Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2335008_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 1532
Doknr.
389582
Dato
12-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 3. februar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 293 (alm. del) til indenrigs- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 293:
”Vil ministeren afklare, om
Københavns kommunes kommende finansiering af kyst-
landskabet, som kommer til at udgøre Lynetteholmens østlige del, vil belaste kommu-
nens evt. anlægsloft på tidspunktet for landskabets etablering?”
Svar:
Det skal bemærkes, at anlægsrammen er fastsat for kommunerne under ét og ikke for
den enkelte kommune. Kommunerne har således en høj grad af fleksibilitet til at for-
dele udgiftsrammen imellem sig, herunder på baggrund af behov, indtægtsniveau mv.
Med forbehold for de endelige lovgivningsmæssige rammer for projektet kan det oply-
ses, at det alene vil være udgifter, der i henhold til gældende regler skal føres som an-
lægsudgifter i Københavns Kommunes regnskab, der vil belaste anlægsrammen.
Rammen vil blive belastet svarende til de bogførte udgifter i det regnskabsår, hvor
udgifterne er afholdt.
Eventuelle garantistillelser til lån optaget i selskaber vil ikke belaste anlægsrammen.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek