Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2347994_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1707
Doknr.
391074
Dato
08-03-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 8. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 314 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 314:
”Vil
ministeren kommentere på notat om regeringens udspil
”Børnene
Først” fra
Institut for Menneskerettigheder, som problematiserer regeringens forslag til
nye regler for tvangsbortadoption i forhold til menneskerettighederne og retten
til familieliv, jf. SOU alm. del
bilag 182?”
Svar:
Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet notatet
”Tvangsadoptioner –
Menneskeretligt belyst”.
Notatet handler om de lempelser af betingelserne for
adoption uden samtykke, der er indeholdt i regeringens udspil ”Børnene Først”.
Under henvisning til de foreslåede lempelser af betingelserne for adoption
uden samtykke konkluderer instituttet i notatet, at Danmark med forslagene
risikerer at krænke børnenes og forældrenes ret til familieliv efter artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention ved at fjerne de helt særlige krav,
der skal opfyldes ved en adoption uden samtykke til forskel fra en anbringelse
uden samtykke efter serviceloven.
Lad mig indledningsvist slå fast, at de lempelser af reglerne om adoption uden
samtykke, der er indeholdt i Børnene Først-udspillet, fuldt ud vil kunne
gennemføres inden for rammerne af både Menneskerettighedskonvention og
hensynet til barnets bedste efter Børnekonventionen, og at det bestemt heller
ikke med udspillet er regeringens intention at bryde disse konventioner. Jeg
mener også, at en række af Institut for Menneskerettigheders konklusioner
beror på en klar misforståelse af, hvad regeringens forslag vedrørende
adoption uden samtykke konkret går ud på.
Som det fremgår af instituttets notat, er det instituttets vurdering, at der med
forslaget er risiko for krænkelse af Menneskerettighedskonventionen i konkrete
sager om adoption uden samtykke. Denne vurdering er baseret på følgende
gengivelser fra instituttets side af de foreslåede lempelser af betingelserne for
adoption uden samtykke:
”Kravene
i den gældende adoptionslov svarer til de principper, som
Menneskerettighedsdomstolen kræver, skal indgå i en indstilling til
tvangsadoption. Som nævnt ovenfor: Der skal være helt exceptionelle
omstændigheder (‘exceptional circumstances’), hvis de retlige bånd
mellem et barn og dets forældre endegyldigt skal ugyldiggøres.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om kommentar på notat om regeringens udspil Børnene Først fra Institut for Menneskerettigheder, som problematiserer regeringens forslag til nye regler for, til social- og ældreministeren
2347994_0002.png
Forældrene skal være helt uden forældreevne (’particularly unfit’), eller
barnet skal have opnået en sådan tilknytning til plejeforældre, at det vil
skade barnet at bryde denne (’harm the child’). Hvis man nu fjerner
de
gældende krav i adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4, kan det se ud som
om, enhver tvangsanbringelse fremover vil kunne afløses af en tvangs-
adoption.”
”Regeringens
to forslag til lempelse af kravene til tvangsadoption
signalerer, at der skal ændres i adoptionsloven. Det skal ikke længere
sandsynliggøres, at forældrene varigt er ude af stand til at tage sig af
barnet, som det kræves nu. Adoptionslovens alternative krav, om at det
vil kunne skade barnet at bryde relationen til plejefamilien, foreslås
også fjernet. Det vil være tilstrækkeligt, at barnet og plejeforældrene
ønsker en adoption.”
Disse beskrivelser af forslagene til lempelse af betingelserne for adoption uden
samtykke stemmer ikke med beskrivelsen af forslagene i
”Børnene Først”,
hvor
regeringens forslag vedrørende henholdsvis § 9, stk. 3 og 4, i adoptionsloven
er beskrevet således:
”En
lempelse af kravene for, hvornår et barn kan bortadopteres uden
samtykke, så adoption kan ske, når det vurderes at være til barnets
bedste, fordi forældrene er og også vil være ude af stand til at varetage
omsorgen for barnet. I dag kan det kun ske, når forældrene er ude af
stand til at tage sig af barnet i hele barnets opvækstperiode, og det
skal ændres, så flere udsatte børn kan få en familie, der ikke kun er til
låns.” (Ændring af § 9, stk. 3, i adoptionsloven om fremmedadoption)
”Børn skal kunne adopteres af deres plejeforældre,
når der er opstået
en tilstrækkelig tæt relation, og både barnet og plejeforældrene ønsker
det. I dag kan det kun ske, hvis det vurderes til skade for barnet at
bryde relationen til plejefamilien.”
(Ændring af § 9, stk. 4, i
adoptionsloven om plejefamilieadoption)
Derudover følger det af § 2 i adoptionsloven, at adoption kun må bevilges, når
den efter foretagen undersøgelse kan antages at være bedst for barnet.
Bestemmelsen i § 9, stk. 3, i adoptionsloven anvendes i dag til at gennemføre
fremmedadoptioner uden samtykke af eksempelvis helt små børn, når barnet
ikke i forvejen har en særlig tilknytning til adoptanten. Bestemmelsen kan
anvendes, når det er sandsynliggjort, at forældrene varigt er ude af stand til at
varetage omsorgen for barnet. Varigt tolkes som resten af barnets opvækst.
