Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2348002_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1707
Doknr.
391074
Dato
08-03-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 8. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 316 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 316:
”Regeringens udspil ”Børnene
Først” rummer flere forslag, der indebærer en 3-
års grænse. F.eks. forslaget om, at kommunen skal vurdere, om barnet skal
bortadopteres efter 3 års anbringelse (forslag 7), forslaget om, at der efter 3 års
anbringelse automatisk skal ske en vurdering af, om anbringelsen skal være
permanent (forslag 9), og barnets ret til efter 3 års anbringelse at anmode om
en permanent fjernelse (forslag 14). Ministeren bedes redegøre for:
- baggrunden for at sætte skillelinjen ved 3 år,
- hvilke konsekvenser det vil have for både forældre og kommune til at afslutte
(den eventuelt frivillige) anbringelse, før den runder de tre år,
- hvilke overvejelser ministeriet har om konsekvenserne for konfliktniveau ved
en sådan fast grænse,
- hvilke overvejelser der har været om konsekvenserne for barnets følelse af
ansvar ved en sådan fast grænse,
- hvor mange anbringelser
–
på henholdsvis institution og i plejefamilie
–
det
vurderes årligt at være omfattet af 3-års grænsen, hvis bestemmelserne var
gældende i dag,
- hvordan muligheden videreført anbringelser anvendes i dag, og hvorfor
ministeren ikke finder
denne tilstrækkelig?”
Svar:
Hensyn til kontinuitet i barnets opvækst er helt centralt for forslagene i
regeringens udspil ’Børnene Først’.
Langt de fleste børn, der er anbragt i mere
end tre år, er også anbragt, når de fylder 18 år. Det er allerede i dag muligt at
træffe afgørelse om videreført anbringelse efter servicelovens § 68 a, når et
barn eller en ung har været anbragt uden for hjemmet i mindst tre år, og
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det blev indført med et bredt flertal i
Folketinget i forbindelse med Barnets Reform, og det er efter min opfattelse
fortsat grundlæggende fornuftigt, at grænsen er sat ved tre år.
Af VIVE’s rapport ’Kontinuitet i anbringelser’ fremgår det, at muligheden for
videreført anbringelse efter servicelovens § 68 a blot har været anvendt 121
gange i perioden 2009-2015. Størstedelen af afgørelserne beroede på sager,
hvor det anbragte barn var i alderen 3-10 år. Regeringen har derfor vurderet, at
der er behov for at styrke denne mulighed for en mere permanent anbringelse,
som det også foreslås i udspillet, for at sikre ro og kontinuitet for barnet.
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om 3-års grænsen i regeringens udspil Børnene Først, til social- og ældreministeren
2348002_0002.png
Der vil altid være situationer, hvor forældre trækker deres samtykke til en
frivillig anbringelse. Derfor er reglerne i dag således, at kommunerne i den
situation har mulighed for at vurdere, om der er grundlag for at ændre
anbringelsens form til en anbringelse uden samtykke. Disse regler vil også
gælde fremover. Jeg er således ikke bekymret for, at kommunerne vil afslutte
anbringelser for børn, hvor anbringelse fortsat er nødvendig, som følge af
regeringens udspil.
Det kan ikke undgås, at indførsel af regler, der skal sikre børnenes tarv, i nogle
situationer kan stå i modsætning til det, som forældrene ønsker, og at det kan
medføre konflikt. Her er det regeringens ønske, at barnets behov for tryghed og
stabilitet kommer først.
Men det er samtidig ikke hensigten med forslagene at lægge ansvaret over på
barnet. Det er kommunen, der forpligtes til at vurdere sagen. Og vi sikrer saglig
og kvalificeret belysning ved at stille krav om, at der skal laves
tilknytningsvurdering af en autoriseret psykolog.
Hvad angår forslag om barnets ret til at anmode om en permanent anbringelse,
så skal det ses i sammenhæng med, at regeringen generelt ønsker at give
børnene flere rettigheder og en stærkere stemme i egen sag. Det er dog fortsat
de voksne, der bærer ansvaret, og som har pligt til at løse udfordringerne.
Antal anbringelser, der varer mindst tre år
Langt størstedelen af børn, der bliver anbragt uden for hjemmet for første gang
i 0-12-årsalderen, er stadig anbragt tre år efter anbringelsen er iværksat. Det
gælder 83 pct., jf. figur 1.
De børn og unge, som er anbragt i mindst tre år, er derudover oftest anbragt
resten af deres barndom. Omkring 85 pct. af børn og unge, som er anbragt i
mindst tre år, og som var under 13 år på anbringelsestidspunktet, er stadig
anbragt efter 10 år, eller frem til de fylder 18 år, jf. figur 2.
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om 3-års grænsen i regeringens udspil Børnene Først, til social- og ældreministeren
2348002_0003.png
Figur 1
Andel af førstegangsanbringelser blandt
børn*, som mindst varer 3 år
Figur 2
Varighed af anbringelser blandt børn*, som
har været anbragt i mindst 3 år
Pct.
100
Pct.
100
17 pct.
80
80
60
60
40
40
20
20
83 pct.
0
5 år
7 år
10 år
Tid efter iværksat anbringelse
Ikke anbragt
0
Stadig anbragt 3 år efter
Ikke længere anbragt
Stadig anbragt
Note: *) 0-12-årige.
Anm.: Omfatter 0-12-årige børn, der fik iværksat en førstegangsanbringelse i perioden 2008-2011, og som findes i
befolkningsregistret ultimo anbringelsesåret. Figur 2 viser, hvor stor en andel af de anbragte børn (med
anbringelser af mindst 3 års varighed), som stadig var anbragt efter hhv. 5 år, 7 år og 10 år. Da
anbringelsesstatistikken kun går frem til 31. december 2019, omfatter opgørelsen af andelen, som stadig var
anbragt efter 10 år, ikke anbringelser i 2010 og 2011. Unge, der var anbragt op til det 18. år, og som fyldte 18
år inden 7 år eller 10 år efter deres anbringelse, indgår i
’stadig anbragt’.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
Ser man på, hvor mange førstegangsanbragte i 0-12-årsalderen, som i 2019
havde været anbragt i tre år, drejede det sig om i alt 859 børn og unge. Heraf
var 629 børn og unge anbragt i plejefamilier, og 230 børn og unge anbragt på
døgninstitution eller opholdssted mv., jf. tabel 1.
Tabel 1 viser således, hvor mange af de i alt 1.082 førstegangsanbragte i 0-12-
årige i 2016, som stadig var anbragt 3 år efter anbringelsen i 2019.
Tabel 1
Antal førstegangsanbragte 0-12-årige i 2016, som stadig var anbragt 3 år efter i 2019
Førstegangsanbragte i 2016
Døgninstitution mv.
Plejefamilie
I alt
319
763
1.082
Stadig anbragt 3 år efter i 2019
230
629
859
Anm.: Omfatter 0-12 årige, som fik iværksat en anbringelse i 2016, og som ikke tidligere havde været anbragt uden
for hjemmet. Anbringelsessted er opgjort på tidspunkt for iværksættelsen. Der kan være børn og unge, der
har haft midlertidige ophør i anbringelsen fra anbringelsen og 3 år frem.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1 - VIVE (2018), Kontinuitet i anbringelser
–
Delrapport II: Når forældre og
forvaltning mødes
3