SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

UfR ONLINE

U.2014.1437/2H

U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H

indretning og vedligeholdelse af lokalerne, sørgede for

vedligeholdelse af hjemmesiden, havde ansvaret for ansættelse af

telefondamer og afholdt udgifter til blandt andet husleje, elektricitet,

rengøring og annoncering i EkstraBladet, alt hvorved hun efter

fradrag af omkostninger opnåede en fortjeneste på ikke under

1.000.000 kr.

medvirken til overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3, jf.

§ 23, subsidiært straffelovens § 229, stk. 1,

ved i forskellige tidsrum i perioden fra den 1. januar 2011 frem

til den 8. november 2011 i bordellet »SMS-Planet«, - - -vej 231 i

- - -, efter forudgående aftale med indehaveren A at have medvirket

til, at A holdt bordellet »SMS-Planet«, idet A i ovennævnte periode

ved drift af bordellet »SMS-Planet« opnåede en skønsmæssig

fortjeneste på ikke under 1.000.000 kr., idet de tiltalte i følgende

perioder:

T1 fra den 1. januar 2011 til den 8. november 2011

T3 fra ca. oktober 2011 til den 8. november 2011

T6 fra den 1. januar 2011 til den 8. november 2011

T2 fra den 1. januar 2011 til den 8. november 2011

T4 fra den 1. oktober 2011 til den 8. november 2011

T5 fra ca. juni 2011 til den 8. november 2011

T7 fra ca. maj 2011 til den 8. november 2011

B i uoplyst periode

C i uoplyst periode

D fra ca. juni 2011 til den 8. november 2011,

var ansat som lønnede telefondamer med ansvar for

telefonpasning, tidsbestilling fra kunder, oprydning, skiftning af

sengetøj og vask af tøj og herved opnåede en ikke nærmere opgjort

økonomisk fortjeneste.

overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 2,

ved den 25. oktober 2011 i tidsrummet fra kl. 16.00 til kl. 22.00

på bordellet »SMS-Planet«, - - -vej 231 i - - -, som indehaver af

bordellet at have bistået en ukendt pige kaldet »I« til at arbejde

som prostitueret, uagtet hun vidste eller bestemt formodes at vide

at »I« var under 21 år.

overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 2,

ved den 25. oktober 2011 i tidsrummet fra kl. 16.00 til kl. 22.00

på bordellet »SMS-Planet«, - - -vej 231 i - - -, som telefondame på

bordellet at have bistået en ukendt pige kaldet »I« til at arbejde

som prostitueret, uagtet hun vidste eller bestemt formodes at vide

at »I« var under 21 år.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 1.000.000 kr.

hos tiltalte A, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

De tiltalte har alle nægtet sig skyldige. Det har særskilt været gjort

gældende, at den subsidiære tiltale i forhold 2 ikke opfylder

retsplejelovens krav.

side 1

TfK2014.475/2

Frifindelse af kvinder, der for prostituerede havde virket

som telefonpassere, idet forholdet ikke var omfattet af

straffelovens § 229, stk. 1, 1. led (nu § 233, stk. 2, 2. pkt.)

om mellemmandsvirksomhed.

Strafferet 23.4.

♦ Syv kvinder T1-T7 var i byret og landsret frifundet for

medvirken til rufferi ved at have fungeret som lønnede

telefonpassere for prostituerede, hvor de bl.a. modtog

tidsbestilling fra kunder, idet de ikke herved havde medvirket

til den bordeldrift, som indehaveren, A, af bordellet blev dømt

for. De tiltalte var i stedet dømt efter straffelovens § 229, stk.

1, 1. led, om mellemmandsvirksomhed, og for Højesteret var

spørgsmålet, om forholdet var omfattet af denne bestemmelse

(nu straffelovens § 233, stk. 2, 2. pkt.). Efter forarbejderne til

§ 229, stk. 1, 1. led, angår bestemmelsen personer, der betegnes

som prostitutionens bagmænd, og kriminaliserer handlinger,

som i væsentlig grad fremmer prostitution. Bestemmelsen var

ved en lovændring i 2013 videreført i straffelovens § 233, stk.

2, 2. pkt., med samme anvendelsesområde som hidtil. Højesteret

fandt på dette grundlag, at bestemmelsen efter sin ordlyd og

sit formål omfatter egentlig mellemmandsvirksomhed, hvor

der er tale om selvstændig formidling af kontakt mellem en

prostitueret og en kunde, men derimod ikke andre

hjælpefunktioner i forhold til prostituerede, herunder hjælp til

telefonpasning mv. Det tilføjedes, at en sådan bistand, der ydes

til en bagmand (ruffer), efter omstændighederne vil kunne

straffes som medvirken til bordelvirksomhed (rufferi), jf.

straffelovens § 233, stk. 1. De tiltaltes virksomhed udgjorde

herefter ikke en overtrædelse af straffelovens § 229, stk. 1, 1.

led (i dag § 233, stk. 2, 2. pkt.), og de tiltalte blev frifundet.

Højesteret ændrede herved landsrettens dom.

(1)

H.D. 11. februar 2014 i sag 234/2013 (2. afd.)

Anklagemyndigheden

mod

T1 og T2 (adv. Hugo Steinmetz, Frederiksberg, besk. for begge)

T3 (adv. Manfred W. Petersen, Kbh., besk.)

T4 og T5 (adv. Bjørn Elmquist, Kbh., besk. for begge)

T6 og T7 (adv. Thomas Berg, Kbh., besk. for begge).

1438

Retten i Lyngbys dom 25. september 2012, 1-2850/2012

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 31. maj 2012.

Under sagen har anklagemyndigheden rejst tiltale for følgende

forhold:

overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3,

ved i perioden fra den 1. januar 2011 til den 8. november 2011

på adressen - - -vej 231 i - - - som lejer af lejligheden at have holdt

bordellet »SMS-Planet«, idet hun modtog betaling fra ikke under

25 kvinder, der benyttede lejligheden til at udøve seksuelle ydelser

mod betaling, ligesom hun var ansvarlig for, at der blev lavet

vagtplaner for telefondamerne og de prostituerede, sørgede for

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren

UfR ONLINE

A har endvidere påstået sig frifundet for påstanden om

konfiskation og har herunder bestridt såvel kravets berettigelse som

dets størrelse.

Sagens oplysninger og forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte. Endvidere er

der afgivet forklaring af vidnerne politiassistent Casper Fiala,

politiassistent Morten Løkke Larsen, Ditte Lindholm, Maria

Marcher, ansat i SKAT Charlotte Wittendorf og revisor Henrik

Brandt.

Tiltalte

har i grundlovsforhøret den 9. november 2011 afgivet

forklaring, der er gengivet således i retsbogen:

»Sigtede forklarede, at hun selv arbejdede på stedet som

prostitueret og lejede stedet af tidligere indehaver, en mand ved

navn E. Hun har også tidligere arbejdet derude som prostitueret.

Hun fik nogle penge af sin mor til at åbne en cafe, og så ville hun

overtage virksomheden fra indehaveren, hvilket hun fik en aftale

med ham om. Hun skulle købe inventaret. Efter planen skulle hun

købe det for 100.000 eller 150.000 kr., incl. husleje for 3-4 måneder.

Hun betalte dels med pengene fra sin mor, dels med penge fra egen

bankkonto. Hun husker ikke, hvor meget hun betalte. Det var nok

ikke 200.000 kr. Hun skulle også betale for internetsiderne. På et

1439

tidspunkt fik hun et snydegældsbrev på 180.000 kr. Det var et

snydegældsbrev, fordi de to vitterlighedsvidner fortalte, at sigtede

havde underskrevet, hvilket hun ikke havde. Internetsiden blev

også lukket ned. Stedet var usselt ved hendes overtagelse. Hun har

dels betalt nogle penge, dels bidraget med maling mv. Fx sofaerne

var der i forvejen, men hun har lavet akvariet og sat sengene

ordentligt fast og klaret nogle ledninger. Da hun overtog stedet,

arbejdede der nogle piger derude. Hun husker ikke hvor mange.

Vagterne gik fra 7-16, 16-22 og 22 til ca. 5. Der var således næsten

døgndækning. Hun har selv arbejdet rigtigt meget derinde. De

prostituerede vælger en vagt, som de kører videre med. Det er meget

forskelligt, hvor mange der var på vagt. En hverdag var der ca. 5

på vagt, 2 om dagen, 1-2 om aftenen og 1 om natten, men det var

ikke sådan, det altid foregik, der var ikke altid 2 på arbejde. Hvis

der fx var sexparty, var der 4 på, men det var ikke altid. Der er

nogen, der arbejder hver uge, og nogen hver 14. dag. Det var et

sted, hvor hun drev sin selvstændige forretning, og de andre også

drev deres selvstændige forretning. Hendes tanke med at overtage

stedet var måske at gøre en forskel, fordi det var et usselt sted. Det

var fx også for at hindre Ekstrabladets grådighed ved at boycutte

Ekstrabladet. Det var fx også for at hindre dummebøder ved

manglende annoncering. Ideen var også, at der skulle være

ordentlige forhold, fx ordentlig telefonløn til pigerne ved telefonen.

Hun har forsøgt at kontakte politiet for ikke at være ruffer. Hun

har ikke tjent penge på stedet, tværtimod. Der var ideer om webcam

med shows. Hun ville tage penge for det over internettet, 35 %, og

det mener hun ville være lovligt. Hendes rolle derude var, at hun

har arbejdet derude med vagter. Hun har dog også haft ansvaret

derude og fx købt båndoptager. Hun har ikke været bordelmutter.

Telefondamerne var derude i forvejen - nogle af dem. Andre har

hun skaffet til stedet. Telefondamerne skulle sørge for vasketøj,

åbne for gæster, sørge for vand osv. Hun kan ikke sige, hvad

telefondamerne fik på de forskellige vagter. Det var fra 250 - 300

kr. pr. pige. Det var noget, der blev besluttet på et fællesmøde

mellem de andre piger, ikke telefonpigerne. Hvis sigtede havde

været på vagt, betalte sigtede. Det var pigerne, der var på vagt, der

betalte telefondamen. De kunne også aflønnes af fælleskassen.

Fælleskassen er en kasse til fællesudgifter. Fælleskassen er for det

meste tom. Hun putter penge i den. Hun tror også, at de andre er

med til at putte penge i fælleskassen. Det er aftalt, at man skal

smide i, men hun ved ikke, om alle gør det. Fælleskassen har været

U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H

tom de sidste par måneder. Det hele har kun lige løbet rundt.

Taksterne for de prostituerede har de en vejledning om på

hjemmesiden. Den er overført fra tidligere indehaver og er standard

indenfor miljøet. Men der kan godt afviges. Hun kender ikke til,

at de prostituerede kunne tjene 5.000 - 6.000 kr. på arbejdet. Der

skulle ud af de penge lægges nogle penge, for sigtede har noget

forbrug derinde. Den prostituerede kunne tage stort set tage det

hele med hjem, men skulle betale for strøm osv. Det kom dog an

på igen, hvor meget de havde givet den gas. Med fx 15 kunder

skulle man nok lægge 100 kr. ekstra. Det var også forskelligt for

pigerne. Hun kan ikke forklare det nærmere, fordi der er individuelle

forhold, der gør sig gældende, og hvis hun fortæller generelt, vil

det være ukorrekt. Hun kan ikke fortælle, hvad der normalt lægges.

Måske 600 - 700 kr. for en aften med ryk i.

Forevist bilag Y-2, bagsiden, der skulle være fotokopi af kuvert,

var det anførte klokkeslæt og beløb noget, pigen selv har ført på.

Det er pigens egne penge. Kuverten lægges forskellige steder, under

madrassen, eller for sigtede selv - i skoen. Der skrives tidspunkt

og beløb på, for hvis man glemmer noget, så er det meget rart at

kunne skrive på, til når man skal bogføre bagefter. Der skulle

egentligt skrives en faktura. Foreholdt »Hus 1100« og »Z 700« og

»Rest 10.900« går det ene vel til telefon og det andet til forbrug.

Det er hende, der administrerer pengene. Hun har ikke fået de penge

der. Det kan være en sammenlagt vagt. Hun satser på, at de 1100

kr. ville betales til huset, det står i hvert fald sådan. Sigtede betaler

husleje, annoncering, web, udvikling vedrørende webcam. De 1.100

svarer ikke til, hvad pigerne betaler. Forrige mandag lagde pigerne

kun 100 kr., fordi de havde haft dårlige vagter, hvilket sigtede

accepterede. Der er ikke nogen, der er fritaget for at betale for hus.

Der betales ikke mere end 1.100 kr. Huspengene dækker ikke

sigtedes udgifter - der er ikke noget overskud. Overskud er brugt

til ekstra lagner, tørretumbler, vaskemaskine m.v. Hun betaler ikke

et månedligt beløb til andre.

Foreholdt forklaring til underskrevet politirapport, bilag Y-1, side

2, om en person, hun betaler penge til, er det penge, der ikke har

at gøre med virksomheden. Hun har kun betalt 20.000 - 25.000 kr.

Det var et afdrag på gældsbrevet. Hun har ikke betalt månedligt,

og der er betalt forskellige beløb. Hun har måske betalt 50.000 eller

70.000 kr. Det er ikke beskyttelsespenge til rockere.

Adspurgt af forsvareren har hun været til en advokat for at slippe

ud af gældsbrevet. Advokaten har skrevet til vitterlighedsvidnerne.

Opkrævningerne blev lukkede, men herefter kom den nævnte person

og foretog afkrævning.

Ad bilag A-1-1, anmeldelse fra SKAT, er Henrik Brand hendes

revisor. Hun ved ikke, om Henrik Brand har rettet henvendelse til

SKAT på hendes vegne, men Brand skulle hjælpe sigtede og andre

piger til at drive lovlig virksomhed. Hun tjener penge på egen

indkomst som Sandra, hendes navn som prostitueret, hvilket hun

anmelder til SKAT. Hun betaler egen telefondame. Hun

1440

ved ikke, om de andre piger på - - -vej har anmeldt sig til SKAT.

Hun har gerne ville hjælpe dem, men har ikke kunne afværge sort

arbejde.«

Tiltalte A har under hovedforhandlingen afgivet følgende

forklaring:

»Tiltalte (. . .) har forklaret, at hun i store træk er enig i den

forklaring, hun afgav i grundlovsforhøret. Hun erhvervede lejemålet

på - - -vej omkring nytår 2010/2011. Hun overtog lejemålet for

selv at arbejde på stedet. Hun ville gerne skabe nogle bedre vilkår

i branchen. Alle samarbejder på stedet og driver deres egen

selvstændige forretning. Hun overtog virksomheden SMS-planet

fra en mand, der ejede den før hende. Da hun overtog stedet,

arbejdede der nogen, som ikke burde arbejde der. Over for de

side 2

UfR ONLINE

personer, der har kontaktet hende for at arbejde på stedet, har hun

understreget, at der var tale om selvstændig virksomhed.

Anklageren dokumenterede fra bilag F-19 (rapport, internetsiden

SMS-planet), s. 6.

Tiltalte forklarede, at Sandra er hende selv. Flere af billederne er

»fake«. Veronika, Vanessa, Sascha, Sofie, Gry, Nina og Stella var

således ikke på SMS-planet.

