Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2286458_0001.png
Folketinget
Social- og Indenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
20. november 2020
Kontor:
Strafferetskontoret
Sagsbeh: Rebekka Bormann
Thorn
Sagsnr.: 2020-0032/36-0032
Dok.:
1682686
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 32 (Alm. del), som Folketingets
Social- og Indenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. oktober
2020.
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 32 (Alm. del) fra Folketingets Social- og Indenrigsud-
valg:
”Mener ministeren, at de prostituerede har tilstrækkelig adgang
til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i for-
bindelse med deres erhverv, og mener ministeren i bekræftende
fald, at de prostituerede er tilstrækkeligt oplyste om disse mu-
ligheder?
Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd om prostitution
den 20. oktober 2020, jf. SOU alm. del
samrådsspørgsmål A
og B.”
Svar:
I forhold til spørgsmålet om prostitueredes adgang til at hyre vagter kan det
oplyses, at der ikke er regler, der forhindrer en prostitueret i selv at ansætte
en vagt, der arbejder og aflønnes på helt almindelige vilkår, ligesom flere
prostituerede sammen kan ansætte en vagt og dele udgifterne.
Det vil derimod kunne være strafbart, hvis vagten reelt er bagmand for den
prostituerede, eller hvis vagten er ansat af bagmanden og dermed kan siges
at medvirke til rufferiet. Det vil ligeledes kunne være strafbart, hvis vagten
agerer som mellemmand ved at skaffe kunder til den prostituerede, eller hvis
han udnytter den prostituerede ved f.eks. at kræve en væsentlig højere løn
end den, som andre skal betale for det samme arbejde.
At prostituerede skal kunne ansætte personale i hjælpefunktioner, herunder
som vagtmænd, er fastslået i Højesterets dom af 11. februar 2014 jf. TfK
2014.475, der vedlægges som bilag.
Jeg mener således ikke, at der er tvivl om, hvad der gælder i forhold til pro-
stitueredes mulighed for selv at ansætte vagter.
For så vidt angår prostitueredes mulighed for at oprette en bankkonto eller
et CVR-nummer eller for at tegne en forsikring har Justitsministeriet ind-
hentet en udtalelse fra Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:
”Herunder gennemgås mulighederne for adgang til at oprette bank-
konto, at tegne en forsikring og at oprette et CVR-nummer.
Adgang til bankkonto
I forhold til mulighederne for at oprette en erhvervskonto kan jeg
henvise til min besvarelse af Erhvervsudvalgets spørgsmål 426
alm. del, der blev besvaret 20. august 2020. Kopi heraf er vedlagt.
2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
Adgang til forsikring
Forsikringsselskaber skal drives i overensstemmelse med redelig
forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Det
følger af reglerne om god skik og betyder bl.a., at de ikke må udøve
diskrimination. Det betyder f.eks., at virksomhederne ikke må
træffe beslutninger baseret på kundernes hudfarve, religion, seksu-
alitet og lignende.
Forsikringsselskaber har dog som udgangspunkt ikke pligt til at til-
byde alle deres ydelser til alle kunder, eller at indgå aftaler med
alle, der måtte ønske at tegne en forsikring (dvs. de har ikke såkaldt
kontraheringspligt).
Når en forbruger eller en erhvervsdrivende ønsker at tegne en for-
sikring, foretager forsikringsselskabet en vurdering af de potenti-
elle risici, der er ved den enkelte kunde. Risikovurderingen bruges
til at beregne, hvad kunden skal betale for forsikringen, og bereg-
ningen kan også medføre forbehold for dækninger. Et forsikrings-
selskab kan også have interne regler, der betyder, at de generelt
ikke indgår forretning med kunder i bestemte brancher.
Risikovurderingen kan føre til forskellige præmiestørrelser m.v.
Det kan f.eks. være tilfældet for kunder, som ønsker at tegne en
sundhedsforsikring, hvor kundens erhverv medfører store risici for
sygdom. Et andet eksempel er kunder, som ønsker at tegne en livs-
forsikring, men udøver et farligt erhverv, der øger sandsynligheden
for dødsfald.
Hvis et forsikringsselskab afviser at tegne en forsikring, vil den for-
bruger eller erhvervsdrivende m.v., der søger at tegne forsikringen,
kunne anmode om en skriftlig begrundelse for, at selskabet ikke vil
tegne forsikringen.
Det skal bemærkes, at svaret vedrører forsikringsområdet generelt,
men at der på en række områder er særskilt lovgivning om forsik-
ringer, herunder f.eks. lov om arbejdsskadesikring, der regulerer
arbejdsgiveres pligt til og selvstændige erhvervsdrivendes mulig-
hed for at tegne arbejdsskadeforsikringer. Lov om arbejdsskadesik-
ring henhører under Beskæftigelsesministeriets ressort.
Tilstrækkelig oplysning om forsikrings- og bankprodukter
Til spørgsmålet om, hvorvidt prostituerede er tilstrækkeligt oplyste
om deres muligheder for at få en bankkonto eller tegne en forsik-
ring, kan det bemærkes, at de fleste private og erhvervsdrivende i
Danmark generelt har et eller flere forsikrings- eller bankproduk-
ter. Markedet for bank- og forsikringsydelser har mange aktører,
som ofte markedsfører deres produkter via reklamer på tv, i radi-
oen, på sociale medier samt i aviser og netaviser.
3
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om prostitueredes adgang til at hyre vagter og oprette bankkonto, CVR og forsikring i forbindelse med deres erhverv, til justitsministeren
Det er derfor min opfattelse, at borgere og erhvervsdrivende, her-
under prostituerede, generelt må formodes at være vidende om, at
der kan tegnes forskellige forsikringer til at dække forskellige be-
hov eller risici. Jeg mener også, at de generelt kan vurderes at være
vidende om, at det er normalt at henvende sig til et pengeinstitut,
hvis man ønsker en bankkonto til sit erhverv.
Adgang til at oprette CVR-nummer
Prostituerede har allerede i dag adgang til at oprette CVR-nummer
og opfylde lovkravet om angivelse af en branchekode, som giver et
reelt billede af aktiviteten. Hvis aktiviteten ikke opfylder de skatte-
og afgiftsmæssige kriterier for registrering og dermed tildeling af
et CVR-nummer, kan den prostituerede gennem en frivillig regi-
strering lade aktiviteten optage i CVR med udstedelse af CVR-
nummer til følge.
Der er ved registreringen krav om, at virksomheden skal angive
den eller de brancher, som virksomheden opererer indenfor. Kon-
kret for prostituerede skal branchekoden ”Andre personlige ser-
viceydelser i.a.n. [96.09.00]” anvendes. Branchekoden omfatter
blandt andet escort-, kontaktbureauer og tilsvarende.
CVR.dk, Virk.dk og Erhvervsstyrelsen.dk er endvidere offentligt
tilgængelige hjemmesider, der kan lede brugerne hen til vejlednin-
ger i, hvordan nye virksomheder oprettes og registreres i CVR.”
4