Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2348011_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1707
Doknr.
391074
Dato
08-03-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 317 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 317:
”Hvilke overvejelser har ministeren om, hvorvidt flere anbringelser ved tvang
samt udsigten til, at en anbringelse vil blive permanent eller lede til
bortadoption efter 3 år vil betyde, at færre vil henvende sig til kommunen med
sociale problemer?”
Svar:
Jeg vil gerne slå fast, at
regeringens udspil ”Børnene Først” ikke betyder, at
kommunerne ikke længere skal forebygge samt støtte og hjælpe familier, der
har behov for det, og hvor det er det bedste for barnet. Udspillet ændrer ikke på
kriterierne for en anbringelse.
Udspillet indeholder derimod en række grundlæggende greb, der skal sikre, at
flere omsorgssvigtede børn bliver anbragt, når det er den bedste løsning for
barnet. Det gælder for eksempel forslaget om automatisk vurdering af
søskende.
Jeg tror desværre, det er et udbredt problem, at socialt udsatte familier ikke
rækker ud efter hjælp hos kommunen til sociale problemer af frygt for at få
fjernet børnene. Ligesom vi ved, at der findes familier, såkaldte
nomadefamilier, der flytter fra kommune til kommune for at undgå kommunens
indblanding. Jeg tror ikke, at regeringens udspil ændrer nævneværdigt ved det.
Og jeg mener i øvrigt heller ikke, at det skal afholde os fra at tage den meget
vigtige politiske diskussion om, hvorvidt der er omsorgssvigtede børn i
Danmark, som har behov for et nyt hjem, men som ikke får det, eller som ikke
får det tidligt nok i dag. Spørgeren kender min holdning til det spørgsmål.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1