Hun ved ikke præcist, hvor mange telefonpiger, der var på SMS-

planet. Nogle af dem er her i dag. Hun har aldrig set C før. B er

hendes veninde og har været på stedet en enkelt gang for at tage

en vagt for en anden pige. Hun var der ikke selv, da hun skulle på

hospitalet. B har også nogle gange været på stedet blot for at besøge

hende. Hun ved ikke, hvor mange gange B har taget telefonen

derude i forbindelse med, at hun har aflagt besøg.

Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-1-1-1 (afhøring af sigtede

den 17. november 2011), s. 4, næstsidste afsnit.

Tiltalte forklarede at Gitte ikke er den samme som C. Hun har

efterfølgende prøvet at kontakte Gitte, men hendes telefonnummer

er lukket. I vidt omfang bruger både hun og de andre på stedet ikke

deres rigtige navne.

T1, T3, T6, T2, T5, T7 og D har også været på stedet nogle gange

for at arbejde. Andre gange har de været der som veninder. D er

hendes veninde og har siddet der for hende nogle gange ganske

kortvarigt. Hun ved ikke, hvor mange af pigerne, der var på stedet

også under den tidligere ejer. I vidt omfang har pigerne blot

telefonisk kontaktet hende, fordi de gerne ville udføre arbejde på

stedet. Vagterne har pigerne fordelt selv. Hun har ikke ansat nogen.

Pigerne har arbejdet som selvstændige. Det er ofte hende, der bliver

kontaktet, hvis de gerne vil have vagter, men det kunne også gå

via en af de andre telefonpiger. Størstedelen af de medtiltalte er

bekendte og veninder, som hun har kendt i mange i år. Lønnen pr.

vagt var 250 kr. pr. prostitueret om dagen i tidsrummet fra 7-16.

Ordningen var, at den prostituerede skulle trække 1.000 kr. hjem,

før der skulle gives penge til telefonpigerne. Af og til betalte den

prostituerede under alle omstændigheder for mad og gav lidt

kørselsgodtgørelse. Hun ved ikke, om hun oplyste om løn mv., når

der startede nye telefonpiger.

Anklageren dokumenterede fra bilag T-9 (samtale mellem A og

en svensk pige, der kalder sig Angelina, den 28. oktober 2011), s.

2, midten, og s. 3 øverst.

Tiltalte forklarede, at hun ikke husker samtalen, men hun mener,

at den handler om en dagvagt. Man har færre timer på aftenvagten

og får derfor mindre på denne vagt. Hun ved ikke, hvad pigerne

får på aftenvagten, men hvis hun ikke tager fejl, er det omkring

100-150 kr. Det er i øvrigt op til den prostituerede selv, om hun

ønsker at have en telefonpige. Når den prostituerede når op på 4.000

kr., kan hun vælge at lægge en bonus, men det er helt op til hende

selv. Da det er krisetider, er det sjældent, at man når så højt op.

Anklageren dokumenterede fra bilag F-10 (samtale mellem A og

en kvinde med telefonnummer - - -) og afspillede dele af aflytningen.

Tiltalte forklarede, at det var B, hun talte med. Det var formentlig

samme dag, som hun var til lægen. Den bonus, der omtales, er en

bonus, hun har lovet, fordi hun ofte kommer for sent om morgenen.

Bonus er det samme som dummebøder. Det er kun skæg og ballade.

Det kan være, at hun tager noget parfume eller lignende med som

bonus.

Pigerne er selvstændige. Hvis man kommer for sent, ringer man

bare og siger, at man er forsinket. Telefonpigen giver selvfølgelig

ikke dummebøder, hvis den prostituerede kommer for sent.

Det var meget forskelligt, hvor mange prostituerede, der var på

arbejde ad gangen.

Anklageren dokumenterede fra bilag F-15 (rapport, cashflow -

pigernes betaling i huset), sidste side (vagtplan for uge 45).

U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H

Tiltalte forklarede, at den omhandlede vagtplan ikke er udtryk for

de reelle forhold. Nogle gange blev der sat piger på vagtplanen,

selvom de ikke var der, fordi det så godt ud på internettet. Det

forekom ofte, at de prostituerede ringede og meldte sig syge mv.

Det samme navn skulle heller ikke stå på listen hele tiden.

De prostituerede rettede selv henvendelse til hende og spurgte til

vagter. Havde de pågældende ikke været prostituerede før, vejledte

hun dem om, hvordan det foregik. De prostituerede ringede til

hende, da hun var ansvarlig for huset. Hun aner ikke, hvad de

prostituerede tjente. Det blandede hun sig ikke i, fordi det ikke

vedkom hende.

Som prostitueret har hun selv tjent mellem 0-5.000 pr. vagt. Det

er længe siden, hun har tjent mere end 4.000-5.000 kr. pr. vagt. Det

var forskelligt, hvor mange kunder hun har haft pr. vagt. Hun aner

ikke, hvor mange kunder de andre prostituerede havde.

1441

Anklageren dokumenterede fra bilag A-1-1-9, billede 4.

Det omhandlede opslag er opslaget fra den tidligere ejers tid.

Priserne passer meget godt til de priser, der blev anvendt. Der er

tale om vejledende priser.

Anklageren dokumenterede fra bilag F-19, s. 11 (prisopslag).

Tiltalte forklarede, at de anførte priser svarer meget godt til de

vejledende priser. Hun aner ikke, i hvilket omfang de prostituerede

er gået over eller under priserne. F.eks. tog hun selv mere for

»græsk« end angivet i prisopslaget på internettet.

Som prostitueret havde man selv udgifter til eventuel egen

annoncering i Ekstra Bladet mv. Derudover skulle der blandt andet

betales for vask, hus og strøm samt den fælles annoncering i

Ekstrabladet mv. Der skulle betales 300 kr. pr. vagt til

fællesudgifterne. Det var et fast beløb, der dog ikke altid blev betalt,

f.eks. når en prostitueret meldte afbud. I fælleskassen indgik også

husleje og andre udgifter til driften af huset. Hun har brugt mange

penge på renovering af huset og har også selv måttet tage ekstra

vagter for at få dækket udgifterne ind.

Hvis man tog en »brandvagt«, skulle man i hvert fald have 1.000

kr. til sig selv, ligesom der skulle ydes betaling til telefondamen.

I en sådan situation blev der ikke betalt fuldt ud til fælleskassen,

idet der i så fald kun blev betalt 100 kr. pr. gæst, men med et max.

på 300 kr. Fællesbeløbet blev fastsat af hende selv i samarbejde

med revisor. Revisor synes, at hun skulle have krævet et højere

beløb.

Anklageren dokumenterede fra bilag F-11 (aflytning mellem A

og F den 24. oktober 2011), s. 2, nederst, og afspillede dele af

aflytningen.

Tiltalte forklarede, at en ekstravagt er noget helt andet end en

brandvagt. Der skal naturligvis betales fuldt ud for en ekstravagt

på samme måde som for en almindelig vagt. Betalingen foregik

ved, at de prostituerede lagde en kuvert med pengene, hvorefter

kuverterne blev samlet ind af telefonpigen eller lagt i bestikskuffen.

Pengene tilgik hende.

Anklageren dokumenterede fra bilag B-4 (rapport, ransagning

SMS-planet af 8. november 2011), billede af koster 1 (kuvert).

Tiltalte forklarede, at kuverten indeholder fællesudgiften fra H.

Når der står 1.000 kr., kan det skyldes, at hun har lagt flere vagter

sammen ud over nattevagten den 7. oktober 2011. De 200 kr. kan

også dække udgifter i forbindelse med renovering af badeværelset.

Hun holder styr på pigernes vagter med en huskeseddel.

Anklageren dokumenterede fra bilag B-4, billede af koster 2 og

2a (kuverter).

Tiltalte forklarede, at det anførte beløb i koster 2 kan dække 300

kr. til fællesudgifter fra G og 200 kr. til renovering af badeværelset.

For så vidt angår koster 2a må der være tale om samme

fremgangsmåde som ved kuverten fra H i koster 1. Hun ved ikke,

side 3

UfR ONLINE

hvor mange vagter - - - betaling dækker over. Det var helt normalt

at pigerne lagde flere vagter sammen i forbindelse med betaling.

Anklageren dokumenterede bilag B-4 (koster 2 b, 3, 4 og 5

(kuverter, sidstnævnte fundet uden penge i).

Anklageren dokumenterede fra bilag Y-2 (afhøringsrapport

vedrørende T2), de vedhæftede bilag (kuverter).

Tiltalte forklarede, at hun ikke ved, hvem der har skrevet bilaget,

og at hun ikke har set det før. Opregningen må angive de kunder,

den prostituerede har haft og de beløb, hun har modtaget. Posten

»Hus 1100« må dække over, at der har været 2 piger. Normalt får

hun ikke udregningen over, hvad den prostituerede har tjent. Når

hun selv er på arbejde som prostitueret, laver hun en tilsvarende

kuvert. Det er telefonpigen, der udfylder kuverten.

Hun stod også for SMS-planets hjemmeside. Hun uploadede

billeder og vagtplaner samt stod for annoncering i blandt andet

Ekstra Bladet og Escortguiden. Hun stod endvidere for renovering

og drift af lokalerne og omgivelserne.

Anklageren dokumenterede fra bilag F-18 (rapport, oplæg,

økonomisk afhøring), regnskabet fra juni 2011, s. [1], nederst ad

lokaleomkostninger.

Tiltalte forklarede, at huslejen er angivet uden moms. De øvrige

lokaleomkostninger passer meget godt. Beløbene er angivet af

hendes revisor.

Anklageren dokumenterede fra Bilag F-18, kvartalsregnskab 3.

kvartal 2011, [s. 1,] nederst ad lokaleomkostninger.

Tiltalte forklarede, at hun har betalt husleje for august måned. Der

har imidlertid været en retssag om huslejebetalingen, som hun har

tabt i landsretten, fordi hun ikke kunne dokumentere betalingen.

Adspurgt af sin forsvarer vedrørende forhold 1 forklarede tiltalte,

at hun ikke har haft indtægter i SMS-planet, bortset fra, hvad hun

selv har tjent som prostitueret. Det var også meningen, at det blot

skulle gå i nul.

Adspurgt af advokat Bjørn Elmquist forklarede tiltalte, at hun

rettede henvendelse til revisor Henrik Brandt, da hun overtog SMS-

planet. I den forbindelse rettede revisoren henvendelse til både

politiet og SKAT om, hvordan de skulle forholde sig. Svarene fra

myndighederne var fuldstændig blanke.

(. . .)

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at hun ikke kender I.

Hun blev ringet op en fredag eftermiddag af en pige, der spurgte,

om hun kunne få nogle vagter som prostitueret. Hun kunne godt

høre, at det var en meget ung pige, og hun spurgte derfor hvor

gammel hun var. Da hun oplyste, at hun var 19 år, sagde tiltalte til

1442

hende, at det så ikke havde nogen interesse. Det havde været en

lang dag, og hun var meget træt, og til sidst under samtalen

snakkede hun hende efter munden. Det har således ikke været

hendes intention, at den pågældende I skulle arbejde i SMS-planet.

Hun tror, at hun måske kan være kommet til at sætte I på til en vagt

ved en fejl.

(. . .)

Anklageren dokumenterede fra bilag T-5 (rapport, I, af 25. oktober

2011) og afspillede fra aflytningen.

Tiltalte forklarede, at hun ikke satte den pågældende I på

vagtplanen. Hun gav I en lang forklaring om arbejdet som

prostitueret under telefonsamtalen, fordi I på dette tidspunkt

arbejdede på et sted, som hun ikke er en stor tilhænger af.

Anklageren dokumenterede fra bilag T-5, udskrift af sms fra A til

I den 24. oktober 2011, kl. 11.22:58 og sms fra A til I samme dag,

kl. 11.38:59.

Tiltalte forklarede, at der er flere, der hedder I. Hun gik ikke ud

fra, at det var den I, hun havde talt i telefon med tidligere. Hun

mener ikke, at hun har I's telefonnummer i sin telefons hukommelse.

U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H

Det var således ikke den samme I, som hun ville have givet en vagt

den 25. oktober 2011.

Anklageren dokumenterede fra bilag T-5, s. 7 (udskrift af sms fra

I til A den 25. oktober 2011, kl. 16.04:31).

Tiltalte forklarede, at hun ikke kan huske den pågældende sms.

Hun har på et tidspunkt talt med T1 om I, fordi hun kom i tvivl

om, hvilken I det var, der var på vagt. Hun mener ikke, at de talte

om, hvor gammel hun var. Grunden til, at hun ringede til T1 var,

at hun havde en fornemmelse af, at hun kunne have begået en fejl.

Hun har aldrig set I. Hun har også efterfølgende talt med T1 om

spørgsmålet, og T1 har over for hende oplyst, at hun havde

undersøgt I's forhold nærmere og fundet ud af, at I måske kun var

18 år gammel.

Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at hun ikke har mødt

nogen under 21 år på SMS-planet. Hovedparten er fra 30 år og

opefter. Der har jævnligt været besøg af både politi og SKAT. Det

har ikke i den forbindelse været nævnt, at de prostituerede var for

unge.«

Tiltalte

har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der

er gengivet således i retsbogen:

»Tiltalte (. . .) ønskede ikke at besvare spørgsmål fra anklageren.

Tiltalte forklarede adspurgt af sin forsvarer, at hun har været

telefonpige hos SMS-planet. I starten - dvs. primo januar 2011 -

var hun tilkaldevagt i en periode på 2-3 måneder. Hun sad som

telefondame for sin veninde, der var prostitueret. Når vagten var

slut, fik hun betaling. I aftenvagten fik hun 150 kr. pr. pige. Hun

fik mellem 200-400 kr. for en aftenvagt. Hun var fraværende i en

periode frem til maj på grund af en depression. Herefter kom hun

løbende på stedet og sad telefonvagt for sin veninde, hvis

kunstnernavn er Cecilie. Det var forskelligt, hvor meget hun var

på arbejde. Det lå på 1-4 gange hver 14. dag. I den sidste tid havde

hun nogle faste vagter. De prostituerede betalte hende. Hun er ikke

blevet ansat af A. Hun har set A nogle gange, men A har ikke

instrueret hende eller lignende.

Da politiet stormede stedet, var hun lige mødt ind. Klokken var

lidt over 16.00. Der var mange betjente, og det var en modbydelig

oplevelse at blive anholdt af politiet. Der blev hverken forevist

ransagningskendelse, politiskilte eller givet meddelelse om

anholdelsen. På stationen blev hun sat i en celle, hvor hun sad til

ved 20.30-tiden. Hun sad nok i rummet i omkring 3 timer. Herefter

kom hun til afhøring, hvor betjentene lagde ord i munden på hende.

Hun fik at vide, at hun var A's højre hånd, og at hun skulle

fremstilles i grundlovsforhør. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke blev

fremstillet i grundlovsforhør. Hun kan ikke huske særlig meget af,

hvad hun har sagt til politiet. Hun var dybt rystet. På et tidspunkt

kom der en betjent og sagde, at der var en sag på hende fra

Helsingør, og at hun skulle køres til Vestre Fængsel. Hun fik ikke

at vide, hvad denne sag drejede sig om. Under afhøringen hos

politiet blev hun direkte frarådet at antage advokat, da det var for

dyrt.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at hun aldrig har hørt

om I.

Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-3 (forklaring til politirapport

den 8. november 2011), s. 2, 10. afsnit (aflønningsforhold).

Tiltalte ønskede ikke at forklare herom.

Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-3, s. 2, 5. og 6. afsnit.

Tiltalte forklarede, at hun aldrig har forklaret således til politiet.

Tiltalte forklarede nu, at hun ikke har afgivet forklaring til politiet

om sine aflønningsforhold, således som det fremgår af

politirapporten af 8. november 2011. Hun følte sig presset til at

skrive politirapporten under. Betjenten sagde til hende, at hun ikke

ville få lov at komme hjem, hvis hun ikke skrev under.«

side 4

UfR ONLINE

Tiltalte

har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der

er gengivet således i retsbogen:

»Tiltalte (. . .) forklarede, at hun har været telefondame på SMS-

planet. Hendes opgaver bestod blandt andet i at tage telefonen, tage

imod entré fra kunderne mv. Kunden skulle betale 100 kr. for at

komme ind. Hvis kunden ikke købte en ydelse, delte de

prostituerede entreen mellem sig. Hvis kunden købte en ydelse,

gik pengene til den pågældende prostituerede.

Hun har arbejdet på stedet i det omfang, som er anført i

anklageskriftet.

1443

Hun henvendte sig til A for at høre, om der var nogle prostituerede,

der havde brug for telefonhjælp. Hun kendte ikke nogen i forvejen.

A ville give hendes nummer til de prostituerede. Hun blev herefter

kontaktet af K, som hun kom til at arbejde fast for hver anden

onsdag aften. Hun var også vagt for K om fredagen i dag- og

aftenvagt. Nogle gange var hun også vagt for en prostitueret mere.

Hun mødte de andre telefonpiger i forbindelse med vagtskiftet,

men kendte dem i øvrigt ikke. Hun kan ikke huske, om hun har

mødt B. C har hun aldrig set på SMS-planet.

Aflønningen lå helt fast på 150 kr. - 300 kr. alt efter, hvornår på

dagen vagten lå, og hvor mange piger man havde vagt for. Havde

hun vagt for 2 piger, fik hun omkring 500 kr. Man vidste også, at

der ikke var noget at komme efter, hvis den prostituerede ikke

havde noget at lave. Det var ikke et job man spandt guld på, men

det var et sted, hvor det var rart at være. Hun blev betalt fra gang

til gang. Den prostituerede betalte hende direkte, når vagten var

slut. Der kunne godt falde lidt ekstra af, hvis det havde været en

god vagt, eller hvis hun havde gjort noget ekstra, f.eks. gjort rent.

Bonussens størrelse afhang af, hvor mange penge pigen havde tjent.

Den største bonus, hun har fået udbetalt, var på 200 kr. Hun har

ikke skrevet på de prostitueredes kuverter, og hun har ikke lavet

regnskab for de prostituerede. Hun har hørt, at de prostituerede

betalte 300 kr. til fællesudgifter. Hun ved ikke, hvem der blev betalt

husleje til. Hun ved blot, at kuverterne blev gemt.

Adspurgt af forsvareren med udgangspunkt i bilag F-18-1

forklarede tiltalte, at angivelsen af hendes indtægter i dette bilag

godt kan passe.«

Tiltalte

har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der

er gengivet således i retsbogen:

»Tiltalte (. . .) ønskede som udgangspunkt ikke at besvare

spørgsmål fra anklageren.

Tiltalte forklarede adspurgt af sin forsvarer, at hun har arbejdet

på SMS-planet som telefonpige fra 1. januar 2011. Hun fik arbejdet

gennem sin veninde L, der er prostitueret. Hun var telefonvagt for

sin veninde L. Når vagten var ovre, fik hun 250 kr. af L. Hvis der

var en pige til, fik hun også 250 kr. fra hende. Hun arbejdede hver

tirsdag aften afbrudt af en periode på 4 måneder, hvor hun boede

hos sin datter i Sverige.

Episoden den 8. november 2011 var meget voldsom. Hun følte

sig nærmest overfaldet af politiet, der var i civil. I starten troede

hun at der var tale om kunder. Hun blev anholdt og kørt til stationen.

Da hun lider af klaustrofobi, slap hun for at komme i celle.

Betjentene var meget søde under afhøringen og sagde blandt andet

til hende, at hun ikke havde brug for en forsvarer. Hun skrev sin

forklaring under, fordi politiet bad hende om det. Hun kan ikke

huske, hvad hun har forklaret til politiet, udover at hun arbejdede

for L og M. Hun har mødt A nogle gange. A har ikke givet hende

ordrer, instrueret eller ansat hende mv.

Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-2 (afhøringsrapport af 8.

november 2011), s. 2, 2. afsnit, næstsidste sætning.

Tiltalte forklarede, at hun ikke har talt med A. Det var L, der

ordnede det hele.

U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H

Anklageren foreholdt tiltalte Y-2, s. 2, 3. afsnit.

Tiltalte forklarede, at hun ikke har fået 700 kr. pr. pige. Det har

kun været 700 kr., hun har fået i alt.

Tiltalte forklarede vedrørende bilagene til afhøringsrapporten i

bilag Y-2, at hun den pågældende dag var på arbejde sammen med

L. »Z« står ikke for T2 på kuverten. Det ligner et to-tal. Hun har

ikke skrevet på kuverten. De prostituerede står selv for regnskabet.

De 700 kr. er hendes løn i alt. »- - -« på den anden kuvert står for

M. Det er M, der har skrevet på kuverten. De 700 kr. er hendes løn

i alt.

Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-[2] s. 3, 1. afsnit.

Tiltalte forklarede, at pigerne selv laver deres regnskab, hvorefter

hun får sine penge. Pigerne foretog alt selv vedrørende deres

regnskab. Pengene til huset blev ikke afleveret til hende.

Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-[2], s. 3, 5. afsnit.

Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at kuverten bliver gemt til

den næste telefonpige. Hun har intet med kuverten at gøre og har

ikke skrevet på den.«

Tiltalte

har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der

er gengivet således i retsbogen:

»Tiltalte (. . .) forklarede, at hun har arbejdet som telefondame på

SMS-planet. Hun kendte to af de prostituerede og en af

telefondamerne i forvejen. Hun talte ikke med A om arbejdet som

telefondame og blev heller ikke kontaktet af A. Alt gik via hendes

veninde.

Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-9 (afhøringsrapport af 16.

november 2011), s. 2, tredje- og næstsidste afsnit.

Tiltalte forklarede, at hun ikke har forklaret til politiet, at hun var

blevet kontaktet af A. Hun har desuden ikke fået forelagt den

rettelse, som politimanden har foretaget i rapporten den 17.

november 2011.

Det kan godt passe, at hun har arbejdet på stedet fra først i oktober

2011. Hun har kun haft vagt som telefonpige for D og N. Af de

andre telefondamer kender hun kun T5. Hun har endvidere set en

af de andre telefondamer, der hedder T3.

Hendes opgaver bestod i at lave kaffe, lukke gæster ind og tage

imod entréen, skifte håndklæder mv. På de to vagter, hun havde,

var der ikke særlig mange gæster, og der var ingen bookninger.

Der var nogen, der ringede og spurgte, hvilke piger der var på

arbejde. Hun beskrev ikke pigerne under disse samtaler, men

henviste

1444

til hjemmesiden. Hun fortalte, hvad pigerne kunne tilbyde. Hun fik

250 kr. for en aftenvagt. Hun fik ingen bonus. Betalingen modtog

hun kontant fra de prostituerede. Hun har ikke ført regnskab for de

prostituerede eller skrevet på kuverter. Hun vidste, at de

prostituerede betalte 300 kr. i fællesudgifter, men hun vidste ikke,

hvordan betalingen foregik, eller hvem der blev betalt til.

Hun har ikke som anført i bilag F-18-1 haft 3 vagter. Hun har kun

haft en vagt, og hendes indtjening har været på 600 kr.«

Tiltalte

har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der

er gengivet således i retsbogen:

»Tiltalte (. . .) forklarede, at hun har arbejdet som telefondame på

SMS-planet. Hun har både kendt A og et par af de andre

prostituerede i lang tid. Det blev aftalt, at hun skulle være

telefonpige for de to prostituerede, hun kendte i forvejen. Hun talte

ikke i øvrigt med A. A var der den dag, hun startede som

telefondame, men det var pigerne, der valgte hende.

Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-6 (afhøringsrapport af 14.

november 2012), s. 2, 3.-5. afsnit.

Tiltalte forklarede, at hun ikke har oplyst således til politiet. Hun

har hverken gennemlæst eller underskrevet rapporten, og hun har

heller ikke fået en kopi af rapporten, selvom hun bad om det.

side 5

UfR ONLINE

Hun arbejdede fast hver anden torsdag i dagvagt. Hun havde sin

sidste vagt den 3. november 2011, men ellers forholder det sig med

hendes ansættelse som anført i anklageskriftet.

Hun har fuldtidsarbejde ved siden af. Hun mødte derfor lidt senere

og fik kun 200 kr. pr. pige. Hun har nogle enkelte gange fået bonus.

Bonusserne udgør i alt 500 kr. I den tid, hvor hun har været der,

har hun ikke fået over 500 kr. i alt på en vagt. Grundlønnen var

fast, mens det var frivilligt, om de prostituerede ville betale bonus.

Grundlønnen var en løn, der var blevet vedtaget på et

personalemøde mellem de prostituerede. Det var således de

prostituerede, der bestemte, hvad der skulle gives.

Hun har haft de samme arbejdsopgaver som de andre telefonpiger.

De prostituerede lavede selv deres kuverter. Hun har ikke haft noget

at gøre med regnskabet. Hun har imidlertid set kuverterne og har

også set de prostituerede skrive på kuverterne. Hun er bekendt med,

at der blev betalt 300 kr. til huset. Der har ikke været påført tal på

de kuverter, hun har set.

Anklageren foreholdt tiltalte bilag Y-6, s. 3, 4.-7. afsnit.

Tiltalte forklarede, at hun ikke har forklaret således til politiet.

Der er derimod tale om den pågældende politibetjents eget udsagn

rettet til hende

Tiltalte fremlagde et uddrag af sin kalender.

Tiltalte forklarede med udgangspunkt heri, at hun har tjent 3.600

kr. ved at arbejde på SMS-planet. Det er også det beløb, hun har

opgivet til SKAT.«

Tiltalte

har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der

er gengivet således i retsbogen:

»Tiltalte (. . .) forklarede, at hun har arbejdet som telefonpige i

det omfang, der er anført i anklageskriftet. Hendes veninde G, der

er prostitueret, spurgte om hun ville være vagt for hende om

søndagen. Hun drøftede ikke spørgsmålet forud med A. Hvis G

ikke havde noget at lave, fik hun ikke nogen løn. Hun har også selv

arbejdet lidt som prostitueret. Normalt fik hun mellem 0 kr. og 200

kr. for at være vagt. G er der alene om søndagen. Hun har ikke

lavet regnskab for G eller skrevet på kuverterne. Hendes

arbejdsopgaver var nogenlunde de samme som de andre

telefonpigers. Hvis G havde en særlig god vagt, kunne hun godt

stikke hende 100 kr. ekstra. Hun har aldrig fået penge fra A, som

hun kender fra gamle dage. Hun ved ikke, hvor mange gange hun

har set A på SMS-planet.«

Tiltalte

har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der

er gengivet således i retsbogen:

»Tiltalte (. . .) ønskede ikke at besvare spørgsmål fra anklageren.

Tiltalte forklarede adspurgt af forsvareren at hun ikke har arbejdet

på SMS-planet. Hun har gennem T6 lært A at kende

A spurgte hende på et tidspunkt, om hun ville gøre hende en

tjeneste ved at passe telefonen i et par timer. A skulle til kiropraktor

og kunne ikke selv tage vagten, der ellers var T6's. Hun har aldrig

fået penge for at tage telefonen. Hun har vel taget telefoner ad 3-4

omgange, og det har kun været i kortere tidsrum.«

Tiltalte

har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der

er gengivet således i retsbogen:

»Tiltalte (. . .) forklarede, at hun ikke har arbejdet på SMS-planet

og aldrig har været der. Hun kender ikke stedet eller A. Hun har

for meget lang tid siden skrevet en sms-besked om, hvorvidt hun

kunne få en vagt, men hun ved ikke, om det var A, hun skrev til.

Hun havde fået det pågældende telefonnummer fra en bekendt.

Anklageren dokumenterede fra bilag U-4 (rapport, id tlf. dame

Gitte), s. 2, midten (sms-besked fra 22. oktober 2011, kl. 11.28:39).

Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at hun har skrevet denne sms.

Hun fandt ud af, hvornår vagterne plejede at ligge ved at søge

forskellige steder på internettet.

U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H

Forsvareren dokumenterede bilag Y-11 (afhøringsrapport af 16.

november 2011 vedrørende tiltalte) i sin helhed.

Tiltalte forklarede, at hun blev ringet op af politiet i forbindelse

med afhøringen. Hun har ikke forklaret til politiet, at hun er blevet

kontaktet telefonisk af A. Det er korrekt, at hun har sendt en sms

til A, men hun har

1445

ikke fået svar på sms'en Hun har aldrig talt med nogen, der

arbejdede på SMS-planet. Som anført i politirapporten har hun

tidligere en enkelt gang været telefonpige hos »Seduction«.«

Tiltalte

har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der

er gengivet således i retsbogen:

»Tiltalte (. . .) ønskede som udgangspunkt ikke at besvare

spørgsmål fra anklageren.

Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at hun ikke var til

stede under razziaen den 8. november 2012, men hun er

efterfølgende blevet afhørt af politiet. Hun har ikke underskrevet

politirapporten.

Hun har tidligere arbejdet som telefonpige. Hun blev på et

tidspunkt kontaktet af en prostitueret, der hedder O. O spurgte, om

hun ville være hendes telefonpige på SMS-planet. Hun blev ansat

af O, men talte i den forbindelse også med A, som hun har kendt

i mange år. Hun arbejder til daglig som sygeplejerske i psykiatrien.

Hun kan godt lide miljøet og den omstændighed, at pigerne arbejder

selvstændigt på SMS-planet. Hun var ikke kun telefonpige for O,

men byttede også af og til vagter, således at hun også havde vagter

sammen med A. I begyndelsen havde hun en vagt om ugen.

Hendes primære opgave var at tage telefonen, foretage bookinger

samt servicere de prostituerede og rydde op. Ofte sad de bare og

snakkede, fordi der på grund af krisen ikke var så meget at lave.

Hun fik 250 kr. pr. pige pr. vagt. Hun fik sin betaling af den

prostituerede ved vagtens ophør. Det var en fast aftale, at den

prostituerede skulle have 1.000 kr. til sig selv, inden hun fik

betaling. Hun havde ikke noget at gøre med den prostitueredes

kuverter.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at hun som

udgangspunkt havde en vagt om ugen. I en periode deltog hun i et

kursus og havde derfor sjældnere vagter.

Som led i arbejdet som telefonpige tog hun imod entré fra

kunderne. Hvis kunden ikke købte en ydelse, gik entreen til pigen.

Hun fik af og til drikkepenge i form af noget mad eller f.eks. 100

kr. De prostituerede betalte 300 kr. til fællesudgifter, men det havde

hun ikke noget at gøre med. Det var Kira, der oplyste hende om

lønnen.«

Tiltalte

har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der

er gengivet således i retsbogen:

»Tiltalte forklarede, at hun aldrig nåede så langt som til at arbejde

som telefonpige, men hun kender stedet og A. Det kunne ikke lade

sig gøre for hende at være telefonpige, da hun har hukommelssvigt.