For at forbedre muligheden for at hjælpe børn gennem adoption uden
samtykke, hvor dette er den rigtige hjælp for barnet, foreslås det at lempe
betingelserne i § 9, stk. 3, sådan, at prognosen for forældrenes evne til at
varetage omsorgen for barnet ikke skal omfatte hele barnets opvækstperiode,
men alene et ”betydeligt tidsrum”. Hvad et ”betydeligt tidsrum” er, vil altid
afhænge af en konkret vurdering af den enkelte sag, herunder også af det
konkrete barn. For nogle børn medfører forældrenes manglende omsorgsevne
hurtigere, at adoption vil være den bedste hjælp, end det gør for andre.
Med hensyn til plejefamilieadoption fremgår det af § 9, stk. 4, i adoptionsloven,
at en plejefamilie i dag kan adoptere et barn, hvis barnets tilknytning til
plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet
at bryde tilknytningen. Dette foreslås ændret, så plejeforældre kan adoptere
barnet, når barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at
der er tale om en egentlig familiedannelse mellem barnet og
plejefamilien, og denne relation er trådt i stedet for barnets relation til sine
2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om kommentar på notat om regeringens udspil Børnene Først fra Institut for Menneskerettigheder, som problematiserer regeringens forslag til nye regler for, til social- og ældreministeren
2347994_0003.png
forældre. Kravet om, at det skal være skadeligt for barnet at bryde
tilknytningen, foreslås således fjernet.
Efter § 58 i serviceloven kan et barn anbringes uden for hjemmet uden
samtykke, når der er en åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling
lider alvorlig skade på grund af bl.a. utilstrækkelig omsorg for eller behandling
af barnet eller overgreb, som barnet har været udsat for.
Som det fremgår af beskrivelserne af betingelserne for anbringelse uden
samtykke og for adoption uden samtykke, er betingelserne for adoption uden
samtykke betydeligt strengere end betingelserne for at anbringe et barn uden
samtykke. De foreslåede lempelser af betingelserne for adoption uden
samtykke ændrer ikke på dette.
Jeg kan ikke understrege kraftigt nok, at de foreslåede lempelser af
betingelserne til adoption uden samtykke hverken vil betyde, at enhver
anbringelse uden samtykke vil kunne afløses af en adoption uden samtykke,
eller at en plejefamilie vil kunne adoptere deres plejebarn uden samtykke,
alene fordi barnet og plejeforældrene ønsker det.
I notatet henviser instituttet til, at Menneskerettighedsdomstolen det seneste
1�½ år har dømt Norge for krænkelse af Menneskerettighedskonventionen i fire
sager om adoption uden samtykke.
Hertil skal jeg for det første bemærke, at en af disse afgørelser er blevet
indbragt for Menneskerettighedsdomstolens Storkammer, der endnu ikke har
taget stilling til sagen, og at i en anden af sagerne er fristen for at søge
afgørelsen indbragt for Storkammeret endnu ikke udløbet. For det andet
bemærker jeg, at Menneskerettighedsdomstolens afgørelser i de fire sager ikke
er begrundet i, at den norske lovgivning strider mod
Menneskerettighedskonventionen, men i en konkret vurdering af behandlingen
af de konkrete sager.
Der er ingen tvivl om, at afgørelser om adoption uden samtykke er yderst
indgribende for forældrene, hvis ret til familieliv er beskyttet af artikel 8 i
Menneskerettighedskonventionen.
Det er derfor vigtigt for mig at slå fast, at de foreslåede ændringer af
adoptionsreglerne opretholder det gældende fokus på barnets bedste og
fastholder, at der kun kan træffes afgørelse om adoption uden samtykke, når
det er godtgjort, at der foreligger helt særlige omstændigheder
(”exceptional
circumstances”),
og at adoptionen
er begrundet i tungtvejende hensyn til
barnets bedste (”an overriding requirement pertaining to the child’s best
interests”).
Derfor betyder hverken dommene vedrørende Norge eller de øvrige domme fra
Menneskerettighedsdomstolen om adoption uden samtykke, at det vil stride
mod Menneskerettighedskonventionen at gennemføre de foreslåede lempelser
af reglerne om adoption uden samtykke.
Derimod viser dommene, at selvom børns og forældres indbyrdes bånd er
beskyttet af Menneskerettighedskonventionen, så er beskyttelsen ikke absolut.
Når forældre ikke er i stand til at tage sig af deres børn, kan det være den
bedste løsning for barnet at få en ny permanent familie.
3
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om kommentar på notat om regeringens udspil Børnene Først fra Institut for Menneskerettigheder, som problematiserer regeringens forslag til nye regler for, til social- og ældreministeren
2347994_0004.png
Endelig kan jeg forsikre, at det ved udarbejdelsen af det kommende lovforslag
om ændring af adoptionsreglerne vil blive sikret, at myndighederne har fokus
på at overholde Menneskerettighedskonventionen. Dette vil blive fuldt op med
en grundig vejledning til de involverede myndigheder om behandlingen af
sager om adoption uden samtykke.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
4