fra bilag B-4, billede af koster 2 og
2a (kuverter).
Tiltalte forklarede, at det anførte beløb i koster 2 kan dække 300
kr. til fællesudgifter fra G og 200 kr. til renovering af badeværelset.
For så vidt angår koster 2a må der være tale om samme
fremgangsmåde som ved kuverten fra H i koster 1. Hun ved ikke,
side 3
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
2286460_0004.png
UfR ONLINE
hvor mange vagter - - - betaling dækker over. Det var helt normalt
at pigerne lagde flere vagter sammen i forbindelse med betaling.
Anklageren dokumenterede bilag B-4 (koster 2 b, 3, 4 og 5
(kuverter, sidstnævnte fundet uden penge i).
Anklageren dokumenterede fra bilag Y-2 (afhøringsrapport
vedrørende T2), de vedhæftede bilag (kuverter).
Tiltalte forklarede, at hun ikke ved, hvem der har skrevet bilaget,
og at hun ikke har set det før. Opregningen må angive de kunder,
den prostituerede har haft og de beløb, hun har modtaget. Posten
»Hus 1100« må dække over, at der har været 2 piger. Normalt får
hun ikke udregningen over, hvad den prostituerede har tjent. Når
hun selv er på arbejde som prostitueret, laver hun en tilsvarende
kuvert. Det er telefonpigen, der udfylder kuverten.
Hun stod også for SMS-planets hjemmeside. Hun uploadede
billeder og vagtplaner samt stod for annoncering i blandt andet
Ekstra Bladet og Escortguiden. Hun stod endvidere for renovering
og drift af lokalerne og omgivelserne.
Anklageren dokumenterede fra bilag F-18 (rapport, oplæg,
økonomisk afhøring), regnskabet fra juni 2011, s. [1], nederst ad
lokaleomkostninger.
Tiltalte forklarede, at huslejen er angivet uden moms. De øvrige
lokaleomkostninger passer meget godt. Beløbene er angivet af
hendes revisor.
Anklageren dokumenterede fra Bilag F-18, kvartalsregnskab 3.
kvartal 2011, [s. 1,] nederst ad lokaleomkostninger.
Tiltalte forklarede, at hun har betalt husleje for august måned. Der
har imidlertid været en retssag om huslejebetalingen, som hun har
tabt i landsretten, fordi hun ikke kunne dokumentere betalingen.
Adspurgt af sin forsvarer vedrørende forhold 1 forklarede tiltalte,
at hun ikke har haft indtægter i SMS-planet, bortset fra, hvad hun
selv har tjent som prostitueret. Det var også meningen, at det blot
skulle gå i nul.
Adspurgt af advokat Bjørn Elmquist forklarede tiltalte, at hun
rettede henvendelse til revisor Henrik Brandt, da hun overtog SMS-
planet. I den forbindelse rettede revisoren henvendelse til både
politiet og SKAT om, hvordan de skulle forholde sig. Svarene fra
myndighederne var fuldstændig blanke.
(. . .)
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at hun ikke kender I.
Hun blev ringet op en fredag eftermiddag af en pige, der spurgte,
om hun kunne få nogle vagter som prostitueret. Hun kunne godt
høre, at det var en meget ung pige, og hun spurgte derfor hvor
gammel hun var. Da hun oplyste, at hun var 19 år, sagde tiltalte til
1442
hende, at det så ikke havde nogen interesse. Det havde været en
lang dag, og hun var meget træt, og til sidst under samtalen
snakkede hun hende efter munden. Det har således ikke været
hendes intention, at den pågældende I skulle arbejde i SMS-planet.
Hun tror, at hun måske kan være kommet til at sætte I på til en vagt
ved en fejl.
(. . .)
Anklageren dokumenterede fra bilag T-5 (rapport, I, af 25. oktober
2011) og afspillede fra aflytningen.
Tiltalte forklarede, at hun ikke satte den pågældende I på
vagtplanen. Hun gav I en lang forklaring om arbejdet som
prostitueret under telefonsamtalen, fordi I på dette tidspunkt
arbejdede på et sted, som hun ikke er en stor tilhænger af.
Anklageren dokumenterede fra bilag T-5, udskrift af sms fra A til
I den 24. oktober 2011, kl. 11.22:58 og sms fra A til I samme dag,
kl. 11.38:59.
Tiltalte forklarede, at der er flere, der hedder I. Hun gik ikke ud
fra, at det var den I, hun havde talt i telefon med tidligere. Hun
mener ikke, at hun har I's telefonnummer i sin telefons hukommelse.
Copyright © 2020 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H
Det var således ikke den samme I, som hun ville have givet en vagt
den 25. oktober 2011.
Anklageren dokumenterede fra bilag T-5, s. 7 (udskrift af sms fra
I til A den 25. oktober 2011, kl. 16.04:31).
Tiltalte forklarede, at hun ikke kan huske den pågældende sms.
Hun har på et tidspunkt talt med T1 om I, fordi hun kom i tvivl
om, hvilken I det var, der var på vagt. Hun mener ikke, at de talte
om, hvor gammel hun var. Grunden til, at hun ringede til T1 var,
at hun havde en fornemmelse af, at hun kunne have begået en fejl.
Hun har aldrig set I. Hun har også efterfølgende talt med T1 om
spørgsmålet, og T1 har over for hende oplyst, at hun havde
undersøgt I's forhold nærmere og fundet ud af, at I måske kun var
18 år gammel.
Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at hun ikke har mødt
nogen under 21 år på SMS-planet. Hovedparten er fra 30 år og
opefter. Der har jævnligt været besøg af både politi og SKAT. Det
har ikke i den forbindelse været nævnt, at de prostituerede var for
unge.«
Tiltalte
T1
har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der
er gengivet således i retsbogen:
»Tiltalte (. . .) ønskede ikke at besvare spørgsmål fra anklageren.
Tiltalte forklarede adspurgt af sin forsvarer, at hun har været
telefonpige hos SMS-planet. I starten - dvs. primo januar 2011 -
var hun tilkaldevagt i en periode på 2-3 måneder. Hun sad som
telefondame for sin veninde, der var prostitueret. Når vagten var
slut, fik hun betaling. I aftenvagten fik hun 150 kr. pr. pige. Hun
fik mellem 200-400 kr. for en aftenvagt. Hun var fraværende i en
periode frem til maj på grund af en depression. Herefter kom hun
løbende på stedet og sad telefonvagt for sin veninde, hvis
kunstnernavn er Cecilie. Det var forskelligt, hvor meget hun var
på arbejde. Det lå på 1-4 gange hver 14. dag. I den sidste tid havde
hun nogle faste vagter. De prostituerede betalte hende. Hun er ikke
blevet ansat af A. Hun har set A nogle gange, men A har ikke
instrueret hende eller lignende.
Da politiet stormede stedet, var hun lige mødt ind. Klokken var
lidt over 16.00. Der var mange betjente, og det var en modbydelig
oplevelse at blive anholdt af politiet. Der blev hverken forevist
ransagningskendelse, politiskilte eller givet meddelelse om
anholdelsen. På stationen blev hun sat i en celle, hvor hun sad til
ved 20.30-tiden. Hun sad nok i rummet i omkring 3 timer. Herefter
kom hun til afhøring, hvor betjentene lagde ord i munden på hende.
Hun fik at vide, at hun var A's højre hånd, og at hun skulle
fremstilles i grundlovsforhør. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke blev
fremstillet i grundlovsforhør. Hun kan ikke huske særlig meget af,
hvad hun har sagt til politiet. Hun var dybt rystet. På et tidspunkt
kom der en betjent og sagde, at der var en sag på hende fra
Helsingør, og at hun skulle køres til Vestre Fængsel. Hun fik ikke
at vide, hvad denne sag drejede sig om. Under afhøringen hos
politiet blev hun direkte frarådet at antage advokat, da det var for
dyrt.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at hun aldrig har hørt
om I.
Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-3 (forklaring til politirapport
den 8. november 2011), s. 2, 10. afsnit (aflønningsforhold).
Tiltalte ønskede ikke at forklare herom.
Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-3, s. 2, 5. og 6. afsnit.
Tiltalte forklarede, at hun aldrig har forklaret således til politiet.
Tiltalte forklarede nu, at hun ikke har afgivet forklaring til politiet
om sine aflønningsforhold, således som det fremgår af
politirapporten af 8. november 2011. Hun følte sig presset til at
skrive politirapporten under. Betjenten sagde til hende, at hun ikke
ville få lov at komme hjem, hvis hun ikke skrev under.«
side 4
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
2286460_0005.png
UfR ONLINE
Tiltalte
T3
har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der
er gengivet således i retsbogen:
»Tiltalte (. . .) forklarede, at hun har været telefondame på SMS-
planet. Hendes opgaver bestod blandt andet i at tage telefonen, tage
imod entré fra kunderne mv. Kunden skulle betale 100 kr. for at
komme ind. Hvis kunden ikke købte en ydelse, delte de
prostituerede entreen mellem sig. Hvis kunden købte en ydelse,
gik pengene til den pågældende prostituerede.
Hun har arbejdet på stedet i det omfang, som er anført i
anklageskriftet.
1443
Hun henvendte sig til A for at høre, om der var nogle prostituerede,
der havde brug for telefonhjælp. Hun kendte ikke nogen i forvejen.
A ville give hendes nummer til de prostituerede. Hun blev herefter
kontaktet af K, som hun kom til at arbejde fast for hver anden
onsdag aften. Hun var også vagt for K om fredagen i dag- og
aftenvagt. Nogle gange var hun også vagt for en prostitueret mere.
Hun mødte de andre telefonpiger i forbindelse med vagtskiftet,
men kendte dem i øvrigt ikke. Hun kan ikke huske, om hun har
mødt B. C har hun aldrig set på SMS-planet.
Aflønningen lå helt fast på 150 kr. - 300 kr. alt efter, hvornår på
dagen vagten lå, og hvor mange piger man havde vagt for. Havde
hun vagt for 2 piger, fik hun omkring 500 kr. Man vidste også, at
der ikke var noget at komme efter, hvis den prostituerede ikke
havde noget at lave. Det var ikke et job man spandt guld på, men
det var et sted, hvor det var rart at være. Hun blev betalt fra gang
til gang. Den prostituerede betalte hende direkte, når vagten var
slut. Der kunne godt falde lidt ekstra af, hvis det havde været en
god vagt, eller hvis hun havde gjort noget ekstra, f.eks. gjort rent.
Bonussens størrelse afhang af, hvor mange penge pigen havde tjent.
Den største bonus, hun har fået udbetalt, var på 200 kr. Hun har
ikke skrevet på de prostitueredes kuverter, og hun har ikke lavet
regnskab for de prostituerede. Hun har hørt, at de prostituerede
betalte 300 kr. til fællesudgifter. Hun ved ikke, hvem der blev betalt
husleje til. Hun ved blot, at kuverterne blev gemt.
Adspurgt af forsvareren med udgangspunkt i bilag F-18-1
forklarede tiltalte, at angivelsen af hendes indtægter i dette bilag
godt kan passe.«
Tiltalte
T2
har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der
er gengivet således i retsbogen:
»Tiltalte (. . .) ønskede som udgangspunkt ikke at besvare
spørgsmål fra anklageren.
Tiltalte forklarede adspurgt af sin forsvarer, at hun har arbejdet
på SMS-planet som telefonpige fra 1. januar 2011. Hun fik arbejdet
gennem sin veninde L, der er prostitueret. Hun var telefonvagt for
sin veninde L. Når vagten var ovre, fik hun 250 kr. af L. Hvis der
var en pige til, fik hun også 250 kr. fra hende. Hun arbejdede hver
tirsdag aften afbrudt af en periode på 4 måneder, hvor hun boede
hos sin datter i Sverige.
Episoden den 8. november 2011 var meget voldsom. Hun følte
sig nærmest overfaldet af politiet, der var i civil. I starten troede
hun at der var tale om kunder. Hun blev anholdt og kørt til stationen.
Da hun lider af klaustrofobi, slap hun for at komme i celle.
Betjentene var meget søde under afhøringen og sagde blandt andet
til hende, at hun ikke havde brug for en forsvarer. Hun skrev sin
forklaring under, fordi politiet bad hende om det. Hun kan ikke
huske, hvad hun har forklaret til politiet, udover at hun arbejdede
for L og M. Hun har mødt A nogle gange. A har ikke givet hende
ordrer, instrueret eller ansat hende mv.
Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-2 (afhøringsrapport af 8.
november 2011), s. 2, 2. afsnit, næstsidste sætning.
Tiltalte forklarede, at hun ikke har talt med A. Det var L, der
ordnede det hele.