Hun har vel været på SMS-planet omkring 3 gange sammen med

A. Hvis hun havde kunnet finde ud af det, kunne hun ifølge A godt

være blevet telefonpige. De gange hun var på SMS-planet, prøvede

hun at tage telefonen, men det gik ikke så godt. Hun hyggesnakkede

derfor mest med de andre. Den første gang fik hun vist nok betalt

taxaen hjem. De nåede ikke så langt som til at tale om løn. Hun

lukkede en enkelt kunde ind, men kan ikke huske, om hun tog imod

entré. Hun har ikke lavet regnskab for de prostituerede.«

Vidnet

politiassistent Casper Fiala

har under hovedforhandlingen

afgivet forklaring, der er gengivet således i retsbogen:

»Vidnet forklarede, at han den 8. november 2011 deltog i

ransagningen på SMS-planet som led i en større efterforskning.

Der var 2 kunder, 2 prostituerede og 2 telefonpiger på stedet.

side 6

UfR ONLINE

Ransagningen skete efter kendelse. Det skal nok passe, at

telefondamerne var A og T2, og at de prostituerede var L og M.

Der blev foretaget ransagning af kontoret, hvor der under

gulvtæppet blev fundet nogle kuverter med navne på og penge i.

Under en standerlampe på kontoret fandt de også en kuvert med

navn på og penge i. Der blev endvidere fundet [endnu] en kuvert.

Anklageren foreviste bilag B-4 (ransagning, SMS-planet), koster

1-5 (billeder af kuverter).

Vidnet forklarede, at det var disse kuverter der blev fundet på

stedet.

Der lå vist mellem 500 kr. og 2.200 kr. i kuverterne.

Talangivelserne på kuverterne var påført i forvejen. Politiet har

således ikke skrevet noget på kuverterne. Politiet fandt også en

vagtplan.

Anklageren oplyste, at kuverten i bilag B-4, koster 5, indeholdt

2.200 kr. (cfr. herved oplysningen om samme spørgsmål under

retsmødet den 11. september 2012).

Vidnet forklarede videre, at stedet var lukket af udadtil således at

man ikke kunne kigge ind. Inden for var der en mellemgang, hvor

der lå mapper med fotos af de prostituerede. Der var to værelser,

hvor kunderne blev betjent. Herudover var der en trappe op til et

rum med en sofa. Desuden var der et lille køkken og et pulterrum

med nogle kasser med tøj og lign. Endelig var der to mindre

venterum samt bad og toilet. Han erindrer ikke om der var et

»menu«-kort med oplysning om, hvilke ydelser der kunne købes.

Anklageren foreviste underbilagene (kuverter) til bilag Y-2

(afhøringsrapport vedrørende sigtede T2).

Vidnet forklarede, at disse kuverter også blev fundet under

ransagningen. De var i de prostitueredes besiddelse.

Adspurgt af advokat Anders Nemeth forklarede vidnet, at han

mener, at han den 8. november 2011 mødte A på SMS-planet i

forbindelse med ransagningen. Det føler han sig overbevist om.

Han har senest læst ransagningsrapporten for et par uger siden.

Ransagningsrapporten blev skrevet om aftenen samme dag, som

ransagningen havde fundet sted.

Advokat Anders Nemeth dokumenterede fra sagens bilag B-1

(Anholdelsesrapport - A), hvoraf det fremgår, at A skulle være

blevet anholdt på - - -gade 142 den 8.

1446

november 2011, kl. 15.55. Advokaten foreholdt endvidere vidnet

sagens bilag B-2 (Anholdelsesrapport - T1), hvoraf det fremgår at

der den 8. november 2008 på SMS-planet blev antruffet T2 og T1.

Endvidere foreholdt forsvareren vidnet bilag B-3 (rapport,

ransagning, - - -vej 30 (A's bopæl), hvoraf det fremgår, at der blev

foretaget ransagning på A's bopæl fra kl. 16.00 den 8. november

2011.

Vidnet forklarede, at han ikke kan udelukke, at det kan være ham,

der har skrevet forkert navn i ransagningsrapporten, og at A således

ikke har været til stede i forbindelse med ransagningen på SMS-

planet den 8. november 2011.

Advokat Thomas Berg foreviste vidnet underbilagene til bilag

B-4.

Adspurgt af advokat Thomas Berg forklarede vidnet, at de

håndskrevne tilføjelser med beløbsangivelser i kuverternes hjørner

muligvis kan være påført af en af hans kolleger.«

Vidnet

politiassistent Morten Løkke Larsen

har under

hovedforhandlingen afgivet forklaring, der er gengivet således i

retsbogen:

»Vidnet forklarede, at han foretog afhøring af T1 på Station City

den 8. november 2011. T1 var til stede under ransagningen og blev

derfor taget med på stationen. Afhøringen blev indledt med, at hun

blev gjort bekendt med sine rettigheder. T1 ønskede ikke en

forsvarers tilstedeværelse. Efter afhøringen blev hun spurgt om

U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H

hun ville gennemlæse og underskrive forklaringen, hvilket hun

derefter gjorde. Han gjorde hende bekendt med, at hun ikke havde

pligt til at underskrive forklaringen.

Vidnet fik udleveret bilag F-15 (cash flow - pigernes betaling i

huset) og bilag F-17 (beregning af indtjening, SMS-planet).

Vidnet forklarede med udgangspunkt i disse bilag, at han har

deltaget i udarbejdelsen af de økonomiske beregninger, hvoraf det

fremgår, at der har været en indtjening i SMS-planet på 1 mio. kr.

På baggrund af indholdet af de aflytninger, der har været iværksat

i sagen, er det blevet fastlagt, hvem der har været på arbejde og på

hvilke dage. Beregningerne viste, at der i gennemsnit var 31

prostituerede på arbejde på en uge. A's indtjening pr. prostitueret

er blevet angivet som 1.000 kr. vagt. I forbindelse med ransagningen

fandt de kuverter med oplysninger om, hvad der skulle betales til

»huset«. Det fremgik heraf, at der blev givet mellem 300 kr. og

1.100 kr. Beregningen er foretaget over en 3 ugers periode og

derefter ganget op. I forbindelse med ransagningen hos A blev der

også fundet nogle regnskaber, der vedrører omkostningerne ved

driften af SMS-planet. Disse regnskaber indgår også i beregningen.

Adspurgt af advokat Anders Nemeth og i den forbindelse

foreholdt

bilag F-17, s. 2, næstsidste og sidste afsnit, og bilag F-16, s. 1

nederst, om indtjeningsbidrag,

forklarede vidnet, at beregningen

af beløbet på 1.000 kr. beror på et skøn på grundlag af de afgivne

forklaringer og sagens oplysninger. Der er ikke foretaget en

matematisk vægtning. Beregningen af indtjeningsbidraget er

fremkommet på grundlag af de oplysninger, der fremgår af bilag

F-16 om de prostitueredes vagter. Der er taget højde for A's egne

vagter ved nedrundingen fra 31 til 30 piger.

I forbindelse med ransagningen blev der antruffet en telefondame,

der hedder T2. Desuden antraf politiet to prostituerede, L og M.

Han erindrer ikke, at A var til stede under ransagningen. T1 kom

til stede under ransagningen, der blev foretaget i forbindelse med

et vagtskifte.«

Vidnet

har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der er

gengivet således i retsbogen:

»Vidnet forklarede (. . .), at hun startede på SMS-planet som

prostitueret i januar sidste år. Hun ringede selv til stedet for at

spørge, om hun kunne komme ind i huset. Hun fik i den forbindelse

udleveret telefonnummeret til A, som hun efterfølgende talte med.

Hun arbejder fast hver tirsdag i aftenvagt. De er som regel to

prostituerede på arbejde ad gangen. Hun ville gerne arbejde sammen

med en fast kollega, men sådan var det ikke i starten. Hun havde

også en telefonpige. Der var en telefondame til 2 piger.

Hun har prøvet at have op til 10 kunder på en vagt, men der kan

også være vagter med kun 3-4 kunder. Hun har maximalt tjent

12.000 kr. på en vagt. Det ligger fast, hvad hun kræver for en ydelse,

og det er hende selv, der bestemmer, hvad hun kræver for en ydelse.

Det »menu«-kort, der hænger på SMS-planet, er alene en guideline,

men er udtryk for gængse priser.

Hun betaler 300 kr. til fællesudgifter. Nogle gange har hun efter

eget valg betalt lidt mere, hvis hun f.eks. har brugt mange

håndklæder o.lign.

Anklageren foreholdt vidnet bilag X-3 (afhøringsrapport af 8.

november 2011), s. 3, 1. afsnit.

Vidnet forklarede hertil, at episoden den 8. november 2011 var

en meget voldsom oplevelse. De 1.100 kr. er det beløb, som hun

og hendes kollega den pågældende dag tilsammen har lagt til huset.

Det havde været en god dag for hende. Prisen for fællesudgifterne

på de 300 kr. var fastsat af de prostituerede i fællesskab. Hun har

prøvet at arbejde et andet sted, hvor det var meget dyrere.

Telefonpigen fik fast 250 kr. pr. vagt. Hun har af og til givet 100-

200 kr. i drikkepenge til telefonpigen.

Anklageren forholdt vidnet bilag X-3, s. 3, 2. afsnit.

side 7

UfR ONLINE

Vidnet forklarede hertil, at hun ikke kan huske, at hun har forklaret

således til politiet. Telefonpigen får en fast løn på 250 kr., men den

prostituerede har mulighed for at give mere.

Anklageren foreviste vidnet bilag X-3, underbilaget (kuvert).

1447

Vidnet forklarede, at det er hendes kuvert, og at hun med

håndskrift har påført kundetidspunkter og betaling. Det fremgår af

kuverten, at der er givet 1.100 kr. til huset og 700 kr. til

telefondamen den pågældende dag. T2 var telefondame. De 10.900

kr. var det beløb, som hun selv skulle have haft med hjem. Hun

måtte dog tilbagebetale den sidste kunde, da de blev afbrudt af

ransagningen. Hun har selv udfyldt kuverten.

Anklageren foreholdt vidnet bilag X-[3], s. 2, 5.-7. afsnit.

Vidnet forklarede hertil, at hun godt kan have forklaret således

til politiet. Det forholder sig imidlertid ikke som beskrevet i

rapporten. Det var hende selv, der lavede kuverten.

Vinet forklarede videre, at de 100 kr., som kunderne skal betale

i entré, bliver lagt på hendes bord og indgår som delbetaling for

den ydelse, kunden køber. Hun har ikke prøvet at have brandvagter

eller ekstravagter. Hun har hørt, at der ikke skal betales til

fællesudgifterne, hvis man bliver kaldt ind på en brandvagt. De

penge, der skulle ydes til fællesudgifter, blev lagt i en kuvert og

lagt forskellige steder i huset. Hun regnede med, at A (Sandra)

samlede kuverterne sammen. Hun afregner selv direkte over for

telefondamerne. Oprindeligt boede hun i Aalborg. Hun har selv

haft udgifter til fly, eventuelt hotel, annoncer i Ekstrabladet,

glidecreme og »arbejdstøj« mv. Hun gav ikke kuverten med

pengene til dækning af fællesudgifterne til telefonpigen.

Anklageren foreholdt vidnet bilag X-3, s. 3, 3. afsnit.

Vidnet forklarede, at det godt kan passe, at hun har forklaret

således til politiet, men det er ikke sådan, det forholder sig. Hun

kan have forklaret således, fordi hun var forvirret i situationen.

Det var nemmere at lægge pengene for begge prostituerede i

samme kuvert. Nogle gange lagde hun også sin egen kuvert. Den

anden prostituerede har formentlig også skrevet på sin kuvert, at

der er blevet lagt penge til huset. Der bliver kun lagt en kuvert til

A. Hun var den pågældende dag på vagt med M.

Anklageren foreholdt vidnet bilag X-4 (rapport, afhøring af M),

underbilaget (kuvert).

Vidnet forklarede, at det plejer at være sådan, at de kun skriver

på én kuvert til »huset«. De plejer at bruge en af de kuverter, der

har været i brug i løbet af dagen. A ved, at de arbejder sammen og

ved derfor også, at beløbet er fra dem begge.

Adspurgt af advokat Anders Nemeth forklarede vidnet, at hun

kun har været på dagvagt og ikke ved, om der er vagter, der er

bedre end andre. Afgørende er den individuelle efterspørgsel.

Generelt har hun en god forretning.

Adspurgt af advokat Thomas Berg forklarede vidnet, at det var

hende, og ikke telefondamen, der styrede pengene. Telefondamen

tog imod entreen på 100 kr. og lagde pengene til hende. Hun

foretrak at have en fast telefonpige. T2 var hendes faste telefonpige.

Af og til hændte det, at hun glemte at lægge en kuvert med betaling

for fællesudgifterne. I en sådan situation lagde hun dobbeltbetaling

på den følgende vagt. Når hun og M den 8. november 2011 har lagt

1.100 kr. til huset, kan det således også skyldes, at de havde glemt

at betale sidste gang.

Adspurgt af advokat Manfred Pedersen forklarede vidnet, at hun

ikke erindrer, om betjenten i forbindelse med rapportoptagelsen

skrev på computer. Hun var ret rystet. Hun erindrer ikke, at hun

blev tilbudt senere at gennemlæse rapporten.

Adspurgt af advokat Bjørn Elmquist forklarede vidnet, at hun var

nøgen, da politiet kom. Det var en voldsom afhøring. Hun fik

U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H

besked på at tage tøj på, og afhøringen blev foretaget på hendes

værelse på SMS-planet.

Adspurgt af advokat Anders Nemeth forklarede vidnet, at hun

også har haft vagter sammen med A (Sandra), der således også

arbejder som prostitueret. Hun havde indtryk af, at A var glad for

at tage vagter.«

Vidnet

har under hovedforhandlingen afgivet forklaring, der

er gengivet således i retsbogen:

»Vidnet forklarede (. . .), at hun har arbejdet som prostitueret på

SMS-planet. Hun ringede til stedet for omkring et års tid siden og

spurgte, om hun kunne leje et værelse. Derefter talte hun med A.

A sagde til hende, at telefonpigen skulle have ca. 250 kr. pr. vagt,

men at det kunne svinge lidt afhængig af antallet af timer på vagten.

Hun gav sjældent drikkepenge eller bonus til telefonpigerne. Hun

kunne dog godt finde på at give 50-100 kr., hvis der havde været

meget at lave.

Hun er på SMS-planet 1-3 gange om ugen.

Hun havde dagvagt tirsdag og arbejdede som udgangspunkt fast

sammen med en anden prostitueret, der hedder L. Af og til har hun

også arbejdet sammen med A. Det var forskelligt, hvem der var

telefonpige. Hun kunne godt selv bestemme, hvem der skulle være

telefonpige. I princippet var det hende, der ansatte telefonpigen.

Hun har således spurgt en veninde, om hun ville være telefonpige

for hende.

Det er svært at angive det gennemsnitlige antal kunder på en

dagvagt. Det hændte, at der slet ikke var kunder. På en god vagt

havde hun 4-5 kunder. Hun har vist kun en eller to gange haft flere

end 5 kunder. Hun har aldrig prøvet at have 10 kunder på en vagt.

