Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Dato: 04-03-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPZHS
Sagsnr.: 2103755
Dok. nr.: 1611791
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 4. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 299 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 299:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 3. december 2020 fra Center for Ludo-
mani om den bevillingsmæssige situation for behandling og forebyggelse af ludo-
mani, jf. SOU alm. del - bilag 102.”
Svar:
Center for Ludomani anmoder om, at der tages stilling til nedenstående:
At bevillingsperioden er for kort - forlænges fra to til fem år
At Ludomanipuljen skal indeksreguleres
At udmøntning af midler skal følge regnskabsåret (jan.
–
dec.)
Indsatsen mod ludomani følger af den politiske aftale om delvis spilliberalisering fra
februar 2010 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF). Med aftalen fulgte, at der fra 2012 og frem
blev afsat 34,9 mio. kr. årligt til bekæmpelse af ludomani. Som følge af den politiske
aftale fra januar 2017 om liberalisering af bl.a. onlinebingo fra 2018, er der afsat
yderligere 2 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. Aftalen havde bl.a. til formål, at styrke
indsatsen mod forebyggelse og behandling af ludomani, og samtidig sikre, at indsat-
sen er evidensbaseret. Parterne ønsker fortsat dokumentation for effekten af indsat-
sen for bekæmpelse af ludomani, og at følge den rivende udvikling på spilområdet,
med henblik på at være på forkant med evt. regulering for at forhindre, at flere spil-
lere udvikler spilproblemer. Derfor afsætter parterne med aftalen hvert 5. år 2,5 mio.
kr. årligt over 2 år (første gang i 2021-2022 og igen i 2026-2027 osv.) til Skatteministe-
riet, der skal gennemføre nye ludomaniundersøgelser vedr. prævalens og spiladfærd.
Dertil afsættes hvert 5. år 2 mio. kr. (første gang i 2020 og igen i 2025 osv.) til
Sundhedsministeriet, der skal gennemføre et nyt forskningsprojekt vedrørende både
behandlings- og forebyggelsesmetoder for ludomani med henblik på at sikre, at ind-
satsen i behandling og forebyggelse af ludomani fortsat er baseret på evidens.
Midlerne til forebyggelse og behandling af ludomani under Sundhedsministeriets res-
sort udmøntes som en pulje og er afsat på finansloven. Med udgangspunkt i Finanslo-
ven 2021, betyder det således, at der i både 2021 og 2022 vil være 36,0 mio. kr. afsat
til forebyggelse og behandling af ludomani. Tilskuddet gives som tilsagn inden for en
periode på op til 2 år. Puljen til forebyggelse og behandling af ludomani har i en år-
række været udmøntet for ét år af gangen. I forbindelse med puljen for 2019 og 2020
er der som noget nyt givet mulighed for toårige tilsagn, bl.a. af hensyn til større bud-
getsikkerhed for modtagere af puljen. Dertil bemærkes, at ludomanipuljen P/L regu-
leres, men det giver ikke nødvendigvis udslag i en ændret bevilling, da P/L-beløbet af-
hænger af bevillingens størrelse samt reguleringsprocenten.