Copyright © 2020 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H
Anklageren foreholdt tiltalte Y-2, s. 2, 3. afsnit.
Tiltalte forklarede, at hun ikke har fået 700 kr. pr. pige. Det har
kun været 700 kr., hun har fået i alt.
Tiltalte forklarede vedrørende bilagene til afhøringsrapporten i
bilag Y-2, at hun den pågældende dag var på arbejde sammen med
L. »Z« står ikke for T2 på kuverten. Det ligner et to-tal. Hun har
ikke skrevet på kuverten. De prostituerede står selv for regnskabet.
De 700 kr. er hendes løn i alt. »- - -« på den anden kuvert står for
M. Det er M, der har skrevet på kuverten. De 700 kr. er hendes løn
i alt.
Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-[2] s. 3, 1. afsnit.
Tiltalte forklarede, at pigerne selv laver deres regnskab, hvorefter
hun får sine penge. Pigerne foretog alt selv vedrørende deres
regnskab. Pengene til huset blev ikke afleveret til hende.
Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-[2], s. 3, 5. afsnit.
Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at kuverten bliver gemt til
den næste telefonpige. Hun har intet med kuverten at gøre og har
ikke skrevet på den.«
Tiltalte
T4
har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der
er gengivet således i retsbogen:
»Tiltalte (. . .) forklarede, at hun har arbejdet som telefondame på
SMS-planet. Hun kendte to af de prostituerede og en af
telefondamerne i forvejen. Hun talte ikke med A om arbejdet som
telefondame og blev heller ikke kontaktet af A. Alt gik via hendes
veninde.
Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-9 (afhøringsrapport af 16.
november 2011), s. 2, tredje- og næstsidste afsnit.
Tiltalte forklarede, at hun ikke har forklaret til politiet, at hun var
blevet kontaktet af A. Hun har desuden ikke fået forelagt den
rettelse, som politimanden har foretaget i rapporten den 17.
november 2011.
Det kan godt passe, at hun har arbejdet på stedet fra først i oktober
2011. Hun har kun haft vagt som telefonpige for D og N. Af de
andre telefondamer kender hun kun T5. Hun har endvidere set en
af de andre telefondamer, der hedder T3.
Hendes opgaver bestod i at lave kaffe, lukke gæster ind og tage
imod entréen, skifte håndklæder mv. På de to vagter, hun havde,
var der ikke særlig mange gæster, og der var ingen bookninger.
Der var nogen, der ringede og spurgte, hvilke piger der var på
arbejde. Hun beskrev ikke pigerne under disse samtaler, men
henviste
1444
til hjemmesiden. Hun fortalte, hvad pigerne kunne tilbyde. Hun fik
250 kr. for en aftenvagt. Hun fik ingen bonus. Betalingen modtog
hun kontant fra de prostituerede. Hun har ikke ført regnskab for de
prostituerede eller skrevet på kuverter. Hun vidste, at de
prostituerede betalte 300 kr. i fællesudgifter, men hun vidste ikke,
hvordan betalingen foregik, eller hvem der blev betalt til.
Hun har ikke som anført i bilag F-18-1 haft 3 vagter. Hun har kun
haft en vagt, og hendes indtjening har været på 600 kr.«
Tiltalte
T5
har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der
er gengivet således i retsbogen:
»Tiltalte (. . .) forklarede, at hun har arbejdet som telefondame på
SMS-planet. Hun har både kendt A og et par af de andre
prostituerede i lang tid. Det blev aftalt, at hun skulle være
telefonpige for de to prostituerede, hun kendte i forvejen. Hun talte
ikke i øvrigt med A. A var der den dag, hun startede som
telefondame, men det var pigerne, der valgte hende.
Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-6 (afhøringsrapport af 14.
november 2012), s. 2, 3.-5. afsnit.
Tiltalte forklarede, at hun ikke har oplyst således til politiet. Hun
har hverken gennemlæst eller underskrevet rapporten, og hun har
heller ikke fået en kopi af rapporten, selvom hun bad om det.
side 5
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
2286460_0006.png
UfR ONLINE
Hun arbejdede fast hver anden torsdag i dagvagt. Hun havde sin
sidste vagt den 3. november 2011, men ellers forholder det sig med
hendes ansættelse som anført i anklageskriftet.
Hun har fuldtidsarbejde ved siden af. Hun mødte derfor lidt senere
og fik kun 200 kr. pr. pige. Hun har nogle enkelte gange fået bonus.
Bonusserne udgør i alt 500 kr. I den tid, hvor hun har været der,
har hun ikke fået over 500 kr. i alt på en vagt. Grundlønnen var
fast, mens det var frivilligt, om de prostituerede ville betale bonus.
Grundlønnen var en løn, der var blevet vedtaget på et
personalemøde mellem de prostituerede. Det var således de
prostituerede, der bestemte, hvad der skulle gives.
Hun har haft de samme arbejdsopgaver som de andre telefonpiger.
De prostituerede lavede selv deres kuverter. Hun har ikke haft noget
at gøre med regnskabet. Hun har imidlertid set kuverterne og har
også set de prostituerede skrive på kuverterne. Hun er bekendt med,
at der blev betalt 300 kr. til huset. Der har ikke været påført tal på
de kuverter, hun har set.
Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-6, s. 3, 4.-7. afsnit.
Tiltalte forklarede, at hun ikke har forklaret således til politiet.
Der er derimod tale om den pågældende politibetjents eget udsagn
rettet til hende
Tiltalte fremlagde et uddrag af sin kalender.
Tiltalte forklarede med udgangspunkt heri, at hun har tjent 3.600
kr. ved at arbejde på SMS-planet. Det er også det beløb, hun har
opgivet til SKAT.«
Tiltalte
T7
har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der
er gengivet således i retsbogen:
»Tiltalte (. . .) forklarede, at hun har arbejdet som telefonpige i
det omfang, der er anført i anklageskriftet. Hendes veninde G, der
er prostitueret, spurgte om hun ville være vagt for hende om
søndagen. Hun drøftede ikke spørgsmålet forud med A. Hvis G
ikke havde noget at lave, fik hun ikke nogen løn. Hun har også selv
arbejdet lidt som prostitueret. Normalt fik hun mellem 0 kr. og 200
kr. for at være vagt. G er der alene om søndagen. Hun har ikke
lavet regnskab for G eller skrevet på kuverterne. Hendes
arbejdsopgaver var nogenlunde de samme som de andre
telefonpigers. Hvis G havde en særlig god vagt, kunne hun godt
stikke hende 100 kr. ekstra. Hun har aldrig fået penge fra A, som
hun kender fra gamle dage. Hun ved ikke, hvor mange gange hun
har set A på SMS-planet.«
Tiltalte
B
har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der
er gengivet således i retsbogen:
»Tiltalte (. . .) ønskede ikke at besvare spørgsmål fra anklageren.
Tiltalte forklarede adspurgt af forsvareren at hun ikke har arbejdet
på SMS-planet. Hun har gennem T6 lært A at kende
A spurgte hende på et tidspunkt, om hun ville gøre hende en
tjeneste ved at passe telefonen i et par timer. A skulle til kiropraktor
og kunne ikke selv tage vagten, der ellers var T6's. Hun har aldrig
fået penge for at tage telefonen. Hun har vel taget telefoner ad 3-4
omgange, og det har kun været i kortere tidsrum.«
Tiltalte
C
har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der
er gengivet således i retsbogen:
»Tiltalte (. . .) forklarede, at hun ikke har arbejdet på SMS-planet
og aldrig har været der. Hun kender ikke stedet eller A. Hun har
for meget lang tid siden skrevet en sms-besked om, hvorvidt hun
kunne få en vagt, men hun ved ikke, om det var A, hun skrev til.
Hun havde fået det pågældende telefonnummer fra en bekendt.
Anklageren dokumenterede fra bilag U-4 (rapport, id tlf. dame
Gitte), s. 2, midten (sms-besked fra 22. oktober 2011, kl. 11.28:39).
Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at hun har skrevet denne sms.
Hun fandt ud af, hvornår vagterne plejede at ligge ved at søge
forskellige steder på internettet.
Copyright © 2020 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H
Forsvareren dokumenterede bilag Y-11 (afhøringsrapport af 16.
november 2011 vedrørende tiltalte) i sin helhed.
Tiltalte forklarede, at hun blev ringet op af politiet i forbindelse
med afhøringen. Hun har ikke forklaret til politiet, at hun er blevet
kontaktet telefonisk af A. Det er korrekt, at hun har sendt en sms
til A, men hun har
1445
ikke fået svar på sms'en Hun har aldrig talt med nogen, der
arbejdede på SMS-planet. Som anført i politirapporten har hun
tidligere en enkelt gang været telefonpige hos »Seduction«.«
Tiltalte
T6
har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der
er gengivet således i retsbogen:
»Tiltalte (. . .) ønskede som udgangspunkt ikke at besvare
spørgsmål fra anklageren.
Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at hun ikke var til
stede under razziaen den 8. november 2012, men hun er
efterfølgende blevet afhørt af politiet. Hun har ikke underskrevet
politirapporten.
Hun har tidligere arbejdet som telefonpige. Hun blev på et
tidspunkt kontaktet af en prostitueret, der hedder O. O spurgte, om
hun ville være hendes telefonpige på SMS-planet. Hun blev ansat
af O, men talte i den forbindelse også med A, som hun har kendt
i mange år. Hun arbejder til daglig som sygeplejerske i psykiatrien.
Hun kan godt lide miljøet og den omstændighed, at pigerne arbejder
selvstændigt på SMS-planet. Hun var ikke kun telefonpige for O,
men byttede også af og til vagter, således at hun også havde vagter
sammen med A. I begyndelsen havde hun en vagt om ugen.
Hendes primære opgave var at tage telefonen, foretage bookinger
samt servicere de prostituerede og rydde op. Ofte sad de bare og
snakkede, fordi der på grund af krisen ikke var så meget at lave.
Hun fik 250 kr. pr. pige pr. vagt. Hun fik sin betaling af den
prostituerede ved vagtens ophør. Det var en fast aftale, at den
prostituerede skulle have 1.000 kr. til sig selv, inden hun fik
betaling. Hun havde ikke noget at gøre med den prostitueredes
kuverter.
Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at hun som
udgangspunkt havde en vagt om ugen. I en periode deltog hun i et
kursus og havde derfor sjældnere vagter.
Som led i arbejdet som telefonpige tog hun imod entré fra
kunderne. Hvis kunden ikke købte en ydelse, gik entreen til pigen.
Hun fik af og til drikkepenge i form af noget mad eller f.eks. 100
kr. De prostituerede betalte 300 kr. til fællesudgifter, men det havde
hun ikke noget at gøre med. Det var Kira, der oplyste hende om
lønnen.«
Tiltalte
D
har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der
er gengivet således i retsbogen:
»Tiltalte forklarede, at hun aldrig nåede så langt som til at arbejde
som telefonpige, men hun kender stedet og A. Det kunne ikke lade
sig gøre for hende at være telefonpige, da hun har hukommelssvigt.
Hun har vel været på SMS-planet omkring 3 gange sammen med
A. Hvis hun havde kunnet finde ud af det, kunne hun ifølge A godt
være blevet telefonpige. De gange hun var på SMS-planet, prøvede
hun at tage telefonen, men det gik ikke så godt. Hun hyggesnakkede
derfor mest med de andre. Den første gang fik hun vist nok betalt
taxaen hjem. De nåede ikke så langt som til at tale om løn. Hun
lukkede en enkelt kunde ind, men kan ikke huske, om hun tog imod
entré. Hun har ikke lavet regnskab for de prostituerede.«
Vidnet
politiassistent Casper Fiala
har under hovedforhandlingen
afgivet forklaring, der er gengivet således i retsbogen:
»Vidnet forklarede, at han den 8. november 2011 deltog i
ransagningen på SMS-planet som led i en større efterforskning.
Der var 2 kunder, 2 prostituerede og 2 telefonpiger på stedet.
side 6
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
2286460_0007.png
UfR ONLINE
Ransagningen skete efter kendelse. Det skal nok passe, at
telefondamerne var A og T2, og at de prostituerede var L og M.
Der blev foretaget ransagning af kontoret, hvor der under
gulvtæppet blev fundet nogle kuverter med navne på og penge i.
Under en standerlampe på kontoret fandt de også en kuvert med
navn på og penge i. Der blev endvidere fundet [endnu] en kuvert.
Anklageren foreviste bilag B-4 (ransagning, SMS-planet), koster
1-5 (billeder af kuverter).
Vidnet forklarede, at det var disse kuverter der blev fundet på
stedet.
Der lå vist mellem 500 kr. og 2.200 kr. i kuverterne.
Talangivelserne på kuverterne var påført i forvejen. Politiet har
således ikke skrevet noget på kuverterne. Politiet fandt også en
vagtplan.
Anklageren oplyste, at kuverten i bilag B-4, koster 5, indeholdt
2.200 kr. (cfr. herved oplysningen om samme spørgsmål under
retsmødet den 11. september 2012).
Vidnet forklarede videre, at stedet var lukket af udadtil således at
man ikke kunne kigge ind. Inden for var der en mellemgang, hvor
der lå mapper med fotos af de prostituerede. Der var to værelser,
hvor kunderne blev betjent. Herudover var der en trappe op til et
rum med en sofa. Desuden var der et lille køkken og et pulterrum
med nogle kasser med tøj og lign. Endelig var der to mindre
venterum samt bad og toilet. Han erindrer ikke om der var et
»menu«-kort med oplysning om, hvilke ydelser der kunne købes.
Anklageren foreviste underbilagene (kuverter) til bilag Y-2
(afhøringsrapport vedrørende sigtede T2).
Vidnet forklarede, at disse kuverter også blev fundet under
ransagningen. De var i de prostitueredes besiddelse.
Adspurgt af advokat Anders Nemeth forklarede vidnet, at han
mener, at han den 8. november 2011 mødte A på SMS-planet i
forbindelse med ransagningen. Det føler han sig overbevist om.
Han har senest læst ransagningsrapporten for et par uger siden.
Ransagningsrapporten blev skrevet om aftenen samme dag, som
ransagningen havde fundet sted.
Advokat Anders Nemeth dokumenterede fra sagens bilag B-1
(Anholdelsesrapport - A), hvoraf det fremgår, at A skulle være
blevet anholdt på - - -gade 142 den 8.
1446
november 2011, kl. 15.55. Advokaten foreholdt endvidere vidnet
sagens bilag B-2 (Anholdelsesrapport - T1), hvoraf det fremgår at
der den 8. november 2008 på SMS-planet blev antruffet T2 og T1.
Endvidere foreholdt forsvareren vidnet bilag B-3 (rapport,
ransagning, - - -vej 30 (A's bopæl), hvoraf det fremgår, at der blev
foretaget ransagning på A's bopæl fra kl. 16.00 den 8. november
2011.
Vidnet forklarede, at han ikke kan udelukke, at det kan være ham,
der har skrevet forkert navn i ransagningsrapporten, og at A således
ikke har været til stede i forbindelse med ransagningen på SMS-
planet den 8. november 2011.
Advokat Thomas Berg foreviste vidnet underbilagene til bilag
B-4.
Adspurgt af advokat Thomas Berg forklarede vidnet, at de
håndskrevne tilføjelser med beløbsangivelser i kuverternes hjørner
muligvis kan være påført af en af hans kolleger.«
Vidnet
politiassistent Morten Løkke Larsen
har under
hovedforhandlingen afgivet forklaring, der er gengivet således i
retsbogen:
»Vidnet forklarede, at han foretog afhøring af T1 på Station City
den 8. november 2011. T1 var til stede under ransagningen og blev
derfor taget med på stationen. Afhøringen blev indledt med, at hun
blev gjort bekendt med sine rettigheder. T1 ønskede ikke en
forsvarers tilstedeværelse. Efter afhøringen blev hun spurgt om
Copyright © 2020 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H
hun ville gennemlæse og underskrive forklaringen, hvilket hun
derefter gjorde. Han gjorde hende bekendt med, at hun ikke havde
pligt til at underskrive forklaringen.
Vidnet fik udleveret bilag F-15 (cash flow - pigernes betaling i
huset) og bilag F-17 (beregning af indtjening, SMS-planet).
Vidnet forklarede med udgangspunkt i disse bilag, at han har
deltaget i udarbejdelsen af de økonomiske beregninger, hvoraf det
fremgår, at der har været en indtjening i SMS-planet på 1 mio. kr.
På baggrund af indholdet af de aflytninger, der har været iværksat
i sagen, er det blevet fastlagt, hvem der har været på arbejde og på
hvilke dage. Beregningerne viste, at der i gennemsnit var 31
prostituerede på arbejde på en uge. A's indtjening pr. prostitueret
er blevet angivet som 1.000 kr. vagt. I forbindelse med ransagningen
fandt de kuverter med oplysninger om, hvad der skulle betales til
»huset«. Det fremgik heraf, at der blev givet mellem 300 kr. og
1.100 kr. Beregningen er foretaget over en 3 ugers periode og
derefter ganget op. I forbindelse med ransagningen hos A blev der
også fundet nogle regnskaber, der vedrører omkostningerne ved
driften af SMS-planet. Disse regnskaber indgår også i beregningen.
Adspurgt af advokat Anders Nemeth og i den forbindelse
foreholdt
bilag F-17, s. 2, næstsidste og sidste afsnit, og bilag F-16, s. 1
nederst, om indtjeningsbidrag,
forklarede vidnet, at beregningen
af beløbet på 1.000 kr. beror på et skøn på grundlag af de afgivne
forklaringer og sagens oplysninger. Der er ikke foretaget en
matematisk vægtning. Beregningen af indtjeningsbidraget er
fremkommet på grundlag af de oplysninger, der fremgår af bilag
F-16 om de prostitueredes vagter. Der er taget højde for A's egne
vagter ved nedrundingen fra 31 til 30 piger.
I forbindelse med ransagningen blev der antruffet en telefondame,
der hedder T2. Desuden antraf politiet to prostituerede, L og M.
Han erindrer ikke, at A var til stede under ransagningen. T1 kom
til stede under ransagningen, der blev foretaget i forbindelse med
et vagtskifte.«
Vidnet
L
har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der er
gengivet således i retsbogen:
»Vidnet forklarede (. . .), at hun startede på SMS-planet som
prostitueret i januar sidste år. Hun ringede selv til stedet for at
spørge, om hun kunne komme ind i huset. Hun fik i den forbindelse
udleveret telefonnummeret til A, som hun efterfølgende talte med.
Hun arbejder fast hver tirsdag i aftenvagt. De er som regel to
prostituerede på arbejde ad gangen. Hun ville gerne arbejde sammen
med en fast kollega, men sådan var det ikke i starten. Hun havde
også en telefonpige. Der var en telefondame til 2 piger.
Hun har prøvet at have op til 10 kunder på en vagt, men der kan
også være vagter med kun 3-4 kunder. Hun har maximalt tjent
12.000 kr. på en vagt. Det ligger fast, hvad hun kræver for en ydelse,
og det er hende selv, der bestemmer, hvad hun kræver for en ydelse.
Det »menu«-kort, der hænger på SMS-planet, er alene en guideline,
men er udtryk for gængse priser.
Hun betaler 300 kr. til fællesudgifter. Nogle gange har hun efter
eget valg betalt lidt mere, hvis hun f.eks. har brugt mange
håndklæder o.lign.
Anklageren foreholdt vidnet bilag X-3 (afhøringsrapport af 8.
november 2011), s. 3, 1. afsnit.
Vidnet forklarede hertil, at episoden den 8. november 2011 var
en meget voldsom oplevelse. De 1.100 kr. er det beløb, som hun
og hendes kollega den pågældende dag tilsammen har lagt til huset.
Det havde været en god dag for hende. Prisen for fællesudgifterne
på de 300 kr. var fastsat af de prostituerede i fællesskab. Hun har
prøvet at arbejde et andet sted, hvor det var meget dyrere.
Telefonpigen fik fast 250 kr. pr. vagt. Hun har af og til givet 100-
200 kr. i drikkepenge til telefonpigen.
Anklageren forholdt vidnet bilag X-3, s. 3, 2. afsnit.
side 7
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
2286460_0008.png
UfR ONLINE
Vidnet forklarede hertil, at hun ikke kan huske, at hun har forklaret
således til politiet. Telefonpigen får en fast løn på 250 kr., men den
prostituerede har mulighed for at give mere.
Anklageren foreviste vidnet bilag X-3, underbilaget (kuvert).
1447
Vidnet forklarede, at det er hendes kuvert, og at hun med
håndskrift har påført kundetidspunkter og betaling. Det fremgår af
kuverten, at der er givet 1.100 kr. til huset og 700 kr. til
telefondamen den pågældende dag. T2 var telefondame. De 10.900
kr. var det beløb, som hun selv skulle have haft med hjem. Hun
måtte dog tilbagebetale den sidste kunde, da de blev afbrudt af
ransagningen. Hun har selv udfyldt kuverten.
Anklageren foreholdt vidnet bilag X-[3], s. 2, 5.-7. afsnit.
Vidnet forklarede hertil, at hun godt kan have forklaret således
til politiet. Det forholder sig imidlertid ikke som beskrevet i
rapporten. Det var hende selv, der lavede kuverten.
Vinet forklarede videre, at de 100 kr., som kunderne skal betale
i entré, bliver lagt på hendes bord og indgår som delbetaling for
den ydelse, kunden køber. Hun har ikke prøvet at have brandvagter
eller ekstravagter. Hun har hørt, at der ikke skal betales til
fællesudgifterne, hvis man bliver kaldt ind på en brandvagt. De
penge, der skulle ydes til fællesudgifter, blev lagt i en kuvert og
lagt forskellige steder i huset. Hun regnede med, at A (Sandra)
samlede kuverterne sammen. Hun afregner selv direkte over for
telefondamerne. Oprindeligt boede hun i Aalborg. Hun har selv
haft udgifter til fly, eventuelt hotel, annoncer i Ekstrabladet,
glidecreme og »arbejdstøj« mv. Hun gav ikke kuverten med
pengene til dækning af fællesudgifterne til telefonpigen.
Anklageren foreholdt vidnet bilag X-3, s. 3, 3. afsnit.
Vidnet forklarede, at det godt kan passe, at hun har forklaret
således til politiet, men det er ikke sådan, det forholder sig. Hun
kan have forklaret således, fordi hun var forvirret i situationen.
Det var nemmere at lægge pengene for begge prostituerede i
samme kuvert. Nogle gange lagde hun også sin egen kuvert. Den
anden prostituerede har formentlig også skrevet på sin kuvert, at
der er blevet lagt penge til huset. Der bliver kun lagt en kuvert til
A. Hun var den pågældende dag på vagt med M.
Anklageren foreholdt vidnet bilag X-4 (rapport, afhøring af M),
underbilaget (kuvert).
Vidnet forklarede, at det plejer at være sådan, at de kun skriver
på én kuvert til »huset«. De plejer at bruge en af de kuverter, der
har været i brug i løbet af dagen. A ved, at de arbejder sammen og
ved derfor også, at beløbet er fra dem begge.
Adspurgt af advokat Anders Nemeth forklarede vidnet, at hun
kun har været på dagvagt og ikke ved, om der er vagter, der er
bedre end andre. Afgørende er den individuelle efterspørgsel.
Generelt har hun en god forretning.
Adspurgt af advokat Thomas Berg forklarede vidnet, at det var
hende, og ikke telefondamen, der styrede pengene. Telefondamen
tog imod entreen på 100 kr. og lagde pengene til hende. Hun
foretrak at have en fast telefonpige. T2 var hendes faste telefonpige.
Af og til hændte det, at hun glemte at lægge en kuvert med betaling
for fællesudgifterne. I en sådan situation lagde hun dobbeltbetaling
på den følgende vagt. Når hun og M den 8. november 2011 har lagt
1.100 kr. til huset, kan det således også skyldes, at de havde glemt
at betale sidste gang.
Adspurgt af advokat Manfred Pedersen forklarede vidnet, at hun
ikke erindrer, om betjenten i forbindelse med rapportoptagelsen
skrev på computer. Hun var ret rystet. Hun erindrer ikke, at hun
blev tilbudt senere at gennemlæse rapporten.
Adspurgt af advokat Bjørn Elmquist forklarede vidnet, at hun var
nøgen, da politiet kom. Det var en voldsom afhøring. Hun fik
Copyright © 2020 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H
besked på at tage tøj på, og afhøringen blev foretaget på hendes
værelse på SMS-planet.
Adspurgt af advokat Anders Nemeth forklarede vidnet, at hun
også har haft vagter sammen med A (Sandra), der således også
arbejder som prostitueret. Hun havde indtryk af, at A var glad for
at tage vagter.«
Vidnet
M
har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der
er gengivet således i retsbogen:
»Vidnet forklarede (. . .), at hun har arbejdet som prostitueret på
SMS-planet. Hun ringede til stedet for omkring et års tid siden og
spurgte, om hun kunne leje et værelse. Derefter talte hun med A.
A sagde til hende, at telefonpigen skulle have ca. 250 kr. pr. vagt,
men at det kunne svinge lidt afhængig af antallet af timer på vagten.
Hun gav sjældent drikkepenge eller bonus til telefonpigerne. Hun
kunne dog godt finde på at give 50-100 kr., hvis der havde været
meget at lave.
Hun er på SMS-planet 1-3 gange om ugen.
Hun havde dagvagt tirsdag og arbejdede som udgangspunkt fast
sammen med en anden prostitueret, der hedder L. Af og til har hun
også arbejdet sammen med A. Det var forskelligt, hvem der var
telefonpige. Hun kunne godt selv bestemme, hvem der skulle være
telefonpige. I princippet var det hende, der ansatte telefonpigen.
Hun har således spurgt en veninde, om hun ville være telefonpige
for hende.
Det er svært at angive det gennemsnitlige antal kunder på en
dagvagt. Det hændte, at der slet ikke var kunder. På en god vagt
havde hun 4-5 kunder. Hun har vist kun en eller to gange haft flere
end 5 kunder. Hun har aldrig prøvet at have 10 kunder på en vagt.
Normalt gik hun hjem med 1.000 - 2.500 kr. fra en vagt. Hun fulgte
så vidt muligt priserne på hjemmesiden, men hvis det var sløj dag,
kunne hun godt sælge en ydelse for en lavere pris end den, der
normalt var fastsat i branchen.
Hendes udgifter var 250 kr. til telefondamen og 300 kr. til
fællesudgifter. Hun ved ikke, hvem der havde fastsat beløbet på de
300 kr. til dækning af fællesudgifterne. Hun ved ikke, hvad
nattevagten betalte til
1448
dækning af fællesudgiftene, men for aftenvagten var beløbet vist
lidt mindre, fordi man var på vagt i færre timer. Hun fik at vide, at
fællesudgifterne lå på 300 kr., da hun talte med A forud for, at hun
begyndte at arbejde på stedet. Pengene til fællesudgifterne blev
lagt i kontanter på stedet. Hun gav ikke pengene til telefondamerne.
Anklageren foreholdt vidnet bilag X-4 (afhøringsrapport af 8.
november 2011), s. 1, nederste afsnit.
Vidnet forklarede, at hun ikke erindrer at have forklaret således
til politiet. Der skete ikke afregning af 1.100 kr. til huset gennem
telefondamen, ligesom hun ikke skulle give oplysninger om antallet
af kunder og betalingen. Hun gav de 250 kr. direkte til telefonpigen.
Pengene til fælleskassen blev lagt et sted i huset.
Anklageren foreviste bilag X-4, underbilaget (kuvert).
Vidnet forklarede, at det er hendes kuvert. Det kan godt være, at
telefondamen kan have hjulpet hende med at udfylde kuverten.
Den pågældende [dag] havde været en god dag. Der er betalt 1.100
kr. til huset, og 700 kr. til telefonpigen. Beløbene er fra både hende
og L. Der er nok betalt lidt ekstra til fællesudgifterne, fordi hun
skyldte fra tidligere. Telefonpigen har fået 250 kr. fra dem begge
og 100 kr. ekstra fra hver oveni som bonus. Telefonpigen modtog
sin løn kontant ved vagtens afslutning. De 1.100 kr. til
fællesudgifterne blev lagt over i en anden kuvert til A. De plejer
ikke at skrive på denne kuvert, at den er fra dem begge. Det var
således en helt blank kuvert, der blev lagt til A. Hun kan ikke
erindre, om hun har skrevet dato på kuverten. Hun har ikke påført
side 8
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
2286460_0009.png
UfR ONLINE
sin andel af fællesudgifterne på underbilaget til bilag X-4. Det gør
de bare ikke. Hun vidste jo godt, hvad hun havde lagt.
Anklageren foreviste bilag B-4, underbilagene.
Vidnet forklarede, at hun ikke har set kuverter som disse før.
Anklageren foreholdt vidnet bilag X-4, s. 2, 2. afsnit.
Vidnet forklarede, at hun ikke har forklaret således til politiet.«
Vidnet
Charlotte Wittendorf,
der er ansat i SKAT, har under
hovedforhandlingen afgivet forklaring, der er gengivet således i
retsbogen:
»Vidnet forklarede, at hun er ansat ved SKATs afdeling for
økonomisk kriminalitet i Fredensborg. Hun har i denne egenskab
foretaget kontrolbesøg på flere bordeller.
I 2010 foretog SKAT kontrol på SMS-planet i marts måned. Hun
deltog i denne kontrol. Endvidere blev der foretaget kontrol i
september 2010, januar 2011 og november 2011.
Anklageren dokumenterede fra bilag A-1-1 (anmeldelse fra SKAT
til politiet), s. 6, vedrørende kontrolaktion den 25. januar 2011.
I forbindelse med kontrolbesøgene kontrollerer SKAT, hvad de
prostituerede tjener, hvilken løn der gives til telefonpigerne, og
hvad der betales til »huset«. I forbindelse med SMS-planet havde
det været svært at finde ud af, hvad der blev ydet af betaling.
Anledningen til SKATs anmeldelse af 30. marts 2011 var en
beregning på grundlag af vagtplanerne samt oplysningerne om
telefonpigernes løn og betalingen til »huset«. På denne baggrund
blev det beregnet, at der var en indtjening på ca. 40.000 kr. om
måneden. Endvidere blev der til brug for anmeldelsen foretaget en
beregning, der tog udgangspunkt i en indtjening på 1/3 af
omsætningen. Dette beløb ville udgøre ca. 250.000 kr. om måneden.
Hun har ikke selv truffet A på besøgene. A var til stede under
kontrolbesøget i september 2010, der skete som led i »fair play«-
indsatsen (indsatsen mod sort arbejde).
Adspurgt af advokat Anders Nemeth forklarede vidnet, at hun er
bekendt med, at A både er registreret med SMS-planet og som
prostitueret under navnet - - -.
Der er nævnt 2 andre personer i anmeldelsen af 30. marts 2011.
Det hænger sammen med, at SKAT på daværende tidspunkt ikke
havde klarhed over, hvordan tingene hang sammen i SMS-planet.
E ejede via et anpartsselskab ejendommen. Hun ved ikke, hvilke
yderligere initiativer der er taget i forhold til E.
Adspurgt af advokat Thomas Berg forklarede vidnet, at [den blotte
omstændighed], at man udlejer en ejendom, hvorfra der udøves
prostitution, ikke indebærer, at udlejeren er medskyldig i rufferi.
Der er ikke indgivet anmeldelse mod Ekstra Bladet som
mellemmand i forbindelse med annoncering.
Det projekt, hun er tilknyttet i SKAT, er landsdækkende, men
hendes enhed dækker Nordsjælland i forbindelse med kontroller
mv.
Adspurgt af advokat Bjørn Elmquist forklarede vidnet, at
anmeldelsen af 30. marts 2011 var vedlagt kopi af en
korrespondance mellem SKAT og A's revisor, Henrik Brandt. Hun
blev bekendt med henvendelsen via sagsbehandlingssystemet.
Hendes enhed har ikke i den konkrete sag været inddraget i
besvarelsen til Henrik Brandt. Hun er bekendt med, at der også i
andre sager har været tilsvarende henvendelser.
Adspurgt af advokat Thomas Berg forklarede vidnet, at SKAT
fører stamkort på de enkelte bordeller.
Advokat Thomas Berg dokumenterede fra bilag A-1-1-10.
Vidnet forklarede, at startdatoen er angivet som 1. april 2004,
fordi SMS-planet startede der, omend på en anden adresse. Der har
også været kontrolbesøg hos SMS-planet før 2010. P er angivet
som bordelejer, fordi hun tidligere har stået for stedet.
Kontrolbesøgene vedrørende moms og skat ligger navnlig hos
Copyright © 2020 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H
SKATs fair-play-gruppe. Hendes fokus har været at se på
skatteforhold i forhold til prostitutionens bagmænd.
1449
Advokat Thomas Berg dokumenterede fra bilag A-1-1-11 (Notat
vedrørende anmeldelse på E).
Vidnet forklarede, at kontrolbesøgene har til formål at indsamle
de relevante oplysninger. Anmeldelsen af 30. marts 2011 er
resultatet af bearbejdningen af oplysningerne. Projektet vedrørende
prostitutionens bagmænd blev etableret 2006/2007, fordi der
dengang blev sat politisk fokus på spørgsmålet. Det var således
først på dette tidspunkt, at man systematisk begyndte at indsamle
oplysninger.
SKAT har også udarbejdet anmeldelser på andre etablissementer.
Hun ved ikke, hvor mange anmeldelser der er tale om.«
Vidnet
Henrik Brandt
har under hovedforhandlingen afgivet
forklaring, der er gengivet således i retsbogen:
»Vidnet forklarede, at han har været revisor for A fra september
2010 til foråret 2012 både privat og i regi af SMS-planet. Han har
ikke været revisor for andre af de tiltalte.
Anklageren foreviste vidnet underbilagene til bilag F-18
(regnskaber).
Vidnet forklarede, at han har udarbejdet disse regnskaber på
grundlag af de regnskabsbilag, han har modtaget. Beløbene er
angivet eksklusive moms. Hvis det angivne kontonummer ender
på »1«, er der fradrag for moms. Han vil gå ud fra, at
månedsregnskabet for juni måned har været gennemsnitligt. Alle
bilag, han har modtaget, er blevet bogført. Han har drøftet
indtægterne i SMS-planet med A. Disse indtægter fremgår af konto
14102. Beløbet dækker over, at hver pige skulle betale 300 kr. til
fællesudgifter pr. vagt. Han er ikke bekendt med, at der er blevet
betalt yderligere beløb til fællesudgifterne. Han har nævnt
fællesudgifternes størrelse for A, fordi der var et mindre underskud,
der skulle holdes øje med. Han har imidlertid ikke tilkendegivet,
at indbetalingen til fællesudgifterne var for beskeden. Han modtog
bilag måned for måned for hver enkelt pige. Endvidere fik han A's
personlige bilag, der optrådte som en udgift i regnskabet. Han havde
udarbejdet en standardblanket [her-]på. Som han husker det, gik
A på et tidspunkt over til selv at lave dags dato blanketter. Han gik
ud fra, at disse blanketter var opgjort af A måned for måned. Den
blanket, han udarbejdede, indeholdt felter til dato, navn, cvr-
nummer, beløb og tekst.
Adspurgt af advokat Anders Nemeth forklarede vidnet, at han har
udarbejdet regnskaberne ud fra de forelagte bilag. Uden bilag kan
han ikke foretage bogføring.
Adspurgt af advokat Bjørn Elmquist forklarede vidnet, at han i
begyndelsen af forløbet rettede henvendelse til SKAT for at få
afdækket, hvordan A kunne drive sin virksomhed uden at få
problemer. Det var svært at få et brugbart svar fra SKAT.
Advokat Bjørn Elmquist foreviste vidnet bilag A-1-1-13 (e-mail
af 22. september 2010 og SKATs brev af 5. oktober 2010).
Vidnet forklarede, at det nævnte bilag er hans henvendelse til og
svaret fra SKAT. Han rettede også henvendelse til politiet, der
besvarede hans henvendelse. Han erindrer ikke svaret, der ikke var
brugbart.«
Der er ud over de bilag, hvorfra der er foretaget dokumentation
under og som led i afhøringerne, dokumenteret fra følgende:
Forhold 1 og 2:
- bilag A-1-13 (revisor Henrik Brandts henvendelse af 22.
september 2010 til en medarbejder i SKAT),
- bilag A-1-1-15 (vagtplan for 24. -30. januar 2011),
- bilag F-19 (underbilagene, vagtplaner for uge 43, 44 og 45 og
udskrift SMS-planets webside under »information«),
side 9
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
2286460_0010.png
UfR ONLINE
- bilag T-1 (udskrift af sms'er af 21. oktober 2011, kl. 10.41:51
og kl. 10.45:57),
- bilag T-5 (s. 3, nederst og s. 5, nederst (samtale mellem A og Q
samt afspilning af uddrag af aflytning),
- bilag T-6 (rapport A/V vedr. bar på Amager - samtale mellem
A og V),
- bilag T-8 (samtale mellem A og Ekstra Bladet).
- bilag T-10 (samtale mellem A og Paris, s. 3 øverst, og afspilning
af uddrag af aflytning),
- bilag T-11 (sms af 1. november 2011, kl. 11.45:01 fra A til en
række personer), og
- bilag U-1 (ukendt mand til SMS-planet, s. 4 nederst og 5 øverst),
Forhold 3 og 4:
- bilag T-5 (sms fra A til I den 24. oktober 2011, kl. 11.38:59),
- bilag T-5 (uddrag af samtale mellem Q og A, s. 3 og s. 5 øverst,
og afspilning af uddrag af samtalen),
- bilag T-5 (uddrag af samtale mellem A og T1, s. 8 og s. 9, og
afspilning af uddrag af aflytning),
- bilag T-5 (samtale mellem telefonpige og ukendt mand, s. 10)
og
- bilag U-3-2 (samtale 3. november 2011 mellem (angiveligt) T1
og A, s. 3 øverst og afspilning af uddrag af aflytningen).