Normalt gik hun hjem med 1.000 - 2.500 kr. fra en vagt. Hun fulgte

så vidt muligt priserne på hjemmesiden, men hvis det var sløj dag,

kunne hun godt sælge en ydelse for en lavere pris end den, der

normalt var fastsat i branchen.

Hendes udgifter var 250 kr. til telefondamen og 300 kr. til

fællesudgifter. Hun ved ikke, hvem der havde fastsat beløbet på de

300 kr. til dækning af fællesudgifterne. Hun ved ikke, hvad

nattevagten betalte til

1448

dækning af fællesudgiftene, men for aftenvagten var beløbet vist

lidt mindre, fordi man var på vagt i færre timer. Hun fik at vide, at

fællesudgifterne lå på 300 kr., da hun talte med A forud for, at hun

begyndte at arbejde på stedet. Pengene til fællesudgifterne blev

lagt i kontanter på stedet. Hun gav ikke pengene til telefondamerne.

Anklageren foreholdt vidnet bilag X-4 (afhøringsrapport af 8.

november 2011), s. 1, nederste afsnit.

Vidnet forklarede, at hun ikke erindrer at have forklaret således

til politiet. Der skete ikke afregning af 1.100 kr. til huset gennem

telefondamen, ligesom hun ikke skulle give oplysninger om antallet

af kunder og betalingen. Hun gav de 250 kr. direkte til telefonpigen.

Pengene til fælleskassen blev lagt et sted i huset.

Anklageren foreviste bilag X-4, underbilaget (kuvert).

Vidnet forklarede, at det er hendes kuvert. Det kan godt være, at

telefondamen kan have hjulpet hende med at udfylde kuverten.

Den pågældende [dag] havde været en god dag. Der er betalt 1.100

kr. til huset, og 700 kr. til telefonpigen. Beløbene er fra både hende

og L. Der er nok betalt lidt ekstra til fællesudgifterne, fordi hun

skyldte fra tidligere. Telefonpigen har fået 250 kr. fra dem begge

og 100 kr. ekstra fra hver oveni som bonus. Telefonpigen modtog

sin løn kontant ved vagtens afslutning. De 1.100 kr. til

fællesudgifterne blev lagt over i en anden kuvert til A. De plejer

ikke at skrive på denne kuvert, at den er fra dem begge. Det var

således en helt blank kuvert, der blev lagt til A. Hun kan ikke

erindre, om hun har skrevet dato på kuverten. Hun har ikke påført

side 8

UfR ONLINE

sin andel af fællesudgifterne på underbilaget til bilag X-4. Det gør

de bare ikke. Hun vidste jo godt, hvad hun havde lagt.

Anklageren foreviste bilag B-4, underbilagene.

Vidnet forklarede, at hun ikke har set kuverter som disse før.

Anklageren foreholdt vidnet bilag X-4, s. 2, 2. afsnit.

Vidnet forklarede, at hun ikke har forklaret således til politiet.«

Vidnet

Charlotte Wittendorf,

der er ansat i SKAT, har under

hovedforhandlingen afgivet forklaring, der er gengivet således i

retsbogen:

»Vidnet forklarede, at hun er ansat ved SKATs afdeling for

økonomisk kriminalitet i Fredensborg. Hun har i denne egenskab

foretaget kontrolbesøg på flere bordeller.

I 2010 foretog SKAT kontrol på SMS-planet i marts måned. Hun

deltog i denne kontrol. Endvidere blev der foretaget kontrol i

september 2010, januar 2011 og november 2011.

Anklageren dokumenterede fra bilag A-1-1 (anmeldelse fra SKAT

til politiet), s. 6, vedrørende kontrolaktion den 25. januar 2011.

I forbindelse med kontrolbesøgene kontrollerer SKAT, hvad de

prostituerede tjener, hvilken løn der gives til telefonpigerne, og

hvad der betales til »huset«. I forbindelse med SMS-planet havde

det været svært at finde ud af, hvad der blev ydet af betaling.

Anledningen til SKATs anmeldelse af 30. marts 2011 var en

beregning på grundlag af vagtplanerne samt oplysningerne om

telefonpigernes løn og betalingen til »huset«. På denne baggrund

blev det beregnet, at der var en indtjening på ca. 40.000 kr. om

måneden. Endvidere blev der til brug for anmeldelsen foretaget en

beregning, der tog udgangspunkt i en indtjening på 1/3 af

omsætningen. Dette beløb ville udgøre ca. 250.000 kr. om måneden.

Hun har ikke selv truffet A på besøgene. A var til stede under

kontrolbesøget i september 2010, der skete som led i »fair play«-

indsatsen (indsatsen mod sort arbejde).

Adspurgt af advokat Anders Nemeth forklarede vidnet, at hun er

bekendt med, at A både er registreret med SMS-planet og som

prostitueret under navnet - - -.

Der er nævnt 2 andre personer i anmeldelsen af 30. marts 2011.

Det hænger sammen med, at SKAT på daværende tidspunkt ikke

havde klarhed over, hvordan tingene hang sammen i SMS-planet.

E ejede via et anpartsselskab ejendommen. Hun ved ikke, hvilke

yderligere initiativer der er taget i forhold til E.

Adspurgt af advokat Thomas Berg forklarede vidnet, at [den blotte

omstændighed], at man udlejer en ejendom, hvorfra der udøves

prostitution, ikke indebærer, at udlejeren er medskyldig i rufferi.

Der er ikke indgivet anmeldelse mod Ekstra Bladet som

mellemmand i forbindelse med annoncering.

Det projekt, hun er tilknyttet i SKAT, er landsdækkende, men

hendes enhed dækker Nordsjælland i forbindelse med kontroller

mv.

Adspurgt af advokat Bjørn Elmquist forklarede vidnet, at

anmeldelsen af 30. marts 2011 var vedlagt kopi af en

korrespondance mellem SKAT og A's revisor, Henrik Brandt. Hun

blev bekendt med henvendelsen via sagsbehandlingssystemet.

Hendes enhed har ikke i den konkrete sag været inddraget i

besvarelsen til Henrik Brandt. Hun er bekendt med, at der også i

andre sager har været tilsvarende henvendelser.

Adspurgt af advokat Thomas Berg forklarede vidnet, at SKAT

fører stamkort på de enkelte bordeller.

Advokat Thomas Berg dokumenterede fra bilag A-1-1-10.

Vidnet forklarede, at startdatoen er angivet som 1. april 2004,

fordi SMS-planet startede der, omend på en anden adresse. Der har

også været kontrolbesøg hos SMS-planet før 2010. P er angivet

som bordelejer, fordi hun tidligere har stået for stedet.

Kontrolbesøgene vedrørende moms og skat ligger navnlig hos

U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H

SKATs fair-play-gruppe. Hendes fokus har været at se på

skatteforhold i forhold til prostitutionens bagmænd.

1449

Advokat Thomas Berg dokumenterede fra bilag A-1-1-11 (Notat

vedrørende anmeldelse på E).

Vidnet forklarede, at kontrolbesøgene har til formål at indsamle

de relevante oplysninger. Anmeldelsen af 30. marts 2011 er

resultatet af bearbejdningen af oplysningerne. Projektet vedrørende

prostitutionens bagmænd blev etableret 2006/2007, fordi der

dengang blev sat politisk fokus på spørgsmålet. Det var således

først på dette tidspunkt, at man systematisk begyndte at indsamle

oplysninger.

SKAT har også udarbejdet anmeldelser på andre etablissementer.

Hun ved ikke, hvor mange anmeldelser der er tale om.«

Vidnet

Henrik Brandt

har under hovedforhandlingen afgivet

forklaring, der er gengivet således i retsbogen:

»Vidnet forklarede, at han har været revisor for A fra september

2010 til foråret 2012 både privat og i regi af SMS-planet. Han har

ikke været revisor for andre af de tiltalte.

Anklageren foreviste vidnet underbilagene til bilag F-18

(regnskaber).

Vidnet forklarede, at han har udarbejdet disse regnskaber på

grundlag af de regnskabsbilag, han har modtaget. Beløbene er

angivet eksklusive moms. Hvis det angivne kontonummer ender

på »1«, er der fradrag for moms. Han vil gå ud fra, at

månedsregnskabet for juni måned har været gennemsnitligt. Alle

bilag, han har modtaget, er blevet bogført. Han har drøftet

indtægterne i SMS-planet med A. Disse indtægter fremgår af konto

14102. Beløbet dækker over, at hver pige skulle betale 300 kr. til

fællesudgifter pr. vagt. Han er ikke bekendt med, at der er blevet

betalt yderligere beløb til fællesudgifterne. Han har nævnt

fællesudgifternes størrelse for A, fordi der var et mindre underskud,

der skulle holdes øje med. Han har imidlertid ikke tilkendegivet,

at indbetalingen til fællesudgifterne var for beskeden. Han modtog

bilag måned for måned for hver enkelt pige. Endvidere fik han A's

personlige bilag, der optrådte som en udgift i regnskabet. Han havde

udarbejdet en standardblanket [her-]på. Som han husker det, gik

A på et tidspunkt over til selv at lave dags dato blanketter. Han gik

ud fra, at disse blanketter var opgjort af A måned for måned. Den

blanket, han udarbejdede, indeholdt felter til dato, navn, cvr-

nummer, beløb og tekst.

Adspurgt af advokat Anders Nemeth forklarede vidnet, at han har

udarbejdet regnskaberne ud fra de forelagte bilag. Uden bilag kan

han ikke foretage bogføring.

Adspurgt af advokat Bjørn Elmquist forklarede vidnet, at han i

begyndelsen af forløbet rettede henvendelse til SKAT for at få

afdækket, hvordan A kunne drive sin virksomhed uden at få

problemer. Det var svært at få et brugbart svar fra SKAT.

Advokat Bjørn Elmquist foreviste vidnet bilag A-1-1-13 (e-mail

af 22. september 2010 og SKATs brev af 5. oktober 2010).

Vidnet forklarede, at det nævnte bilag er hans henvendelse til og

svaret fra SKAT. Han rettede også henvendelse til politiet, der

besvarede hans henvendelse. Han erindrer ikke svaret, der ikke var

brugbart.«

Der er ud over de bilag, hvorfra der er foretaget dokumentation

under og som led i afhøringerne, dokumenteret fra følgende:

Forhold 1 og 2:

- bilag A-1-13 (revisor Henrik Brandts henvendelse af 22.

september 2010 til en medarbejder i SKAT),

- bilag A-1-1-15 (vagtplan for 24. -30. januar 2011),

- bilag F-19 (underbilagene, vagtplaner for uge 43, 44 og 45 og

udskrift SMS-planets webside under »information«),

side 9

UfR ONLINE

- bilag T-1 (udskrift af sms'er af 21. oktober 2011, kl. 10.41:51

og kl. 10.45:57),

- bilag T-5 (s. 3, nederst og s. 5, nederst (samtale mellem A og Q

samt afspilning af uddrag af aflytning),

- bilag T-6 (rapport A/V vedr. bar på Amager - samtale mellem

A og V),

- bilag T-8 (samtale mellem A og Ekstra Bladet).

- bilag T-10 (samtale mellem A og Paris, s. 3 øverst, og afspilning

af uddrag af aflytning),

- bilag T-11 (sms af 1. november 2011, kl. 11.45:01 fra A til en

række personer), og

- bilag U-1 (ukendt mand til SMS-planet, s. 4 nederst og 5 øverst),

Forhold 3 og 4:

- bilag T-5 (sms fra A til I den 24. oktober 2011, kl. 11.38:59),

- bilag T-5 (uddrag af samtale mellem Q og A, s. 3 og s. 5 øverst,

og afspilning af uddrag af samtalen),

- bilag T-5 (uddrag af samtale mellem A og T1, s. 8 og s. 9, og

afspilning af uddrag af aflytning),

- bilag T-5 (samtale mellem telefonpige og ukendt mand, s. 10)

- bilag U-3-2 (samtale 3. november 2011 mellem (angiveligt) T1

og A, s. 3 øverst og afspilning af uddrag af aflytningen).

Personlige oplysninger mv.

Ingen af de tiltalte er tidligere straffet af betydning for denne sag.

Forsvarerne har under hovedforhandlingen tilkendegivet, at der

ikke var behov for en nærmere afhøring af de tiltalte om deres

personlige forhold. Anklageren har ikke haft bemærkninger hertil.

A har under sagen været frihedsberøvet fra den 8. november til

den 17. november 2011.

1450

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet:

Tiltalte A (forhold 1 og 3):

Retten finder, at det efter indholdet af de afgivne forklaringer og

sagens øvrige oplysninger er bevist, at A på adressen - - -vej 231

i - - - som lejer af en lejlighed har drevet bordellet »SMS-Planet«,

og at hun i denne forbindelse har modtaget betaling fra flere

kvinder, der benyttede lejligheden til at udøve seksuelle ydelser

mod betaling, ligesom hun var ansvarlig for, at der blev lavet

vagtplaner for telefonpigerne og de prostituerede, sørgede for

indretning og vedligeholdelse af lokalerne, sørgede for

vedligeholdelse af hjemmesiden, afholdt udgifter til blandt andet

husleje, elektricitet, rengøring og annoncering i Ekstra Bladet samt

i hvert fald i et vist omfang deltog i ansættelsen af telefonpigerne.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig oplysningerne om

vagtplanerne, indretningen af bordellet, antallet af telefonpiger, og

omstændighederne i forbindelse med at der i SMS-planets lokaler

er blevet fundet forskellige kuverter med påførsler, er det bevist,

at der i overensstemmelse med det anførte i anklageskriftet har

været ikke under 25 prostituerede tilknyttet SMS-planet, og at de

prostituerede har betalt et beløb til A pr. vagt. A's og de øvrige

tiltaltes forklaringer kan heroverfor ikke føre til en anden vurdering.

Efter sagens oplysninger, herunder navnlig bilag F-17, svinger

de beløb, de prostituerede har betalt til A, mellem 300 og 1.100 kr.

pr. vagt. Den beregning, politiet i bilag F-17 har foretaget af A's

fortjeneste ved bordeldriften, er på flere punkter ikke underbygget

af klare faktiske oplysninger. Dette gælder navnlig fastlæggelsen

af omfanget af A's egne vagter som prostitueret og politiets

beløbsmæssige opgørelse af betalingen pr. vagt til A på 1.000 kr.

I mangel af sådanne klare faktiske oplysninger må A's fortjeneste

derfor ansættes skønsmæssigt. Ved denne skønsmæssige ansættelse

har retten taget udgangspunkt i en betaling til A på 700 kr. vagt og

U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H

foretaget en skønsmæssigt fastsat reduktion, hvori navnlig indgår

A's egne vagter som prostitueret. A's fortjeneste kan herefter

skønsmæssigt fastsættes til ikke under 500.000 kr.

Det følger af det ovenfor anførte, at A har overtrådt straffelovens

§ 228, stk. 1, nr. 3, om bordelvirksomhed.

Efter indholdet af de aflytninger, der er foretaget af samtaler

mellem A og »Q« og mellem A og T1 samt indholdet af sms-

beskederne til og fra »I«, finder retten, at det er bevist, at A har

ladet »I« arbejde som prostitueret på SMS-planet den 25. oktober

2011 i tidsrummet fra kl. 16.00 til kl. 22.00, uagtet hun vidste eller

bestemt måtte formodes at vide, at »I« var under 21 år. Det kan

ikke føre til en anden vurdering, at det ikke som led i

efterforskningen har været muligt at finde frem til »I«.

Herved har A overtrådt straffelovens § 228, stk. 2.

De tiltalte T1, T3, T6, T2, T4, T5 og T7 (forhold 2):

Retten finder ikke grundlag for at fastslå, at den subsidiære tiltale

ikke opfylder kravene i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 3, jf. stk.

Efter bevisførelsen, herunder de tiltaltes egne forklaringer, er det

bevist, at de har fungeret som telefonpiger for de prostituerede på

SMS-planet og i denne forbindelse har modtaget et ikke nærmere

opgjort vederlag for arbejdet.

Anklagemyndigheden har ikke bevist, at de tiltalte som

telefonpiger har medvirket således til bordeldriften, at der kan være

grundlag for at domfælde for overtrædelse af straffelovens § 228,

stk. 1, nr. 3, jf. § 23.

Derimod finder retten, at anklagemyndigheden har bevist, at de

tiltalte har overtrådt straffelovens § 229, stk. 1, i overensstemmelse

med den subsidiær tiltale.

Retten finder således, at de tiltalte ved varetagelsen af hvervet

som telefonpiger for de prostituerede har optrådt som mellemmænd

og derved for vindings skyld har fremmet kønslig usædelighed,

idet de modtog betaling for hvervet. Der er ikke grundlag for at

anse bestemmelsen for uanvendelig i forhold til de tiltalte ud fra

et synspunkt om material atypicitet. Den omstændighed, at det i

betænkning nr. 139/1955 om foranstaltninger til bekæmpelse af

prostitutionen, side 27, anføres, at bestemmelsen er rettet mod

prostitutionens bagmænd, kan ikke føre til en anden vurdering.

Tiltalte C, B og D (forhold 2):

Anklagemyndigheden har vedrørende disse tiltalte ikke ført det

til domfældelse fornødne bevis for overtrædelse af straffelovens §

228, stk. 1, nr. 3, jf. § 23, eller subsidiært straffelovens § 229, stk.

Derfor frifinder retten i det hele C, B og D.

Tiltalte T1 (forhold 4):

Efter indholdet af de aflytninger, der er foretaget af samtaler

mellem A og T1, finder retten, at det er bevist, at T1 i sin egenskab

af telefonpige har ladet »I« arbejde som prostitueret på SMS-planet

den 25. oktober 2011 i tidsrummet fra kl. 16.00 til kl. 22.00, uagtet

hun vidste eller bestemt måtte formodes at vide, at »I« var under

21 år. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at det ikke som led

i efterforskningen har været muligt at finde frem til »I«.

Herved har T1 overtrådt straffelovens § 228, stk. 2.

Strafudmåling og konfiskation:

Straffen fastsættes for A's vedkommende i medfør af straffelovens

§ 228, stk. 1, nr. 3, og § 228, stk. 2, til fængsel i 4 måneder, der

gøres betinget som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Retten har ved strafudmålingen og afgørelsen om at gøre straffen

betinget lagt vægt på omfanget og karakteren af den begåede

kriminalitet samt på, at A ikke tidligere er straffet for lignende

kriminalitet.

1451

side 10

UfR ONLINE

Konfiskationspåstanden i forhold til A tages efter sagens udfald

til følge for et beløb på 500.000 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1,

2. pkt.

Straffen fastsættes for T1's vedkommende i medfør af straffelovens

§ 228, stk. 2, og § 229, stk. 1, til fængsel i 30 dage, der gøres

betinget som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Retten har ved strafudmålingen og afgørelsen om at gøre straffen

betinget lagt vægt på, at T1 ikke tidligere er straffet for lignende

kriminalitet.

Straffen for T3, T6, T2, T4, T5 og T7 bliver uanset deres

overtrædelse af straffelovens § 229, stk. 1, ikke fastsat, hvis de

tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf.

straffelovens § 56, stk. 1.

Retten har ved afgørelsen om ikke at fastsætte en straf lagt vægt

på de tiltaltes mere beskedne rolle som telefonpiger på bordellet.

Endvidere har retten lagt vægt på de tiltales egne forklaringer om

omfanget af deres arbejde på SMS-planet. Under disse

omstændigheder, og idet de tiltalte ikke tidligere er straffet for

lignende kriminalitet, finder retten det således upåkrævet at fastsætte

en straf.

---

Østre Landsrets dom 28. maj 2013 (8. afd.), S-3101-12 (TfK

2013.785)

(Frosell, M. Lerche, Lene Jensen med domsmænd).

Lyngby Rets dom af 25. september 2012 (- - -) er anket af A, T1,

T6, T2, T4, T3, T7 og T5 med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse

med anklageskriftet samt skærpelse for alle de tiltaltes

vedkommende.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte

og vidneforklaring af Charlotte Wittendorf, SKAT, og L, der alle

har forklaret i det væsentlige som i byretten.

De i byretten af vidnet politiassistent Casper Fiala,

kriminalassistent Morten Lykke Larsen, Maria Marcher og revisor

Henrik Lundgren Brandt afgivne forklaring er dokumenteret i

medfør af retsplejelovens § 923. Tilsvarende er dokumenteret

forklaringerne fra de for byretten tiltalte og frifundne B, C og D.

Der er endvidere afgivet vidneforklaring af kriminalassistent Bo

Søndergaard.

Tiltalte A

har supplerende forklaret blandt andet, at omsætningen

i SMS-planet var højere i dagene omkring og kort efter

månedsskiftet. Henrik Brandt var hendes revisor, ligesom han var

revisor for andre af pigerne. Hun fastholder, at han foreslog, at

pigerne skulle betale mere til fællesudgifterne. Telefondamerne fik

ikke 700 kr. fra hver af de prostituerede. Der var i lokalerne en

tavle, hvor pigerne skrev beskeder til hinanden. Hun overtog

lokalerne fra - - - og E. Huslejen blev betalt til E eller et af hans

selskaber. Før hun overtog lokalerne, blev der drevet tilsvarende

klinik også under navnet SMS-planet. Hun skulle betale for

overtagelsen. Hun skulle oprindeligt betale ham 150.000 kr.

inklusive hjemmesiden. Senere steg prisen til 300.000 kr., og hun

blev præsenteret for et underskrevet gældsbrev, som hun ikke have

skrevet under på. Hun har betalt i alt 700.000-800.000 kr. i

»nøglepenge« til E. Hun blev truet til at betale disse penge. Hun

er sikker på, at hun har betalt huslejen for august til E. Når hun selv

arbejdede som prostitueret på SMS-planet, udfyldte hun en kuvert,

hvori hun lagde pengene. Hun overlod normalt ikke udfyldelsen

af kuverten til telefonpigerne. Det var først dage efter den 25.

oktober 2011, at hun fik kendskab til, at I var under 21 år. Hun er

sikker på, at T1 først efter den 25. oktober 2011 fik kendskab til,

at I var under 21 år. Hun vil tro, at hun i perioden have 4-6 vagter

pr. uge. Det er i Ekstra Bladet, man annoncerer i. Ekstra Bladet har

U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H

også elektroniske annoncer. En lille annonce i Ekstra Bladet koster

500-600 kr. pr. dag. Hendes revisor sørgede for, at Ekstra Bladet

sendte faktura vedrørende SMS-planets annoncer i Ekstra Bladet,

ligesom han sørgede for, at der blev afregnet moms vedrørende

disse annoncer. Hun bor fortsat - - - sammen med sin datter på 16

år. Hun har et kolonihavehus. Hun har ikke noget arbejde.

Tiltalte T1

har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke

kendte I, da hun mødte på vagten, hvor hun traf I. Efterfølgende

har hun talt med I. Hun så første gang I den 25. oktober 2011. Der

var ikke andre på vagt. Da vagten begyndte, havde hun en

telefonsamtale med A. Der blev ikke talt om I's alder. Hun skønnede

I til at være i begyndelsen af 20'erne. Det var først efterfølgende,

ca. en uge senere, at hun fik oplyst af deres altmuligmand, at I var

18 år. I havde tidligere arbejdet på et bordel i Rødovre, ligesom

hun havde familiemedlemmer i bordelbranchen. I virkede lidt

umoden. Som telefondame har hun ikke noget at gøre med, om

pigerne byttede vagter. Det er hendes indtryk, at A havde mange

vagter, idet der bl.a. var en kunde, som i telefonen spurgte om SMS-

planet ikke havde andre piger end A. Hun har en gang set E, som

vistnok var udlejer af lokalerne. Under den aflyttede telefonsamtale

den 25. oktober 2011 bemærkede hun om I's alder navnlig, at I

tydeligvis var yngre end de andre piger i SMS-planet, men ordene

»for ung« gik det ikke på, om hun skulle være under 21 år. Under

samtalen den 3. november 2011 talte hun og A om I's alder, men

det var på grundlag af oplysninger, som hun fik dage efter den 25.

oktober 2011.

Tiltalte T6

har supplerende forklaret blandt andet, at hun begyndte

som telefonpige i SMS-planet i januar 2011. Politiet og SKAT

sagde på hendes telefoniske forespørgsel, før hun begyndte som

telefonpige, at det ikke var ulovligt at arbejde som telefonpige, hvis

hun ikke

1452

havde noget at gøre med de prostitueredes penge. Noget lignende

blev der sagt af politiet, da hun blev afhørt. Politiet sagde i den

forbindelse, at aktionen mod SMS-planet var en politisk sag. A har

ikke været hendes chef eller den, som har givet hende direktiver.

Hun har kendt A i mange år. A var flittig til selv at tage vagter.

Hun ved ikke, hvem der ejede stedet. Det var de prostituerede selv,

som styrede betaling af husleje. Det har hun ikke haft noget at gøre

med. Hun har i løbet af de 11 måneder tjent ca. 6.000 kr., men hun

opgav 10.000 kr. til SKAT. Hun har ikke tjent 10.250 kr., som

politiet er nået frem til. Om sine personlige forhold har hun

forklaret, at hun fortsat er sygeplejerske inden for psykiatrien. En

domfældelse kan medføre, at hun mister sit arbejde.

Tiltalte T2

har supplerende forklaret blandt andet, at hun

fastholder, at hun ikke har talt med A, før hun begyndte i SMS-

planet som telefonpige. Hun har ikke haft noget at gøre med

pigernes betaling til huset. Hun har arbejdet som telefonpige for L

og M. Hun har ikke tidligere været udsat for, at politiet/SKAT kom

på SMS-planet, men hun har hørt herom fra T1, som har oplyst om

SKATs kontrolbesøg. Hun har talt med SKAT, som sagde, at det

var i orden, at hun arbejdede som telefondame, hvis hun betalte

skat af indtægterne herved. Der var en god stemning på stedet -

som et slags pigekollektiv. De prostituerede kørte hver for sig deres

egen selvstændige forretning. Der var ikke nogen chef/mutter.

Tiltalte T4

har supplerende forklaret blandt andet, at hun ved

afhøringen hos politiet ikke har forklaret, at hun har haft noget at

gøre med A. Hun talte i telefon 2 gange med politiet. Politimanden

oplæste hendes forklaring under den anden telefonsamtale. Under

denne samtale måtte hun rette mange fejl og misforståelser. Hun

fik ikke lov til at få noget på skrift om afhøringen og den rejste

sigtelse. Hun har to børn og har haft fast arbejde gennem 19 år.

side 11

UfR ONLINE

Tiltalte T3

har supplerende forklaret blandt andet, at hun, før hun

begyndte i SMS-planet, henvendte sig til A, fordi hun vidste, at A

stod for hjemmeside og vagtplaner. Hun havde hørt om A fra

altmuligmanden, som også kommer på andre bordeller. Hun har

haft 4 vagter i alt. Indtjeningen på 1.500 kr. kan godt passe. Hun

har ikke været til personalemøder på SMS-planet. Hun har bare

passet telefonen, men havde ikke ansvaret for telefonpasning. Hvis

hun vaskede i kælderen, var det en af de prostituerede, som tog

telefonen. Det var almindeligt kendt, at A næsten hele tiden var

der og tog vagter, hvis ikke andre tog vagterne. Hun har hørt om

E, men har aldrig mødt ham. Hun har ikke noget arbejde for tiden,

men lever af kontanthjælp. Hun er uddannet lægesekretær og

forventer at begynde som sådan i august 2011.

Tiltalte T7

har supplerende forklaret blandt andet, at hun har været

inden for prostitutionsbranchen i 13 år, herunder som prostitueret

og som telefonpige. Hun har mange gange mødt politiet, som ikke

har sagt til hende, at det var ulovligt at være telefonpige eller

prostitueret.

Tiltalte T5

har supplerende forklaret blandt andet, at hun i sin

kalender har anført de 6 gange, hun havde vagt på SMS-planet og

sin indtjening. Hun vidste ikke, hvad det betød, hvis der på

kuverterne stod tallet 10 eller 11. Det var ikke A, som ansatte hende

som telefonpige. Hun har i maj 2013 rettet mailhenvendelse til

nogle politifolk om, hvorvidt det er lovligt for hende at arbejde

som telefondame på et bordel. Hun har også været telefondame på

en af - - - massageklinikker, A-Gruppen, hvilket politiet var bekendt

med, uden at der dengang blev rejst sigtelse mod hende. Politi og

SKAT havde været på kontrolbesøg flere gange både hos A-

Gruppen og SMS-planet.

Vidnet Charlotte Wittendorf, SKAT,

har supplerende forklaret

blandt andet, at SKAT forud for politianmeldelsen havde været på

flere kontrolbesøg på SMS-planet samt på mange andre bordeller.

SKAT har svært ved at få sandfærdige og korrekte oplysninger fra

de involverede på bordellerne. SKAT har i sagen vedrørende SMS-

planet vurderet, at pigernes betaling til »huset« - omkring 40.000

kr. - har oversteget huslejeudgifterne, hvorfor det var SKATs

opfattelse, at der var tale om rufferi. Hun har ikke undersøgt P's og

E's selskaber og forhold i øvrigt. Hun er bekendt med, at A i 2008

erhvervede en kolonihave. SKAT fik i begyndelsen af 2010

oplysning om, at A fra begyndelsen af januar 2011 havde overtaget

SMS-planet. SKAT havde ikke præcise oplysninger om, hvad A

har betalt i goodwill/nøglepenge for overtagelsen af SMS-planet.

Hensigten med kontrolbesøg er bl.a. at få kendskab til

prostitutionens bagmænd. Politiet er som regel med, når SKAT

foretager kontrolbesøg. Vedrørende notatet af 3. maj 2010 om

anmeldelse af E har hun oplyst, at det har været op til politiet, hvad

er videre skete i anledning af SKATs anmeldelse vedrørende bl.a.

E. Under kontrolbesøget den 8. november 2011 fik SKAT bl.a.

lejlighed til at se kontoudtog, kuverter m.v., men SKAT havde ved

den lejlighed en relativ passiv rolle. SKAT havde kun skattemæssigt

opmærksomheden rettet mod telefonpigerne. Hvis telefonpiger

spurgte hende om lovligheden af deres arbejde som telefonpiger,

henviste hun dem til at tale herom med politiet.

Vidnet kriminalassistent Bo Søndergaard

har forklaret blandt

andet, at han som kriminalassistent foretog afhøring af bl.a. T2 og

T4. Han var med til starten af sagen. Han var med til aktionen mod

bordellet SMS-planet på - - -vejen. Vedrørende afhøringen af T2

husker han ikke særlige omstændigheder. Han mindes ikke at have

sagt, at hun ikke havde brug for en forsvarer. Hun blev vejledt om,

at hun ikke har pligt til at underskrive rapporten. Han afhørte også

T4 og kan svagt huske, at

1453

U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H

han efterfølgende på ny var i kontakt med T4. T4 var vist ikke til

stede i SMS-planet den 8. november 2011. En farvet plastikand

blev lagt i en beholder hver gang, der blev rejst en ny sigtelse.

Vidnet L

har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke har

haft aftenarbejde på SMS-planet. Hun er nu stoppet som

sexarbejder. Hun begyndte at arbejde på stedet den 1. september

2011. Hvis hun havde en dårlig vagt, skete det, at hun undlod at

betale til huset eller betalte mindre til huset end de 300 kr., som

det var aftalt, at sexarbejderne skulle betale. Hun syntes, at det var

mere trygt at have den samme telefonpige. Hun kendte ikke T2 i

forvejen, da T2 begyndte som telefonpige for hende. Priserne for

de forskellige seksuelle ydelser bestemte hun selv. Det havde

telefonpigen ikke noget at gøre med. Hun var meget chokeret, da

hun blev afhørt af politiet den 8. november 2011. Det er derfor, at

hun har så mange korrektioner til de oplysninger, som hun er

refereret for i politirapporten vedrørende afhøringen af hende den

8. november 2011.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad forhold 1 og 3 (A)

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte A af de

grunde, der er anført i dommen, skyldig i det af byretten fastslåede

omfang.

5 voterende kan herunder tiltræde, at A's fortjeneste ved

bordelvirksomheden i mangel af pålidelige talmæssige og

regnskabsmæssige oplysninger om såvel indtægter som udgifter -

herunder dokumentation for A's betaling for overtagelse af SMS-

planet - kan fastsættes til ikke under 500.000 kr. 1 voterende finder

ikke, at A's fortjeneste har været over 300.000 kr.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at A vidste

eller bestemt formodede, at »I« var under 21 år.

Ad forhold 2

Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten er det med den

sikkerhed, der er fornøden til domfældelse i en straffesag, bevist,

at de tiltalte i dette forhold havde et sådant forsæt, at de kan

domfældes for medvirken til overtrædelse af straffelovens § 228,

stk. 1, nr. 3.

Af de af byretten anførte grunde tiltræder 5 voterende, at forholdet

er henført under straffelovens § 229, stk. 1, idet disse tiltalte ved

deres virke som telefonpiger i SMS-planet ved formidling af kontakt

mellem kunderne og de prostituerede samt ved indkassering af

penge m.v. for vindings skyld har optrådt som mellemmænd og

herved fremmet kønslig usædelighed.

Henset til at straffelovens § 229 ifølge forarbejderne til

bestemmelsen er vendt mod prostitutionens bagmænd, samt at det

alene kan anses for bevist, at disse tiltalte som telefonpiger har haft

en forholdsvis passiv rolle i forbindelse med udøvelsen af

prostitutionsvirksomheden i SMS-planet, finder 1 voterende ikke,

at der er grundlag for domfældelse efter straffelovens § 229, stk.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Det bemærkes, at landsretten kan tiltræde, at den subsidiære tiltale

i forhold 2 opfylder kravene i retsplejelovens § 834.

Ad forhold 4

Den aflyttede samtale mellem A og T vedrørende »I's« alder har

fundet sted, efter at »I« den 25. oktober 2011 havde arbejdet som

prostitueret på SMS-planet, og godtgør ikke med fornøden

sikkerhed, at T1 den 25. oktober 2011 vidste eller bestemt

formodede, at »I« var under 21 år. T1 frifindes derfor for tiltalen i

forhold 4.

side 12

UfR ONLINE

Straffene for de tiltalte 1) A, 3) T6, 4) T2, 5) T4, 6) T3, 7) T7 og

8) T5 findes passende, ligesom det tiltrædes, at straffene er gjort

betinget som bestemt af byretten.

Frihedsstraffen for 2) T1 bliver uanset hendes overtrædelse af

straffelovens § 229, stk. 1, ikke udmålt, hvis T1 overholder de

betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Landsretten tiltræder, at konfiskationspåstanden vedrørende A er

taget til følge som bestemt af byretten.

I øvrigt stadfæstes dommen.

---

Højesterets dom

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 25.

september 2012 og af Østre Landsrets 8. afdeling den 28. maj 2013.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen,

Jon Stokholm, Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs og Jens Kruse

Mikkelsen.

Påstande

Dommen er anket af T1, T2, T3, T4, T5, T6 og T7 med påstand

om frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 229, stk. 1 (nu §

233, stk. 2, 2. pkt.), subsidiært strafbortfald eller formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Retsgrundlag

Lovgivningen

Det har siden midlertidig lov nr. 63 af 10. april 1911 om nogle

ændringer i straffelovgivningen været strafbart som mellemmand

at fremme kønslig usædelighed. I perioden fra ikrafttrædelsen i

1933 af borgerlig straffelov fra 1930 og indtil 1961 var det dog

kun erhvervsmæssig mellemmandsvirksomhed, som var strafbar.

§ 229, stk. 1, i borgerlig straffelov nr. 126 af 15. april 1930 havde

følgende ordlyd:

»Den, som erhvervsmæssigt fremmer kønslig Usædelighed ved

at optræde som Mellemmand, eller som udnytter en andens Erhverv

ved kønslig Usædelighed, straffes med Fængsel indtil 3 Aar.«

1454

Ved lov nr. 163 af 31. maj 1961 fik straffelovens § 229, stk. 1,

følgende ordlyd:

»Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld

eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller

som udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes

med fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder

med hæfte eller bøde.«

Straffelovens § 229, stk. 1, havde på gerningstidspunktet følgende

ordlyd (jf. lovbekendtgørelse nr. 1235 af 26. oktober 2010):

»Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld

eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller

som udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes

med fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder

med bøde.«

Ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 om ændring af bl.a. straffeloven

blev bestemmelsen om mellemmandsvirksomhed flyttet fra

straffelovens § 229, stk. 1, 1. led, til § 233, stk. 2, 2. pkt., og

bestemmelsen om bordelvirksomhed (rufferi) blev samtidig flyttet

fra straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3, til § 233, stk. 1. Bestemmelsen

i § 233 fik ved denne lovændring den nugældende ordlyd:

»Den, der driver virksomhed med, at en anden mod betaling eller

løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes for

rufferi med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2.

Den, der i øvrigt udnytter, at en anden erhvervsmæssigt

mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en

kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Det samme

gælder den, der fremmer, at en anden mod betaling eller løfte om

U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H

betaling har seksuelt forhold til en kunde, ved for vindings skyld

eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand.

Stk. 3.

Den, der udlejer værelse i hotel til brug for, at en anden

erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt

forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.«

Forarbejder

I betænkning nr. 139/1955 om foranstaltninger til bekæmpelse af

prostitutionen, der dannede grundlag for lovændringen i 1961,

fremgår af kapitel IV (»Gældende lovgivning og praksis«), s. 27,

bl.a. følgende om de dagældende bestemmelser i straffeloven fra

1930:

»Prostitutionens bagmænd, rufferne og alfonserne, rammes af

bestemmelserne i straffelovens §§ 228 og 229.«

Det anføres endvidere i betænkningen, kapitel VIII

(»Samfundsmæssig indgriben overfor andre end de prostituerede«),

s. 74, bl.a.:

»Er alfonsens forbindelse med kvinden begrænset til

kundeformidlingen, således at han ikke modtager noget af

hende,

vil han kun kunne rammes af bestemmelsen i § 229, stk. 1, der

foreskriver straf for den, som erhvervsmæssigt fremmer kønslig

usædelighed ved at optræde som mellemmand. Bestemmelsen

kræver ikke, at den kønslige usædelighed, gerningsmanden

formidler, drives som erhverv, men forudsætter, at gerningsmandens

eget forhold kan betegnes som erhvervsmæssigt. Man har ikke

villet gøre en »vennetjeneste« strafbar, og man har heller ikke villet

straffe det forhold, at en hotelportier lejlighedsvis på anmodning

giver en rejsende en offentlig piges adresse, eller at en hotelvært

lejer et værelse ud til et rejsende par, selv om han nærmest antager,

at de pågældende ikke er gift.«

Det fremgår af betænkningens s. 74, at Justitsministeriet havde

anmodet udvalget bag betænkningen om en udtalelse vedrørende

et af ministeriet udarbejdet udkast til ændring af bl.a. straffelovens

§ 229. Ifølge udkastets § 2 skulle ordet »erhvervsmæssigt« erstattes

af »erhvervs- eller vanemæssigt«. Et flertal af udvalgets medlemmer

kunne tiltræde det nævnte ændringsforslag, og flertallet anførte i

den forbindelse bl.a. (s. 75):

»Hvis disse ændringer gennemføres, vil man efter

flertallets

opfattelse væsentligt have forbedret mulighederne for at skride ind

mod prostitutionens bagmænd.«

I bemærkningerne til lovforslaget, der blev vedtaget som lov nr.

163 af 31. maj 1961 (Folketingstidende 1960-61, tillæg A, spalte

583-585), anføres bl.a.:

»Disse bestemmelser om ændringer i §§ 228-29 angår strafansvaret

for de personer, der betegnes som prostitutionens bagmænd. De

gældende regler herom bygger på det synspunkt, at virksomhed,

der fremmer prostitution, som hovedregel kun bør kriminaliseres,

når virksomheden i sig selv er af en særlig asocial karakter; efter

§ 228, stk. 1, straffes den, der forleder nogen til kønslig usædelighed

med andre, således kun, hvis han har handlet

»for vindings skyld«,

og § 229, stk. 1, fastsætter kun straf for mellemmandsvirksomhed,

hvis denne er udøvet

»erhvervsmæssigt«.

Det synes ikke rigtigt at

fastholde dette synspunkt strengt. Udgangspunktet synes snarere

at måtte være, at hensynet til en begrænsning af prostitutionen med

dens menneskelige og samfundsmæssige følger tilsiger en

kriminalisering af handlinger, der i væsentlig grad fremmer

prostitutionen.

...

. . . Efter § 229, stk. 1, straffes den, som erhvervsmæssigt fremmer

kønslig usædelighed ved at optræde som mellemmand. Udtrykket

»erhvervsmæssigt« frembyder fortolkningstvivl; det må antages at

indebære, at mellemmandsvirksomheden skal være udøvet dels for

vindings skyld, dels i en flerhed af tilfælde. Samtidig med, at

bestemmelsen hermed knytter strafansvaret til strengere betingelser

side 13

UfR ONLINE

end rimeligt, stiller den så store bevismæssige krav, at den er blevet

uden nævneværdig praktisk betydning. I overensstemmelse med

det

1455

tidligere anførte principielle udgangspunkt foreslås det nu, at den

omhandlede mellemmandsvirksomhed skal kunne straffes, når den

er udøvet

enten

for vindings skyld

eller

i oftere gentagne tilfælde.

Herefter vil der kunne rejses straffesag mod f.eks. den hotelportier,

bartender eller restaurationstjener, der mod betaling eller - hvis

sådan betaling ikke kan bevises - i oftere gentagne tilfælde over

for gæster har opgivet adressen på en kvinde, der er villig til mod

betaling at indlade sig i kønsligt forhold.«

Af forslag til lov om ændring af straffeloven vedrørende bl.a.

afkriminalisering af prostitution fremsat den 8. oktober 1998

(Folketingstidende 1998-99, tillæg A, L 43, s. 933) fremgår bl.a.:

»I forbindelse med en afkriminalisering af prostitution bør også

bestemmelserne i straffelovens § 229, stk. 3-5, om »passivt«

alfonseri ophæves. Hvis prostitution ikke længere er forbundet med

et (indirekte) strafansvar, bør det efter Justitsministeriets opfattelse

heller ikke være strafbart at leve sammen med eller at lade sig

underholde af en prostitueret, medmindre der er tale om udnyttelse

af den prostituerede.

Behovet for at straffe retter sig mod den egentlige

bagmandsvirksomhed, som er omfattet dels af straffelovens § 228

om bl.a. rufferi, dels af § 229, stk. 1 og 2, om de »aktive« alfonser,

dvs. personer, som enten udnytter en andens erhverv som

prostitueret, eller som for vindings skyld eller oftere gentaget

optræder som mellemmænd.«

Af Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om

seksualforbrydelser, bind 2, s. 543-546, fremgår bl.a.:

»6.2.5. Straffelovrådet foreslår, at der ved siden af de foreslåede

strafbestemmelser om prostitutionsvirksomhed og udnyttelse i

øvrigt af en andens erhverv ved prostitution ikke opretholdes en

særskilt kriminalisering af mellemmandsvirksomhed.

Erhvervsmæssig mellemmandsvirksomhed f.eks. i form af et

udskænkningssteds formidling af barprostitution eller i form af

formidling af escortprostitution vil efter Straffelovrådets forslag

være omfattet af den foreslåede nye strafbestemmelse om

prostitutionsvirksomhed - og dermed af en strengere

strafbestemmelse end den gældende bestemmelse om

mellemmandsvirksomhed i straffelovens § 229, stk. 1.

Ikke-erhvervsmæssig mellemmandsvirksomhed vil derimod efter

Straffelovrådets forslag ikke længere være selvstændigt

kriminaliseret. Dette svarer til retstilstanden før 1961, men også til

tiltalepraksis i de sidste mange år, hvor anklagemyndigheden i

praksis ikke rejser tiltale mod personer, der alene ikke-

erhvervsmæssigt har formidlet kontakt mellem en prostitueret og

en kunde. Også efter Straffelovrådets forslag vil forhold, som i dag

faktisk påtales og straffes, fortsat kunne straffes.

Straffelovrådet er opmærksom på, at begrundelsen for

kriminaliseringen

1961

ikke-erhvervsmæssig

mellemmandsvirksomhed (hvis den skete mod betaling eller i oftere

gentagne tilfælde) var begrundet i, at hensynet til en begrænsning

af prostitutionen med dens menneskelige og samfundsmæssige

følger tilsagde en kriminalisering af handlinger, der i væsentlig

grad fremmer prostitutionen. Der blev endvidere henvist til

vanskelighederne

ved

bevise,

udøvet

mellemmandsvirksomhed skete erhvervsmæssigt.

Efter Straffelovrådets opfattelse bør kriminaliseringen af

medvirken til andres frivillige prostitution imidlertid som nævnt i

dag have til formål at beskytte de prostituerede mod udnyttelse.

Det bør således ikke være et selvstændigt formål for

kriminaliseringen at begrænse omfanget af den frivillige prostitution

U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H

mest muligt. Hvis omfanget af den frivillige prostitution ønskes

begrænset, bør det således ske gennem en social indsats og ikke

gennem kriminalisering.

Hertil kommer, at det i hvert fald kvantitativt næppe har den store

betydning for omfanget af den frivillige prostitution, hvis f.eks. et

hotel som en »service« over for gæsterne efter anmodning udleverer

telefonnumre eller adresser på prostituerede. Der vil i sagens natur

være en glidende overgang mellem en sådan lejlighedsvis

»serviceoplysning« og et samarbejde mellem f.eks. et hotel og

bestemte prostituerede, som indebærer, at hotellet reelt driver

prostitutionsvirksomhed. Sidstnævnte vil være omfattet af den

foreslåede nye strafbestemmelse om prostitutionsvirksomhed - og

dermed af en strengere strafbestemmelse end den gældende

bestemmelse om mellemmandsvirksomhed i straffelovens § 229,

stk. 1. Førstnævnte adskiller sig derimod i realiteten ikke fra salg

af annonceplads i trykte eller elektroniske medier til

prostitutionsvirksomheder, hvilket allerede i dag er lovligt (når der

ikke er tale om medvirken til andres rufferi eller alfonseri).