Personlige oplysninger mv.
Ingen af de tiltalte er tidligere straffet af betydning for denne sag.
Forsvarerne har under hovedforhandlingen tilkendegivet, at der
ikke var behov for en nærmere afhøring af de tiltalte om deres
personlige forhold. Anklageren har ikke haft bemærkninger hertil.
A har under sagen været frihedsberøvet fra den 8. november til
den 17. november 2011.
1450
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldsspørgsmålet:
Tiltalte A (forhold 1 og 3):
Retten finder, at det efter indholdet af de afgivne forklaringer og
sagens øvrige oplysninger er bevist, at A på adressen - - -vej 231
i - - - som lejer af en lejlighed har drevet bordellet »SMS-Planet«,
og at hun i denne forbindelse har modtaget betaling fra flere
kvinder, der benyttede lejligheden til at udøve seksuelle ydelser
mod betaling, ligesom hun var ansvarlig for, at der blev lavet
vagtplaner for telefonpigerne og de prostituerede, sørgede for
indretning og vedligeholdelse af lokalerne, sørgede for
vedligeholdelse af hjemmesiden, afholdt udgifter til blandt andet
husleje, elektricitet, rengøring og annoncering i Ekstra Bladet samt
i hvert fald i et vist omfang deltog i ansættelsen af telefonpigerne.
Efter bevisførelsen, herunder navnlig oplysningerne om
vagtplanerne, indretningen af bordellet, antallet af telefonpiger, og
omstændighederne i forbindelse med at der i SMS-planets lokaler
er blevet fundet forskellige kuverter med påførsler, er det bevist,
at der i overensstemmelse med det anførte i anklageskriftet har
været ikke under 25 prostituerede tilknyttet SMS-planet, og at de
prostituerede har betalt et beløb til A pr. vagt. A's og de øvrige
tiltaltes forklaringer kan heroverfor ikke føre til en anden vurdering.
Efter sagens oplysninger, herunder navnlig bilag F-17, svinger
de beløb, de prostituerede har betalt til A, mellem 300 og 1.100 kr.
pr. vagt. Den beregning, politiet i bilag F-17 har foretaget af A's
fortjeneste ved bordeldriften, er på flere punkter ikke underbygget
af klare faktiske oplysninger. Dette gælder navnlig fastlæggelsen
af omfanget af A's egne vagter som prostitueret og politiets
beløbsmæssige opgørelse af betalingen pr. vagt til A på 1.000 kr.
I mangel af sådanne klare faktiske oplysninger må A's fortjeneste
derfor ansættes skønsmæssigt. Ved denne skønsmæssige ansættelse
har retten taget udgangspunkt i en betaling til A på 700 kr. vagt og
Copyright © 2020 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H
foretaget en skønsmæssigt fastsat reduktion, hvori navnlig indgår
A's egne vagter som prostitueret. A's fortjeneste kan herefter
skønsmæssigt fastsættes til ikke under 500.000 kr.
Det følger af det ovenfor anførte, at A har overtrådt straffelovens
§ 228, stk. 1, nr. 3, om bordelvirksomhed.
Efter indholdet af de aflytninger, der er foretaget af samtaler
mellem A og »Q« og mellem A og T1 samt indholdet af sms-
beskederne til og fra »I«, finder retten, at det er bevist, at A har
ladet »I« arbejde som prostitueret på SMS-planet den 25. oktober
2011 i tidsrummet fra kl. 16.00 til kl. 22.00, uagtet hun vidste eller
bestemt måtte formodes at vide, at »I« var under 21 år. Det kan
ikke føre til en anden vurdering, at det ikke som led i
efterforskningen har været muligt at finde frem til »I«.
Herved har A overtrådt straffelovens § 228, stk. 2.
De tiltalte T1, T3, T6, T2, T4, T5 og T7 (forhold 2):
Retten finder ikke grundlag for at fastslå, at den subsidiære tiltale
ikke opfylder kravene i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 3, jf. stk.
2.
Efter bevisførelsen, herunder de tiltaltes egne forklaringer, er det
bevist, at de har fungeret som telefonpiger for de prostituerede på
SMS-planet og i denne forbindelse har modtaget et ikke nærmere
opgjort vederlag for arbejdet.
Anklagemyndigheden har ikke bevist, at de tiltalte som
telefonpiger har medvirket således til bordeldriften, at der kan være
grundlag for at domfælde for overtrædelse af straffelovens § 228,
stk. 1, nr. 3, jf. § 23.
Derimod finder retten, at anklagemyndigheden har bevist, at de
tiltalte har overtrådt straffelovens § 229, stk. 1, i overensstemmelse
med den subsidiær tiltale.
Retten finder således, at de tiltalte ved varetagelsen af hvervet
som telefonpiger for de prostituerede har optrådt som mellemmænd
og derved for vindings skyld har fremmet kønslig usædelighed,
idet de modtog betaling for hvervet. Der er ikke grundlag for at
anse bestemmelsen for uanvendelig i forhold til de tiltalte ud fra
et synspunkt om material atypicitet. Den omstændighed, at det i
betænkning nr. 139/1955 om foranstaltninger til bekæmpelse af
prostitutionen, side 27, anføres, at bestemmelsen er rettet mod
prostitutionens bagmænd, kan ikke føre til en anden vurdering.
Tiltalte C, B og D (forhold 2):
Anklagemyndigheden har vedrørende disse tiltalte ikke ført det
til domfældelse fornødne bevis for overtrædelse af straffelovens §
228, stk. 1, nr. 3, jf. § 23, eller subsidiært straffelovens § 229, stk.
1.
Derfor frifinder retten i det hele C, B og D.
Tiltalte T1 (forhold 4):
Efter indholdet af de aflytninger, der er foretaget af samtaler
mellem A og T1, finder retten, at det er bevist, at T1 i sin egenskab
af telefonpige har ladet »I« arbejde som prostitueret på SMS-planet
den 25. oktober 2011 i tidsrummet fra kl. 16.00 til kl. 22.00, uagtet
hun vidste eller bestemt måtte formodes at vide, at »I« var under
21 år. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at det ikke som led
i efterforskningen har været muligt at finde frem til »I«.
Herved har T1 overtrådt straffelovens § 228, stk. 2.
Strafudmåling og konfiskation:
Straffen fastsættes for A's vedkommende i medfør af straffelovens
§ 228, stk. 1, nr. 3, og § 228, stk. 2, til fængsel i 4 måneder, der
gøres betinget som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 56, stk. 2.
Retten har ved strafudmålingen og afgørelsen om at gøre straffen
betinget lagt vægt på omfanget og karakteren af den begåede
kriminalitet samt på, at A ikke tidligere er straffet for lignende
kriminalitet.
1451
side 10
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
2286460_0011.png
UfR ONLINE
Konfiskationspåstanden i forhold til A tages efter sagens udfald
til følge for et beløb på 500.000 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1,
2. pkt.
Straffen fastsættes for T1's vedkommende i medfør af straffelovens
§ 228, stk. 2, og § 229, stk. 1, til fængsel i 30 dage, der gøres
betinget som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 56, stk. 2.
Retten har ved strafudmålingen og afgørelsen om at gøre straffen
betinget lagt vægt på, at T1 ikke tidligere er straffet for lignende
kriminalitet.
Straffen for T3, T6, T2, T4, T5 og T7 bliver uanset deres
overtrædelse af straffelovens § 229, stk. 1, ikke fastsat, hvis de
tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf.
straffelovens § 56, stk. 1.
Retten har ved afgørelsen om ikke at fastsætte en straf lagt vægt
på de tiltaltes mere beskedne rolle som telefonpiger på bordellet.
Endvidere har retten lagt vægt på de tiltales egne forklaringer om
omfanget af deres arbejde på SMS-planet. Under disse
omstændigheder, og idet de tiltalte ikke tidligere er straffet for
lignende kriminalitet, finder retten det således upåkrævet at fastsætte
en straf.
---
Østre Landsrets dom 28. maj 2013 (8. afd.), S-3101-12 (TfK
2013.785)
(Frosell, M. Lerche, Lene Jensen med domsmænd).
Lyngby Rets dom af 25. september 2012 (- - -) er anket af A, T1,
T6, T2, T4, T3, T7 og T5 med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse
med anklageskriftet samt skærpelse for alle de tiltaltes
vedkommende.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte
og vidneforklaring af Charlotte Wittendorf, SKAT, og L, der alle
har forklaret i det væsentlige som i byretten.
De i byretten af vidnet politiassistent Casper Fiala,
kriminalassistent Morten Lykke Larsen, Maria Marcher og revisor
Henrik Lundgren Brandt afgivne forklaring er dokumenteret i
medfør af retsplejelovens § 923. Tilsvarende er dokumenteret
forklaringerne fra de for byretten tiltalte og frifundne B, C og D.
Der er endvidere afgivet vidneforklaring af kriminalassistent Bo
Søndergaard.
Tiltalte A
har supplerende forklaret blandt andet, at omsætningen
i SMS-planet var højere i dagene omkring og kort efter
månedsskiftet. Henrik Brandt var hendes revisor, ligesom han var
revisor for andre af pigerne. Hun fastholder, at han foreslog, at
pigerne skulle betale mere til fællesudgifterne. Telefondamerne fik
ikke 700 kr. fra hver af de prostituerede. Der var i lokalerne en
tavle, hvor pigerne skrev beskeder til hinanden. Hun overtog
lokalerne fra - - - og E. Huslejen blev betalt til E eller et af hans
selskaber. Før hun overtog lokalerne, blev der drevet tilsvarende
klinik også under navnet SMS-planet. Hun skulle betale for
overtagelsen. Hun skulle oprindeligt betale ham 150.000 kr.
inklusive hjemmesiden. Senere steg prisen til 300.000 kr., og hun
blev præsenteret for et underskrevet gældsbrev, som hun ikke have
skrevet under på. Hun har betalt i alt 700.000-800.000 kr. i
»nøglepenge« til E. Hun blev truet til at betale disse penge. Hun
er sikker på, at hun har betalt huslejen for august til E. Når hun selv
arbejdede som prostitueret på SMS-planet, udfyldte hun en kuvert,
hvori hun lagde pengene. Hun overlod normalt ikke udfyldelsen
af kuverten til telefonpigerne. Det var først dage efter den 25.
oktober 2011, at hun fik kendskab til, at I var under 21 år. Hun er
sikker på, at T1 først efter den 25. oktober 2011 fik kendskab til,
at I var under 21 år. Hun vil tro, at hun i perioden have 4-6 vagter
pr. uge. Det er i Ekstra Bladet, man annoncerer i. Ekstra Bladet har
Copyright © 2020 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H
også elektroniske annoncer. En lille annonce i Ekstra Bladet koster
500-600 kr. pr. dag. Hendes revisor sørgede for, at Ekstra Bladet
sendte faktura vedrørende SMS-planets annoncer i Ekstra Bladet,
ligesom han sørgede for, at der blev afregnet moms vedrørende
disse annoncer. Hun bor fortsat - - - sammen med sin datter på 16
år. Hun har et kolonihavehus. Hun har ikke noget arbejde.
Tiltalte T1
har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke
kendte I, da hun mødte på vagten, hvor hun traf I. Efterfølgende
har hun talt med I. Hun så første gang I den 25. oktober 2011. Der
var ikke andre på vagt. Da vagten begyndte, havde hun en
telefonsamtale med A. Der blev ikke talt om I's alder. Hun skønnede
I til at være i begyndelsen af 20'erne. Det var først efterfølgende,
ca. en uge senere, at hun fik oplyst af deres altmuligmand, at I var
18 år. I havde tidligere arbejdet på et bordel i Rødovre, ligesom
hun havde familiemedlemmer i bordelbranchen. I virkede lidt
umoden. Som telefondame har hun ikke noget at gøre med, om
pigerne byttede vagter. Det er hendes indtryk, at A havde mange
vagter, idet der bl.a. var en kunde, som i telefonen spurgte om SMS-
planet ikke havde andre piger end A. Hun har en gang set E, som
vistnok var udlejer af lokalerne. Under den aflyttede telefonsamtale
den 25. oktober 2011 bemærkede hun om I's alder navnlig, at I
tydeligvis var yngre end de andre piger i SMS-planet, men ordene
»for ung« gik det ikke på, om hun skulle være under 21 år. Under
samtalen den 3. november 2011 talte hun og A om I's alder, men
det var på grundlag af oplysninger, som hun fik dage efter den 25.
oktober 2011.
Tiltalte T6
har supplerende forklaret blandt andet, at hun begyndte
som telefonpige i SMS-planet i januar 2011. Politiet og SKAT
sagde på hendes telefoniske forespørgsel, før hun begyndte som
telefonpige, at det ikke var ulovligt at arbejde som telefonpige, hvis
hun ikke
1452
havde noget at gøre med de prostitueredes penge. Noget lignende
blev der sagt af politiet, da hun blev afhørt. Politiet sagde i den
forbindelse, at aktionen mod SMS-planet var en politisk sag. A har
ikke været hendes chef eller den, som har givet hende direktiver.
Hun har kendt A i mange år. A var flittig til selv at tage vagter.
Hun ved ikke, hvem der ejede stedet. Det var de prostituerede selv,
som styrede betaling af husleje. Det har hun ikke haft noget at gøre
med. Hun har i løbet af de 11 måneder tjent ca. 6.000 kr., men hun
opgav 10.000 kr. til SKAT. Hun har ikke tjent 10.250 kr., som
politiet er nået frem til. Om sine personlige forhold har hun
forklaret, at hun fortsat er sygeplejerske inden for psykiatrien. En
domfældelse kan medføre, at hun mister sit arbejde.
Tiltalte T2
har supplerende forklaret blandt andet, at hun
fastholder, at hun ikke har talt med A, før hun begyndte i SMS-
planet som telefonpige. Hun har ikke haft noget at gøre med
pigernes betaling til huset. Hun har arbejdet som telefonpige for L
og M. Hun har ikke tidligere været udsat for, at politiet/SKAT kom
på SMS-planet, men hun har hørt herom fra T1, som har oplyst om
SKATs kontrolbesøg. Hun har talt med SKAT, som sagde, at det
var i orden, at hun arbejdede som telefondame, hvis hun betalte
skat af indtægterne herved. Der var en god stemning på stedet -
som et slags pigekollektiv. De prostituerede kørte hver for sig deres
egen selvstændige forretning. Der var ikke nogen chef/mutter.
Tiltalte T4
har supplerende forklaret blandt andet, at hun ved
afhøringen hos politiet ikke har forklaret, at hun har haft noget at
gøre med A. Hun talte i telefon 2 gange med politiet. Politimanden
oplæste hendes forklaring under den anden telefonsamtale. Under
denne samtale måtte hun rette mange fejl og misforståelser. Hun
fik ikke lov til at få noget på skrift om afhøringen og den rejste
sigtelse. Hun har to børn og har haft fast arbejde gennem 19 år.
side 11
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
2286460_0012.png
UfR ONLINE
Tiltalte T3
har supplerende forklaret blandt andet, at hun, før hun
begyndte i SMS-planet, henvendte sig til A, fordi hun vidste, at A
stod for hjemmeside og vagtplaner. Hun havde hørt om A fra
altmuligmanden, som også kommer på andre bordeller. Hun har
haft 4 vagter i alt. Indtjeningen på 1.500 kr. kan godt passe. Hun
har ikke været til personalemøder på SMS-planet. Hun har bare
passet telefonen, men havde ikke ansvaret for telefonpasning. Hvis
hun vaskede i kælderen, var det en af de prostituerede, som tog
telefonen. Det var almindeligt kendt, at A næsten hele tiden var
der og tog vagter, hvis ikke andre tog vagterne. Hun har hørt om
E, men har aldrig mødt ham. Hun har ikke noget arbejde for tiden,
men lever af kontanthjælp. Hun er uddannet lægesekretær og
forventer at begynde som sådan i august 2011.
Tiltalte T7
har supplerende forklaret blandt andet, at hun har været
inden for prostitutionsbranchen i 13 år, herunder som prostitueret
og som telefonpige. Hun har mange gange mødt politiet, som ikke
har sagt til hende, at det var ulovligt at være telefonpige eller
prostitueret.
Tiltalte T5
har supplerende forklaret blandt andet, at hun i sin
kalender har anført de 6 gange, hun havde vagt på SMS-planet og
sin indtjening. Hun vidste ikke, hvad det betød, hvis der på
kuverterne stod tallet 10 eller 11. Det var ikke A, som ansatte hende
som telefonpige. Hun har i maj 2013 rettet mailhenvendelse til
nogle politifolk om, hvorvidt det er lovligt for hende at arbejde
som telefondame på et bordel. Hun har også været telefondame på
en af - - - massageklinikker, A-Gruppen, hvilket politiet var bekendt
med, uden at der dengang blev rejst sigtelse mod hende. Politi og
SKAT havde været på kontrolbesøg flere gange både hos A-
Gruppen og SMS-planet.
Vidnet Charlotte Wittendorf, SKAT,
har supplerende forklaret
blandt andet, at SKAT forud for politianmeldelsen havde været på
flere kontrolbesøg på SMS-planet samt på mange andre bordeller.
SKAT har svært ved at få sandfærdige og korrekte oplysninger fra
de involverede på bordellerne. SKAT har i sagen vedrørende SMS-
planet vurderet, at pigernes betaling til »huset« - omkring 40.000
kr. - har oversteget huslejeudgifterne, hvorfor det var SKATs
opfattelse, at der var tale om rufferi. Hun har ikke undersøgt P's og
E's selskaber og forhold i øvrigt. Hun er bekendt med, at A i 2008
erhvervede en kolonihave. SKAT fik i begyndelsen af 2010
oplysning om, at A fra begyndelsen af januar 2011 havde overtaget
SMS-planet. SKAT havde ikke præcise oplysninger om, hvad A
har betalt i goodwill/nøglepenge for overtagelsen af SMS-planet.
Hensigten med kontrolbesøg er bl.a. at få kendskab til
prostitutionens bagmænd. Politiet er som regel med, når SKAT
foretager kontrolbesøg. Vedrørende notatet af 3. maj 2010 om
anmeldelse af E har hun oplyst, at det har været op til politiet, hvad
er videre skete i anledning af SKATs anmeldelse vedrørende bl.a.
E. Under kontrolbesøget den 8. november 2011 fik SKAT bl.a.
lejlighed til at se kontoudtog, kuverter m.v., men SKAT havde ved
den lejlighed en relativ passiv rolle. SKAT havde kun skattemæssigt
opmærksomheden rettet mod telefonpigerne. Hvis telefonpiger
spurgte hende om lovligheden af deres arbejde som telefonpiger,
henviste hun dem til at tale herom med politiet.
Vidnet kriminalassistent Bo Søndergaard
har forklaret blandt
andet, at han som kriminalassistent foretog afhøring af bl.a. T2 og
T4. Han var med til starten af sagen. Han var med til aktionen mod
bordellet SMS-planet på - - -vejen. Vedrørende afhøringen af T2
husker han ikke særlige omstændigheder. Han mindes ikke at have
sagt, at hun ikke havde brug for en forsvarer. Hun blev vejledt om,
at hun ikke har pligt til at underskrive rapporten. Han afhørte også
T4 og kan svagt huske, at
1453
Copyright © 2020 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H
han efterfølgende på ny var i kontakt med T4. T4 var vist ikke til
stede i SMS-planet den 8. november 2011. En farvet plastikand
blev lagt i en beholder hver gang, der blev rejst en ny sigtelse.
Vidnet L
har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke har
haft aftenarbejde på SMS-planet. Hun er nu stoppet som
sexarbejder. Hun begyndte at arbejde på stedet den 1. september
2011. Hvis hun havde en dårlig vagt, skete det, at hun undlod at
betale til huset eller betalte mindre til huset end de 300 kr., som
det var aftalt, at sexarbejderne skulle betale. Hun syntes, at det var
mere trygt at have den samme telefonpige. Hun kendte ikke T2 i
forvejen, da T2 begyndte som telefonpige for hende. Priserne for
de forskellige seksuelle ydelser bestemte hun selv. Det havde
telefonpigen ikke noget at gøre med. Hun var meget chokeret, da
hun blev afhørt af politiet den 8. november 2011. Det er derfor, at
hun har så mange korrektioner til de oplysninger, som hun er
refereret for i politirapporten vedrørende afhøringen af hende den
8. november 2011.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ad forhold 1 og 3 (A)
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte A af de
grunde, der er anført i dommen, skyldig i det af byretten fastslåede
omfang.
5 voterende kan herunder tiltræde, at A's fortjeneste ved
bordelvirksomheden i mangel af pålidelige talmæssige og
regnskabsmæssige oplysninger om såvel indtægter som udgifter -
herunder dokumentation for A's betaling for overtagelse af SMS-
planet - kan fastsættes til ikke under 500.000 kr. 1 voterende finder
ikke, at A's fortjeneste har været over 300.000 kr.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at A vidste
eller bestemt formodede, at »I« var under 21 år.
Ad forhold 2
Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten er det med den
sikkerhed, der er fornøden til domfældelse i en straffesag, bevist,
at de tiltalte i dette forhold havde et sådant forsæt, at de kan
domfældes for medvirken til overtrædelse af straffelovens § 228,
stk. 1, nr. 3.
Af de af byretten anførte grunde tiltræder 5 voterende, at forholdet
er henført under straffelovens § 229, stk. 1, idet disse tiltalte ved
deres virke som telefonpiger i SMS-planet ved formidling af kontakt
mellem kunderne og de prostituerede samt ved indkassering af
penge m.v. for vindings skyld har optrådt som mellemmænd og
herved fremmet kønslig usædelighed.
Henset til at straffelovens § 229 ifølge forarbejderne til
bestemmelsen er vendt mod prostitutionens bagmænd, samt at det
alene kan anses for bevist, at disse tiltalte som telefonpiger har haft
en forholdsvis passiv rolle i forbindelse med udøvelsen af
prostitutionsvirksomheden i SMS-planet, finder 1 voterende ikke,
at der er grundlag for domfældelse efter straffelovens § 229, stk.
1.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Det bemærkes, at landsretten kan tiltræde, at den subsidiære tiltale
i forhold 2 opfylder kravene i retsplejelovens § 834.
Ad forhold 4
Den aflyttede samtale mellem A og T vedrørende »I's« alder har
fundet sted, efter at »I« den 25. oktober 2011 havde arbejdet som
prostitueret på SMS-planet, og godtgør ikke med fornøden
sikkerhed, at T1 den 25. oktober 2011 vidste eller bestemt
formodede, at »I« var under 21 år. T1 frifindes derfor for tiltalen i
forhold 4.
side 12
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
2286460_0013.png
UfR ONLINE
Straffene for de tiltalte 1) A, 3) T6, 4) T2, 5) T4, 6) T3, 7) T7 og
8) T5 findes passende, ligesom det tiltrædes, at straffene er gjort
betinget som bestemt af byretten.
Frihedsstraffen for 2) T1 bliver uanset hendes overtrædelse af
straffelovens § 229, stk. 1, ikke udmålt, hvis T1 overholder de
betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.
Landsretten tiltræder, at konfiskationspåstanden vedrørende A er
taget til følge som bestemt af byretten.
I øvrigt stadfæstes dommen.
---
Højesterets dom
I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 25.
september 2012 og af Østre Landsrets 8. afdeling den 28. maj 2013.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen,
Jon Stokholm, Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs og Jens Kruse
Mikkelsen.
Påstande
Dommen er anket af T1, T2, T3, T4, T5, T6 og T7 med påstand
om frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 229, stk. 1 (nu §
233, stk. 2, 2. pkt.), subsidiært strafbortfald eller formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Retsgrundlag
Lovgivningen
Det har siden midlertidig lov nr. 63 af 10. april 1911 om nogle
ændringer i straffelovgivningen været strafbart som mellemmand
at fremme kønslig usædelighed. I perioden fra ikrafttrædelsen i
1933 af borgerlig straffelov fra 1930 og indtil 1961 var det dog
kun erhvervsmæssig mellemmandsvirksomhed, som var strafbar.
§ 229, stk. 1, i borgerlig straffelov nr. 126 af 15. april 1930 havde
følgende ordlyd:
»Den, som erhvervsmæssigt fremmer kønslig Usædelighed ved
at optræde som Mellemmand, eller som udnytter en andens Erhverv
ved kønslig Usædelighed, straffes med Fængsel indtil 3 Aar.«
1454
Ved lov nr. 163 af 31. maj 1961 fik straffelovens § 229, stk. 1,
følgende ordlyd:
»Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld
eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller
som udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes
med fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder
med hæfte eller bøde.«
Straffelovens § 229, stk. 1, havde på gerningstidspunktet følgende
ordlyd (jf. lovbekendtgørelse nr. 1235 af 26. oktober 2010):
»Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld
eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller
som udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes
med fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder
med bøde.«
Ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 om ændring af bl.a. straffeloven
blev bestemmelsen om mellemmandsvirksomhed flyttet fra
straffelovens § 229, stk. 1, 1. led, til § 233, stk. 2, 2. pkt., og
bestemmelsen om bordelvirksomhed (rufferi) blev samtidig flyttet
fra straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3, til § 233, stk. 1. Bestemmelsen
i § 233 fik ved denne lovændring den nugældende ordlyd:
»Den, der driver virksomhed med, at en anden mod betaling eller
løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes for
rufferi med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2.
Den, der i øvrigt udnytter, at en anden erhvervsmæssigt
mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en
kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Det samme
gælder den, der fremmer, at en anden mod betaling eller løfte om
Copyright © 2020 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H
betaling har seksuelt forhold til en kunde, ved for vindings skyld
eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand.
Stk. 3.
Den, der udlejer værelse i hotel til brug for, at en anden
erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt
forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.«
Forarbejder
I betænkning nr. 139/1955 om foranstaltninger til bekæmpelse af
prostitutionen, der dannede grundlag for lovændringen i 1961,
fremgår af kapitel IV (»Gældende lovgivning og praksis«), s. 27,
bl.a. følgende om de dagældende bestemmelser i straffeloven fra
1930:
»Prostitutionens bagmænd, rufferne og alfonserne, rammes af
bestemmelserne i straffelovens §§ 228 og 229.«
Det anføres endvidere i betænkningen, kapitel VIII
(»Samfundsmæssig indgriben overfor andre end de prostituerede«),
s. 74, bl.a.:
»Er alfonsens forbindelse med kvinden begrænset til
kundeformidlingen, således at han ikke modtager noget af
hende,
vil han kun kunne rammes af bestemmelsen i § 229, stk. 1, der
foreskriver straf for den, som erhvervsmæssigt fremmer kønslig
usædelighed ved at optræde som mellemmand. Bestemmelsen
kræver ikke, at den kønslige usædelighed, gerningsmanden
formidler, drives som erhverv, men forudsætter, at gerningsmandens
eget forhold kan betegnes som erhvervsmæssigt. Man har ikke
villet gøre en »vennetjeneste« strafbar, og man har heller ikke villet
straffe det forhold, at en hotelportier lejlighedsvis på anmodning
giver en rejsende en offentlig piges adresse, eller at en hotelvært
lejer et værelse ud til et rejsende par, selv om han nærmest antager,
at de pågældende ikke er gift.«
Det fremgår af betænkningens s. 74, at Justitsministeriet havde
anmodet udvalget bag betænkningen om en udtalelse vedrørende
et af ministeriet udarbejdet udkast til ændring af bl.a. straffelovens
§ 229. Ifølge udkastets § 2 skulle ordet »erhvervsmæssigt« erstattes
af »erhvervs- eller vanemæssigt«. Et flertal af udvalgets medlemmer
kunne tiltræde det nævnte ændringsforslag, og flertallet anførte i
den forbindelse bl.a. (s. 75):
»Hvis disse ændringer gennemføres, vil man efter
flertallets
opfattelse væsentligt have forbedret mulighederne for at skride ind
mod prostitutionens bagmænd.«
I bemærkningerne til lovforslaget, der blev vedtaget som lov nr.
163 af 31. maj 1961 (Folketingstidende 1960-61, tillæg A, spalte
583-585), anføres bl.a.:
»Disse bestemmelser om ændringer i §§ 228-29 angår strafansvaret
for de personer, der betegnes som prostitutionens bagmænd. De
gældende regler herom bygger på det synspunkt, at virksomhed,
der fremmer prostitution, som hovedregel kun bør kriminaliseres,
når virksomheden i sig selv er af en særlig asocial karakter; efter
§ 228, stk. 1, straffes den, der forleder nogen til kønslig usædelighed
med andre, således kun, hvis han har handlet
»for vindings skyld«,
og § 229, stk. 1, fastsætter kun straf for mellemmandsvirksomhed,
hvis denne er udøvet
»erhvervsmæssigt«.
Det synes ikke rigtigt at
fastholde dette synspunkt strengt. Udgangspunktet synes snarere
at måtte være, at hensynet til en begrænsning af prostitutionen med
dens menneskelige og samfundsmæssige følger tilsiger en
kriminalisering af handlinger, der i væsentlig grad fremmer
prostitutionen.
...
. . . Efter § 229, stk. 1, straffes den, som erhvervsmæssigt fremmer
kønslig usædelighed ved at optræde som mellemmand. Udtrykket
»erhvervsmæssigt« frembyder fortolkningstvivl; det må antages at
indebære, at mellemmandsvirksomheden skal være udøvet dels for
vindings skyld, dels i en flerhed af tilfælde. Samtidig med, at
bestemmelsen hermed knytter strafansvaret til strengere betingelser
side 13
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
2286460_0014.png
UfR ONLINE
end rimeligt, stiller den så store bevismæssige krav, at den er blevet
uden nævneværdig praktisk betydning. I overensstemmelse med
det
1455
tidligere anførte principielle udgangspunkt foreslås det nu, at den
omhandlede mellemmandsvirksomhed skal kunne straffes, når den
er udøvet
enten
for vindings skyld
eller
i oftere gentagne tilfælde.
Herefter vil der kunne rejses straffesag mod f.eks. den hotelportier,
bartender eller restaurationstjener, der mod betaling eller - hvis
sådan betaling ikke kan bevises - i oftere gentagne tilfælde over
for gæster har opgivet adressen på en kvinde, der er villig til mod
betaling at indlade sig i kønsligt forhold.«
Af forslag til lov om ændring af straffeloven vedrørende bl.a.
afkriminalisering af prostitution fremsat den 8. oktober 1998
(Folketingstidende 1998-99, tillæg A, L 43, s. 933) fremgår bl.a.:
»I forbindelse med en afkriminalisering af prostitution bør også
bestemmelserne i straffelovens § 229, stk. 3-5, om »passivt«
alfonseri ophæves. Hvis prostitution ikke længere er forbundet med
et (indirekte) strafansvar, bør det efter Justitsministeriets opfattelse
heller ikke være strafbart at leve sammen med eller at lade sig
underholde af en prostitueret, medmindre der er tale om udnyttelse
af den prostituerede.
Behovet for at straffe retter sig mod den egentlige
bagmandsvirksomhed, som er omfattet dels af straffelovens § 228
om bl.a. rufferi, dels af § 229, stk. 1 og 2, om de »aktive« alfonser,
dvs. personer, som enten udnytter en andens erhverv som
prostitueret, eller som for vindings skyld eller oftere gentaget
optræder som mellemmænd.«
Af Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om
seksualforbrydelser, bind 2, s. 543-546, fremgår bl.a.:
»6.2.5. Straffelovrådet foreslår, at der ved siden af de foreslåede
strafbestemmelser om prostitutionsvirksomhed og udnyttelse i
øvrigt af en andens erhverv ved prostitution ikke opretholdes en
særskilt kriminalisering af mellemmandsvirksomhed.
Erhvervsmæssig mellemmandsvirksomhed f.eks. i form af et
udskænkningssteds formidling af barprostitution eller i form af
formidling af escortprostitution vil efter Straffelovrådets forslag
være omfattet af den foreslåede nye strafbestemmelse om
prostitutionsvirksomhed - og dermed af en strengere
strafbestemmelse end den gældende bestemmelse om
mellemmandsvirksomhed i straffelovens § 229, stk. 1.
Ikke-erhvervsmæssig mellemmandsvirksomhed vil derimod efter
Straffelovrådets forslag ikke længere være selvstændigt
kriminaliseret. Dette svarer til retstilstanden før 1961, men også til
tiltalepraksis i de sidste mange år, hvor anklagemyndigheden i
praksis ikke rejser tiltale mod personer, der alene ikke-
erhvervsmæssigt har formidlet kontakt mellem en prostitueret og
en kunde. Også efter Straffelovrådets forslag vil forhold, som i dag
faktisk påtales og straffes, fortsat kunne straffes.
Straffelovrådet er opmærksom på, at begrundelsen for
kriminaliseringen
i
1961
af
ikke-erhvervsmæssig
mellemmandsvirksomhed (hvis den skete mod betaling eller i oftere
gentagne tilfælde) var begrundet i, at hensynet til en begrænsning
af prostitutionen med dens menneskelige og samfundsmæssige
følger tilsagde en kriminalisering af handlinger, der i væsentlig
grad fremmer prostitutionen. Der blev endvidere henvist til
vanskelighederne
ved
at
bevise,
at
en
udøvet
mellemmandsvirksomhed skete erhvervsmæssigt.
Efter Straffelovrådets opfattelse bør kriminaliseringen af
medvirken til andres frivillige prostitution imidlertid som nævnt i
dag have til formål at beskytte de prostituerede mod udnyttelse.
Det bør således ikke være et selvstændigt formål for
kriminaliseringen at begrænse omfanget af den frivillige prostitution
Copyright © 2020 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H
mest muligt. Hvis omfanget af den frivillige prostitution ønskes
begrænset, bør det således ske gennem en social indsats og ikke
gennem kriminalisering.
Hertil kommer, at det i hvert fald kvantitativt næppe har den store
betydning for omfanget af den frivillige prostitution, hvis f.eks. et
hotel som en »service« over for gæsterne efter anmodning udleverer
telefonnumre eller adresser på prostituerede. Der vil i sagens natur
være en glidende overgang mellem en sådan lejlighedsvis
»serviceoplysning« og et samarbejde mellem f.eks. et hotel og
bestemte prostituerede, som indebærer, at hotellet reelt driver
prostitutionsvirksomhed. Sidstnævnte vil være omfattet af den
foreslåede nye strafbestemmelse om prostitutionsvirksomhed - og
dermed af en strengere strafbestemmelse end den gældende
bestemmelse om mellemmandsvirksomhed i straffelovens § 229,
stk. 1. Førstnævnte adskiller sig derimod i realiteten ikke fra salg
af annonceplads i trykte eller elektroniske medier til
prostitutionsvirksomheder, hvilket allerede i dag er lovligt (når der
ikke er tale om medvirken til andres rufferi eller alfonseri).
...
Straffelovrådet er opmærksom på, at erhvervsmæssig
mellemmandsvirksomhed eller medvirken til strafbar
prostitutionsvirksomhed efter omstændighederne kan være
vanskelig at bevise. Når rådet trods dette alligevel ikke har fundet
grundlag for at foreslå at videreføre den eksisterende særskilte
kriminalisering af visse tilfælde af ikke-erhvervsmæssig
mellemmandsvirksomhed, skyldes det, dels at disse forhold ifølge
langvarig tiltalepraksis ikke strafforfølges, dels at kriminaliseringen
også omfatter personer, som prostituerede bruger som hjælp og
beskyttelse.
Som eksempler kan nævnes de såkaldte »dørpiger«, der f.eks.
passer telefon og/eller reception for en eller flere prostituerede, og
chauffører, der kører for escortprostituerede og samtidig fungerer
som beskyttelse og
1456
derfor eventuelt også er den, der står for den indledende kontakt
til kunden og tager imod betaling mv.
I overensstemmelse med langvarig tiltalepraksis bør sådanne
»hjælpere«, der gør det nemmere og sikrere at arbejde som
prostitueret, ikke straffes, alene fordi de udfører sådanne
hjælpeopgaver i tilknytning til andres frivillige prostitution.
Ligesom i dag vil sådanne personer derimod kunne straffes, hvis
det kan bevises, at de (og ikke den eller de prostituerede i et
ligeværdigt fællesskab) driver prostitutionsvirksomheden, at de
arbejder for den bagmand, som driver prostitutionsvirksomheden
(og ikke for den eller de prostituerede i et ligeværdigt fællesskab),
eller at de modtager en uforholdsmæssig høj betaling for deres
arbejde.«
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, der blev vedtaget
som lov nr. 633 af 12. juni 2013 (Folketingstidende 2012-13, tillæg
A, L 141, s. 35), og som bl.a. byggede på Straffelovrådets
betænkning nr. 1534/2012, fremgår bl.a.:
»7.2.4. Justitsministeriet er generelt enig i Straffelovrådets
overvejelser og forslag, og lovforslaget er med enkelte undtagelser
udformet i overensstemmelse med rådets lovudkast.