...

Straffelovrådet er opmærksom på, at erhvervsmæssig

mellemmandsvirksomhed eller medvirken til strafbar

prostitutionsvirksomhed efter omstændighederne kan være

vanskelig at bevise. Når rådet trods dette alligevel ikke har fundet

grundlag for at foreslå at videreføre den eksisterende særskilte

kriminalisering af visse tilfælde af ikke-erhvervsmæssig

mellemmandsvirksomhed, skyldes det, dels at disse forhold ifølge

langvarig tiltalepraksis ikke strafforfølges, dels at kriminaliseringen

også omfatter personer, som prostituerede bruger som hjælp og

beskyttelse.

Som eksempler kan nævnes de såkaldte »dørpiger«, der f.eks.

passer telefon og/eller reception for en eller flere prostituerede, og

chauffører, der kører for escortprostituerede og samtidig fungerer

som beskyttelse og

1456

derfor eventuelt også er den, der står for den indledende kontakt

til kunden og tager imod betaling mv.

I overensstemmelse med langvarig tiltalepraksis bør sådanne

»hjælpere«, der gør det nemmere og sikrere at arbejde som

prostitueret, ikke straffes, alene fordi de udfører sådanne

hjælpeopgaver i tilknytning til andres frivillige prostitution.

Ligesom i dag vil sådanne personer derimod kunne straffes, hvis

det kan bevises, at de (og ikke den eller de prostituerede i et

ligeværdigt fællesskab) driver prostitutionsvirksomheden, at de

arbejder for den bagmand, som driver prostitutionsvirksomheden

(og ikke for den eller de prostituerede i et ligeværdigt fællesskab),

eller at de modtager en uforholdsmæssig høj betaling for deres

arbejde.«

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, der blev vedtaget

som lov nr. 633 af 12. juni 2013 (Folketingstidende 2012-13, tillæg

A, L 141, s. 35), og som bl.a. byggede på Straffelovrådets

betænkning nr. 1534/2012, fremgår bl.a.:

»7.2.4. Justitsministeriet er generelt enig i Straffelovrådets

overvejelser og forslag, og lovforslaget er med enkelte undtagelser

udformet i overensstemmelse med rådets lovudkast.

Justitsministeriet finder dog ikke grundlag for i forhold til den

foreslåede rufferibestemmelse at justere på den hidtidige forståelse

af at »holde bordel« eller for at ophæve den eksisterende

kriminalisering af at optræde som mellemmand ved andres

prostitution, da det vil kunne sende et forkert signal. . . .«

Af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse

om bordelvirksomhed (rufferi) i § 233, stk. 1 (Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 141, s. 60), fremgår bl.a.:

side 14

UfR ONLINE

»Sammenfattende indebærer det, at når en bagmand driver

prostitutionsvirksomhed, kan personer, der bistår bagmanden,

straffes som medvirkende. Dette gælder både personer, der udlejer

lokaler eller leverer varer eller tjenesteydelser (f.eks. annoncering

eller betalingstjenester) til prostitutionsvirksomheden, og personer,

der uden at være prostituerede er beskæftiget i virksomheden,

eksempelvis som vagter, chauffører, telefonpassere, receptionister

mv. For alle medvirkende gælder, at straf forudsætter forsæt,

herunder med hensyn til, at der er tale om virksomhed med, at en

anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til

en kunde. Straf forudsætter således bl.a. forsæt med hensyn til de

faktiske forhold, som begrunder, at forholdet juridisk kvalificeres

som, at en

anden

mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt

forhold til en kunde. Straf forudsætter dermed også bl.a. forsæt

med hensyn til, at prostitutionsvirksomheden drives af en bagmand

og ikke af de prostituerede i fællesskab.«

Af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse

om mellemmandsvirksomhed i § 233, stk. 2, 2. pkt.

(Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141, s. 61), fremgår bl.a.:

»Efter det foreslåede

stk. 2, 2. pkt.,

straffes den, der i øvrigt

fremmer, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har

seksuelt forhold til en kunde, ved for vindings skyld eller i oftere

gentagne tilfælde at optræde som mellemmand.

Bestemmelsen er subsidiær i forhold til det foreslåede stk. 1 om

at drive virksomhed med andres prostitution og i forhold til det

foreslåede stk. 2, 1. pkt., om i øvrigt at udnytte andres prostitution.

...

Bestemmelsen viderefører den del af straffelovens § 229, stk. 1,

1. led, om mellemmandsvirksomhed ved andres prostitution, som

ikke er omfattet af det foreslåede § 233, stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt.,

eller af det foreslåede § 224, stk. 1, og der er ikke tilsigtet nogen

ændringer i gerningsindholdet.«

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget besvarede

justitsministeren spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg. Af

spørgsmål nr. 9, 13 og 14 og besvarelsen heraf den 21. marts 2013

fremgår følgende:

»Spørgsmål nr. 9 (L 141) fra Folketingets Retsudvalg:

I Straffelovrådets betænkning s. 546 foreslås afkriminalisering af

de mellemhandlere, som prostituerede bruger som hjælp og

beskyttelse - hvorfor har ministeren undladt denne specificering i

lovforslaget?

Svar:

Straffelovrådet foreslog i betænkning nr. 1534/2012 om

seksualforbrydelser, at der ved siden af de foreslåede

strafbestemmelser om prostitutionsvirksomhed og udnyttelse i

øvrigt af en andens erhverv ved prostitution ikke opretholdes en

særskilt

kriminalisering

mellemmandsvirksomhed.

Straffelovrådets forslag ville indebære en afkriminalisering af at

fremme en andens prostitution »ved for vindings skyld eller i oftere

gentagne tilfælde at optræde som mellemmand«.

Som det fremgår af pkt. 7.2.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, vil det efter Justitsministeriets opfattelse kunne

sende et forkert signal at foreslå en sådan afkriminalisering.

Straffelovrådets forslag om afkriminalisering af disse forhold er

derfor ikke medtaget i lovforslaget.

Spørgsmål nr. 13 (L 141) fra Folketingets Retsudvalg:

Vil ministeren oplyse, hvordan prostituerede kan ansætte

sikkerheds- og hjælpepersonale, uden at disse bliver kriminaliseret?

Svar:

Med lovforslaget foreslås det bl.a. at videreføre den gældende

kriminalisering af at fremme andres prostitution »ved for vindings

skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand«,

jf. forslaget til

U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H

1457

straffelovens § 223, stk. 2, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 23).

Endvidere foreslås det at videreføre den gældende kriminalisering

af at udleje værelse i hotel til brug for erhvervsmæssig prostitution,

jf. forslaget til straffelovens § 233, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 23).

Det er således virksomhed som »mellemmand« - dvs. formidler

af kontakt mellem en prostitueret og en kunde - der er kriminaliseret

(hvis den sker for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde).

Endvidere er udlejning af værelse i hotel til brug for erhvervsmæssig

prostitution kriminaliseret.

Andre hjælpefunktioner i forhold til prostituerede er derimod ikke

kriminaliseret (når der ikke er tale om menneskehandel, rufferi

eller anden udnyttelse).

Spørgsmål nr. 14 (L 141) fra Folketingets Retsudvalg:

Hvilke persongrupper forventer ministeren vil blive sigtet og dømt

som mellemhandlere fremadrettet?

Svar:

Med lovforslaget foreslås det bl.a. at videreføre den gældende

kriminalisering af at fremme andres prostitution »ved for vindings

skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand«,

jf. forslaget til straffelovens § 223, stk. 2, 2. pkt. (lovforslagets §

l, nr. 23).

Lovforslaget indeholder således på dette punkt ingen ændringer

i forhold til, hvad der gælder i dag.«

Anbringender

Anklagemyndigheden

har navnlig anført, at Københavns Byret og

Østre Landsret ved domfældelsen af de tiltalte har anvendt

straffelovens dagældende § 229, stk. 1, korrekt, idet de tiltalte ved

deres virke som telefonpassere på bordellet har formidlet kontakt

mellem kunder og de prostituerede og således har optrådt som

mellemmænd og herved fremmet kønslig usædelighed, ligesom

dette er sket for vindings skyld, idet de har modtaget betaling for

hvervet. Bemærkningerne i forarbejderne til 1961-loven, hvorefter

bestemmelsen er rettet mod prostitutionens bagmænd, udelukker

ikke, at der efter omstændighederne kan ske domfældelse af en

person, der har fungeret som mellemmand, selv om vedkommende

ikke kan betragtes som egentlig bagmand.

Det har med tilkendegivelserne i forbindelse med den seneste

lovændring fra juni 2013 været lovgivers intention at opretholde

et vist rum for at statuere strafbar medvirken til andres straffrie

handlinger, herunder for personer, der som mellemmænd for

vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde formidler kontakt

mellem en prostitueret og en kunde og således faciliterer

prostitutionen. Forholdet er således også strafbart efter den

nugældende straffelovs § 233, stk. 2, 2. pkt.

Anklageskriftet opfylder endvidere i tilstrækkelig grad lovens

krav efter retsplejelovens § 834, og de tiltalte er ikke i strid med

retsplejelovens § 883, stk. 3, dømt for forhold, der ikke er omfattet

af tiltalen.

De tiltalte

har navnlig anført, at deres funktion som telefonpassere

på bordellet ikke er af en sådan karakter, at de er omfattet af

gerningsindholdet i den dagældende straffelovs § 229, stk. 1 (nu §

233, stk. 2, 2. pkt.). De har ikke ved deres handlinger optrådt som

»mellemmænd« i straffelovens forstand. Når en kunde ringer til

bordellet for at få fat på en prostitueret, har kunden således allerede

en intention om at få kontakt med den prostituerede, og

telefonpasserne udfylder blot en praktisk hjælpefunktion. De tiltaltes

passive funktion kan ikke betegnes som formidling af kontakt

mellem de prostituerede og kunderne, og de tiltalte har således ikke

»fremmet« de prostitueredes virksomhed eller medvirket til øget

prostitution. Det beskedne arbejdsvederlag, som de tiltalte har

modtaget for deres servicefunktioner, kan endvidere ikke betegnes

som »for vindings skyld« i straffelovens forstand. Ifølge

side 15

UfR ONLINE

forarbejderne til 1961-loven er bestemmelsen desuden rettet mod

prostitutionens bagmænd, og de tiltalte kan ikke anses for bagmænd.

Når landsretten har henført de tiltaltes handlinger under

straffelovens § 229, stk. 1, er der derfor tale om urigtig anvendelse

af loven.

Anklageskriftet indeholder endvidere ikke en egentlig beskrivelse

af den subsidiære tiltale, herunder de særlige kendemærker i

straffelovens § 229, stk. 1, 1. led, »den, der fremmer kønslig

usædelighed for vindings skyld«. Anklageskriftet opfylder således

ikke betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 1. Der er

derudover sket domfældelse ud over anklageskriftets formulering.

I forhold til straffastsættelsen har de tiltalte påberåbt sig bortfalds-

og nedsættelsesgrundene i straffelovens § 82, nr. 4, nr. 13 og nr.

14, jf. § 83, navnlig under henvisning til, at der foreligger en

undskyldelig misforståelse af retsreglerne. Der er endvidere henvist

til den korte periode, inden for hvilken handlingerne har fundet

sted, det beskedne vederlag som de tiltalte har modtaget, og at

gerningstidspunktet ligger 2�½ år tilbage i tiden.

Højesterets begrundelse og resultat

I tidligere instanser er de tiltalte frifundet for medvirken til

bordelvirksomhed (rufferi) efter den dagældende bestemmelse i

straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3 (nu § 233, stk. 1), jf. § 23.

Sagens hovedspørgsmål er herefter, om de tiltaltes funktion som

lønnede telefonpassere for de prostituerede, hvor de bl.a. modtog

tidsbestilling fra kunder, udgør en overtrædelse af den dagældende

bestemmelse i straffelovens § 229, stk. 1, 1. led, om den, der

fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere

1458

gentagne tilfælde at optræde som mellemmand (nu § 233, stk. 2,

2. pkt.).

Efter forarbejderne til ændringen i 1961 af den dagældende

bestemmelse i straffelovens § 229, stk. 1, 1. led, angår

bestemmelsen strafansvaret for de personer, der betegnes som

prostitutionens bagmænd, og den kriminaliserer handlinger, som i

væsentlig grad fremmer prostitutionen. Som eksempel på

bestemmelsens anvendelse nævnes en hotelportier, bartender eller

restaurationstjener, der mod betaling eller i oftere gentagne tilfælde

over for gæster opgiver adressen på en prostitueret.

Bestemmelsen er ved lovændringen i 2013 videreført i

straffelovens § 233, stk. 2, 2. pkt., med samme anvendelsesområde

som hidtil. Ifølge Justitsministeriets besvarelse af 21. marts 2013

af spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg i forbindelse med

behandlingen af lovforslaget er det virksomhed som »mellemmand

- dvs. formidler af kontakt mellem en prostitueret og en kunde -«

der under de i bestemmelsen angivne betingelser er kriminaliseret,

mens andre hjælpefunktioner i forhold til prostituerede ikke er

kriminaliseret.

Højesteret finder på dette grundlag, at bestemmelsen efter sin

ordlyd og sit formål omfatter egentlig mellemmandsvirksomhed,

hvor der er tale om selvstændig formidling af kontakt mellem en

prostitueret og en kunde. Bestemmelsen omfatter derimod ikke

andre hjælpefunktioner i forhold til prostituerede, herunder hjælp

til telefonpasning mv. Det tilføjes, at en sådan bistand, der ydes til

en bagmand (ruffer), derimod efter omstændighederne vil kunne

straffes som medvirken til bordelvirksomhed (rufferi), jf.

straffelovens § 233, stk. 1.

Højesteret finder på den anførte baggrund, at de tiltaltes

virksomhed som telefonpassere for de prostituerede ikke udgør en

overtrædelse af straffelovens § 229, stk. 1, 1. led (i dag § 233, stk.

2, 2. pkt.).

Straffelovrådets forudsætning i betænkning nr. 1534/2012 om

seksualforbrydelser, s. 546, hvorefter telefonpassere er omfattet af

U.2014.1437/2H - TfK2014.475/2H

bestemmelsen, men at disse og andre af de prostitueredes hjælpere

dog efter langvarig tiltalepraksis ikke retsforfølges, kan ikke føre

til et andet resultat.

Højesteret frifinder herefter de tiltalte.

Thi kendes for ret

De tiltalte, T1, T2, T3, T4, T5, T6 og T7, frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret

og Højesteret.

FT 1960-61, tillæg A, sp. 583-85, FT 1998-99, till. A, s. 933, FT 2012-

13, till. A, s. 35 og 60-61, bet. nr. 139/1955, s. 27 og 74, bet. 1534/2012,

bind 2, s. 543-56, Knud Waaben: Strafferettens specielle del, 5. udg.

(1999), s. 69, Vagn Greve m.fl.: Kommenteret straffelov, speciel del, 10.

udg. (2012), s. 342-43, samt L. Nordskov Nielsen i Juristen 1961, s. 432.

side 16