Justitsministeriet finder dog ikke grundlag for i forhold til den
foreslåede rufferibestemmelse at justere på den hidtidige forståelse
af at »holde bordel« eller for at ophæve den eksisterende
kriminalisering af at optræde som mellemmand ved andres
prostitution, da det vil kunne sende et forkert signal. . . .«
Af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse
om bordelvirksomhed (rufferi) i § 233, stk. 1 (Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 141, s. 60), fremgår bl.a.:
side 14
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
2286460_0015.png
UfR ONLINE
»Sammenfattende indebærer det, at når en bagmand driver
prostitutionsvirksomhed, kan personer, der bistår bagmanden,
straffes som medvirkende. Dette gælder både personer, der udlejer
lokaler eller leverer varer eller tjenesteydelser (f.eks. annoncering
eller betalingstjenester) til prostitutionsvirksomheden, og personer,
der uden at være prostituerede er beskæftiget i virksomheden,
eksempelvis som vagter, chauffører, telefonpassere, receptionister
mv. For alle medvirkende gælder, at straf forudsætter forsæt,
herunder med hensyn til, at der er tale om virksomhed med, at en
anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til
en kunde. Straf forudsætter således bl.a. forsæt med hensyn til de
faktiske forhold, som begrunder, at forholdet juridisk kvalificeres
som, at en
anden
mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt
forhold til en kunde. Straf forudsætter dermed også bl.a. forsæt
med hensyn til, at prostitutionsvirksomheden drives af en bagmand
og ikke af de prostituerede i fællesskab.«
Af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse
om mellemmandsvirksomhed i § 233, stk. 2, 2. pkt.
(Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141, s. 61), fremgår bl.a.:
»Efter det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
straffes den, der i øvrigt
fremmer, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har
seksuelt forhold til en kunde, ved for vindings skyld eller i oftere
gentagne tilfælde at optræde som mellemmand.
Bestemmelsen er subsidiær i forhold til det foreslåede stk. 1 om
at drive virksomhed med andres prostitution og i forhold til det
foreslåede stk. 2, 1. pkt., om i øvrigt at udnytte andres prostitution.
...
Bestemmelsen viderefører den del af straffelovens § 229, stk. 1,
1. led, om mellemmandsvirksomhed ved andres prostitution, som
ikke er omfattet af det foreslåede § 233, stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt.,
eller af det foreslåede § 224, stk. 1, og der er ikke tilsigtet nogen
ændringer i gerningsindholdet.«
I forbindelse med behandlingen af lovforslaget besvarede
justitsministeren spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg. Af
spørgsmål nr. 9, 13 og 14 og besvarelsen heraf den 21. marts 2013
fremgår følgende:
»Spørgsmål nr. 9 (L 141) fra Folketingets Retsudvalg:
I Straffelovrådets betænkning s. 546 foreslås afkriminalisering af
de mellemhandlere, som prostituerede bruger som hjælp og
beskyttelse - hvorfor har ministeren undladt denne specificering i
lovforslaget?
Svar:
Straffelovrådet foreslog i betænkning nr. 1534/2012 om
seksualforbrydelser, at der ved siden af de foreslåede
strafbestemmelser om prostitutionsvirksomhed og udnyttelse i
øvrigt af en andens erhverv ved prostitution ikke opretholdes en
særskilt
kriminalisering
af
mellemmandsvirksomhed.
Straffelovrådets forslag ville indebære en afkriminalisering af at
fremme en andens prostitution »ved for vindings skyld eller i oftere
gentagne tilfælde at optræde som mellemmand«.
Som det fremgår af pkt. 7.2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, vil det efter Justitsministeriets opfattelse kunne
sende et forkert signal at foreslå en sådan afkriminalisering.
Straffelovrådets forslag om afkriminalisering af disse forhold er
derfor ikke medtaget i lovforslaget.
Spørgsmål nr. 13 (L 141) fra Folketingets Retsudvalg:
Vil ministeren oplyse, hvordan prostituerede kan ansætte
sikkerheds- og hjælpepersonale, uden at disse bliver kriminaliseret?
Svar:
Med lovforslaget foreslås det bl.a. at videreføre den gældende
kriminalisering af at fremme andres prostitution »ved for vindings
skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand«,
jf. forslaget til
Copyright © 2020 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H
1457
straffelovens § 223, stk. 2, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 23).
Endvidere foreslås det at videreføre den gældende kriminalisering
af at udleje værelse i hotel til brug for erhvervsmæssig prostitution,
jf. forslaget til straffelovens § 233, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 23).
Det er således virksomhed som »mellemmand« - dvs. formidler
af kontakt mellem en prostitueret og en kunde - der er kriminaliseret
(hvis den sker for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde).
Endvidere er udlejning af værelse i hotel til brug for erhvervsmæssig
prostitution kriminaliseret.
Andre hjælpefunktioner i forhold til prostituerede er derimod ikke
kriminaliseret (når der ikke er tale om menneskehandel, rufferi
eller anden udnyttelse).
Spørgsmål nr. 14 (L 141) fra Folketingets Retsudvalg:
Hvilke persongrupper forventer ministeren vil blive sigtet og dømt
som mellemhandlere fremadrettet?
Svar:
Med lovforslaget foreslås det bl.a. at videreføre den gældende
kriminalisering af at fremme andres prostitution »ved for vindings
skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand«,
jf. forslaget til straffelovens § 223, stk. 2, 2. pkt. (lovforslagets §
l, nr. 23).
Lovforslaget indeholder således på dette punkt ingen ændringer
i forhold til, hvad der gælder i dag.«
Anbringender
Anklagemyndigheden
har navnlig anført, at Københavns Byret og
Østre Landsret ved domfældelsen af de tiltalte har anvendt
straffelovens dagældende § 229, stk. 1, korrekt, idet de tiltalte ved
deres virke som telefonpassere på bordellet har formidlet kontakt
mellem kunder og de prostituerede og således har optrådt som
mellemmænd og herved fremmet kønslig usædelighed, ligesom
dette er sket for vindings skyld, idet de har modtaget betaling for
hvervet. Bemærkningerne i forarbejderne til 1961-loven, hvorefter
bestemmelsen er rettet mod prostitutionens bagmænd, udelukker
ikke, at der efter omstændighederne kan ske domfældelse af en
person, der har fungeret som mellemmand, selv om vedkommende
ikke kan betragtes som egentlig bagmand.
Det har med tilkendegivelserne i forbindelse med den seneste
lovændring fra juni 2013 været lovgivers intention at opretholde
et vist rum for at statuere strafbar medvirken til andres straffrie
handlinger, herunder for personer, der som mellemmænd for
vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde formidler kontakt
mellem en prostitueret og en kunde og således faciliterer
prostitutionen. Forholdet er således også strafbart efter den
nugældende straffelovs § 233, stk. 2, 2. pkt.
Anklageskriftet opfylder endvidere i tilstrækkelig grad lovens
krav efter retsplejelovens § 834, og de tiltalte er ikke i strid med
retsplejelovens § 883, stk. 3, dømt for forhold, der ikke er omfattet
af tiltalen.
De tiltalte
har navnlig anført, at deres funktion som telefonpassere
på bordellet ikke er af en sådan karakter, at de er omfattet af
gerningsindholdet i den dagældende straffelovs § 229, stk. 1 (nu §
233, stk. 2, 2. pkt.). De har ikke ved deres handlinger optrådt som
»mellemmænd« i straffelovens forstand. Når en kunde ringer til
bordellet for at få fat på en prostitueret, har kunden således allerede
en intention om at få kontakt med den prostituerede, og
telefonpasserne udfylder blot en praktisk hjælpefunktion. De tiltaltes
passive funktion kan ikke betegnes som formidling af kontakt
mellem de prostituerede og kunderne, og de tiltalte har således ikke
»fremmet« de prostitueredes virksomhed eller medvirket til øget
prostitution. Det beskedne arbejdsvederlag, som de tiltalte har
modtaget for deres servicefunktioner, kan endvidere ikke betegnes
som »for vindings skyld« i straffelovens forstand. Ifølge
side 15
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
2286460_0016.png
UfR ONLINE
forarbejderne til 1961-loven er bestemmelsen desuden rettet mod
prostitutionens bagmænd, og de tiltalte kan ikke anses for bagmænd.
Når landsretten har henført de tiltaltes handlinger under
straffelovens § 229, stk. 1, er der derfor tale om urigtig anvendelse
af loven.
Anklageskriftet indeholder endvidere ikke en egentlig beskrivelse
af den subsidiære tiltale, herunder de særlige kendemærker i
straffelovens § 229, stk. 1, 1. led, »den, der fremmer kønslig
usædelighed for vindings skyld«. Anklageskriftet opfylder således
ikke betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 1. Der er
derudover sket domfældelse ud over anklageskriftets formulering.
I forhold til straffastsættelsen har de tiltalte påberåbt sig bortfalds-
og nedsættelsesgrundene i straffelovens § 82, nr. 4, nr. 13 og nr.
14, jf. § 83, navnlig under henvisning til, at der foreligger en
undskyldelig misforståelse af retsreglerne. Der er endvidere henvist
til den korte periode, inden for hvilken handlingerne har fundet
sted, det beskedne vederlag som de tiltalte har modtaget, og at
gerningstidspunktet ligger 2�½ år tilbage i tiden.
Højesterets begrundelse og resultat
I tidligere instanser er de tiltalte frifundet for medvirken til
bordelvirksomhed (rufferi) efter den dagældende bestemmelse i
straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3 (nu § 233, stk. 1), jf. § 23.
Sagens hovedspørgsmål er herefter, om de tiltaltes funktion som
lønnede telefonpassere for de prostituerede, hvor de bl.a. modtog
tidsbestilling fra kunder, udgør en overtrædelse af den dagældende
bestemmelse i straffelovens § 229, stk. 1, 1. led, om den, der
fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere
1458
gentagne tilfælde at optræde som mellemmand (nu § 233, stk. 2,
2. pkt.).
Efter forarbejderne til ændringen i 1961 af den dagældende
bestemmelse i straffelovens § 229, stk. 1, 1. led, angår
bestemmelsen strafansvaret for de personer, der betegnes som
prostitutionens bagmænd, og den kriminaliserer handlinger, som i
væsentlig grad fremmer prostitutionen. Som eksempel på
bestemmelsens anvendelse nævnes en hotelportier, bartender eller
restaurationstjener, der mod betaling eller i oftere gentagne tilfælde
over for gæster opgiver adressen på en prostitueret.
Bestemmelsen er ved lovændringen i 2013 videreført i
straffelovens § 233, stk. 2, 2. pkt., med samme anvendelsesområde
som hidtil. Ifølge Justitsministeriets besvarelse af 21. marts 2013
af spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg i forbindelse med
behandlingen af lovforslaget er det virksomhed som »mellemmand
- dvs. formidler af kontakt mellem en prostitueret og en kunde -«
der under de i bestemmelsen angivne betingelser er kriminaliseret,
mens andre hjælpefunktioner i forhold til prostituerede ikke er
kriminaliseret.
Højesteret finder på dette grundlag, at bestemmelsen efter sin
ordlyd og sit formål omfatter egentlig mellemmandsvirksomhed,
hvor der er tale om selvstændig formidling af kontakt mellem en
prostitueret og en kunde. Bestemmelsen omfatter derimod ikke
andre hjælpefunktioner i forhold til prostituerede, herunder hjælp
til telefonpasning mv. Det tilføjes, at en sådan bistand, der ydes til
en bagmand (ruffer), derimod efter omstændighederne vil kunne
straffes som medvirken til bordelvirksomhed (rufferi), jf.
straffelovens § 233, stk. 1.
Højesteret finder på den anførte baggrund, at de tiltaltes
virksomhed som telefonpassere for de prostituerede ikke udgør en
overtrædelse af straffelovens § 229, stk. 1, 1. led (i dag § 233, stk.
2, 2. pkt.).
Straffelovrådets forudsætning i betænkning nr. 1534/2012 om
seksualforbrydelser, s. 546, hvorefter telefonpassere er omfattet af
Copyright © 2020 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H
bestemmelsen, men at disse og andre af de prostitueredes hjælpere
dog efter langvarig tiltalepraksis ikke retsforfølges, kan ikke føre
til et andet resultat.
Højesteret frifinder herefter de tiltalte.
Thi kendes for ret
De tiltalte, T1, T2, T3, T4, T5, T6 og T7, frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret
og Højesteret.
1
FT 1960-61, tillæg A, sp. 583-85, FT 1998-99, till. A, s. 933, FT 2012-
13, till. A, s. 35 og 60-61, bet. nr. 139/1955, s. 27 og 74, bet. 1534/2012,
bind 2, s. 543-56, Knud Waaben: Strafferettens specielle del, 5. udg.
(1999), s. 69, Vagn Greve m.fl.: Kommenteret straffelov, speciel del, 10.
udg. (2012), s. 342-43, samt L. Nordskov Nielsen i Juristen 1961, s. 432.
side 16